Spm. nr. S 314

14) Til beskæftigelsesministeren af:

Tommy Ahlers (V):

Hvad tænker ministeren om FOA-formand, Mona Striibs, reaktion på regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage, som til JP den 21. oktober 2019 har sagt, at »I stedet for at forsøge at fastholde sygemeldte medarbejdere, så frygter vi, at arbejdsgiverne i langt højere grad vil afskedige dem«, og som samtidig siger, at regeringens forslag ikke er »en hjælp for vores sygemeldte medlemmer«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Fagboss frygter forslag mod sygefravær« fra Jyllands-Posten den 21. oktober 2019.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Hvad tænker ministeren om FOA-formand, Mona Striibs, reaktion på regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage, som til JP den 21. oktober 2019 har sagt, at »I stedet for at forsøge at fastholde sygemeldte medarbejdere, så frygter vi, at arbejdsgiverne i langt højere grad vil afskedige dem«, og som samtidig siger, at regeringens forslag ikke er »en hjælp for vores sygemeldte medlemmer«?

Ministeren for besvarelse.

Tak for spørgsmålet. Som jeg har nævnt et par gange i dag, har forslaget om at forlænge arbejdsgiverperioden bl.a. til formål at sikre et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det vil i sidste ende forhåbentlig betyde færre sygemeldte medarbejdere og altså komme både lønmodtagere og arbejdsgivere til gode. Derfor tror jeg, at forslaget fremadrettet kan være en hjælp for både FOA's medlemmer og andre på arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet kan løftes. De særlige ordninger, som i dag findes, og som gør, at arbejdsgiverne kan føle sig trygge ved at ansætte borgere med øget risiko for sygdom, ændres der som sagt heller ikke ved. Derfor håber jeg også, at virksomhederne heller ikke fremadrettet vil undlade at ansætte dygtige medarbejdere, eller at de, som Mona Striib frygter, i højere grad vil afskedige de medarbejdere, som måtte blive ramt af sygdom.

Spørgeren.

Jeg kunne godt tænke mig at forstå, hvad det er for en dynamik, ministeren håber kommer til at ske ude på både offentlige og private arbejdspladser, for forslaget her går jo på de langtidssygemeldte, fordi man hæver det fra 30 til 40 dage. Ifølge et svar, vi har fået oversendt fra ministeriet, er 8 pct. af alle dem, der er syge, syge i mere end 30 dage, så hvor stor er koalitionen mellem den gruppe af syge på de 8 pct. og så det arbejdsmiljø, der er derude, hvor arbejdsgiveren reelt set kan gøre noget? Kan ministeren uddybe lidt mere, hvad det er for en dynamik, ministeren har set i de tal og de undersøgelser, ministeren har adgang til, og som gør, at han så sikkert tror på, at det her faktisk vil nedbringe sygefraværet og, som ministeren har sagt et par gange her i salen i dag, vil få både offentlige og private arbejdsgivere til at fokusere lidt mere på det? Hvad er det for en koalition, for jeg har svært ved at se den?

Jeg synes, det er lidt ude af arbejdsgiverens hænder, når vi snakker det lange sygefravær, hvorimod jeg, når vi snakker det korte sygefravær, fuldstændig forstår koalitionen. Det er også derfor, vi indtil videre har haft det sådan, at de første 30 dage skulle betales af arbejdsgiveren, men nu vil man så øge det til 40 dage. Jeg synes, man lægger en for stor byrde over på erhvervslivet, som ikke nødvendigvis har at gøre med noget, de kan gøre noget ved. Derfor mener jeg, at Mona Striib desværre har ret i, at det her kan tvinge arbejdsgiverne ud i, at det eneste, de kan gøre, hvis ikke de vil betale de her mange millioner ekstra, som forslaget lægger op til, faktisk er at sige, at så skal de ikke have nogen af dem, som måske er påvirket af sygdom, i stedet for at gøre, som ministeren siger, nemlig gøre noget ved arbejdsmiljøet, fordi de ikke helt kan se koalitionen.

Ministeren.

Som allerede nævnt kan de medarbejdere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som måtte være kronisk syge eller have længere perioder med sygefravær, med mange af de ordninger, der eksisterer, bl.a. § 56-ordningen osv., søge om refusion allerede fra den første sygefraværsdag. Jeg vil gerne skriftligt uddybe lidt nærmere i forhold til den koalition, men grundlæggende tror jeg da, at det i høj grad også handler om, at man på en række arbejdspladser, offentlige såvel som private, kan være bedre til eksempelvis at planlægge arbejdet, som gør, at der eksempelvis vil være mindre grad af stressforekomst – noget, som jo desværre ofte kan have en tendens til at være give sygeperioder. Det er bare for at nævne et eksempel, hvor jeg tror der kan være en koalition, og hvor en arbejdsgiver så siger, at så investerer vi altså i bedre planlægning for bl.a. at forebygge stress.

Spørgeren.

Det kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt mere ind til. For ifølge nogle undersøgelser tyder det på, at der generelt er en stigning af stress i samfundet. Det er vi helt enige om, og jeg er dybt bekymret over det. Men i forhold til det, at det har mindre med arbejdet og arbejdspladsen at gøre, end vi måske går og tror, vil jeg spørge: Hvordan er det, ministeren ser, at det især er der, det gør ondt, i forhold til stress og relationen mellem stress, og hvad der sker på ens arbejde – som baggrund for, at ministeren tror, at planlægning kan gøre det lange sygefravær, som f.eks. skyldes stress, mindre?

Ministeren.

Ordføreren har jo ret i, at undersøgelser viser, at det skyldes en lang række faktorer, men arbejdet spiller jo alligevel ofte også en eller anden form for rolle, også en væsentlig rolle. Og jeg tror, som jeg har nævnt flere gange i dag, at vi står et sted, hvor vi er et meget velstående samfund, vi har meget tæt på fuld beskæftigelse i Danmark, og grundlæggende har vi virksomheder og offentlige arbejdsgivere, der skriger efter arbejdskraft – så meget, at vi skal til at rekruttere fra tredjelande langt væk fra EU osv.

En af de ting, som vi er optaget af i regeringen, er, at vi simpelt hen skal gøre mere for at forebygge, at folk bliver syge af at gå på arbejde. Og der tillader vi os også at stille nogle krav til private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere om at gøre mere og investere mere, og det gør vi ved at bruge et velkendt redskab som et økonomisk incitament.

Spørgeren.

Et enkelt spørgsmål her til sidst: Håber ministeren, at det her forslag bliver en del af den endelige finanslovsaftale for 2020?

Ministeren.

Hvis ikke regeringen håbede, at det ville blive en del af den endelige finanslovsaftale, så havde vi jo ikke fremsat det. Men selvsagt lytter vi, som jeg har sagt til ordføreren og en række af hans partifæller og i øvrigt også andre, til alle de kritikpunkter, der er. Det gør vi, hver gang vi lægger forslag frem, ligesom ordføreren, da han var minister, også gjorde, hvilket jeg i øvrigt havde stor respekt for. Og så må man jo tage debatten derfra.

Men grundlæggende tror vi da selvfølgelig på instrumentet, og at det er det, der skal til for at nedbringe sygefraværet. Om de rigtige balancer er fundet osv., tror jeg altid man kan diskutere, men grundlæggende tror jeg, at vi er nødt til at bede om noget mere fra både offentlige og private arbejdsgivere, hvis vi skal få nedbragt vores sygefravær.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er besvaret.

Hermed er spørgetiden også afsluttet.