Fremsat den 23. oktober 2015 af
Søren Egge Rasmussen (EL), Stine Brix (EL), Maria Reumert
Gjerding (EL), Christian Juhl (EL), Jakob Sølvhøj
(EL), Søren Søndergaard (EL), Finn Sørensen
(EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod efterforskning og indvinding af
skifergas
Folketinget pålægger regeringen at
tage de nødvendige initiativer, der sikrer, at der
indføres et forbud mod efterforskning og indvinding af
skifergas i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 65 fra
folketingsåret 2012-13. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2012-13, sektion A, B
65 som fremsat, og sektion F, møde 90 kl. 13.31.
Formålet med beslutningsforslaget er at
indføre et forbud mod efterforskning og indvinding af
skifergas i Danmark.
Ved første behandling af Enhedslistens
beslutningsforslag nr. B 65 i april 2013 støttede ingen
andre partier forslaget om et forbud. Siden da har flere partier i
lyset af protesterne mod skifergasefterforskningen i Nordjylland
meldt ud, at de har skiftet holdning hertil. Det blev i hvert fald
fremført af en række partiers kandidater under
valgkampen. Derfor genfremsættes forslaget nu.
I modsætning til situationen i 2013 har
licenshaverne Total og Nordsøfonden i 2015 dels
tilbageleveret deres licens, hvad angår Nordsjælland
(som reelt rakte helt ned til Køge, Ringsted og op
øst for Holbæk), dels stoppet deres prøveboring
i Nordjylland. Der er således aktuelt ikke nogen
efterforskning i gang. Den licens, som Total og Nordsøfonden
benytter, blev udstedt i 2010 og varer 6 år, det vil sige, at
den udløber næste år. Det er derfor en god
anledning til nu at beslutte at droppe al videre efterforskning og
indvinding af skifergas i Danmark.
De følgende bemærkninger er en
gentagelse af bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 65
fra 2013.
Skifergas er det populære navn på
naturgas, som indvindes fra skiferlag i undergrunden.
Efter forslagsstillernes opfattelse skal der
indføres et generelt forbud mod efterforskning og indvinding
af skifergas. Dels foregår efterforskning og indvinding ved
hjælp af frakturering, som er en teknik, der indebærer
stor risiko for påvirkninger af miljøet, dels er der
tale om en kulstofholdig energikilde, som frigiver CO2 ved udnyttelsen.
Danmark hører til de lande, der leverer
mere fossil brændsel til verdensmarkedet, end vi selv bruger.
Vi er dermed med til at fastholde et fossilt energisystem globalt
og vanskeliggør implementeringen af vedvarende energi ved
således at understøtte et fossilt energisystem.
Dette skal ses i lyset af, at udnyttelse af de
allerede kendte fossile energireserver, som er under indvinding,
langt vil overskride råderummet for, hvad atmosfæren
kan klare, hvis målet om, at jordens temperatur ikke må
stige mere end 2 grader celcius, skal holdes, hvilket i sig selv
vil have voldsomme konsekvenser.
Med den aktuelle ambitiøse
klimapolitik, vi har i Danmark, er der slet ikke brug for denne
gas. Så hvorfor skal den overhovedet op, bare fordi den er
der?
Hvis skifergassen blev brugt til at erstatte
kul, ville det alt andet lige betyde en CO2-forbedring. Men sådan fungerer
markedet ikke. En dansk produktion af skifergas vil højst
sandsynligt alene afløse gas fra Rusland, der så i
stedet går til at dække en stadig stigende
efterspørgsel efter fossile brændsler. Endvidere er
der til selve indvindingsprocessen i sig selv knyttet en stor
udledning af CO2, hvorved CO2-regnskabet er tvivlsomt.
Det er dobbeltmoralsk, at Danmark på den
ene side ønsker at være foregangsland for omstilling
til vedvarende energi og formelt arbejder for, at
2-gradersmålet kan holdes, og på den anden side
bidrager til at øge indvindingen af fossile brændsler
til verdensmarkedet og dermed aktivt bidrager til at
understøtte den nuværende prognose om, at temperaturen
vil stige med 4-6 grader celcius i dette århundrede.
Alene hensynet til den overordnede
klimapolitik burde således medføre et nej til
indvinding af skifergas i Danmark.
Ud over klimaaspektet viser erfaringerne fra
udlandet, at der er knyttet alvorlige miljøproblemer til
indvindingen af skifergas. Denne teknik indebærer, at gassen
frigøres fra skiferlagene, ved at de
»sprænges« i stykker. En blanding af vand, sand
og kemikalier pumpes under højt tryk ned i undergrunden,
så de naturlige frakturer og revner udvides, og gassen
lettere kan pumpes op. Miljøeffekterne er stærkt
kritiserede, herunder ikke mindst risikoen for grundvandet.
Frakturering har i USA medført en række
miljømæssige konsekvenser. Især brugen af
kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet og de store
mængder vand, der bruges til produktion af skifergas ved
frakturering, har givet anledning til kritik.
Den hjemlige debat herom har påpeget, at
Danmark har væsentlig bedre styr på miljøregler
og kontrolsystemer. Det påpeges endvidere, at da indvindingen
sker længere nede, vil det ikke give problemer med
grundvandet. Men processen indebærer, at
»kemikaliesuppen« skal passere grundvandet på vej
ned og op med de risici, der altid er for konkrete fejl og ulykker,
men også for omgåelser af regler til trods for
kontrolsystemer.
Indvinding af skifergas menes endvidere at
være årsag til to mindre jordskælv, der ramte
Blackpool på den engelske vestkyst i 2011, efter at et
selskab var begyndt at lave hydraulisk frakturering i
området. Også i Ohio i USA lukkedes for en
skifergasboring efter en række mindre jordskælv, og i
januar 2012 blev yderligere fire skifergasboringer standset efter
et jordskælv, der målte 4,0 på Richterskalaen,
indtil det bliver afgjort, om boringer efter skifergas har
været skyld i jordskælvet.
Der er i Danmark i 2010 udstedt to tilladelser
til efterforskning og indvinding af kulbrinter i henholdsvis
Nordjylland og Nordsjælland, hvor målet er naturgas i
lag af skifer. I tilladelserne deltager det franske olieselskab
Total med 80 pct. og statens olie- og gasselskab,
Nordsøfonden, med 20 pct.
Flere lande har indført permanente
eller midlertidige forbud mod efterforskning eller indvinding af
skifergas, f.eks. Frankrig og Tyskland.
Klima-, energi- og bygningsministeren
indførte den 18. juni 2012 en midlertidig pause for nye
tilladelser til efterforskning af skifergas på land. Den
midlertidige pause er indført for at undersøge
muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske
sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt, jf.
(2011-12) KEB alm. del - bilag 311.
Problemet med dette moratorium er, at det dels
ikke stopper de tiltag, som allerede er sat i gang, dels er det
udtryk for, at bare der kan findes en påstået
miljømæssig forsvarlig produktionsmetode, er
regeringen grundlæggende positiv. Regeringen forholder sig
således alene til det miljømæssige aspekt og
ikke til det overordnede klimaaspekt.
Forslagsstillerne mener således, at
såvel efterforskning som indvinding af skifergas skal
forbydes, og at de igangværende tilladelser skal
trækkes tilbage.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod efterforskning og indvinding af skifergas.
(Beslutningsforslag nr. B 18)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.