L 134 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

(Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter).

Af: Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 19-05-2016

Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 19. maj 2016

20151_l134_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 19. maj 2016

1. Ændringsforslag

Der er stillet 22 ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og bygningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 5-7, 10, 11, 14-16 og 19-22. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3, 4, 8, 9, 12, 13, 17 og 18.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2016 og var til 1. behandling den 4. marts 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport- og Bygningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og bygningsministeren sendte den 29. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 38. Den 25. februar 2016 sendte transport- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Åbent ekspertmøde

Transport- og Bygningsudvalget afholdt den 4. maj 2016 et åbent ekspertmøde om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af transportministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4, 8-13 og 17-22. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 5-7 og 14-16.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af transport- og bygningsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af Enhedslistens stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for deres stillingtagen til lovforslaget og ændringsforslagene ved 2. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, ALT, RV og SF):

1) Nr. 1 affattes således:

»1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, EU-Tidende 2014, nr. L 155, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.««

[Lovteknisk ændring]

2) I nr. 6 ændres »kapitel 6« til: »kapitel 2«.

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

3) I det under nr. 6 foreslåede § 17 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »høring«: »af miljøkonsekvensrapporten«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 4]

4) I den under nr. 6 foreslåede § 17 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Høringsfristen for anlægslove, der omfatter projekter omfattet af stk. 3, fastsættes til mindst 8 uger«.

[Minimumshøringsfrist for anlægslove på vejområdet]

Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og SF):

5) I den under nr. 6 foreslåede § 17 b udgår i stk. 1 »og 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

6) I den under nr. 6 foreslåede § 17 b udgår i stk. 2 », der er omfattet af § 17 a, stk. 3,«.

[Tydeliggørelse af krav om ansøgning om en screeningsafgørelse for projekter, der er omfattet af lovforslagets bilag 2]

7) I den under nr. 6 foreslåede § 17 d udgår i stk. 2 », når det er relevant for det konkrete projekt«.

[Overensstemmelse med tilsvarende bestemmelse i L 147 om forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

8) I det under nr. 6 foreslåede § 17 d, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er obligatoriske høringsparter.«

[Obligatorisk høring af visse styrelser ved screeningsafgørelser på vejområdet]

9) I det under nr. 6 foreslåede § 17 h, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er obligatoriske høringsparter.«

[Obligatorisk høring af visse styrelser vedrørende miljøkonsekvensrapporten på vejområdet]

Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, ALT, RV og SF):

10) I den under nr. 6 foreslåede § 17 i ændres i stk. 3 »udkast til miljøkonsekvensrapport« til: »miljøkonsekvensrapporten«, og »sundheden« ændres til: »menneskers sundhed«.

[Lovteknisk ændring, der skal sikre enslydende ordlyd i flere bestemmelser]

Til § 2

11) Nr. 1 affattes således:

»1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet), EF-Tidende 2004, nr. L 164, side 44, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.««

[Lovteknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

12) I det under nr. 4 foreslåede § 38 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »høring«: »af miljøkonsekvensrapporten«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]

13) I den under nr. 4 foreslåede § 38 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Høringsfristen for anlægslove, der omfatter projekter omfattet af stk. 3, fastsættes til mindst 8 uger«.

[Minimumshøringsfrist for anlægslove på baneområdet]

Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og SF):

14) I den under nr. 4 foreslåede § 38 b udgår i stk. 1 »og 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 15]

15) I den under nr. 4 foreslåede § 38 b udgår i stk. 2 », der er omfattet af § 38 a, stk. 3,«.

[Tydeliggørelse af krav om ansøgning om en screeningsafgørelse for projekter, der er omfattet af lovforslagets bilag 2]

16) I den under nr. 4 foreslåede § 38 d udgår i stk. 2 », når det er relevant for det konkrete projekt«.

[Overensstemmelse med tilsvarende bestemmelse i L 147 om forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

17) I det under nr. 4 foreslåede § 38 d, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er obligatoriske høringsparter.«

[Obligatorisk høring af styrelser ved screeningsafgørelser på baneområdet]

18) I det under nr. 4 foreslåede § 38 h, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er obligatoriske høringsparter.«

[Obligatorisk høring af visse styrelser vedrørende miljøkonsekvensrapporten på vejområdet]

Af transport- og bygningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, ALT, RV og SF):

19) I den under nr. 6 foreslåede § 38 i ændres i stk. 3 »udkast til miljøkonsekvensrapport« til: »miljøkonsekvensrapporten«, og »sundheden« ændres til: »menneskers sundhed«.

