Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 19. april 2016
Forslag
til
Lov om betalingskonti1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven finder anvendelse
på betalingstjenesteudbydere, som tilbyder betalingskonti,
hvorpå en forbruger kan indsætte midler, hæve
kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner,
herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. Kapitel
4 finder alene anvendelse på pengeinstitutter og filialer af
udenlandske kreditinstitutter.
Stk. 3. Loven
finder ikke anvendelse på Danmarks Nationalbank.
§ 2. I denne lov forstås
ved:
1) Forbruger: En
fysisk person, der optræder med et formål, der ligger
uden for den pågældendes erhverv.
2) Person med
lovligt ophold i Den Europæiske Union: En fysisk person, der
har ret til at opholde sig i et medlemsland i medfør af
EU-retsakter eller national lovgivning, herunder personer uden fast
adresse og personer, der søger om asyl i henhold til
Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtninges
retsstilling og den hertil hørende protokol af 31. januar
1967 og andre relevante internationale traktater.
3)
Betalingskonto: En konto oprettet i en eller flere forbrugeres
navne med henblik på at gennemføre
betalingstransaktioner.
4)
Betalingstjeneste: Forretningsaktiviteter anført i bilag 1
til lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
5)
Betalingstransaktion: En handling, der iværksættes af
en betaler eller en betalingsmodtager med henblik på at
indbetale, overføre eller hæve midler uden hensyn til
eventuelle underliggende forpligtelser mellem betaleren og
betalingsmodtageren.
6)
Tjenesteydelser, der er knyttet til en betalingskonto:
Tjenesteydelser, der er knyttet til åbning, drift eller
lukning af en betalingskonto, herunder betalingstjenester og
betalingstransaktioner inden for anvendelsesområdet for
§ 4, nr. 7, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
samt kassekreditter og overtræk.
7)
Repræsentative tjenesteydelser: Tjenesteydelser, som normalt
vil være tilknyttet en betalingskonto, i henhold til den af
erhvervs- og vækstministeren udarbejdede liste, jf. § 6,
stk. 3.
8)
Betalingstjenesteudbyder: En betalingstjenesteudbyder som defineret
i § 6, nr. 17, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge.
9)
Betalingsinstrument: Et personligt instrument eller sæt af
procedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af
betalingstjenester, og som brugeren benytter til at
iværksætte en betalingsordre.
10)
Betalingsordre: En instruktion fra en betaler eller
betalingsmodtager til en betalingstjenesteudbyder om at
gennemføre en betalingstransaktion.
11) Varigt
medium: Et middel, som sætter en forbruger i stand til at
lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed
for fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes
formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af
de lagrede oplysninger.
12) Direkte
debitering: En national eller grænseoverskridende
betalingstjeneste til debitering af en betalers betalingskonto,
når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke fra
betaleren har initieret en betalingstransaktion.
13)
Kredittransaktion: En national eller grænseoverskridende
betalingstjeneste med henblik på at kreditere en
betalingsmodtagers betalingskonto med en betalingstransaktion eller
en række betalingstransaktioner fra en betalers
betalingskonto foretaget af den betalingstjenesteudbyder, der
forvalter betalerens betalingskonto, på grundlag af en
instruks fra betaleren.
14)
Stående ordre: En instruks fra en betaler til den
betalingstjenesteudbyder, der forvalter betalerens betalingskonto,
om med regelmæssige mellemrum eller på forudbestemte
datoer at udføre kredittransaktioner.
15) Rammeaftale:
En aftale om betalingstjenester, der regulerer den fremtidige
udførelse af individuelle og successive
betalingstransaktioner, og som kan indeholde forpligtelser og
betingelser for oprettelse af en betalingskonto.
