Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. februar 2017

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. november 2016 og var til 1. behandling den 7. december 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at en afgift på finansielle transaktioner vil medføre øgede omkostninger for forbrugere af de finansielle ydelser og vil begrænse husholdningers og virksomheders muligheder for at investere og spare op. Det skyldes, at de finansielle institutioner må forventes at overvælte byrden ved afgiften på forbrugerne. For virksomhederne betyder det, at deres låneomkostninger stiger og mulighederne for at skaffe kapital til nye investeringer indskrænkes. For boligejerne vil FTT'en føre til højere låneomkostninger, når de køber bolig og omlægger lån. Ligeledes øges handelsomkostningerne for pensionsselskaberne m.v., når de handler værdipapirer og søger risikoafdækning, hvilket med tiden må forventes overvæltet på pensionsopsparerne i form af lavere pensionsudbetalinger.

Der må altså forventes at være en række skadelige effekter og risici forbundet med en FTT. Derudover vil det være svært at forhindre udflytning af finansiel aktivitet til lande uden for EU. Med risikoen for udflytning følger også risiko for en forholdsvis stor reduktion i den økonomiske aktivitet i EU.

DF, V, LA og KF kan ikke se argumenterne for en FTT, mens ulemperne derimod er til at tage og føle på. Derudover er de potentielt skadelige effekter for væksten efter partiernes mening et klart signal om, at man med en FTT bevæger sig i en forkert retning. Europa har brug for tiltag, der øger væksten - ikke det modsatte.

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at RV ikke har nogen ideologisk modstand mod en fælleseuropæisk afgift på finansielle transaktioner, idet en sådan afgift teoretisk set kunne have en fornuftig regulerende effekt, ligesom et eventuelt afkast kunne anvendes til at nedsætte andre afgifter med store forvridende effekter eller indkomstskatten.

I den øjeblikkelige situation anser RV det imidlertid ikke for realistisk at konstruere en sådan skat for en delmængde af lande i EU's indre marked for finansielle ydelser. Især er RV ikke blevet overbevist om, at der kan findes en model, der ikke samtidig går ud over sunde investeringer, ligesom situationen med Brexit ikke kalder på at udfordre de finansielle markeder i EU27. RV kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter beslutningsforslaget, da partiet ønsker at begrænse hurtige spekulative handler, der ikke skaber nogen værdi i realøkonomien. Derfor ønsker S at pålægge regeringen, at man via EU begrænser udbredelsen af High Frequency Trading (HFT), der i særlig grad motiverer til spekulative, kortsigtede kapitalbevægelser uden værdi.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at Folketinget i maj 2013 havde en forespørgselsdebat om samme emne (F 39, folketingsåret 2012-13). Det var en forespørgselsdebat, som Enhedslisten havde anmeldt, og til den forespørgselsdebat fremsatte Enhedslisten følgende forslag til vedtagelse (V 74): »Regeringen skal arbejde for en skat på finansielle transaktioner omfattende flest mulige lande, herunder støtte det initiativ, der i dag er i gang i EU.« Det var desværre kun Enhedslisten, der stemte for dengang. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti stemte imod. Det var ærgerligt i 2013 at være alene i spørgsmålet. Enhedslisten kan konstatere, at partiet har fået flere allierede i spørgsmålet siden hen og er glade for, at SF fremsætter et forslag om sagen, som Enhedslisten selvfølgelig kan støtte. Det er dejligt at kunne konstatere, at både EL, SF, S - og Alternativet som nyt parti i Folketinget - nu står bag ønsket om en indførsel af skat på finansielle transaktioner i EU.

Enhedslisten har længe argumenteret for en form for skat eller afgift på finansielle transaktioner. Finanssektoren bør også være med til at bidrage mere til de samfund, som den er en del af, især set i lyset af de kæmpe regninger, som dens egen spekulative adfærd i forbindelse med finanskrisen har påført resten af verdenssamfundet.

Der er ikke fastlagt en endelig model, og der er diskussioner om, hvordan en sådan model for en skat præcis skal udformes. Enhedslisten mener i den forbindelse, at skatteindtægterne skal tilfalde de enkelte EU-lande, sådan at det ikke bliver en ny EU-skat.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA) Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.