[Lovteknisk ændring, der skal sikre enslydende ordlyd i flere bestemmelser]

20) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 116, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 4

21) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 7

22) Stk. 3 affattes således:

»Stk. 3. De hidtil gældende regler finder anvendelse for projekter, som er omfattet af denne lov, og hvor

1) der er truffet en screeningsafgørelse før ikrafttrædelsestidspunktet,

2) bygherren har anmodet den kompetente VVM-myndighed om en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold før ikrafttrædelsestidspunktet eller

3) VVM-redegørelsen er afgivet før ikrafttrædelsestidspunktet.«

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Med ændringsforslaget skrives den eksisterende fodnote i lov om offentlige veje m.v. sammen med den nye foreslåede fodnote til loven om implementering af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet). Hermed fremgår der af loven - i overensstemmelse med de lovtekniske retningslinjer herom - kun én samlet fodnote i stedet for som oprindeligt foreslået to fodnoter.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter, idet der ved en fejl er henvist til et forkert kapitelnummer i den foreslåede bestemmelse. Med ændringsforslaget henvises der korrekt henvises til kapitel 2 i lov om offentlige veje.

Til nr. 3, 4, 12 og 13

Med ændringsforslagene sikres mindst 8 ugers høringsfrist for vej- og jernbaneområdets anlægslove, der vedrører nogle af de mest omfattende og i naturen indgribende statslige anlægsprojekter. På den måde sikres en rimelig periode til en offentlig debat og granskning af store anlægsprojekter, herunder for direkte berørte parter, organisationer, eksperter og andre relevante myndigheder, forud for Folketingets eventuelle vedtagelse af projekterne.

Til nr. 5

Den forslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 6

Ordlyden af den foreslåede § 17 b sammenholdt med § 17 a kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der skal indgives en ansøgning om en screeningsafgørelse for alle projekter, der er omfattet af lovforslagets bilag 2. Formuleringen kan således give anledning til at tro, at Vejdirektoratet alene skal indgive ansøgning for projekter, der er omfattet af bilag 2, i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen allerede har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt. Dette er ikke meningsfuldt, idet ansøgningen netop skal sikre, at Trafik- og Byggestyrelsen foretager denne vurdering og træffer en screeningsafgørelse.

Ændringsforslaget betyder dermed, at det klart fremgår af lovforslaget, at i de tilfælde, hvor projektet er opført på lovforslagets bilag 2, skal Vejdirektoratet indgive ansøgning til Trafik- og Byggestyrelsen, med henblik på at Trafik- og Byggestyrelsen træffer en screeningsafgørelse om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

Ændringsforslaget ændrer ikke lovforslagets indhold. Endvidere ændrer ændringsforslaget ikke ved, at det i praksis formentlig vil være sjældent, at Vejdirektoratet i de tilfælde, hvor et vejprojekt skal vedtages ved anlægslov, indgiver ansøgning om en screeningsafgørelse, idet disse projekter i udgangspunktet vil være VVM-pligtige.

Til nr. 7

Ændringen skal sikre overensstemmelse mellem lovforslaget og L 147 (forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter). L 147 er fremsat af miljø- og fødevareministeren og udgør den generelle implementering af VVM-direktivet i dansk ret.

Til nr. 8, 9, 17 og 18

Med ændringsforslagen gøres henholdsvis Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen til obligatoriske høringsparter i forbindelse med administrative tilladelser og anlægslove på vej- og baneområdet. Dette sikrer, at myndigheder med stor og specifik miljømæssig viden altid vil indgå i beslutningsprocessen for store anlægsarbejder på de berørte områder.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Det fremgår af lovforslagets § 17 i, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren bl.a. sender udkast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt i høring hos en berørt stat. I de øvrige bestemmelser om høring over miljøkonsekvensrapporten, f.eks. efter den foreslåede § 17 h, stk. 2, anføres det imidlertid ikke, at det er et udkast til miljøkonsekvensrapporten, der sendes i høring. Da der ikke er tiltænkt nogen forskel mellem den miljøkonsekvensrapport, der skal sendes i høring efter § 17 i, stk. 3, og den miljøkonsekvensrapport, der skal sendes i høring efter de øvrige bestemmelser om offentlig høring, sikrer ændringsforslaget, at »udkast« udgår af § 17 i, stk. 3. Endvidere erstattes »sundheden« med »menneskers sundhed«, således at bestemmelsens ordlyd er i overensstemmelse med § 17 g, stk. 5, nr. 1.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Med ændringsforslaget skrives den eksisterende fodnote i jernbaneloven sammen med den nye foreslåede fodnote til loven om implementering af Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet). Hermed fremgår der af loven - i overensstemmelse med de lovtekniske retningslinjer herom - kun én samlet fodnote i stedet for som oprindeligt foreslået to fodnoter.