Kapitel 2
Sammenligning af
gebyrer
Gebyroplysningsdokument
§ 3. En
betalingstjenesteudbyder skal senest samtidig med indgåelse
af en aftale om en betalingskonto udlevere et
gebyroplysningsdokument, jf. stk. 4, til forbrugeren i papirform
eller på et andet varigt medium. Gebyroplysningsdokumentet
skal indeholde samtlige af de repræsentative tjenesteydelser,
der fremgår af de af erhvervs- og vækstministe?ren
udarbejdede regler om repræsentative tjenesteydelser, jf.
§ 6, stk. 3, og størrelsen på gebyrerne for de
repræsentative tjenesteydelser, der udbydes af
betalingstjenesteudbyderen.
Stk. 2. Tilbydes
en eller flere repræsentative tjenesteydelser som en samlet
pakke af tjenesteydelser, der er tilknyttet en betalingskonto, skal
gebyret for den samlede pakke og antallet af tjenesteydelser
omfattet af pakken fremgå af gebyroplysningsdokumentet.
Ligeledes skal gebyrer for tjenesteydelser, som ikke er omfattet af
den samlede pakke, fremgå af gebyroplysningsdokumentet.
Stk. 3.
Betalingstjenesteudbyderen skal til enhver tid stille
gebyroplysningsdokumentet og en dertil hørende ordforklaring
til rådighed for forbrugerne på en let
tilgængelig måde i betalingstjenesteudbyderens
forretningslokale og på betalingstjenesteudbyderens
eventuelle hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderen skal endvidere
på forbrugerens anmodning vederlagsfrit udlevere
gebyroplysningsdokumentet med ordforklaringen på papir eller
andet varigt medium.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
indholdet og formatet af et gebyroplysningsdokument.
Betalingskonto som en del af en samlet
pakke
§ 4. En
betalingstjenesteudbyder, der tilbyder en betalingskonto som en del
af en samlet pakke, der ligeledes indeholder mindst et andet
produkt eller en anden tjenestey?delse, som ikke er knyttet til
betalingskontoen, skal oplyse forbrugeren om, hvorvidt
betalingskontoen kan købes separat. Er dette
tilfældet, skal betalingstjenesteudbyderen give
særskilte oplysninger om priser og gebyrer for hvert af de
produkter og tjenesteydelser i den samlede pakke, der kan
købes separat.
Gebyropgørelse
§ 5. En
betalingstjenesteudbyder skal mindst en gang årligt
vederlagsfrit udlevere en gebyropgørelse til forbrugere med
en betalingskonto over alle påløbne gebyrer og
oplysninger om de i stk. 3, nr. 4 og 5, omhandlede rentesatser for
tjenesteydelser, der er tilknyttet en betalingskonto.
Betalingstjenesteudbyderen skal anvende betegnelserne på de
repræsentative tjenesteydelser.
Stk. 2.
Gebyropgørelsen udleveres ved anvendelse af det
kommunikationsmiddel, som er aftalt med forbrugeren. En forbruger
kan anmode om, at gebyropgørelsen udleveres i papirform.
Stk. 3.
Gebyropgørelsen skal mindst indeholde følgende
oplysninger:
1) Gebyrer, der
er opkrævet for hver enkelt tjenesteydelse, og det antal
gange, forbrugeren har gjort brug af tjenesteydelsen i den
pågældende periode. Er tjenesteydelserne en del af en
samlet pakke af tjenesteydelser, skal gebyret for hele pakken og
det antal gange, gebyret herfor er blevet opkrævet i
perioden, angives. På tilsvarende måde skal gebyrer for
tjenesteydelser ud over tjenesteydelserne i den samlede pakke
angives.
2) Det samlede
gebyrbeløb i den pågældende periode for hver
tjenesteydelse, for hver samlet pakke af tjenesteydelser og for
tjenesteydelser ud over tjenesteydelserne i den samlede pakke.
3) Det samlede
gebyrbeløb for samtlige tjenesteydelser ydet i den
pågældende periode.
4) Den
overtræksrentesats, der gælder for betalingskontoen, og
det samlede betalte rentebeløb i forbindelse med
overtræk i den pågældende periode.
