Fremsat den 15. januar 2014 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard)

Forslag

til

Lov om Danmarks Innovationsfond

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation etableres af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

Stk. 2. Fondens virksomhed finansieres ved bevillinger på de årlige bevillingslove. Fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udsteder årligt et bevillingsbrev til fonden på baggrund af de årlige bevillingslove.

Stk. 4. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten.

§ 2. Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Stk. 2. Fonden skal særligt understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.

§ 3. Fonden skal give tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, som samlet bidrager til at øge

1) andelen af innovative virksomheder,

2) andelen af private virksomheders investeringer i forskning og udvikling, og

3) andelen af højtuddannede medarbejdere i virksomheder.

Stk. 2. Fondens udmøntning af tilskud skal understøtte

1) koblingen mellem forskning af høj kvalitet og innovation, herunder samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder,

2) dansk deltagelse i internationalt samarbejde om strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation, og

3) modning af lovende forskningsresultater og opfindelser med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden.

Stk. 3. Fonden kan

1) udmønte tilskud til samfundspartnerskaber,

2) beslutte at udmønte tilskud i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere,

3) beslutte at fordele op til 20 pct. af den årlige bevilling til udmøntning via internationale fora, hvis de pågældende fora udmønter tilskud i åben konkurrence efter faglig vurdering, og

4) deltage i internationale fora som led i sin bevillingsfunktion.

Stk. 4. Fonden kan stille krav om medfinansiering fra ansøgerne.

§ 4. Fonden fastlægger selv et begrænset antal virkemidler inden for sit formål og inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

§ 5. Fonden skal godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. De enkelte ministre uddeler herefter midlerne blandt de ansøgere, som fonden har fundet støtteværdige.

Stk. 2. Fonden kan efter anmodning bistå andre offentlige og private institutioner med forskningsfaglige vurderinger af uddelingsprocedurer og indkomne ansøgninger forud for sådanne institutioners uddeling af forskningsbevillinger.

Kapitel 2

Bestyrelse

§ 6. Fonden ledes af en bestyrelse, som træffer alle beslutninger, herunder udmønter tilskud til udvikling af viden og teknologi, jf. kapitel 1.

§ 7. Bestyrelsen består af en formand og 8 medlemmer.

Stk. 2. Formanden og bestyrelsesmedlemmerne udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag.

§ 8. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige, som udøver forskningsaktivitet, jf. § 2, nr. 1 og 2, i lov om forskningsrådgivning m.v.

Stk. 2. Bestyrelsen skal sammensættes sådan, at den samlet repræsenterer erfaring med

1) teknologiudvikling og innovation i det private erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder,

2) strategisk og udfordringsdrevet forskning, herunder offentligt-privat forsknings- og innovationssamarbejde,

3) anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater,

4) innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling, og

5) internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation.

§ 9. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 3 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.

§ 10. Bestyrelsen kan i nærmere bestemt omfang delegere sin kompetence

1) til udvalg, jf. kapitel 3,

2) til sekretariatet, jf. kapitel 4, eller

3) til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller en statslig myndighed under ministeriet.

Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for de delegerede beføjelser i en bemyndigelse, der offentliggøres på fondens hjemmeside.

§ 11. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, udformer hvert tredje år fondens strategi med effektmål og afgiver en årlig beretning om fondens virke.

Stk. 2. Fondens forretningsorden, strategi og den årlige beretning, jf. stk. 1, skal offentliggøres på fondens hjemmeside efter orientering af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Kapitel 3

Udvalg

§ 12. Bestyrelsen kan nedsætte et begrænset antal udvalg til at bistå med faglige vurderinger og til at udmønte tilskud til udvikling af viden, teknologi og innovation m.v.

§ 13. Antallet af udvalg holdes på det lavest mulige niveau, og alle opgavebestemte udvalg ophører, når deres opgave er fuldført. Bestyrelsen fastsætter udvalgenes indbyrdes afgrænsning.

Stk. 2. Bestyrelsen udpeger formænd og medlemmer af udvalgene.

Stk. 3. Udvalgene sammensættes sådan, at medlemmernes kompetencer afspejler udvalgenes faglige eller funktionsmæssige opgaver. Medlemmer af udvalg, der skal vurdere ansøgninger om tilskud, skal tilsammen have kompetence til at vurdere kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne.

Kapitel 4

Sekretariat

§ 14. Bestyrelsen etablerer fondens sekretariat

§ 15. Sekretariatet er underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse.

Stk. 2. Sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter, navnlig fondens udstedelse af bevillinger og opfølgning på bevillinger.

Stk. 3. Bestyrelsen kan efter nærmere aftale med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bestemme, at sekretariatet løser opgaver for ministeriet.

§ 16. Bestyrelsen kan bestemme, at nærmere bestemte administrative funktioner udøves af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter nærmere aftale.

§ 17 Fonden afholder de nødvendige omkostninger til sekretariatet inden for rammerne af de årlige bevillingslove. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser godkender efter indstilling fra bestyrelsen omkostningernes omfang og sekretariatets ledelse og placering m.v.

Kapitel 5

Bevillingsfunktion

§ 18. Fonden træffer afgørelse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på de årlige bevillingslove. Afgørelser træffes ved tildeling af bevillinger i åben konkurrence på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne.

Stk. 2. Fondens bevillingsfunktion skal varetages efter ensartede retningslinjer, der er fastsat af bestyrelsen. Retningslinjerne, der skal offentliggøres, skal sikre, at ansøgninger til forskningsaktiviteter vurderes af anerkendte forskere, jf. § 2, nr. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v., under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.

Stk. 3. En bevilling tildeles en person eller en juridisk enhed efter fondens vurdering i forhold til det konkrete virkemiddel.

§ 19. Fondens ansøgningsprocedurer skal være enkle, fleksible og afstemt i forhold til det enkelte virkemiddels kompleksitet og bevillingens størrelse.

§ 20. Fonden skal etablere en fleksibel model for opfølgning på og evaluering af projekter, der har fået en bevilling, for at bidrage til at sikre fremdrift i projekterne.

§ 21. Fonden skal koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder, herunder regionale myndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen.

§ 22. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forslag fra bestyrelsen fastsætte nærmere bestemmelser om bevillingsfunktionen, herunder om

1) de økonomiske og administrative vilkår, der stilles af fonden som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling,

2) fondens indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil,

3) formkrav, særligt om digital kommunikation og om tidsfrister,

4) at manglende overholdelse af formkrav kan medføre, at en ansøgning afvises,

5) fondens vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglige afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør, og

6) bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingshaver har misligholdt betingelserne for bevillingen.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 23. Fondens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. § 18, stk. 1, kan påklages til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

§ 24. I det omfang bestyrelsen delegerer beslutningskompetence vedrørende administration af tildelte bevillinger til en statslig myndighed under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, kan myndighedens afgørelser truffet i medfør af delegationen påklages til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

§ 25. Klager efter § 23, stk. 2 og § 24 skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7

Tilsyn m.v.

§ 26. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fører tilsyn med fonden.

Stk. 2. Ministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bestemme, at fonden skal deltage i evalueringer af sit virke.

§ 27. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Kapitel 8

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 28. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. Ministeren udpeger efter lovens ikrafttræden en overgangsbestyrelse frem til den 1. januar 2015.

Stk. 3. Indtil bestyrelsen er udpeget, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser træffe beslutning om alle økonomiske og administrative forhold.

Stk. 4. Programkomitéer nedsat af Det Strategiske Forskningsråd samt Erhvervsforskerudvalget nedsat af Rådet for Teknologi og Innovation fortsætter som bevillingsudvalg, indtil bestyrelsen bestemmer andet efter bestemmelserne i kapitel 3.

Stk. 5. Når bestyrelsen er udpeget, kan bestyrelsen nedsætte to overordnede udvalg:

1) Udvalg for Strategisk Forskning.

2) Udvalg for Innovation.

Stk. 6. Udmøntning af tilskud til strategisk og udfordringsdrevet forskning, teknologiudvikling og innovation samt opfølgning på allerede tildelte bevillinger fortsætter under anvendelse af hidtidige virkemidler, opslag, bestemmelser og retningslinjer m.v., indtil bestyrelsen bestemmer andet, jf. kapitel 2.

Stk. 7. Fondens første beretning, jf. § 11, stk. 1, vedrører perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2015.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Med regeringens innovationsstrategi fra 19. december 2012, Danmark - Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomheder, blev der lagt op til en reform af forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) samt Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 3. oktober 2013 indgået Aftale om Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation. Ved aftalen er partierne enige om at gennemføre en revision af forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, herunder etablere Danmarks Innovationsfond ved en ny lov.

Baggrunden er, at de store offentlige investeringer i forskning og innovation i øget omfang skal bidrage til løsninger på samfundsudfordringer og skabe vækst og beskæftigelse. Revisionen af forsknings- og innovationssystemet under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse skal understøtte, at systemet bliver mere enkelt og slagkraftigt, og styrke koblingen mellem forskning og teknologi- og innovationsindsatsen i virksomheder.

