Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse om at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps samt om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet mv.)

Af forsvarsministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 14.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører på podiet er Venstres ordfører, Hans Christian Thoning. Værsgo.

Tak for det, formand. Det handler om L 157. I Venstre finder vi det meget fornuftigt at få præciseret den planlægningsforpligtelse, der efter beredskabsloven gælder for statslige myndigheder. Det er vigtigt, at vi prioriterer og udvikler samfundets krisestyringskapaciteter. Det er afgørende, at de danske borgere er sikret et beredskab, hvor der er fokus på at have beredskabsplaner, der kan fungere som et vigtigt forebyggende element i den samlede plan. Vi skal være sikre på, at de mange aktører er sikre på deres roller og ikke mindst ansvar i det samlede danske beredskab. For at det kan lykkes, kræver det naturligvis den rette lovgivning. Derfor imødeser vi også det arbejde, som Strukturudvalget arbejder med i øjeblikket.

Derudover er det positivt, at ungdomsbrandkorpsene inddrages igennem lovforslaget. Det er en værdifuld ressource, som fortjener stor respekt, men det er samtidig vigtigt at få sat de rigtige grænser for, hvad deres medlemmer kan deltage i. Der skal tænkes på hensynet til de unge både fysisk og psykisk.

Derudover er det vigtigt, at vi dyrker rekrutteringsgrundlagene til beredskabet senere hen, hvorfor pointen med ungdomsbrandkorpsene også børe være central. Generelt finder vi det i Venstre vigtigt, at vi arbejder videre med processen med at skabe et mere robust og sammenhængende beredskab til gavn for danskerne og Danmark. Venstre kan støtte lovforslaget.

Ja, tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Annette Lind fra Socialdemokraterne, værsgo.

Vi har et velfungerende beredskab her i Danmark, som vi kan være rigtig glade for og stolte af. Jeg kommer rigtig meget ud i landet på alle mulige beredskabsområder, og alle steder møder jeg både dygtige og dedikerede folk, som netop går op i deres opgave. De står klar døgnet rundt og træder til både ved forudsigelige og uforudsigelige hændelser, når de rammer landet. Brandfolk løser hver dag en stor og vigtig opgave, og vores statslige beredskab træder til, når vi oplever store ulykker og katastrofer. Sidst har vi oplevet orkanerne Allan og Bodil.

Med tiden har de hændelser, som vi skal kunne håndtere, forandret sig. Derfor har vi selvfølgelig også være åbne over for, at vi skal gøre det bedre, så vi er forberedt på de nye udfordringer. Tænk bare på vulkanudbruddet på Island, som lammede det meste af Europas flytrafik, på det uhyggelige og tragiske terrorangreb i vores søsterland Norge og skybruddet her i vores hovedstad i 2011.

Inden længe får vi oplægget fra det udvalg, der nu sidder og arbejder med at komme med forslag til redningsberedskabets fremtidige struktur. Det er et vigtigt arbejde, fordi vi selvfølgelig også i fremtiden skal have et robust beredskab, som kan håndtere både dagligdagens hændelser og de heldigvis mere sjældne ulykker og katastrofer – et beredskab med en mere langtidsholdbar ramme, som stadig har den nødvendige nærhed.

Med lovforslaget i dag får vi løst flere ting, som vi er blevet enige om tilbage i 2012 på tværs af hele Folketinget – på nær Enhedslisten. Det er gode initiativer, som bl.a. betyder, at vi forbedrer Beredskabsstyrelsens overblik over beredskabsplanlægningen, og som derfor giver bedre mulighed for råd og vejledning af statslige myndigheder.

Jeg er også glad for, at vi er enige om at styrke indsatsen over for børn og unge for at få dem til at deltage i og blive uddannet inden for beredskabsaktiviteter. Her er initiativer med ungdomsbrandkorps rigtig spændende, og samtidig kan det danne grundlag for rekruttering til fremtidens beredskab, ligesom det er godt, at vi nu får praksis på plads i forhold til udsendelse af beredskabet til ulykkes- og katastrofeområder, så følgevirkninger af menneskeskabte eller naturskabte katastrofer afhjælpes og begrænses.

