Beretning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 21. april 2016

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til 1. behandling den 17. december 2015. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 6 møder.

Et flertal i udvalget (S, V, EL, ALT, RV, SF og KF) udtaler:

Danmark skal have en klimapolitik, hvor høje grønne ambitioner forenes med sund fornuft til gavn for forbrugere og virksomheder. Det er vigtigt, at Danmark er aktiv og ambitiøs i forhold til at løse klimaudfordringerne af hensyn til kommende generationer. Men det er samtidig vigtigt, at klimaindsatsen er omkostningseffektiv og gennemføres under hensyn til vækst, dansk erhvervslivs konkurrenceevne og beskæftigelsen generelt. Klimaindsatsen skal skabe jobs og ikke koste jobs.

På baggrund af den offentliggjorte status fra Klimarådet og dets anbefaling om fastholdelse af målsætningen på 40 pct., skal det konkretiseres, hvordan der kan ske en realiserbar reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2020 med op til 40 pct. (i forhold til 1990-niveau). Dette skal ske uden at forringe vores vækst, virksomhedernes konkurrenceevne eller beskæftigelsen. Det er op til aftaleparterne for de kommende finanslove at pege på finansiering af yderligere klimapolitiske initiativer.

Endelig skal regeringen fastlægge et samlet nationalt reduktionsmål for 2030 senest medio 2017.

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at disse partier støtter beslutningsforslaget samt kravet om, at regeringen skal fastlægge et samlet nationalt reduktionsmål for 2030 senest medio 2017.

Opbakningen til beslutningsforslaget viser, at der fortsat er et grønt folketingsflertal, der står fuldt og helt bag Danmarks klimamål om en reduktion af CO2 på 40 pct. i 2020.

Vi konstaterer, at Danmarks førerposition på det grønne område hidtil har givet os titusindvis af grønne job og en bugnende eksport af løsninger i forbindelse med den grønne omstilling, herunder teknologi til energibesparelser, til vedvarende energi og til energieffektivisering. Den ambitiøse klimapolitik har således været et plus for erhvervslivet og for det danske samfund.

En erhvervsudvikling baseret på sund fornuft indebærer også, at den danske erhvervssektor løbende tilpasser sig de globale udfordringer og de globale konkurrenceforhold. Vi har gennem årtier set, hvorledes sektorer i erhvervslivet afvikles, mens nye opstår. Sådan vil det også være som følge af den voksende fokus på klimaproblemet.

Hvad angår selve klimaeffekten af en ambitiøs dansk klimapolitik, hævdes det lejlighedsvis, at det jo ikke nytter noget i global sammenhæng, om Danmark reducerer lidt mere eller mindre. Det er ganske rigtigt. Men her ser man helt bort fra den store afsmittende effekt, det har på andre landes klimapolitik, at der findes foregangslande som Danmark, som demonstrerer, at vi kan bevare et velfærdssamfund med grøn omstilling og vedvarende energi. Det virker som inspiration for andre landes regeringer, herunder Kinas, for andre landes forskere, ngo'er og befolkninger. Derfor rækker den danske påvirkning af den globale reduktion i drivhusgasser langt ud over de danske grænser.

Danmark kan alene ikke bidrage positivt til, at målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 1,5-2 grader kan holdes, men med vore teknologiske landvindinger og økonomi har vi også et medansvar, for at det lykkes.

Derfor skal den ambitiøse klimapolitik fortsætte.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) ønsker, at Danmark skal have en stabil og billig energiforsyning, og finder, at detaljerede klimamål for specifikke år for nedbringelsen af CO2-udledningen modarbejder denne målsætning, idet vedvarende energi som hovedregel er dyrere og mere ustabil end konventionel energi.

P.u.v.

Thomas Danielsen

udvalgsformand