Samtidig med dette lovforslag fremsætter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser derfor to andre lovforslag om ændringer i eksisterende love. Det ene lovforslag drejer sig om ændringer af lov om teknologi og innovation og lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde som en følge af beslutningen om at nedlægge Rådet for Teknologi og Innovation. Det andet lovforslag ændrer en række andre love, herunder lov om forskningsrådgivning m.v. som en følge af forslaget om nedlæggelse af Det Strategiske Forskningsråd, ophævelse af lov om Højteknologifonden samt tekniske ændringer af forskellige andre love, hvor de organer, som foreslås nedlagt, er nævnt.

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Der foreslås oprettet en ny innovationsfond, Danmarks Innovationsfond - fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation. Med oprettelsen samles forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsordninger fra Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i én fond.

Danmarks Innovationsfond skal give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning, og som kan omsættes til innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er hensigten med etableringen af fonden, at det erhvervsmæssige sigte i det samlede forsknings- og innovationssystem styrkes. Dette sker bl.a. ved, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i fonden har erfaringer fra det private erhvervsliv. For at fastholde en høj forskningsfaglig profil i fonden foreslås samtidig, at et flertal af medlemmerne skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige.

Danmarks Innovationsfond etableres som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. De nuværende virkemidler i Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation overdrages til fonden sådan, at det sikres, at der ikke ved etableringen af fonden sker en opbremsning af den løbende udmøntning af tilskud til forskning og innovation. Det forudsættes, at der over tid skal ske en forenkling af udmøntningen.

Fonden skal stå for udmøntningen af bevillingerne til nye samfundspartnerskaber, som skal bidrage til at styrke samarbejde mellem private virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder i forhold til at skabe nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer inden for en kort tidshorisont. Det forventes, at fastlæggelse af samfundspartnerskaber sker tematisk i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 3, stk. 3, nr. 1.

Bevillinger til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk overføres dog ikke til den nye fond, men forankres indtil videre i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

2. Gældende ret

På Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område tildeles statslige tilskud til forskning, teknologiudvikling og innovation både som basistilskud til institutioner og som bevillinger efter ansøgning, f.eks. til Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Hovedformålet med de tre organer Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation er henholdsvis at støtte dansk forskning inden for prioriterede og tematisk afgrænsede områder (Det Strategiske Forskningsråd), at styrke vækst og beskæftigelse ved at understøtte Danmarks videre udvikling som højteknologisk samfund (Højteknologifonden) og at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet (Rådet for Teknologi og Innovation).

De tre organer er oprettet på baggrund af hver sin lov, og deres virksomhed, herunder ledelse (bestyrelse), underudvalg (komiteer/udvalg), sekretariatsfunktioner og bevillingsfunktion varierer, idet de dog har mange fællestræk, bl.a. som følge af deres fælles formål: at udmønte statslige bevillinger til forskning, højteknologi og innovation.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Formål

Med lovforslaget etableres Danmarks Innovationsfond som et uafhængigt organ, dvs. en selvstændig offentlig myndighed, inden for den statslige forvaltning, men uden for det ministerielle hierarki og uden instruktionsbeføjelse for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Fonden foreslås etableret med det hovedformål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal i den forbindelse også udmønte bevillinger til de kommende samfundspartnerskaber om innovation på baggrund af en politisk prioritering på de årlige bevillingslove. Innovation i det offentlige og offentligt-privat samarbejde om innovation er omfattet af fondens formål i det omfang, det medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse.

De gældende principper, hvorefter bevillinger tildeles efter et bottom-up princip, dvs. i åben konkurrence efter ansøgning og faglig vurdering med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans, foreslås videreført som altovervejende princip.

Det forudsættes, at fonden i udgangspunktet overtager og bygger videre på de virkemidler, tilskudsordninger samt projektbevillinger, som varetages i regi af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Ved udgangen af 2013 andrager de forventede samlede hensættelser til aktive sager under de ordninger, der videreføres, knap 5 mia. kr. Tilskudsordninger i form af godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk foreslås ikke overført til fonden, men forankres indtil videre i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser som følge af disse tilskudsordningers længerevarende og mere institutionelle karakter.

Det foreslås, at fonden fremadrettet selv kan tilrettelægge sine virkemidler inden for de rammer, der fastlægges på de årlige bevillingslove. Det er dog samtidig en væsentlig forudsætning, at fonden tilrettelægger sine aktiviteter så enkelt, effektivt og transparent som muligt, hvorved bl.a. det samlede antal virkemidler forventes reduceret. Der lægges i den forbindelse stor vægt på, at ansøgningsprocedurerne forenkles i samarbejde med andre relevante tilskudsmyndigheder til gavn for ansøgerne.

3.2. Ledelse og organisering m.v.

Fonden foreslås etableret med en bestyrelse, som får ansvar for at sikre virkeliggørelsen af fondens formål. Bestyrelsen består af en formand og 8 medlemmer, som samlet skal have forsknings- og erhvervsmæssige kompetencer, der giver mulighed for at træffe beslutninger på et højt fagligt niveau. Det er tanken, at bestyrelsens sammensætning skal sikre kvalifikationer, der muliggør udvikling af et stærkere samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Bestyrelsen forventes at have kvalificeret fokus på erhvervslivets behov og muligheder for gennem offentligt tilskud til viden, teknologisk udvikling og innovation at bidrage til vækst og beskæftigelse. Det foreslås, at bestyrelsen gives stærkere muligheder for at lede fondens aktiviteter end de eksisterende organer Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Bestyrelsen får således ansvaret for alle fondens aktiviteter, herunder kompetence til selv at tildele bevillinger, hvilket f.eks. bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd som udgangspunkt ikke har i dag. Samtidig gives bestyrelsen mulighed for - som Det Strategiske Forskningsråd i dag - at nedsætte et begrænset antal udvalg efter bestyrelsens egen vurdering. For at sikre en funktionsdygtig fond allerede ved etableringen foreslås det, at programkomitéer nedsat af Det Strategiske Forskningsråd samt Erhvervsforskerudvalget nedsat af Rådet for Teknologi og Innovation fortsætter som bevillingsudvalg, indtil bestyrelsen bestemmer andet, samt at bestyrelsen nedsætter to faste udvalg, når denne er udpeget, henholdsvis Udvalg for strategisk forskning og Udvalg for innovation. Det er herved bl.a. tanken, at de to udvalg skal bistå bestyrelsen med udmøntning af tilskud til de mere traditionelle virkemidler sådan, at bestyrelsen får mulighed for at holde fokus på de større virkemidler, herunder de nye samfundspartnerskaber.

Til yderligere styrkelse af fondens selvstændighed foreslås at give bestyrelsen kompetence til at etablere et selvstændigt og uafhængigt sekretariat uden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Derved sikres en klar skillelinje mellem fonden og det politiske niveau.

For at sikre offentlig indsigt med fondens aktiviteter foreslås det at pålægge fonden at udarbejde en forretningsorden, 3-årige strategier og årlige beretninger, som alle skal offentliggøres på fondens hjemmeside efter orientering af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Endvidere skal bestyrelsen fastsætte retningslinjer for fondens bevillingsfunktion, jf. nedenfor i pkt. 3.3, der på samme måde skal offentliggøres.

3.3. Bevillingsfunktion

Fondens bevillingsfunktion bliver efter lovforslaget den helt centrale opgave. Det foreslås derfor også, at der i loven fastlægges nærmere krav for udøvelsen af denne opgave.

Bevillinger foreslås tildelt en person eller en juridisk enhed. Dette er en kombination af de gældende forhold, idet både Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i dag tildeler bevillinger til virksomheder, mens Det Strategiske Forskningsråd som altovervejende hovedregel tildeler bevillinger til den personligt ansvarlige forsker. Også Det Strategiske Forskningsråd har dog i dag mulighed for at tildele bevillinger til en institution eller anden juridisk enhed i forbindelse med samfinansiering med Rådet for Teknologi og Innovation af de såkaldte SPIR-programmer (Strategic Platform for Innovation and Research). Det forventes i takt med sandsynligvis større enkeltbevillinger, f.eks. til de kommende samfundspartnerskaber om innovation, at det fremadrettet vil være mere hensigtsmæssigt at tildele bevillinger til juridiske enheder end til individuelle personer, men der lægges med forslaget op til, at fonden kan træffe afgørelse herom efter en vurdering i forhold til det konkrete virkemiddel.

Der lægges i øvrigt op til, at fonden indretter sin bevillingsfunktion enkelt og fleksibelt, navnlig med hensyn til ansøgnings- og opfølgningsprocedurer. Bestyrelsen skal endvidere fastsætte ensartede retningslinjer for fondens bevillingsfunktion.

Det foreslås videre, at fonden får pligt til at koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante bevillingsmyndigheder. Fonden skal arbejde for, at dens bevillinger tildeles på en måde, som bedst mulig harmonerer med og supplerer andre offentlige og private bevillinger til lignende formål.

Der foreslås lovfæstet en bemyndigelse for ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til efter forslag fra fondens bestyrelse at fastsætte nærmere bestemmelser for bevillingsfunktionen for at sikre transparens.

