Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2017

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2017 og var til 1. behandling den 20. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 27. marts 2017 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 230. Den 11. april 2017 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti har sikret, at Europol-aftalen forblev på mellemstatslig basis, og det vil sige, at dansk politi efter den 1. maj 2017 i praksis kan fortsætte sit samarbejde med Europol så godt som på samme vilkår, som var gældende før den 1. maj 2017.

Hvor danske betjente førhen skulle ringe til en medarbejder hos Rigspolitiet for at kunne slå en person op i SIS-registeret, skal en dansk betjent fremover ringe til en medarbejder ansat i Europol, der kan tilgå de samme oplysninger umiddelbart og uden at skulle spørge om lov. I praksis vil danske betjente efter den 1. maj 2017 være stillet fuldstændig, som tilfældet var før den 1. maj 2017, og Danmark kan i øvrigt deltage i de forskellige taskforce- og arbejdsgrupper som hidtil. Danmark har fortsat taleret på bestyrelsesmøderne i Europol, men kan som den eneste forskel ikke stemme på bestyrelsesmøderne. Set i lyset af at afstemninger er sjældne og Danmarks stemme aldrig har været afgørende for udfaldet af Europol-aftalen, er det værd at tage med i stedet for afgivelse af det danske rets- og udlændingeforbehold.

Dansk Folkeparti noterer sig, at rigspolitichefen klart har tilkendegivet, at Europol-aftalen er tilfredsstillende for dansk politi, og at antallet af ansatte medarbejdere (otte) er sket efter aftale med Rigspolitiet. Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at dansk politi har de bedst mulige arbejdsvilkår, også i samarbejde med kolleger i de øvrige europæiske lande.

Dansk Folkeparti har sikret en Europol-aftale, hvor Danmark får lov til at beholde det danske rets- og udlændingeforbehold, mod at dansk politi ikke kan stemme ved bestyrelsesmøder.

Dansk Folkeparti er glade for dette resultat og for, at Danmark ikke måtte afgive suverænitet for at få en Europol-aftale, og kan derfor støtte lovforslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget noterer med stor tilfredshed, at det - trods udbredt skepsis fra bestemte sider - er lykkedes på kort tid at forhandle en parallelaftale på plads om Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet efter den 1. maj 2017.

Enhedslisten noterer ligeledes med tilfredshed, at Rigspolitiet har beskrevet aftalen som »operativt tilfredsstillende« for nuværende, og at aftalen på de centrale områder ovenikøbet er bedre end den aftale, som f.eks. Norge har.

Enhedslisten ønsker at tilkendegive, at det har været afgørende for Enhedslistens støtte til forslaget om dansk deltagelse i Europol, at det sker på grundlag af en mellemstatslig aftale, som kan opsiges. Derved fastholdes retten til at bestemme, hvilke regler der skal gælde i Danmark hos befolkningen og i Folketinget.

Selv om stort set alle deler ønsket om et stærkt og velfungerende politisamarbejde mod alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, er Europol-samarbejdet ikke uden problemer. Senest har vi set en alvorlig brist i datasikkerhedssystemerne med det resultat, at stærkt personfølsomme oplysninger om helt uskyldige bipersoner i terrorsager blev gjort tilgængelige for offentligheden og uden tilstrækkelige garantier for, at det ikke kan gentage sig fremover. Samtidig medfører den nye Europol-forordning, som træder i kraft den 1. maj 2017, en række nye beføjelser, uden at datasikkerheden og retssikkerheden for de registrerede følger med i tilstrækkeligt omfang.

Hvis disse problemer fortsætter og/eller forstærkes, giver den mellemstatslige aftale den danske befolkning og det danske Folketing muligheden for at udtræde af samarbejdet. Det ville ikke have været muligt, hvis folkeafstemningen den 3. december 2015 havde afskaffet den danske retsundtagelse og Danmark i stedet var blevet tilsluttet Europol på et overstatsligt niveau. Med sit nej valgte den danske befolkning at værne om demokrati og retssikkerhed - og for Enhedslisten er det afgørende, at befolkningens nej til dansk deltagelse i EU's overnationale retspolitik er blevet respekteret.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.