L 119 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 20-12-2018

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2018

20181_l119_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2018

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, som ændret ved § 35 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og lov nr. 1553 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 48, stk. 1, udgår », herunder udgifter efter stk. 8,«.

2. I § 48, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

3. I § 48, stk. 4, indsættes efter »fritagelse og«: »om«.

4. § 48, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 48, stk. 9, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 48, stk. 8, i lov om miljøbeskyttelse.