3.4. Andre opgaver

Ud over den egentlige bevillingsfunktion i form af udmøntning af tilskud efter ansøgning foreslås det at give fonden mulighed for at deltage i internationale fora inden for sin bevillingsfunktion og fordele op til 20 pct. af den årlige bevilling til udmøntning via internationale fora. Det svarer til gældende ret for Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation, mens Højteknologifonden hidtil ikke har haft tilsvarende mulighed.

Det foreslås videre, at fonden skal give faglige vurderinger af andre ministeriers uddelinger af statslige bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation. Der er tale om en opgave, som i dag varetages af Det Strategiske Forskningsråd, og som naturligt bør videreføres af fonden, som vil have de faglige forudsætninger for at foretage sådanne vurderinger. Endelig foreslås det at give fonden mulighed for at bistå andre offentlige og private institutioner med forskningsfaglige vurderinger m.v.

3.5. Klageadgang og tilsyn

Fonden vil ikke indgå i det administrative hierarki på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers område, og det juridiske udgangspunkt er derfor, at fondens afgørelser ikke kan påklages til en trinhøjere forvaltningsmyndighed.

I betragtning af de væsentlige bevillingsmæssige afgørelser, som fonden forventes at træffe, foreslås det af retssikkerhedsmæssige grunde, at retlige forhold i forbindelse med fondens afgørelser som bevillingsmyndighed, jf. lovens § 18, stk. 1, kan påklages til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Det foreslås endvidere, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fører tilsyn med fonden.

3.6. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2014. Samtidig forventes Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation nedlagt som foreslået i de to lovforslag, der fremsættes samtidig med dette. Det foreslås ved de nævnte lovforslag, at fonden indtræder i de nuværende organers rettigheder og forpligtelser ved lovens ikrafttræden i det omfang, der ikke ved dette lovforslag eller de to øvrige lovforslag bestemmes andet. Det foreslås således ved forslag til ændring af lov om teknologi og innovation og lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, at forvaltningen af de godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværkene ved lovens ikrafttræden varetages af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, som indtræder i Rådet for Teknologi og Innovations nuværende rettigheder og forpligtelser vedrørende disse institutioner.

For at sikre fortsat udmøntning af tilskud og opfølgning på allerede tildelte bevillinger til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation foreslås indsat en række overgangsbestemmelser, som imødekommer behovet for kontinuitet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil samlet set ikke indebære merudgifter for det offentlige.

4.1. Generelle bemærkninger om økonomiske og administrative forhold

Ved udgangen af 2013 er der ca. 3.000 igangværende bevillinger, som er tildelt af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation, og som medfører fortsatte udbetalinger af tilskud for knap 5 mia. kr.

Det forudsættes som anført ovenfor under pkt. 3.1, at fonden tilrettelægger sine aktiviteter så effektivt som muligt, også for så vidt angår fondens økonomiske og administrative funktioner, og at praksis i Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation derfor i videst muligt omfang søges videreført.

I forlængelse heraf foreslås, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser frem til udgangen af 2014 af hensyn til kontinuiteten i bevillingsfunktion stiller følgende administrative funktioner til rådighed for fonden: regnskabsfunktion, HR-funktion, rejsebestilling og -administration, digital behandling af ansøgninger og bevillinger samt anden økonomisk og administrativ behandling af tildelte bevillinger. I den forbindelse bemærkes, at ministeriet varetager de samme funktioner for Det Frie Forskningsråd og pr. den 1. oktober 2013 administrerer knap 2.000 sager, som medfører udbetalinger af tilskud for godt 2 mia. kr. for dette råd.

Det er op til fondens bestyrelse i løbet af 2014 at træffe beslutning om, hvordan de administrative funktioner, jf. foregående afsnit, skal udføres.

Efter lovforslaget udpeges en bestyrelse, og der etableres et sekretariat. Samtidigt med fremsættelse af dette lovforslag fremsættes de ovenfor anførte lovforslag om at nedlægge Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Bortset fra formændene for de tre organer forudsættes bestyrelserne for Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden samt Rådet for Teknologi og Innovation afbeskikket med virkning fra lovens ikrafttræden, mens programkomitéer under Det Strategiske Forskningsråd og Erhvervsforskerudvalget nedsat af Rådet for Teknologi og Innovation bevares, indtil fondens bestyrelse træffer anden beslutning, jf. forslagets § 28, stk.4.

Som konsekvens af forslaget om at nedlægge Højteknologifonden videreføres Højteknologifondens kapital i Danmarks Innovationsfond, og der oprettes et nyt aktivitetsområde § 37.53. Danmarks Innovationsfond (ny konto) og finanslovskonto § 37.53.01. Driftsbudget (ny konto). Dette fremgår detaljeret af de almindelige bemærkninger til forslaget til samlelov, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

4.2. Specifikke bemærkninger om bevillingsmæssige forhold

Der oprettes to nye hovedkonti på finansloven vedrørende henholdsvis Danmarks Innovationsfonds uddelinger (§ 19.71.01.) og Danmarks Innovationsfonds sekretariat (§ 19.71.02.). Kontiene er omfattet af tekstanmærkning 7 på finansloven for 2014 på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

4.2.1. § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger (reservationsbevilling)

På kontoen opføres midlerne til fondens uddelinger. Fonden skal udmønte de midler, der på finansloven for 2014 er opført på § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd, § 19.55.07. Højteknologifonden, § 19.74.01.50. Samarbejde om kompetence samt bevillingen vedrørende innovationsprojekter på § 19.74.01.75. Samarbejde om innovation og videnspredning. Bevillingerne på ovenstående finanslovskonti overføres til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger på henholdsvis forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2014, samt finanslovsforslaget for finansåret 2015. Aktiver og passiver vedrørende de berørte ordninger overdrages til fonden ved åbningsbalancen.

Midlerne fra § 19.41.11. Det Strategiske Forskningsråd opføres på underkonto 10 med henblik på udmøntning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder og forskningsprogrammer, som Folketinget eller de enkelte ministre tager initiativ til. Midlerne udmøntes i 2014 i henhold til de prioriteringer, der fremgår af anmærkningerne på finanslovens § 19.41.11.10. Det Strategiske Forskningsråd.

Midlerne fra § 19.74.01. Udvikling af kompetence og teknologi m.v. opføres på underkonto 20. Midlerne udmøntes i 2014 i henhold til de prioriteringer og bindinger, der fremgår af anmærkningerne på de respektive konti på finansloven for finansåret 2014.

Midlerne fra § 19.55.07. Højteknologifonden opføres på underkonto 20 til udmøntning inden for fondens formål, jf. lovforslagets §§ 1-5.

Det foreslås, at fonden via sine tilskudsmidler bidrager til finansiering af driften af det digitale tilskudsadministrative system, som er etableret bl.a. med midler fra Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Det Frie Forskningsråd som led i gennemførelsen af et flerårigt digitaliserings- og effektiviseringsprojekt for det nuværende forsknings- og innovationssystem, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Innovation. Finansieringsandelen bestemmes ud fra andelen af tilskudsmidler, som fonden råder over i forhold til de midler, som Det Frie Forskningsråd råder over.

Særlige bevillingsbestemmelser

I tilknytning til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger gælder følgende bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger de almindelige bevillingsbestemmelser i Budgetvejledningen m.v. Efter hver bestemmelse henvises i parentes til det relevante punkt i Budgetvejledningen, jf. cirkulære nr. 9802 af 10. december 2013 om Budgetvejledning 2014.

- Fonden har adgang til at igangsætte støtteordninger, hvor medfinansiering fra EU endnu ikke er overført. Udlæggene opføres som tilgodehavender, indtil fonden modtager tilskuddet. Udlæggene overføres fra EU i indeværende eller følgende finansår. Eventuelle konsekvenser i form af mindreindtægter fra EU afholdes af udgiftsbevilling (BV 2.2.4).

- Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.11. Reserve til nye initiativer og § 19.11.79. Reserver og budgetregulering til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger (BV 2.2.9).

- Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.17.04.31. Internationale forskningssamarbejder til § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger med henblik på at medfinansiere innovationsfondens internationale opslag (BV 2.2.9).

- Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd og § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger med henblik på samarbejdsprojekter (BV 2.2.9).

- Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.71.01. Danmarks Innovationsfonds uddelinger til § 19.15.03.16. Forberedende arbejde til deltagelse i fælleseuropæisk og anden international forskning (BV 2.2.9).

- Tilskud gives som tilsagn (BV 2.2.11).

- Tilskud kan forudbetales (BV 2.2.13).

- Fonden kan opkræve deltagerbetaling til delvis dækning af arrangementer i tilknytning i fondens virke (BV 2.6.1).

- Bevillingerne i indeværende finansår kan forhøjes med de tilbagebetalinger og annulleringer, som finder sted i finansåret. Der kan i øvrigt oppebæres indtægter og afholdes udgifter gennem forhøjelse af bevillingerne med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private, regioner, kommuner eller fonde eller fra indtægter i forbindelse med konferencer m.v., der afholdes til fremme af den givne bevillings formål (BV 2.10.2).

- Bevillingen kan anvendes til honorering af formænd og medlemmer af bestyrelse, programkomitéer, udvalg samt øvrige sagkyndige under innovationsfonden inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers retningslinjer for godtgørelse for deltagelse i råd og nævn. Bevillingen kan anvendes til udgifter til ovenståendes tjenesterejser, opholdsudgifter, repræsentation, forplejning og øvrige udgifter, som måtte være forbundet hermed. Der kan afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr til udvalgsmedlemmerne (BV 2.10.5).