Sidst, men ikke mindst, træder beredskabsloven konkret helt eller delvis i kraft for Grønlands vedkommende med det her lovforslag. Jeg taler også på vegne af Det Radikale Venstre og Lone Loklindt. Socialdemokraterne kan støtte forslaget, det samme kan Det Radikale Venstre.

Ja, tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, værsgo.

L 157 er en samling af mindre tilretninger på beredskabsområdet. Nogle af dem er en følge af det seneste beredskabsforlig, og andre ting er en præcisering i forhold til nuværende praksis. I Dansk Folkeparti anser vi tilretningerne af loven for at være tekniske og uden principielt indhold, men som ting, som samlet bidrager til et bedre beredskab. Vi ser derfor positivt på lovforslaget og kan støtte det.

Ja, tak for det til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerlisten er Holger K. Nielsen fra SF, værsgo.

Jeg er meget enig i de indlæg, der er kommet fra de tidligere ordførere, og skal bare sige, at SF støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Det er jo nogle gevaldig lange ordførerindlæg, vi har i dag. Den næste ordfører på talerlisten er hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten – og så må vi se, om han kan gøre det lige så kort. Men det var ikke en opfordring. Værsgo.

Tak for det. Fra Enhedslistens side kan jeg sige, at vi umiddelbart er positive over for L 157. Fra Enhedslistens side finder vi det helt afgørende og fornuftigt, at vi i Danmark har et effektivt brand- og katastrofeberedskab i en tid, hvor vi jo ser, at klimaforandringerne forårsager oversvømmelser og storme. Det kan vi desværre også forvente i de kommende år, og derfor ønsker vi fra Enhedslistens side at styrke beredskabet og forberede os til at klare også store udfordringer i fremtiden.

Jeg vil derfor også understrege, at Enhedslisten som det eneste parti desværre stod uden for redningsberedskabsforliget sidste år. Vores grund til at stå uden for det var, at vi netop var skeptiske over for de besparelser, der blev lavet på redningsberedskabet. Konkret ønskede vi ikke at være med til at forringe det danske beredskab ved at nedlægge de kommunale støttepunkter, som står for ekstra materiel til katastrofesituationer, og som har været centrale i forbindelse med tilknytningen af frivillige til redningsberedskabet.

I forhold til det her lovforslag ser vi dog positivt på, at man styrker ungdomsbrandkorpsene. De spiller mange steder en vigtig rolle i forhold til at styrke indsatsen socialt i lokalsamfundet, men også i forhold til at sikre et samfundsengagement blandt de unge. Det ønsker vi gerne at styrke.

Man kan dog sige, at et uafhængigt evalueringsarbejde af større aktioner er en vigtig ting, som jeg mener kan spille en helt central rolle i forhold til at sikre erfaringsopsamling af de aktioner og operationer, som redningsberedskabet og beredskabet er på. Derfor ser vi fra Enhedslistens side med skepsis på, at evalueringsinstituttet afskaffes. Jeg synes, det er et godt princip, at man har en institution, hvor der laves en uafhængig evaluering af myndigheder og organisationer, frem for at disse blot evaluerer sig selv. På den baggrund vil vi rejse den her problemstilling i det videre udvalgsarbejde og undersøge, hvad der er af muligheder, og vi håber på et godt samarbejde i Folketinget om dette.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerlisten er hr. Leif Mikkelsen for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi har et godt beredskab i Danmark. Vi har fået syn for sagen ved de seneste større katastrofer, der har været, hvor beredskabet har virket. Det er faktisk fremgået tydeligt af medierne, at det har virket rigtig godt. Det er vigtigt at holde det skarpt og klart, og derfor er det her lovforslag jo en forpligtelse til, at man planlægger med mellemrum at kigge det efter i sømmene og eventuelt justere det. Og derfor handler det her bare om rettidig omhu på et område, der virker rigtig godt, og som har levet fuldt og helt op til en både hurtig og præcis indsats. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerlisten er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Også fra konservativ side skal der lyde en opbakning til lovforslaget her. Det mål, vi jagter i øjeblikket og faktisk har gjort et stykke tid, er jo, at vi får et robust samfund, at vi har nogle robuste borgere, som er i stand til at lave en forebyggende indsats, men som også er i stand til at klare sig selv i det øjeblik, hvor katastrofen rammer, for i det øjeblik, hvor der er flere tusinde borgere, der bliver udsat for et eller andet, det kan være både vind og vand osv., så kan myndighederne jo ikke rykke ud til alle på en gang. Og der er det altså vigtigt, at borgerne og virksomhederne bliver gode til at tage hånd om sig selv i de første timer, indtil der kan komme noget hjælp frem.

