L 6 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.

(Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn).

Af: Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 01-12-2016

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. december 2016

20161_l6_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. december 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn)

§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014 og § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«: »m.v.«

2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, med henblik på at oplysning herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»§ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn efter stk. 3, og anmodning om ophævelse af en sådan markering.«

4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«.

Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.

5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.

6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3,«.

Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.

7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk. 2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk. 3«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.