Til nr. 14

Den forslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 15.

Til nr. 15

Ordlyden af den foreslåede § 38 b sammenholdt med § 38 a kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der skal indgives en ansøgning om en screeningsafgørelse for alle projekter, der er omfattet af lovforslagets bilag 2. Formuleringen kan således give anledning til at tro, at Banedanmark alene skal indgive ansøgning for projekter, der er omfattet af bilag 2, i de tilfælde, hvor Trafik- og Byggestyrelsen allerede har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt. Dette er ikke meningsfuldt, idet ansøgningen netop skal sikre, at Trafik- og Byggestyrelsen foretager denne vurdering og træffer en screeningsafgørelse.

Ændringsforslaget betyder dermed, at det klart fremgår af lovforslaget, at i de tilfælde, hvor projektet er opført på lovforslagets bilag 2, skal Banedanmark indgive ansøgning til Trafik- og Byggestyrelsen, med henblik på at Trafik- og Byggestyrelsen træffer en screeningsafgørelse om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

Ændringsforslaget ændrer ikke lovforslagets indhold. Endvidere ændrer ændringsforslaget ikke ved, at det i praksis formentlig vil være sjældent, at Banedanmark i de tilfælde, hvor et baneprojekt skal vedtages ved anlægslov, indgiver ansøgning om en screeningsafgørelse, idet disse projekter i udgangspunktet vil være VVM-pligtige.

Til nr. 16

Ændringen skal sikre overensstemmelse mellem lovforslaget og L 147 (forslag til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter). L 147 er fremsat af miljø- og fødevareministeren og udgør den generelle implementering af VVM-direktivet i dansk ret.

Til nr. 19

Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter. Det fremgår af lovforslagets § 38 i, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren bl.a. sender udkast til miljøkonsekvensrapport til et ansøgt projekt i høring hos en berørt stat. I de øvrige bestemmelser om høring over miljøkonsekvensrapporten, f.eks. efter den foreslåede § 38 h, stk. 2, anføres det imidlertid ikke, at det er et udkast til miljøkonsekvensrapporten, der sendes i høring. Da der ikke er tiltænkt nogen forskel mellem den miljøkonsekvensrapport, der skal sendes i høring efter § 38 i, stk. 3, og den miljøkonsekvensrapport, der skal sendes i høring efter de øvrige bestemmelser om offentlig høring, sikrer ændringsforslaget, at »udkast« udgår af § 38 i, stk. 3. Endvidere erstattes »sundheden« med »menneskers sundhed«, således at bestemmelsens ordlyd er i overensstemmelse med § 38 g, stk. 5, nr. 1.

Til nr. 20

Ændringen er af lovteknisk karakter. I medfør af lovforslagets § 2, nr. 7, indsættes et nyt stk. 2 i jernbanelovens § 116. Som følge heraf rykkes de efterfølgende stykker i bestemmelsen, således at stk. 2-4 bliver stk. 3-5. Med ændringsforslaget foretages nødvendige konsekvensrettelser, så henvisningerne i bestemmelsen er korrekte.

Til nr. 21

Ændringen er af lovteknisk karakter. I medfør af lovforslagets § 4, nr. 1, indsættes et nyt stk. 1 og 2 i metroselskabslovens § 24. Som følge heraf rykkes de efterfølgende stykker i bestemmelsen, således at stk. 2-4 bliver stk. 3-5. Med ændringsforslaget foretages nødvendige konsekvensrettelser, så henvisningerne i bestemmelsen er korrekte.

Til nr. 22

Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indeholder ingen indholdsmæssige ændringer.

Kim Christiansen (DF) nfmd. Morten Marinus (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Leif Mikkelsen (LA) Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Lea Wermelin (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Johannes Lebech (RV) Karsten Hønge (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 134

Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag, fra transport- og bygningsministeren
5
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Præsentation fra udvalgets åbne ekspertmøde 4/5-16
8
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 134

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvori forskellen efter ministerens opfattelse består mellem det regelsæt, der ligger i det fremsatte lovforslag, og så det regelsæt vedrørende VVM, som fortsat hører under Miljø- og Fødevareministeriet, til transport- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, EU-Tidende 2014, nr. L 155, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådet direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.«

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (jernbanesikkerhedsdirektivet), EF-Tidende 2004, nr. L 164, side 44, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/88/EU af 9. juli 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF for så vidt angår fælles sikkerhedsindikatorer og fælles metoder til beregning af omkostningerne ved ulykker og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.«