Det er jo også en del af det, som vi er i gang med i øjeblikket, nemlig at prøve at uddanne befolkningen til en bedre præventiv indsats, en bedre forebyggende indsats, at man beskytter sit hjem noget bedre, sådan så man undgår skaderne, eller at man i hvert fald minimerer skaderne, når katastrofen rammer, og, som jeg nævnte før, at man i forlængelse af det så også kan tage vare på sig selv og sin familie. Det tror jeg faktisk også at rigtig mange borgere gerne vil. Derfor forventer jeg, at de befolkningsuddannelseskurser, der bliver udbudt nu, og som det jo er gratis at deltage i, bliver en meget stor succes, og at rigtig mange vil tilslutte sig dem.

Det andet, vi også skal, er jo selvfølgelig at sørge for, at vi har et robust beredskab, sådan at beredskabet er i stand til at blive sat ind, både hvis det er meget omfattende, og også hvis det er meget langvarige indsættelser, vi taler om. Her er det daglige beredskab jo rigtig godt støttet og hjulpet af det frivillige beredskab, altså de mange tusinde frivillige danskere, der har meldt sig, og som siger: Den dag, hvor der er behov for det, vil vi gerne give en hånd med. Det har det daglige beredskab jo brug for. Så den sammensætning, den mangfoldighed, vi har i vores beredskab, er guld værd.

Det er jo så noget af det, som lovforslaget her følger op på. Dybest set er der tale om en række tekniske tilpasninger, som er en konsekvens af den politiske aftale, vi lavede omkring redningsberedskabet, og det er så det, vi ser i dag. Men det er nogle tilpasninger, der gør, at vi får et robust samfund, at vi får et robust beredskab, hvor der i forhold til det nye tiltag, nemlig ungdomsbrandkorps, nu kommer nogle formaliserede regler om, hvad det er for en uddannelse, de skal have, hvad de kan bruges til, og at kommunerne, der opretter de her ungdomsbrandkorps, selvfølgelig har ansvar for at følge det op og sørge for, at de her unge mennesker bliver brugt til det rigtige.

Det er også et spørgsmål om, at vi med lovforslaget her tager det tredje trin. Kommunerne og regionerne har jo allerede sørget for at have beredskabsplaner, så de er klar til at håndtere eventuelle situationer, der opstår, og med lovforslaget her så går ind og siger til ministerierne, at man altså der skal sørge for, at man på statsligt niveau også er i stand til at få samfundet op at køre igen meget, meget hurtigt i det øjeblik, hvor katastrofen rammer. Det, det hele handler om, er jo, at vi dels selvfølgelig skal prøve at forebygge, at der overhovedet sker noget, men hvis der sker noget, så er det vigtigt, at borgere, virksomheder og beredskabet sammen sørger for at få samfundet op at køre igen, for det kan være livsvigtige funktioner, det kan være infrastruktur, og der er det vigtigt, at det kommer til at fungere så hurtigt som muligt.

Så en lang række gode tiltag med lovforslaget her, som vi støtter fra konservativ side.

Tak til ordføreren. Så er det forsvarsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den varme modtagelse af lovforslaget. Det er godt at mærke den store interesse, der er for beredskabet, og det er også godt, at vi står sammen om, at det skal være så stærkt som muligt.

