Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. juni 2012

Forslag

til

Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Kapitel 1

Oprettelse af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

§ 1. Erhvervs- og vækstministeren opretter mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Stk. 2. Mæglings- og klageinstitutionen er et uafhængigt organ inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 3. Mæglings- og klageinstitutionen består af 1 formand, 1 sagkyndigt medlem og 3 organisationsrepræsentanter.

Stk. 4. Mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes af erhvervs- og vækstministeren. Formanden udnævnes for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse. Mæglings- og klageinstitutionens øvrige medlemmer udnævnes for en periode på 3 år med mulighed for genudnævnelse.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for udnævnelse af mæglings- og klageinstitutionens medlemmer og medlemmernes kvalifikationer.

§ 2. Erhvervsstyrelsen sekretariatsbetjener mæglings- og klageinstitutionen.

Kapitel 2

Mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling

§ 3. På baggrund af en klage eller af egen drift behandler mæglings- og klageinstitutionen sager vedrørende overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der enten er begået i Danmark eller vedrører

1) en dansk privat eller offentlig virksomhed, jf. stk. 2, eller virksomhedens forretningsforbindelser, jf. stk. 4,

2) danske statslige eller regionale myndigheder eller myndighedernes forretningsforbindelser, jf. stk. 4, eller

3) danske private eller offentlige organisationer, jf. stk. 3, eller organisationernes forretningsforbindelser, jf. stk. 4.

Stk. 2. Ved en dansk privat eller offentlig virksomhed forstås en virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 3. Ved danske private eller offentlige organisationer forstås private eller offentlige organisationer, der er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Ved en forretningsforbindelse forstås forretningspartnere, enheder i forsyningskæden og andre ikkeoffentlige eller offentlige enheder, som kan forbindes direkte med virksomhedens, myndighedens eller organisationens forretningsmæssige aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser.

§ 4. Enhver kan indbringe en klage for mæglings- og klageinstitutionen på egne vegne eller på vegne af tredjemand. Klagen skal være skriftlig, og klageren skal fremlægge en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.

§ 5. Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen efter en indledende vurdering. I denne vurdering indgår formelle kriterier, herunder om skriftlighed. Desuden vurderer mæglings- og klageinstitutionen, om der foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, jf. § 4.

Stk. 2. Afviser mæglings- og klageinstitutionen sagen, meddeler mæglings- og klageinstitutionen dette til parterne.

§ 6. Klagefristen for indbringelse af en sag for mæglings- og klageinstitutionen er 5 år regnet fra den dag, da den omstridte handling eller undladelse er ophørt. Klagefristen afbrydes, når en klage modtages af mæglings- og klageinstitutionen, eller når mæglings- og klageinstitutionen tager en sag op af egen drift.

§ 7. Mæglings- og klageinstitutionen opfordrer parterne til selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen. Lykkes det parterne på opfordring af mæglings- og klageinstitutionen selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen, udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig ikke om sagen.

Stk. 2. Mæglings- og klageinstitutionen foretager en forundersøgelse af sagen, hvis det ikke lykkes parterne på opfordring af mæglings- og klageinstitutionen selv at finde en løsning og dermed afslutte sagen, jf. stk. 1. Vurderer mæglings- og klageinstitutionen på baggrund af forundersøgelsen, at sagen skal afvises, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter.

Stk. 3. Afviser mæglings- og klageinstitutionen ikke sagen, jf. stk. 2, kan mæglings- og klageinstitutionen tilbyde mægling mellem parterne. Mæglingen kræver begge parters samtykke. Mæglings- og klageinstitutionens formand forestår mæglingen. Behandles sagen ved mægling, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse om, at parterne har bedt mæglings- og klageinstitutionen om at mægle i sagen. Løses sagen ved mægling, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse med en kort beskrivelse af sagen og mæglingsresultatet. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsen efter 1 år og udtaler sig på ny. Denne udtalelse offentliggøres ligeledes.

Stk. 4. Mæglings- og klageinstitutionen foretager en egentlig undersøgelse af sagen, hvis

1) mæglings- og klageinstitutionen ikke tilbyder mægling,

2) parterne ikke samtykker til mægling i sagen,

3) det efter et mæglingsforsøg i henhold til stk. 3 ikke lykkes parterne at finde en løsning eller

4) der er tale om grove overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.

Stk. 5. Mæglings- og klageinstitutionen offentliggør, at mæglings- og klageinstitutionen undersøger sagen, jf. stk. 4.

Stk. 6. På baggrund af undersøgelsen, jf. stk. 4, udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig om sagen. Denne udtalelse offentliggøres. Mæglings- og klageinstitutionen følger op på udtalelsen efter 1 år og udtaler sig på ny. Denne udtalelse offentliggøres ligeledes.

§ 8. Mæglings- og klageinstitutionens sager vedrørende overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er omfattet af offentlighedsloven, når sagen er afsluttet.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvor sagsbehandlingen afsluttes, ved at mæglings- og klageinstitutionen afviser sagen efter en indledende vurdering, jf. § 5, stk. 1, eller hvor parterne selv finder en løsning og dermed afslutter sagen, jf. § 7, stk. 1.

§ 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler for mæglings- og klageinstitutionens virksomhed, herunder regler om sagsbehandling.

Kapitel 3

Ikrafttræden m.v.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. november 2012, jf. dog stk. 2. Dog træder § 1, stk. 4 og 5, og § 9 i kraft den 1. september 2012.

Stk. 2. § 11 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere.

§ 11. I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011 og § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 99 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-8«.

2. I § 99 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere kli­ma­på­virk­nin?gen ved virksomhedens aktiviteter, skal redegørelsen efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse poli­tikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

3. I § 99 a, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 4, nr. 1, ændres »stk. 4, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.«

4. I § 99 a, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt.«

5. I § 99 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.

6. I § 99 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.

7. I § 99 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »1 og 2« til: »1-3«.

8. I § 99 a, stk. 6, nr. 1, der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »1 og 2« til: »1-3«.

9. I § 99 a, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:

»Det samme gælder for de oplysninger, som skal afgives i henhold til stk. 3, hvis fremskridtsrapporten omfatter menneskerettigheder og klima.«

§ 12. Erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag om revision af hele eller dele af lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd i folketingsåret 2015-16.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.