En ombygning af Rigsarkivets tidligere bygninger, eller mere præcist Kunstkammerbygningen (1665-1673), Gehejmearkivet (1715-20) og Den Zuberske bygning (1781-85), er ikke noget, man bare lige gør. En vigtig del af byggeprojektet er balancen mellem respekt for bygningerne og deres kulturarv samtidig med at have den fremtidige anvendelse af bygningerne for øje og dermed ønsket om at styrke de borgervendte aktiviteter og forbedre og forny rammerne for det parlamentariske arbejde i Folketinget.
Det begyndte med Kunstkammerbygningen
De fleste, der har bevæget sig rundt på Slotsholmen og omkring Christiansborg, har set på Rigsarkivets bygninger – Kunstkammerbygningen, Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning. Men det er nok de færreste, der kender deres navne og historie.
Kunstkammerbygningen er den største og ældste af de 3 bygninger. Byggeriet blev sat i gang af Frederik III, 5 år efter at han i 1660 havde indført enevælden ved et statskup. Pladsen på Københavns Slot var blevet trang, og den belæste og samleglade konge manglede et sted til sine mange bøger, kunstskatte og ikke mindst kanoner. Byggeriet begyndte i foråret 1665 og var færdigt i 1673, men Frederik III døde i 1670 og nåede derfor aldrig at se bygningen stå færdig.
Kunstkammerbygningen er fra 1673 og blev opført i 3 etager over en kælder. Bygningen er 29 m høj, ca. 90 m lang og kun 12 m bred. I forbindelse med den omfattende ombygning, da Rigsarkivet overtog bygningen i begyndelsen af forrige århundrede, blev der lagt 4 ristedæk til yderligere etageadskillelse ind i bygningen for at øge magasinpladsen, og de eksisterer stadig. Det betyder, at der i dag er 8 etager inklusive kælder.
Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning kom til
I 1715 gik man i gang med et nyt byggeri lige ved siden af Kunstkammerbygningen. Den danske statsadministration var vokset drastisk efter enevældens indførelse, og behovet for mere plads blev tydeligere og tydeligere. Gehejmearkivet, som bygningen kom til at hedde, blev under Frederik IV opført til at huse kongens historiske arkiv. Bygningen er i dag forbundet med Kunstkammerbygningen.
Behovet for mere plads steg op gennem 1700-tallet. Bogsamlingen i Det Kongelige Bibliotek, som nu lå i Kunstkammerbygningen, ekspanderede kraftigt i den periode, og derfor fik biblioteket i 1785 en tilbygning til Kunstkammerbygningen, nemlig Den Zuberske Bygning ‒ en bygning, der i dag står næsten, som da den blev opført.
Gehejmearkivet er fra 1720 og blev opført under Frederik IV og har gennemgået en række ændringer siden. I dag er bygningen i 5 etager og er bl.a. kendetegnet ved porten fra Rigsdagsgården til Proviantpassagen og det smukke lokale Egeskabshvælvingen på 1. sal. Gehejmearkivet forbinder Kunstkammerbygningen og Folketingets lokaleområde (Ministergangen og Provianthuset) og Finansministeriet.
Den Zuberske Bygning er fra 1785 og blev opført under Christian VII i tidens klassicistiske stil som en udvidelse af Det Kongelige Bibliotek, der dengang havde til huse i Kunstkammerbygningen. Bygningen, som er den mindste af de 3 bygninger, fremstår i dag nærmest original i modsætning til Kunstkammerbygningen og Gehejmearkivet, som har undergået mange forandringer op gennem historien. F.eks. er der fortsat ikke indlagt vand i bygningen, og den er uden en egentlig hovedindgang og en trappe, som forbinder alle etagerne.
Rigsarkivet flytter ind
I 1906 flyttede Det Kongelige Bibliotek til den nyopførte biblioteksbygning på den anden side af det, der i dag er Bibliotekshaven. Vejen var nu banet for, at Rigsarkivet kunne flytte ind i de ledige bygninger, og efter en lovvedtagelse i 1908 og en omfattende ombygning kunne Rigsarkivet åbne dørene på adressen, som omfattede Kunstkammerbygningen, Gehejmearkivet og Den Zuberske Bygning.