5) Den
indlånsrentesats, der gælder for betalingskontoen, og
det samlede påløbne rentebeløb for den
pågældende periode.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
indholdet og formatet af en gebyropgørelse.
Brugen af repræsentative tjenesteydelser
m.v.
§ 6. En
betalingstjenesteudbyder kan anvende handelsnavne i
gebyroplysningsdokumentet, jf. § 3, og i
gebyropgørelsen, jf. § 5, forudsat at sådanne
handelsnavne anvendes som supplement til betegnelserne på
repræsentative tjenesteydelser, jf. stk. 3, og fremgår
som en sekundær betegnelse for disse tjenesteydelser.
Stk. 2. En
betalingstjenesteudbyder skal i sine aftaleoplysninger og i
forbindelse med markedsføring til forbrugere anvende
betegnelserne på repræsentative tjenesteydelser.
Vælger en betalingstjenesteudbyder at anvende handelsnavne
på sine tjenesteydelser i aftaleoplysninger eller i
forbindelse med markedsføring til forbrugere, skal
betalingstjenesteudbyderen tydeligt gøre opmærksom
på de hertil svarende betegnelser på
repræsentative tjenesteydelser.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om,
hvilke tjenesteydelser der er repræsentative, herunder
betegnelser og definitioner på disse tjenesteydelser.
Kapitel 3
Flytning af betalingskonti og
betalingsordrer
§ 7. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om flytning af
betalingskonti og betalingsordrer mellem udby?dere af
betalingstjenester i Danmark og om størrelsen af et
eventuelt gebyr herfor.
§ 8. En
betalingstjenesteudbyder har, såfremt en forbruger oplyser
betalingstjenesteudbyderen om, at vedkommende ønsker at
åbne en betalingskonto hos en anden betalingstjenesteudbyder,
der er etableret i et andet medlemsland inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og som ikke har
en filial i Danmark, pligt til at
1) stille en
liste til rådighed for forbrugeren vederlagsfrit, der for de
seneste 13 måneder viser alle stående ordrer om
kredittransaktioner og mandater til direkte debitering initieret af
betaleren samt oplysninger om tilbagevendende indgående
kredittransaktioner og direkte debiteringer initieret af
betalingsmodtageren,
2)
overføre en eventuel resterende positiv saldo på
forbru?gerens betalingskonto til den betalingskonto, som
forbrugeren åbner eller allerede har åbnet hos den nye
betalingstjenesteudbyder, forudsat at forbrugeren har udleveret
oplysninger til betalingstjenesteudbyderen, der gør det
muligt for denne at identificere den nye betalingstjenesteudbyder
og den nye betalingskonto, og
3) lukke
forbrugerens betalingskonto.
Stk. 2. Har en
forbruger ikke udestående forpligtelser på sin
betalingskonto, skal betalingstjenesteudbyderen gennemføre
foranstaltningerne, jf. stk. 1. Dette skal ske på en dato,
som forbrugeren vælger, dog mindst 6 arbejdsdage efter at
forbrugeren har oplyst betalingstjenesteudbyderen om, at
vedkommende ønsker at åbne en betalingskonto, jf. stk.
1, medmindre andet er aftalt mellem parterne, jf. dog § 51,
stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.
Betalingstjenesteudbyderen skal straks underrette forbrugeren,
såfremt udestående forpligtelser er til hinder for, at
betalingskontoen kan lukkes.
Kapitel 4
Basal
betalingskonto
Kendetegn for en basal
betalingskonto
§ 9. En basal betalingskonto
skal omfatte følgende tjenesteydelser, som en forbruger skal
kunne gøre brug af i ubegrænset omfang, jf. dog stk.
2:
1) Muligheden
for at indsætte midler på betalingskontoen.