- Danmarks Innovationsfond kan anvende eksterne bedømmere på områder, hvor den ikke selv vurderer sig kvalificeret. De eksterne bedømmere skal kunne aflønnes på lige fod med den aflønning, der gives i fonden (BV 2.10.5).

- Der kan afholdes udgifter til evalueringer af fondens virke, evalueringer af fondens virkemidler og lign., til formidlingsaktiviteter, herunder formidling af kontakter mellem potentielle ansøgere, hæderspriser målrettet udvalgte forskere samt udgifter til tilskudsadministrative systemer (BV 2.10.5).

- Der er adgang til at overføre bevillinger mellem § 19.71.01. Danmarks Innovationsfond og § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation og § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat med henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, forvaltning af særprogrammer, gennemførsel af evalueringer samt tidsbegrænsede opgaver (BV 2.2.9).

4.2.2. § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat (reservationsbevilling)

På kontoen opføres midlerne til fondens sekretariat.

Bevillingen til § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat overføres fra § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation, fra § 19.55.08. Højteknologifondens sekretariat og fra § 19.11.79.30. Administration af forskningsinitiativer. Bevillingerne overføres på henholdsvis forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2014 samt finanslovsforslaget for finansåret 2015.

Sekretariatet kan udføre tilskudsfinansierede aktiviteter.

I nedenstående tabel fremgår forslag til bevillinger til fondens sekretariat.

Det er lagt til grund, at der overføres 29 årsværk fra Styrelsen for Forskning og Innovation til Danmarks Innovationsfond, og at alle årsværk i Højteknologifonden overføres til Danmarks Innovationsfond. Samlet set vil sekretariatet derfor i udgangspunktet bestå af ca. 41 årsværk.

Hertil kommer, at de administrative serviceydelser, som Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser stiller til rådighed (jf. pkt. 4.1 ovenfor), sker uden yderligere beregning og derfor ikke er en del af bevillingen.

For at sikre mest mulig stabilitet er den foreslåede finansieringsprofil beregnet således, at fonden ikke har faldende bevillinger i budgetoverslagsårene.

Beregningen tager afsæt i standardpris for styrelsens medarbejderårsværk på området. Der vil efter udpegning af de konkrete medarbejdere blive foretaget en justering, som tager højde for de konkrete lønomkostninger.

Endvidere flyttes 5,0 mio. kr. i opsparing til fondens sekretariat fra Styrelsen for Forskning og Innovation til udvikling af logo, ny hjemmeside m.v.

*Heraf tilskudsfinansierede aktiviteter (dækning af omkostninger fra EU) på p.t. 1,0 mio. kr. årligt.

**Sekretariatet vil i 2015 og de efterfølgende år få del i yderligere administrationsmidler, såfremt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser opnår midler fra udmøntning af forskningsreserven. I 2014 overføres 5,0 mio. kr. til fondens sekretariat.

Aktiver og passiver fra § 19.55.08. Højteknologifondens Sekretariat overføres til sekretariatet. Hvis der er merudgifter forbundet med nedlæggelsen af Højteknologifonden og Højteknologifondens sekretariat, afholdes merudgifterne af fondens tilskudsmidler.

Fonden vil have mulighed for at oppebære indtægter i forbindelse med f.eks. deltagelse i fælleseuropæiske projekter og netværk, de såkaldte European Research Area Network (ERA-NET).

Sekretariatet for Danmarks Innovationsfond vil bestå af medarbejdere fra Højteknologifondens sekretariat og fra Styrelsen for Forskning og Innovation efter ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers nærmere bestemmelse. Dimensioneringen af antallet af de medarbejdere, der overføres, vil afspejle de opgaver, der overføres.

Særlige bevillingsbestemmelser

I tilknytning til § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds Sekretariat gælder følgende bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger de almindelige bevillingsbestemmelser i Budgetvejledningen m.v. Efter hver bestemmelse henvises i parentes til det relevante punkt i Budgetvejledningen.

- Der er adgang til at overføre bevillinger fra § 19.11.79. Reserver og budget- regulering til § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat (BV 2.2.9).

- Der er adgang til at overføre bevillinger imellem § 19.71.01. Danmarks Innovationsfond og § 19.71.02. Danmarks Innovationsfonds sekretariat med henblik på dækning af administrative udgifter, herunder løn, forvaltning af særprogrammer, gennemførsel af evalueringer samt tidsbegrænsede opgaver (BV 2.2.9.).

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Som følge af forslaget om, at fondens udmøntning af midler i højere grad end hidtil skal sætte fokus på erhvervslivets behov, forventes lovforslaget samlet at medføre udmøntning af flere af fondens midler til gavn for erhvervslivet end i dag.

Samtidig er der med lovforslaget stillet krav om, at fonden koordinerer sin bevillingsfunktion med andre statslige og private organer, der udmønter tilskud, hvilket forventes at føre til en samlet forenkling af administrative procedurer for at søge tilskud og modtage bevilling fra fonden.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter. Vedrørende de statsstøtteretlige aspekter bemærkes, at det forventes, at fonden vil videreføre og udvikle ordninger (virkemidler og andre støtteformer), som indeholder mulighed for virksomheder for at få tilskud til aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling og innovation. I det omfang sådanne ordninger indebærer tilskud til økonomisk aktivitet, som er omfattet af det EU-retlige statsstøttebegreb, forventes fonden forinden at have foretaget en grundlæggende juridisk vurdering af den påtænkte ordning og efter relevant inddragelse af Statsstøttesekretariatet og Europa-Kommissionen at have sørget for at indrette ordningen efter de til enhver tid gældende regler for udbetaling af støtte til virksomheder.

9. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden den 22. oktober til den 20. november 2013 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Moderniseringsstyrelsen, Nationalbanken, Rigsrevisionen, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet i København, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Center for Regional- og Turismeforskning, Danmarks Designskole, Danmarks Meteorologiske Institut, Dansk Arkitektur Center, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Institut for Internationale Studier, Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Designskolen Kolding, Forsvarsakademiet, Institut for Menneskerettigheder, IT-Vest, Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering, Nationalmuseet, Naturhistorisk Museum, Rigsarkivet, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Statens Museum for Kunst, Statens Serum Institut, Statsbiblioteket, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal, Bitten og Mads Clausens Fond, Carls- bergfondet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Vækstråd (erstatter Danmarks Erhvervsråd), Danmarks Forskningspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Fabrikant Mads Clausens Fond, Fonden Teknologirådet, Friluftsrådet, Højteknologifonden, Kræftens Bekæmpelse, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, Oticonfonden, Rockwool Fonden, Rådet for Teknologi og Innovation, Trygfonden, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, Veluxfonden, Vækstfonden, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Danish institute for study abroad, Danmarks Erhvervsforskningsakademi, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Handicaporganisationer, DI, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Det Etiske Råd, LO, DM - fagforening for højtuddannede, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Godkendt Teknologisk Service, Højskoleforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, KL, Kulturministeriets Rektorer, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Mellemfolkeligt Samvirke, Ph.d.-nettet, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rektorkollegiet, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle uddannelser, Sektorforskningens Direktørkollegium og Statens Administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at overlade det til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser at etablere Danmarks Innovationsfond som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, dvs. som en selvstændig offentlig myndighed. Fonden er ikke omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde. Der er således ikke tale om en selvejende institution, men et uafhængigt organ uden for det almindelige ministerielle hierarki.

Det foreslås i stk. 2, præciseret, at fondens virksomhed finansieres ved bevillinger på de årlige bevillingslove. Det svarer til situationen i dag for Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Det bestemmes samtidig, at fonden kan modtage tilskud og gaver fra tredjemand.

Ved stk. 3 foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udsteder et årligt bevillingsbrev til fonden på grundlag af de årlige bevillingslove. Der sigtes mod en orientering om de politiske beslutninger, som er truffet i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Derved sikres fælles opfattelse af de politiske bindinger og klarhed over vilkårene for fondens udmøntning af tilskud inden for et givent år.

Det præciseres ved stk. 4, at fonden aflægger regnskab og revideres efter de regler, der gælder for staten. Det følger af det forhold, at fonden modtager hele sin bevilling via de årlige bevillingslove samt af det forhold, at fonden er et organ inden for den statslige forvaltning. Heraf følger videre, at fonden i hele sin virksomhed skal følge de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v.

Til § 2

Bestemmelsen foreslår, at hovedformålet med Danmarks Innovationsfond er at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til en styrkelse af forskning på højt niveau og til innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse.

