Statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner er juridisk adskilt fra staten, og ministeren har derfor ikke instruktionsbeføjelser over for de selvejende uddannelsesinstitutioner, der har egne bestyrelser. Uddannelsesinstitutionerne kan i princippet gå konkurs, uden at staten er forpligtet over for institutionens kreditorer. Erfaringen har dog hidtil været, at staten har ydet særtilskud eller likviditetslån til de institutioner, som har fejldisponeret eller er kommet i økonomiske vanskeligheder, hvorved staten har lidt et tab.

Uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje ejer selv deres bygninger og kan finansiere bygge- og anlægsinvesteringer på det private lånemarked. Der er ikke fastsat regler om, hvilke typer lån institutionerne må optage. Den samlede gæld i sektoren er steget med 55 % fra 2011 til 2018. Samtidig må sektoren forvente, at statens tilskud og behovet for bygningskapacitet fremover vil være faldende, idet ungdomsårgangene bliver mindre i de kommende år. 

Statsrevisorerne finder det  utilfredsstillende, at hverken Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners gældsætning. 

Statsrevisorerne finder det  utilfredsstillende, at flere uddannelsesinstitutioner ikke har udvist omhyggelighed ved finansieringen af bygninger og grunde og samtidig har anvendt finansielle instrumenter med unødig høj risiko.

Statsrevisorerne skal pege på, at der med de nuværende rammer for finansiering og belåning af bygninger og grunde er risiko for, at uddannelsesinstitutionerne kan øge gældsætningen uden risiko for konkurs. Fornyet politisk overvejelse om reguleringen af dette område bør derfor overvejes.

Statsrevisorerne bemærker bl.a.:

• At 82 af 237 bygningsselvejende institutioner har optaget lån med finansielle instrumenter, som kan have et element af spekulation i sig. Desuden har en del  institutioner en høj belåningsgrad.
• At institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder har indgået swapaftaler mv., som ville have medført et samlet tab på ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017, hvis institutionerne skulle have indfriet gælden.
• At ministeriernes tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners gældsætning har været baseret på økonomiske nøgletal for gældsætning, bl.a. soliditets- og finansieringsgrad, der ikke altid er retvisende i forhold til risikoen. Der har ikke eksplicit været ført tilsyn med, om institutionerne var overbelånte eller anvendte finansielle instrumenter med høj risiko.
• At institutionerne i større omfang burde have udarbejdet en finansiel strategi og anvendt uafhængig rådgivning til at vurdere institutionens finansielle risici.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

•  Se hele beretningen her
  
  

Deltagere i statsrevisormødet:

Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL), Britt Bager (V), Flemming Møller Mortensen (S)