2) Muligheden
for at hæve kontanter fra betalingskontoen i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, ved
henvendelse i pengeinstituttets forretningslokale eller i
pengeautomater både inden for og uden for pengeinstituttets
åbningstider.
3) Muligheden
for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, at foretage
a) direkte
debiteringer,
b)
betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder
onlinebetalinger, og
c)
kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved,
såfremt de forefindes, terminaler, henvendelse i
pengeinstituttets forretningslokale og via onlinefaciliteter.
Stk. 2. Et
pengeinstitut er dog kun forpligtet til at tilbyde de i stk. 1
nævnte tjenesteydelser, i det omfang tjenesteydelserne i
forvejen udbydes til forbrugere, som har andre betalingskonti end
en basal betalingskonto.
Stk. 3. En
forbruger skal kunne styre og initiere betalingstransaktioner fra
sin basale betalingskonto i pengeinstituttets eventulle
forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse
tjenesteydelser i forvejen udbydes til forbrugere, som har andre
betalingskonti end en basal betalingskonto.
Oplysninger om en basal
betalingskonto
§ 10. Et pengeinstitut skal
vederlagsfrit stille følgende oplysninger til rådighed
for forbrugerne om den basale betalingskonto, som pengeinstituttet
udbyder:
1) De specifikke
tjenesteydelser tilknyttet den basale betalingskonto, jf. §
9.
2) Gebyrer og
vilkår for anvendelsen af den basale beta??lingskonto, jf.
§ 12.
3) At køb
af yderligere tjenesteydelser eller aktier, andele eller
garantbeviser ikke er en forudsætning for adgan??gen til en
basal betalingskonto, jf. § 11, stk. 5.
Adgang til en basal betalingskonto
§ 11. Pengeinstitutter skal
tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, jf. § 9, i
danske kroner, medmindre åbning af en sådan konto vil
føre til en overtrædelse af lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme.
Stk. 2. Stk. 1
finder anvendelse på forbrugere med lovligt ophold i et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
forbrugere, som ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke
kan udsendes.
Stk. 3. Et
pengeinstitut kan dog afslå at åbne en basal
betalingskonto, såfremt
1) forbrugeren
ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal
betalingskonto,
2) forbrugeren
allerede har en betalingskonto i Danmark, som gør det muligt
at anvende de i § 9 anførte tjenesteydelser, medmindre
forbrugeren erklærer, at han har fået meddelelse om, at
denne betalingskonto vil blive lukket,
3) forbrugeren
har udøvet strafbare handlinger mod pengeinstituttet og
pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin
ret til at have adgang til en basal betalingskonto eller
4) forbrugeren
har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens
øvrige kunder eller ansatte.
Stk. 4.
Pengeinstitutter skal hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage
efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en
basal betalingskonto åbne en sådan konto eller give
afslag herpå. Pengeinstituttet skal vederlagsfrit give
forbrugeren en begrundelse for et afslag. Begrun?delse kan udelades
af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis
det er hensigtsmæssigt for at sikre fortrolighed om
underretninger i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Afslaget
skal gives i papirform eller på andet varigt medium. Et
afslag skal indeholde nærmere oplysninger om forbrugerens
mulighed for at påklage afgørelsen til
Pengeinstitutankenævnet og muligheden for at forelægge
afgørelsen for Finanstilsynet.
Stk. 5.
Pengeinstitutter må ikke betinge indgåelse af en aftale
om en basal betalingskonto af køb af yderligere
tjenesteydelser, der ikke er tilknyttet en basal betalingskonto
eller aktier, andele eller garantbeviser i pengeinstituttet. Dette
gælder dog ikke aktier, andele eller garantbeviser, som det
er en betingelse at besidde for at være kunde i
pengeinstituttet.
Gebyrer for en basal
betalingskonto
§ 12. Et pengeinstitut skal
tilbyde en forbruger en basal betalingskonto vederlagsfrit eller
mod betaling af et rimeligt gebyr.