Bestemmelsen lægger vægt på fondens bevillingsfunktion, på arten af løsninger, som forventes tilvejebragt, og på retningen, dvs. at aktiviteterne skal være til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

I stk. 2 udfoldes formålet yderligere, idet det fremhæves, at fonden særligt skal understøtte konkrete samfundsudfordringer og små og mellemstore virksomheders behov for støtte til innovativ udvikling. Det lægges herved bl.a. til grund, at der er et stort potentiale for yderligere vækst og beskæftigelse i Danmark, navnlig via tilskud til små og mellemstore virksomheders deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Samtidig lægges det til grund, at store virksomheder i højere grad end mindre virksomheder har mulighed for selv at finansiere satsninger på forsknings- og udviklingsaktiviteter uden statslig støtte. Det er ikke ved bestemmelsen præcist afgrænset, hvilke aktører der vil kunne søge om at få tilskud fra fonden, idet det vil afhænge af karakteren af de virkemidler, herunder de kommende samfundspartnerskaber, som fonden etablerer. Det forventes dog, at virkemidlerne generelt vil blive tilrettelagt sådan, at både private og offentlige aktører vil kunne søge om tilskud fra fonden enten alene eller sammen med andre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til de særlige bemærkninger til § 3, stk. 3, nr. 1, hvor forventningerne til de nye samfundspartnerskaber er nærmere udfoldet.

Til § 3

I bestemmelsen foreslås fondens formål nøjere fastlagt, herunder at fondens udmøntning af tilskud skal bidrage til flere innovative virksomheder, øgede private investeringer i forskning og udvikling samt ansættelse af flere højtuddannede i virksomheder. Det forventes, at fonden i sit virke bidrager til at nå overordnede målsætninger om, at Danmark skal være blandt de fem europæiske OECD-lande

- med flest innovative virksomheder, og

- med den højeste andel af højtuddannede i den private sektor.

Endvidere forventes, at fonden bidrager til at bringe Danmark blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling som procent af BNP.

Med strategisk og udfordringsdrevet forskning forstås den forskning, der medvirker til at løse samfundsmæssige udfordringer inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede områder. Det svarer til den gældende definition af strategisk forskning i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010.

Teknologi omhandler de fremgangsmåder og hjælpemidler, der anvendes til at bearbejde og udnytte råstoffer til færdige produkter.

Udvikling defineres som systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser, jf. OECD's Frascati-manual.

Teknologiudvikling forstås på den baggrund som udvikling inden for teknologiområder. I denne sammenhæng indbefatter teknologiudvikling også højteknologi, dvs. mere avanceret teknologianvendelse.

Innovation defineres efter OECD's Oslo-manual, hvoraf det fremgår, at innovation indebærer implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller serviceydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovation drejer sig herved om at omsætte nytænkning til kommerciel værdi og til værdi for samfundet, f.eks. gennem nye serviceydelser, produkter, processer, organisationsformer m.v.

Med højtuddannede medarbejdere forstås medarbejdere med en kort, mellemlang eller lang videregående (tertiær) uddannelse.

I stk. 2 følger en listning af de fokuspunkter, som fonden yderligere forventes at have for øje under udmøntningen af tilskud.

I nr. 1 foreslås, at fonden særligt skal styrke koblingen mellem forskning og innovation, bl.a. gennem styrket samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. Det vurderes således vigtigt i højere grad end i forsknings- og innovationssystemet i dag, at fonden skal sikre medinddragelse af private aktører som led i udvikling af viden og teknologi, bl.a. fordi det ønskes at øge vækst og beskæftigelse i erhvervslivet. I forlængelse heraf forventes fonden, hvor det er relevant, tillige at have fokus på medarbejderdrevet innovation, som er centralt for udbredelse af den praksisnære innovation.

Det foreslås i nr. 2, at fonden skal styrke dansk deltagelse i internationalt samarbejde om forskning og udvikling. Der tænkes her særligt på samarbejde med stærke udenlandske forsknings- og innovationsmiljøer. Det er herved vurderingen, at der er særlige fordele for vækst og beskæftigelse forbundet ved at fokusere på sådanne stærke udenlandske miljøer. Som led i nedlæggelsen af Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation indtræder fonden i disse to råds rettigheder og forpligtelser, herunder i forhold til internationale aktiviteter. Det forventes, at fonden også fremadrettet skal have en stærk international profil, og at fonden derfor vil medfinansiere internationale programmer, herunder EU-programmer som f.eks. Joint Programming, ERA-NET og BONUS-programmet.

Ved nr. 3 foreslås videreført gældende forpligtelser for bl.a. Det Strategiske Forskningsråd til at styrke formidling og anvendelse af viden. Bestemmelsen ligger i tråd med både national og international politik om at sikre åben adgang til forskningsresultater (Open Science), der tilvejebringes med offentligt tilskud. Samtidig lægges vægt på omsætning og kommercialisering af de forskningsresultater m.v., som kommer ud af bl.a. fondens midler, herunder øget og mere målrettet brug af teknologioverførelse.

Ved bestemmelsen i stk. 3, nr. 1 foreslås det lovfæstet, at fonden får til opgave at udmønte tilskud til de kommende samfundspartnerskaber om innovation, som vil ske på baggrund af en politisk prioritering ved de årlige bevillingslove. Termen samfundspartnerskaber refererer til samfundspartnerskaber om innovation som beskrevet i regeringens innovationsstrategi Danmark løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne fra december 2012. Samfundspartnerskaber om innovation er forpligtende samarbejder mellem relevante parter (virksomheder, universiteter, fonde, offentlige myndigheder m.v.) om at løse en konkret udfordring inden for en kortere årsrække. Samfundspartnerskaberne etableres på områder, hvor Danmark har en særlig forsknings- eller erhvervsmæssig styrkeposition, og hvor der er et særligt innovationsbehov.

En del af fondens bevillinger forventes som i dag at være øremærket til særlige forskningstematiske prioriteringer. Sådanne midler tænkes anvendt til forskning inden for de politisk udpegede områder, men kan tillige indgå i finansieringen af samfundspartnerskaberne, hvis bestyrelsen vurderer, at det er relevant. Fonden kan dog højest anvende en tredjedel af sine samlede årlige bevillinger til udmøntning af tilskud til de kommende samfundspartnerskaber, medmindre Folketinget beslutter andet i forbindelse med vedtagelsen af de årlige bevillingslove. Der henvises til pkt. 1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved nr. 2 foreslås fonden givet mulighed for inden for sit formål at udmønte tilskud i samarbejde med andre aktører i Danmark. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ønsket om at sikre større sammenhæng og derved mere gennemslagskraft i både offentlige og private investeringer i forskning, teknologi og innovation i Danmark.

Ved bestemmelsen i nr. 3 forudsættes fonden givet mulighed for at udmønte tilskud via internationale puljer af midler til forskning, teknologiudvikling og innovation. Forslaget skal ses i lyset af hidtidige erfaringer om, at navnlig det internationale samarbejde er vigtigt for at sikre højt niveau og effekt af de offentlige tilskud. Samtidig forudses det at vanskeliggøre og unødigt indskrænke fondens muligheder for at leve op til sit formål og de høje ambitioner om at udvikle aktiviteterne i takt med tiden, hvis fonden ikke får mulighed for at anvende sine midler også til udmøntning af tilskud via internationale fora, dog under den forudsætning at sådanne andre aktiviteter vedrører udviklingen af fondens bevillingsfunktion, som er eksistensgrundlaget for fonden. Bestemmelsen svarer til gældende hjemmel for Det Strategiske Forskningsråd og for Rådet for Teknologi og Innovation.

Ved nr. 4 søges der hjemmel til, at fonden som led i sin bevillingsfunktion har mulighed for at deltage i internationalt samarbejde for derved at udvikle og koordinere sin bevillingsfunktion også med relevante internationale programmer og puljer.

Der henvises til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I stk. 4 foreslås fonden givet særlig hjemmel til at kræve medfinansiering fra ansøgere. Medfinansiering fra ansøgere er bl.a. i et vist omfang et krav for at give mulighed for at give tilskud til private virksomheder og organisationer. Fonden kan således alene give tilskud til juridiske enheder oprettet på privatretligt grundlag i det omfang, det følger af EU's til enhver tid gældende statsstøtteregler. I det omfang der på den anden side efter andet regelsæt eller politisk aftale er særlige begrænsninger for fonden med hensyn til at stille krav om medfinansiering, f.eks. i form af et loft for krav om medfinansiering for universiteter, skal fonden dog samtidig respektere sådanne begrænsninger og indrette sine virkemidler på en sådan måde, at alle krav vil kunne opfyldes.

Til § 4

Ved bestemmelsen foreslås fastsat de overordnede rammer for fondens udmøntning af tilskud.

Der foreslås fonden givet principiel frihed til selv at fastlægge sine virkemidler, dvs. støtteformer, inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove. Hensynet bag den store frihed er båret af en respekt for fondens professionelle og faglige indsigt i forskning, teknologiudvikling og innovation parret med erhvervsmæssig indsigt. Det vurderes således mest hensigtsmæssigt at give fonden størst mulig frihed til ud fra forholdene selv at tilrettelægge sine virkemidler. Udviklingen af virkemidlerne skal selvsagt finde sted under respekt af gældende regler, herunder de til enhver til gældende statsstøtteregler, jf. ovenfor pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forventes, at fonden ved etableringen overtager og viderefører de virkemidler, som hidtil har været anvendt af Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation i det omfang, sådanne hidtidige virkemidler ikke videreføres i regi af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Samtidig er det et krav, at antallet af virkemidler holdes på et begrænset niveau. I forhold til i dag forudsættes det, at der vil kunne ske en væsentlig reduktion i antallet af virkemidler bl.a. ved at se på, om der er uhensigtsmæssige overlap mellem f.eks. innovationskonsortier og højteknologiprojekter eller mellem højteknologiske platforme og strategiske forskningscentre m.v.

