L 119 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-12-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 07-12-2018
Betænkning afgivet 13-12-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2018
3. behandlet, vedtaget 20-12-2018
Ministerområde:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Resumé:
Lovforslaget giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at ophæve det generelle administrationsgebyr for erhvervsaffald. Virksomhederne betaler i dag et lovpligtigt administrationsgebyr, som dækker kommunernes generelle administrationsomkostninger for erhvervsaffald. Hovedparten af de opgaver, gebyret dækker, vil fremover blive finansieret over finansloven gennem det kommunale bloktilskud.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.