Stk. 2. Et
pengeinstitut kan pålægge en forbruger et rimeligt
gebyr i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne
i henhold til en rammeaftale for en basal betalingskonto.
Stk. 3. Ved
fastlæggelsen af et rimeligt gebyr, jf. stk. 1 og 2, skal der
tages hensyn til
1)
indkomstniveauet i Danmark,
2) de
gennemsnitlige gebyrer, der opkræves af pengeinstitutter i
Danmark for tjenesteydelser i forbindelse med betalingskonti,
og
3)
pengeinstituttets omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at
tilbyde en basal betalingskonto til forbrugere.
Stk. 4. Et
gebyr, jf. stk. 1, må ikke være afhængigt af
antallet af gennemførte tjenesteydelser i henhold til §
9, stk. 1, nr. 1 og 2, og nr. 3, litra b. Dette gælder dog
ikke betalingstransaktioner med et kreditkort.
Opsigelse af rammeaftaler for en basal
betalingskonto
§ 13. Et pengeinstitut kan
uanset § 51 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
kun opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal
betalingskonto, såfremt en af følgende betingelser er
opfyldt:
1) Forbrugeren
har anvendt betalingskontoen til strafbare formål.
2) Forbrugeren
eller tredjemand har ikke foretaget nogen transaktioner på
betalingskontoen i over 24 på hinanden følgende
måneder.
3) Forbrugeren
har afgivet forkerte oplysninger for at få en basal
betalingskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville
have medført afslag.
4) Forbrugeren
har ikke længere lovligt ophold i et land inden for den Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område.
5) Forbrugeren
har efterfølgende åbnet en anden betalingskonto i
Danmark, som gør det muligt at anvende de i § 9
anførte tjenesteydelser.
6) Forbrugeren
har begået strafbare handlinger mod pengeinstituttet, og
pengeinstituttet vil derfor forhindre forbrugeren i at misbruge sin
ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
7) Forbrugeren
har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens
øvrige kunder eller ansatte.
8) Forbrugeren
anvender sin basale betalingskonto til erhvervsmæssige
formål.
Stk. 2. Et
pengeinstitut, der opsiger en rammeaftale, jf. stk. 1, skal meddele
forbrugeren begrundelsen for opsigelsen vederlagsfrit enten i
papirform eller på andet varigt medium med mindst 2
måneders varsel. Begrundelsen kan udelades af hensyn til
national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er
hensigtsmæssigt for at sikre fortrolighed om underretninger i
henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme. En opsigelse begrundet i en
af de i stk. 1, nr. 1, 3 eller 6, anførte grunde har
øjeblikkelig virkning. Et afslag skal indeholde
nærmere oplysninger om forbrugerens mulighed for at
påklage afgørelsen til Pengeinstitutankenævnet
og muligheden for at forelægge afgørelsen for
Finanstilsynet.
Kapitel 5
Tilsyn
m.v.
Generelle regler om tilsyn
§ 14. Finanstilsynet
fører tilsyn med overholdelsen af denne lov og af de regler,
der er udstedt i medfør af loven. Finanstilsynet
fører endvidere tilsyn med overholdelsen af forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af
gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af
betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med
den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af
§ 345 i lov om finansiel virksomhed. § 345, stk. 9, i lov
om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
§ 15. Forbrugerombudsmanden
kan anlægge sag vedrørende handlinger, der strider mod
denne lov, de regler, der er udstedt i medfør af loven, og
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om
sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,
flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede
beløb. § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 i markedsføringsloven finder
tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden
ønsker at anlægge efter denne bestemmelse.
Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et
gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
§ 16. Finanstilsynet
underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver
bekendt med, at en betalingstjenesteudbyders kunder kan have lidt
tab, som følge af at betalingstjenesteudbyderen har
overtrådt denne lov, de regler, der er udstedt i
medfør af loven, og forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli
2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til
betalingskonti med basale funktioner.