Fonden ønskes samlet at bidrage til en mere sammenhængende innovationsindsats med færre og mere efterspørgsels- og udfordringsdrevne virkemidler. Den efterspørgsels- og udfordringsdrevne tilgang er samtidig i overensstemmelse med de tiltag, der er taget i EU i forbindelse med det nye Horizon 2020-program. En forenkling af fondens virkemidler skal derfor samtidig bidrage til at understøtte et øget hjemtag af midler fra EU til forskning, teknologiudvikling og innovation.

Til § 5

Ved bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at fonden ligesom Det Strategiske Forskningsråd i dag bistår med faglige vurderinger af andre ministeriers procedurer for uddeling af statslige bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Der lægges vægt på, at der med bestemmelsen videreføres en pligt for andre ministerier til at forelægge fonden forslag til uddeling af sådanne bevillinger, uanset om bevillingens formål ligger inden for fondens formål. Dette skal endvidere ses som en videreførelse af den nuværende bestemmelse i § 1, stk. 6, i lov om forskningsrådgivning m.v., hvor det er præciseret, at alle organer, der er tillagt opgaver knyttet til støtte af forskning, tilsammen skal sikre, at alle statslige forskningsbevillinger, der er ikke er basisbevillinger knyttet til bestemte institutioner, skal uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Dette er således en grundpræmis i det nuværende rådssystems virke og dermed også i den ændrede organisatoriske struktur.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er et begreb indført i universitetsloven den 1. januar 2007 efter en sammenlægning af ni sektorforskningsinstitutioner med universiteter. Begrebet er et udtryk for de forsknings- og rådgivningsmæssige aktiviteter, som universiteterne varetager for relevante fagministerier, efter universitetslovens § 2, stk. 4.

Indtil 2009 blev et fagministeriums bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for et område anvendt fuldt og helt til indkøb på det universitet, hvor den tidligere sektorforskningsinstitution blev indfusioneret. I 2009 blev der imidlertid åbnet op for, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening kan udsættes for konkurrence således at fagministeriet på baggrund af en samlet afvejning kan vælge at indkøbe myndighedsbetjening andetsteds.

Undtagelsen gælder derfor ikke blot for basisbevillinger til en bestemt institution, men også bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Det foreslås i stk. 2, at fonden inden for sit formål har mulighed for at bistå andre offentlige eller private institutioner med tilsvarende forskningsfaglige vurderinger. Det svarer til den gældende bestemmelse for Det Strategiske Forskningsråd. Der lægges vægt på, at det ikke er en pligt for fonden, men en mulighed. Der tænkes herved bl.a. på, at omfanget af sådan bistand ikke må vokse sig så stort, at det kan få indflydelse på fondens opfyldelse af sit hovedformål, nemlig tilskudsfunktionen.

Til § 6

Bestemmelsen foreslår, at fonden ledes af en bestyrelse, som får ansvar for at virkeliggøre fondens formål, ligesom bestyrelsen får kompetence til at træffe alle beslutninger, herunder bevillingskompetence, dvs. kompetence til at træffe forvaltningsretlige afgørelser om, hvilke ansøgninger der skal tildeles bevilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Ved bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at fondens bestyrelse består af en formand og otte medlemmer. Det svarer til gældende ret i Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Ved stk. 2 foreslås, at formanden og bestyrelsesmedlemmerne udpeges af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer særinteresser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men ministeren er ikke bundet af de forslag til medlemmer, som foreslås på baggrund af opslaget, dvs. ministeren har mulighed for at udpege medlemmer, som ikke foreslås på baggrund af det åbne opslag. Det anses således for hensigtsmæssigt at sikre ministeren muligheden for at supplere det åbne opslag i situationer, hvor de bedst egnede kandidater muligvis ikke har meldt sig i forbindelse med opslaget.

Medlemmer af fondens bestyrelse honoreres efter Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers gældende retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.

Til § 8

Ved bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen sammensættes med fokus på de særlige erfaringer, som vurderes nødvendige for at kunne udføre bestyrelsens opgaver bedst muligt.

Ved stk. 1 foreslås det fastsat, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Forslaget skal ses som en udmøntning af formålsbestemmelsen, der fokuserer på vækst og beskæftigelse i Danmark. Det samtidige krav om, at flertallet af medlemmer skal være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige tænkes opfyldt ved, at flere medlemmer kan være f.eks. både forskningskyndige og have erfaringer fra det private erhvervsliv.

Stk. 2 indeholder forslag om de erfaringer, som bestyrelsen tilsammen skal repræsentere. De listede erfaringer er tænkt at matche formålsbeskrivelsen i kapitel 1 uden decideret at gentage formålsbeskrivelsen ord for ord. Selv om det ikke indgår som en del af fondens foreslåede formål at sikre tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling, anses det alligevel for vigtigt, at en sådan indsigt er til stede i bestyrelsen for derved at sikre bestyrelsens indsigt i innovations- og forskningsfinansiering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Ved bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at bestyrelsesmedlemmerne i første omgang udpeges for en begrænset periode på indtil 3 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. Samtidig foreslås, at der ved genudpegning er mulighed for at sikre en vis kontinuitet. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer fratræder samtidigt. Det foreslås, at 6 år er den samlede periode for et bestyrelsesmedlem af fonden, herunder formanden.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det at regulere den gældende administrative praksis, som i dag finder anvendelse i regi af de eksisterende råd, hvorefter ministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioden for medlemmer ud over de normale udpegningsperioder, som er angivet i de respektive love.

Forslaget tager navnlig sigte på, at medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer, f.eks. i forbindelse med en større tildelingsrunde, vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede.

Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis fondens mandat eller sammensætning af bestyrelsen m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpegningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemsskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.

Til § 10

Ved bestemmelsen foreslås bestyrelsen givet adgang til i nærmere bestemt omfang at delegere sin beslutningskompetence til udvalg, til sekretariat og til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Med forslaget om bestyrelsens adgang til at delegere kompetence til udvalg, jf. nr. 1, og adgangen til at delegere kompetence til fondens sekretariat, jf. nr. 2, fastsættes bestyrelsens mulighed for at tilrettelægge sine aktiviteter smidigt sådan, at beslutninger træffes der, hvor det findes mest hensigtsmæssigt. Det forudsættes, at bestyrelsen bevarer det overordnede ansvar for alle beslutninger for fonden, også for de beslutninger, som er uddelegeret, hvorfor det påhviler bestyrelsen at sikre, at delegation alene finder sted til udvalg m.v., der har de nødvendige kvalifikationer til at træffe beslutning i det fastsatte omfang.

Adgangen i forslagets nr. 3 til at delegere kompetence til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller en statslig forvaltningsmyndighed under ministeriet tager højde for den situation, hvor fonden træffer aftale med ministeriet eller en myndighed om at udføre opgaver, som indebærer mulighed for at træffe forvaltningsretlige afgørelser, f.eks. i forbindelse med økonomisk administration af de bevillinger, som fonden tildeler, eller i forbindelse med udøvelse af personaleadministration el.lign.

For at sikre gennemsigtighed og offentlig indsigt foreslås i stk. 2, at bestyrelsen pålægges en pligt til at offentliggøre de nærmere rammer for de delegerede beføjelser på fondens hjemmeside.

Til § 11

For at sikre gennemsigtighed i fondens virke og offentlig indsigt med effekt og resultater foreslås ved bestemmelsen at pålægge fonden at udarbejde en forretningsorden samt løbende hvert tredje år at udarbejde overordnede strategier med effektmål og faglige beretninger om fondens virke. Det forudsættes, at målene designes sådan, at de illustrerer effekten af fondens bevillinger, herunder den værdiskabelse i form af f.eks. arbejdspladser, som bevillingerne resulterer i.

Alle de nævnte dokumenter foreslås forelagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til orientering sådan, at ministeren som tilsynsførende løbende får mulighed for at følge med i fondens virke.

Samtidig foreslås i stk. 2, at dokumenterne offentliggøres via fondens hjemmeside for at sikre offentlig tilgængelighed.

Til § 12

Det foreslås, at bestyrelsen får adgang til at nedsætte et begrænset antal udvalg til at bistå med en virkeliggørelse af fondens formål. Forslaget skal medvirke til at give bestyrelsen bedst mulig adgang til at organisere arbejdet i fonden hensigtsmæssigt, men med øje for, at der ikke sker en uhensigtsmæssig, unødig og omkostningstung udvidelse af fondens organisation. Det svarer til de gældende begrænsninger for Det Strategiske Forskningsråd.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 er inspireret af Det Strategiske Forskningsråds gældende adgang til at nedsætte programkomiteer med bevillingskompetence. Der er ved forslaget lagt vægt på at sikre størst mulig effektivitet og forenkling ved at fastholde antallet af udvalg lavt og sikre, at alle udvalg nedlægges, når deres opgaver er fuldført.