§ 17. Finanstilsynet kan som
led i sit tilsyn kræve, at en betalingstjenesteudbyder
omfattet af denne lov fremlægger alle de oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, herunder til
afgørelse af, om et forhold er omfattet af denne lov, regler
udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i
forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og
adgang til betalingskonti med basale funktioner.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan udføre inspektioner på stedet hos
betalingstjenesteudbydere omfattet af denne lov.
Stk. 3. Efter
inspektion hos en betalingstjenesteudbyder skal der afholdes et
møde med betalingstjenesteudbyderen. På mødet
skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende
inspektionen.
Stk. 4.
Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg
fremsendes i form af en skriftlig rapport til
betalingstjenesteudbyderens ledelse.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til en betalingstjenesteudbyder
og dens filialer omfattet af denne lov med henblik på
indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.
§ 18. Afgørelser
truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov, regler udstedt i
medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i
forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og
adgang til betalingskonti med basale funktioner kan af den, som
afgørelsen retter sig til, indbringes for
Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Offentliggørelse
§ 19. Reaktioner givet efter
denne lovs § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov
om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation
fra Finanstilsynets bestyrelse til en betalingstjenesteudbyder
under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af navnet
på betalingstjenesteudbyderen, jf. dog stk. 3. Virksomheden
skal offentliggøre oplysningerne på sin eventuelle
hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme,
hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at
betalingstjenesteudbyderen har modtaget underretning om reaktionen,
eller senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal
betalingstjenesteudbyderen indsætte et link, som giver
direkte adgang til reaktionen, på forsiden af
betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside på en
synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet
tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra
Finanstilsynet. Kommenterer betalingstjenesteudbyderen reaktionen,
skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket
på forsiden og informationerne fra
betalingstjenesteudbyderens eventuelle hjemmeside skal finde sted
efter samme principper, som betalingstjenesteudbyderen anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og
informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder,
og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller
repræsentantskabsmøde. Betalingstjenesteudbyderens
pligt til at offentliggøre oplysningerne på
betalingstjenesteudbyderens hjemmeside gælder kun for
juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre
oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til denne lovs § 14, stk. 2, jf. § 345, stk. 7,
nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets
beslutninger om at overgive sager efter denne lov eller regler
udstedt i medfør af loven eller efter forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i
forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og
adgang til betalingskonti med basale funktioner til
politimæssig efterforskning skal offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af
betalingstjenesteudbyderens navn, jf. dog stk. 3. Indbringes
reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for
Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå
af Finanstilsynets offentliggørelse, og det
efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 2. Har
Finanstilsynet overgivet en sag til politimæssig
efterforskning, og er der faldet fældende dom eller vedtaget
bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk.
3. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller genoptaget,
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens
offentliggørelse skal ske på
betalingstjenesteudbyderens hjemmeside på et sted, hvor det
naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10
hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller
senest på tidspunktet for offentliggørelse
påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v.
Samtidig med offentliggørelsen skal
betalingstjenesteudbyderen indsætte et link, som giver
direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet,
på forsiden af betalingstjenesteudbyderens hjemmeside
på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel
tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom
eller en bødevedtagelse. Hvis betalingstjenesteudbyderen
kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal
dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller
resumeet. Fjernelse af informationerne fra
betalingstjenesteudbyderens hjemmeside skal finde sted efter samme
principper, som betalingstjenesteudbyderen anvender for
øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og
informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder,
og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller
repræsentantskabsmøde. Betalingstjenesteudbyderen skal
give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen,
herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen.
Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin
hjemmeside. Betalingstjenesteudbyderens pligt til at
offentliggøre oplysningerne på
betalingstjenesteudbyderens hjemmeside gælder kun for
juridiske personer.
Stk. 3.
Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke ske, hvis det
vil medføre uforholdsmæssig stor skade for
betalingstjenesteudbyderen eller efterforskningsmæssige
hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen
må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30 i lov om
offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må
ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra
finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden
for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har
afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 4. Er
offentliggørelse undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal
der ske offentliggørelse efter stk. 1 og 2, når de
hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere
er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år
efter datoen for reaktionen eller beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. Offentliggørelse skal
dog alene finde sted, hvis der ikke er sket påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald efter retsplejelovens regler.
Stk. 5. I sager,
hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald
eller afsigelse af frifindende dom, skal Finanstilsynet efter
anmodning fra den betalingstjenesteudbyder, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Betalingstjenesteudbyderen skal indsende en kopi af
afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Finanstilsynet kan fjerne oplysningerne
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning, jf. stk. 1, 8. pkt., fra Finanstilsynets
hjemmeside.
Stk. 6.
Finanstilsynet skal efter anmodning fra en fysisk eller juridisk
person, som en frifindende dom retter sig mod, offentliggøre
resultatet af anken eller genoptagelsen. Den fysiske eller
juridiske person skal samtidig med anmodnin?gen om
offentliggørelse indsende kopi af dommen, resultatet af
anken eller genoptagelsen. Er resultatet af anken eller den
genoptagede sag et andet end resultatet af dommen offentliggjort i
medfør af stk. 2, 1. pkt., kan Finanstilsynet beslutte at
fjerne dommen fra Finanstilsynets hjemmeside.
§ 20. Finanstilsynet skal
orientere offentligheden om sager, som er behandlet af
Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af
almen interesse eller af betydning for forståelsen af
bestemmelserne i denne lov, regler udstedt i medfør af loven
eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om
sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,
flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner.
Parter
§ 21. Som part i forhold til
Finanstilsynet anses de i § 1 nævnte
betalingstjenesteudbydere, som en afgørelse truffet af
Finanstilsynet i medfør af denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven retter sig mod. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for sager vedrørende forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i
forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og
adgang til betalingskonti med basale funktioner.
Kommunikation
§ 22. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Finanstilsynet og erhvervs- og
vækstministeren om forhold, som er omfattet af denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal
foregå digitalt. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på forhold omfattet af forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23.
juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til
betalingskonti med basale funktioner.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herunder om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 23. Erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om, at
Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov
eller efter forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli
2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til
betalingskonti med basale funktioner uden underskrift, med
maskin?elt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,
at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk
databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den
pågældende myndighed som afsender.
§ 24. Hvor det i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af denne lov eller i
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om
sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,
flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre
end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav
opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan
herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan
fraviges for visse typer af dokumenter.
Kapitel 6
Straffebestemmelser m.v.
§ 25. Overtrædelse af
§ 3, stk. 1 og 3, § 4, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1
og stk. 2, 2. pkt., og § 10 straffes med bøde.
Stk. 2. Undlader
en betalingstjenesteudbyder omfattet af denne lov at efterkomme et
påbud givet efter § 14 eller at meddele oplysninger
efter § 17, stk. 1, straffes vedkommende med bøde.
Stk. 3. I regler
udstedt i medfør af denne lov kan der fastsættes straf
i form af bøde for overtrædelse heraf.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af
bøde for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den
Europæiske Unions forordninger, som vedtages af
Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om
sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,
flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner.
Stk. 6.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5
år.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 26. Loven træder i
kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 3 og 5 og § 6, stk. 1 og
2.
§ 27. I lov
om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som
ændret ved lov nr. 1410 af 4. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 47, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Ved indgåelse af en rammeaftale om en
betalingskonto skal udbyderen endvidere udlevere et
gebyroplysningsdokument, jf. § 3 i lov om
betalingskonti.«
2. I
§ 51, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Opsigelse af en rammeaftale om en basal
betalingskonto kan kun ske i overensstemmelse med § 13 i lov
om betalingskonti.«
§ 28. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli
2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med
betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til
betalingskonti med basale funktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257,
side 214.