Ved stk. 2 foreslås bestyrelsen tillagt beføjelse til at udpege formænd og medlemmer af udvalgene, og ved stk. 3 er der lagt op til at sikre den relevante sammensætning af udvalgene. Det foreslås således, at medlemmer af udvalg, der skal vurdere ansøgninger om tilskud, tilsammen skal have kompetence til at vurdere kvalitet, effekt og relevans af ansøgningerne. I den sammenhæng lægges vægt på forskningsfaglig-, teknologisk- og innovationsfaglig kvalitet, på samfundsmæssig og erhvervsmæssig effekt og på relevans for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det forslås ligeledes i stil med bemærkningerne til § 7, at medlemmer af udvalgene honoreres efter Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers gældende retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.

Til § 14

Ved bestemmelsen foreslås bestyrelsen givet kompetence til at træffe nærmere beslutning om fondens sekretariatsfunktioner, herunder etablering af eget sekretariat.

Til § 15

Ved forslaget til bestemmelsen i stk. 1 præciseres, at sekretariatet er underlagt bestyrelsens instruktionsbeføjelse. Det anses for vigtigt, at bestyrelsen på denne måde sikres mulighed for at varetage sit overordnede ansvar også for de beslutninger, som træffes af sekretariatet.

Ved stk. 2 præciseres, at sekretariatet skal understøtte fondens aktiviteter. Der tages navnlig sigte på, at sekretariatet skal sikre, at der foretages en professionel udførelse af fondens bevillingsfunktion, herunder opfølgning på bevillinger, jf. bemærkningerne til § 20 nedenfor.

Ved etableringen af fonden forudsættes sekretariatet at bestå af medarbejdere, som i dag varetager sekretariatsfunktioner for Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation. Der henvises til pkt. 4.2.2 til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved forslaget til stk. 3 forudses, at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan få gavn af at få opgaver løst af fonden sådan, som det f.eks. er muligt i forhold til sekretariatet for Danmarks Grundforskningsfond. Sådanne eventuelle opgaver forudses i givet fald løst efter nærmere aftale.

Til § 16

Ved stk. 1 foreslås givet hjemmel til, at nogle af fondens rent administrative funktioner vil kunne udøves af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der er herved mulighed for fonden til efter bestyrelsens beslutning at træffe aftale med ministeriet om at få løst nærmere bestemte administrative funktioner. Sammenholdt med forslaget til § 10, stk. 1, nr. 3, vil det give mulighed for, at ministeriet f.eks. kan træffe forvaltningsretlige afgørelser i rent administrative spørgsmål på fondens vegne, herunder i en overgangsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforlagets almindelige bemærkninger.

Til § 17

Ved bestemmelsen foreslås det præciseret, at fonden selv afholder omkostninger til sekretariatsfunktionerne inden for de rammer, der er afsat hertil på de årlige bevillingslove. Endvidere foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter bestyrelsens indstilling skal godkende omkostningernes omfang og sekretariatets ledelse og placering m.v. Det svarer til gældende regler, for så vidt angår Højteknologifonden, og tjener til at sikre offentlig indsigt med fondens forbrug af midler som en naturlig forlængelse af eller forløber for ministerens tilsynsforpligtelse, jf. bemærkningerne til forslaget til § 26. For så vidt angår ministerens godkendelse af sekretariatets ledelse, er alene tænkt på den aflønningsmæssige indplacering af lederen af sekretariatet, idet det skal sikres, at lønniveauet ikke adskiller sig fra statens normale lønniveau.

Til § 18

Forslaget til bestemmelsen fastlægger de overordnede rammer for fondens udøvelse af sin bevillingsfunktion.

Ved stk. 1 foreslås, at afgørelser om tilskud træffes ved udstedelse af bevillinger på baggrund af saglige og forud offentliggjorte kriterier. Se endvidere de særlige bemærkninger til § 13, stk. 3.

Det forventes, at fonden så vidt muligt viderefører det kendte princip om, at tilskud udmøntes i åben konkurrence, dvs. bottom-up, efter en faglig vurdering med vægt på bl.a. kvalitet, effekt og relevans. Det tilføjes dog, at udmøntningen skal ske inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, dvs. efter en politisk prioritering, hvor der vil være mulighed for i særlige tilfælde at finjustere og fravige dette overordnede princip, f.eks. i forhold til virkemidlerne erhvervsPhD og videnpilot, som i dag.

Ved stk. 2 søges det lovfæstet, at fondens bevillingsfunktion i overensstemmelse med god forvaltningsskik skal varetages efter ensartede retningslinjer fastsat af bestyrelsen for at sikre ensartet praksis og opgavevaretagelse på tværs af både bestyrelsen og udvalgene. Med henblik på til stadighed at sikre, at forskningsfaglige vurderinger foretages kompetent og uvildigt, foreslås det særligt præciseret, at ansøgninger til forskningsaktiviteter vurderes af anerkendte forskere under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.

Ved forslaget til stk. 3 gives der bestyrelsen adgang til at udstede bevillinger til en person eller en juridisk enhed efter fondens vurdering afstemt i forhold til det konkrete virkemiddel. Det ligger i forlængelse af den forskelligartede praksis, der i dag finder sted i Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden. Det forventes således, at fonden vil kunne have behov for at tildele bevillinger både til personer og til juridiske enheder afhængig af først og fremmest det konkrete virkemiddel, herunder de forventede økonomiske rammer for de enkelte projekter, projekternes kompleksitet og tidshorisonten for de enkelte bevillinger. Behovet for at tildele bevillinger til juridiske enheder vurderes således at vokse med udviklingen af det samlede ansvar for bevillingen, idet det bl.a. forventes at stille større krav til de institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, administration m.v. Omvendt forekommer det mindre hensigtsmæssigt at give personer individuelt ansvar for større, komplekse og længerevarende projekter. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurdering på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden offentliggørelse af de respektive opslag, idet det vil give ansøgerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse under det enkelte opslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 19

Forslaget afspejler det gennemgående krav om enkelhed, fleksibilitet og proportionalitet ved udmøntningen af fondens tilskudsmidler. Det forventes her, at fonden ved tilrettelæggelsen af sine ansøgningsprocedurer tilpasser sine krav til kompleksiteten af det enkelte virkemiddel, f.eks. ved at indføre tofasede ansøgningsprocedurer, hvor det findes hensigtsmæssigt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 21.

Til § 20

Der lægges vægt på, at fondens opfølgning og evaluering af igangsatte projekter er enkel, fleksibel og sikrer nærhed, fremdrift og effekt af projekterne. Højteknologifondens model for opfølgning på tildelte bevillinger bygger på et såkaldt SPOC-koncept (Single Point of Contact). Det forudsættes, at den nye fond vil fortsætte og videreudvikle modellen sådan, at opfølgningen medvirker til at sikre effektiv implementering af tildelte bevillinger. Samtidig forventes, at opfølgningen vil blive tilpasset den konkrete situation og afstemt i forhold til det enkelte projekts kompleksitet og bevillingsstørrelse, dvs. forskellige modeller kan anvendes på forskellige typer af bevillinger og virkemidler.

Til § 21

Ved forslaget fastsættes en lovbestemt forpligtelse for fonden til at koordinere sin bevillingsfunktion med andre offentlige og private bevillingsmyndigheder. Der er tale om videreførelse af det ansvar, som Det Strategiske Forskning i dag har for, at rådets virksomhed udøves i koordination med bl.a. Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem.

Det forventes, at bestyrelsen, ligesom i dag bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd, koordinerer fondens aktiviteter med øvrige forskningsråd og -fonde, udviklings- og demonstrationsprogrammer (UDP'er), Vækstfonden, Markedsmodningsfonden m.fl. Bestyrelsen forventes endvidere at etablere en tæt kobling til de regionale myndigheder samt sikre en regional tilstedeværelse. Endelig forventes det, at bestyrelsen tilsvarende koordinerer sin bevillingsfunktion med bevillingsgivende myndigheder og private fonde i udlandet.

Fondens koordineringsforpligtelse skal opfyldes med henblik på

1) at undgå overlappende bevillinger med andre bevillingsmyndigheder,

2) at sikre understøttelse af forskning, teknologiudvikling og innovation i alle faser fra idé til udvikling,

3) at sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmønter tilskud til forskning, teknologiudvikling og innovation, og

4) at understøtte udviklingen af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning, teknologiudvikling og innovation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 22

Ved bestemmelsen foreslås der tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndigelse til at udstede nærmere regler for fondens bevillingsfunktion. Bemyndigelsen forudsættes dog alene udnyttet efter forslag fra bestyrelsen.

Ved forslaget sikres der hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om fondens bevillingsfunktion. Herved bliver reglerne juridisk bindende på samme måde som ved lov. Det medvirker samtidig til at øge transparens om de rettigheder og forpligtelser, som retter sig mod ansøgere og bevillingsmodtagere.

Opregningen i bestemmelsens nr. 1-6 er ikke udtømmende.

Til § 23

Der lægges ved forslagets § 1, stk. 1, op til, at fonden etableres som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, dvs. der vil som udgangspunkt ikke være mulighed for at klage over fondens afgørelser til en højere administrativ myndighed. Det beskrives derfor i stk. 1, at dette er udgangspunktet.

Ved forslaget til stk. 2 indføres imidlertid adgang til at klage over retlige forhold ved afgørelser, der er truffet af fonden som led i fondens bevillingsfunktion, jf. § 18, stk. 1, Selv om klageadgangen er begrænset, er der tale om en udvidelse af klageadgangen i forhold til gældende ret, idet klageadgangen for afgørelser truffet af Rådet for Teknologi og Innovation er helt afskåret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 24

Ved afgørelser om administrationen af tildelte bevillinger, som er truffet efter delegation fra bestyrelsen til en statslig myndighed, foreslås fuld klageadgang til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, bl.a. fordi en sådan statslig myndighed vil være underlagt det almindelige ministerielle og administrative hierarki, og fordi der ikke ses at være nogen begrundelse for at begrænse klageadgangen. Det lægges herved til grund, at en sådan statslig myndighed alene vil have mulighed for at træffe afgørelse om rent administrative forhold, jf. den begrænsede adgang til at foretage delegering efter § 10, stk. 1, hvorfor der ikke er tale om afgørelser, der f.eks. kræver særlig forskningsfaglig kompetence.

Til § 25

For at sikre en vis effektivitet og en hensigtsmæssig afvikling og fremdrift i bevillingsfunktionen foreslås indsat en klagefrist på 4 uger, fra afgørelserne er meddelt sagens parter.

Til § 26

Det foreslås i stk. 1, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fører tilsyn med fondens virke. Der tænkes herved på et sædvanligt sektortilsyn, dvs. tilsyn med fondens anvendelse af de tildelte bevillinger, såvel som et legalitetstilsyn, herunder tilsyn med, at fonden udøver sit virke lovligt.

I stk. 2 foreslås ministeren tillagt sædvanlige beføjelser med henblik på at sikre adgang til oplysninger og relevant dokumentation. Der er tale om almindelige bestemmelser om udøvelse af tilsyn med offentlige myndigheder, og bestemmelsen gengiver praksis for det tilsyn, som i dag udøves med Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.

Med henblik på at sikre fremadrettede muligheder for at inddrage fonden i evalueringer både vedrørende fondens egen virksomhed isoleret og i relation til andre offentlige og private bevillingsgivende myndigheder foreslås ved bestemmelsen i stk. 3 indsat en pligt for fonden til at deltage i de evalueringer, som ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser træffer bestemmelse om. Det forudsættes ved forslaget, at fonden selv afholder de omkostninger, der vil være forbundet med sådanne evalueringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 27

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan ulovbestemt delegere sine beføjelser til myndigheder under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser efter almindelige forvaltningsretlige regler. Beslutningen om, at en kompetence overlades mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, bør imidlertid af hensyn til borgernes mulighed for at kunne vide, hvem der er rette myndighed, altid angives i en bekendtgørelse, jf. pkt. 4 i Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter. Det foreslås, at der i loven indsættes en hjemmel for ministeren til at bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Ministeren kan herefter i en bekendtgørelse udnytte adgangen til at delegere opgaver og beføjelser til en statslig myndighed under ministeriet.

Bemyndigelseshjemlen i stk. 1 er formuleret, så den kan rumme statslige myndigheder, som organisatorisk er underordnet styrelser placeret direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets ressort uanset myndighedens placering i det administrative hierarki, herunder myndigheder, som er underordnet styrelser.

For at sikre, at ministeren, hvis der træffes beslutning om flytning af institutioner under ministeriet, kan henlægge eventuelle myndighedsopgaver dertil, hvis dette findes hensigtsmæssigt, foreslås bestemmelsen derfor formuleret således, at ministeren også kan bemyndige myndigheder uden for ministeriet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres, sådan at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser efter forhandling med vedkommende minister kan bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, som i de respektive love er tillagt ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Der er alene tale om statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af de foreslåede bestemmelser ske delegation til private virksomheder eller organisationer. Omfanget af delegationen til den pågældende statslige myndighed skal ske efter forhandling med vedkommende minister.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser får hjemmel til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om klagefrister, men også om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages, hvilket betyder, at ministeren også kan afskære klageadgangen fra organisatorisk underordnede statslige myndigheder til styrelserne eller fra andre statslige myndigheder. Ministeren kan f.eks. således ikke blot afskære påklage til ministeren, men også påklage til styrelserne. Muligheden for at afskære klageadgang knytter sig kun til afgørelser på områder, som er delegeret fra ministeren i henhold til loven. Retstilstanden for borgeren vil i disse situationer være uændret. Borgeren har stadig mulighed for at klage over en afgørelse. Lovforslaget fjerner således ikke nogen klagemuligheder for borgeren. Der er alene tale om at flytte klagesagsbehandlingen fra en myndighed til en anden myndighed. Således vil ministeren ikke med denne bestemmelse have hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen m.v.

Med stk. 3 får ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser til andre statslige myndigheder uden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt, fastsættelse af frister m.v.

Til § 28

Forslaget til bestemmelsen søger i videst muligt omfang at sikre klarhed, kontinuitet og fondens funktionsduelighed i forbindelse med omlægningen af den gældende struktur for udmøntning af midler til forskning, teknologiudvikling og innovation.

Ved stk. 1, foreslås fastlagt en ikrafttrædelsesdato for loven pr. den 1. april 2014. Det forudsættes herved, at fonden etableres pr. ikrafttrædelsesdatoen, hvor samtidig de tre nuværende organer, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation forventes nedlagt.

Forslaget til stk. 2 fastlægger, at ministeren udpeger en overgangsbestyrelse frem til den 1. januar 2015. For at sikre kontinuitet i forhold til de nuværende ordninger og bevillinger, og med henblik på at videreføre gode elementer og erfaringer fra de nuværende organer forventes i overensstemmelse med den politiske aftale en overgangsbestyrelse bestående af formændene fra de nuværende organer. Formanden for bestyrelsen forventes endvidere at være formanden for Højteknologifonden. Samtidig forventes, at ministeren udpeger seks nye medlemmer efter reglerne i kapitel 3, herunder bestyrelsens første næstformand. Disse seks medlemmer forventes at fortsætte som medlemmer efter den 1. januar 2015 med næstformanden som ny formand. Samtidig, dvs. pr. den 1. januar 2015, forventes ministeren at udpege tre nye medlemmer i stedet for de tidligere formænd fra de nuværende organer, som afbeskikkes.

For at tage højde for den situation, at overgangsbestyrelsen af praktiske grunde endnu ikke er udpeget pr. 1. den april 2014, foreslås ved stk. 3, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser bemyndiges til at træffe sædvanlige beslutninger om økonomiske og administrative forhold, indtil bestyrelsen måtte være udpeget. Ministeren tillægges ikke herved bemyndigelse til selvstændigt at træffe usædvanlige beslutninger i den eventuelle overgangsperiode. Det forventes, at de tre afgående bestyrelsesformænd for de nuværende organer i en sådan situation vil bistå ministeren i relevant omfang.

Ved forslaget til stk. 4 er der ligeledes lagt vægt på at sikre kontinuitet i forhold til de nuværende ordninger og bevillinger, og det foreslås derfor, at programkomitéer under Det Strategiske Forskningsråd og Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation fortsætter som bevillingsudvalg, indtil bestyrelsen bestemmer andet.

I forhold til stk. 5 er det i henhold til den politiske aftale forventningen, at bestyrelsen nedsætter to overordnede udvalg: Udvalg for Strategisk Forskning og Udvalg for Innovation, der kan bistå bestyrelsen, idet der er lagt vægt på at sikre bestyrelsen et operationelt set-up hurtigst muligt.

Særligt vedrørende Udvalg for Strategisk Forskning er det tanken, at dette overordnede udvalg skal have bevillingsudvalget bestående af programkomiteer fra Det Strategiske Forskningsråd, jf. stk. 4 som underudvalg, og at udvalget med reference til bestyrelsen skal sikre, at bevillinger til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder tildeles efter gældende retningslinjer, der forbliver i kraft, indtil der måtte blive truffet anden beslutning i overensstemmelse med forslaget til kapitel 5. Dette følger tillige af lovforslag nr. L 109 om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. og forskellige andre love og om ophævelse af lov om Højteknologifonden, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Særligt vedrørende Udvalg for Innovation er det tanken, at dette overordnede udvalg skal have bevillingsudvalget bestående af Erhvervsforskerudvalget under Rådet for Teknologi og Innovation, jf. stk. 4, som underudvalg, herunder at udvalget skal udmønte tilskud til innovationsindsatsen i virksomheder. Udvalget foreslås, ligeledes med reference til bestyrelsen, inden for de områder, der fastlægges af bestyrelsen, og efter retningsliner godkendt af bestyrelsen at fungere som bevillingsudvalg og træffe bevillingsafgørelser inden for afgrænsede virkemidler m.v.

Udvalgsstrukturen kan til enhver tid ændres af bestyrelsen, jf. kapitel 3.

Det forudsættes, at programkomitéer under Det Strategiske Forskningsråd bevarer den bevillingskompetence, som de har i dag.

Forslaget til stk. 6 skal igen ses som udtryk for ønsket om at sikre kontinuitet.

Ved forslaget til stk. 7 er det præciseret, at fondens første beretning, jf. § 11, stk. 2, dækker perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 2015.

Til § 29

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.