Jeg vil gerne fremhæve, at lovforslaget er en opfølgning på den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014, der blev indgået den 12. november 2012 mellem den daværende regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Det i lovforslaget beskrevne forslag om planlægningsforpligtelsen og ungdomsbrandkorps er derfor led i udmøntningen af den nævnte politiske aftale om beredskabet.

I Danmark har vi i en årrække levet med en forhøjet terrortrussel, men angrebsforsøgene er hidtil blevet afværget. Vi er dog ikke gået ramt forbi, når det gælder andre hændelsestyper, der påvirker samfundet dramatisk. I den forbindelse kan jeg bl.a. nævne skybruddet over Københavnsområdet den 2. juli 2011, som blev den dyreste enkelthændelse i Europa det år. Derudover har Danmark været udsat for cyperangreb både mod myndigheder og mod kritisk infrastruktur. Og i slutningen af 2013 blev vi ramt af to orkaner, Allan og Bodil, og efter Bodil fulgte som bekendt omfattende oversvømmelser.

Et fællestræk for de nævnte hændelser er uforudsigeligheden, og netop uforudsigelighed er et grundvilkår, når vi arbejder med store ulykker og katastrofer. I situationer som disse er det derfor afgørende, at hver enkelt organisation kan bidrage til at mindske konsekvenserne og normalisere situationen, og et robust beredskab kræver en indsats fra alle dele af samfundet og fra alle dele af den offentlige administration. Beredskab er noget, som vi er sammen om at skabe. Det er et fælles ansvar.

Med en præcisering af planlægningsforpligtelsen for statslige myndigheder foreslås indført en udtrykkelig forpligtelse for ministerområderne til at udarbejde generelle beredskabsplaner og revidere disse mindst hver fjerde år. Dermed indføres der for statslige myndigheder en planlægningsforpligtelse svarende til den, der i dag er gældende for kommunalbestyrelser og regionsråd.

Med lovforslaget tilvejebringes der endvidere mulighed for at fastsætte regler om uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps samt til at fastsætte regler om statsligt tilskud til kommuner, der har etableret et ungdomsbrandkorps eller har indgået en samarbejdsaftale med et sådant.

Jeg deler holdningen hos de ordførere, der har nævnt vigtigheden af, at vi har ungdomsbrandkorpsene. Det er en god måde at få unge mennesker gjort interesseret i beredskabsarbejdet. De kan udføre mange gode ting, også i forhold til et socialt arbejde. Men det er klart, at der også skal være nogle klare grænser for, hvad et ungdomsbrandkorps skal tage sig af, og hvad det ikke skal tage sig af.

Siden 2010 er der etableret en række ungdomsbrandkorps i Danmark, og det er en naturlig følge af denne positive udvikling, at der nu fastsættes regler om tilskud hertil samt regler for uddannelse og opgaveløsning. Sigtet med ungdomsbrandkorpsene er at give børn og unge i aldersgruppen 10-18 år mulighed for at deltage i samfundsrelevante beredskabsfaglige uddannelsesaktiviteter, og det er også mit håb, at ungdomsbrandkorpsene på den lidt længere bane vil kunne bruges til rekruttering af hel- og deltidsansatte brandfolk samt frivillige.

Med forslaget bemyndiges den enkelte kommunalbestyrelse til at fastsætte de opgaver, der kan løses af medlemmer af ungdomsbrandkorps. Eksempler herpå kan være som figuranter i forbindelse med øvelser eller som assistance i forbindelse med forplejningsopgaver m.v.

Lovforslaget indeholder derudover en præcisering af Beredskabsstyrelsens mulighed for at indgå aftaler med myndigheder m.fl. med beredskabsansvar om assistance fra det statslige redningsberedskab. Dermed fastholdes og øges udnyttelsen af Beredskabsstyrelsens ressourcer og kompetencer ved assistance til f.eks. Rigspolitiet, Fødevarestyrelsen eller Banedanmark. Det er en forudsætning for bistandsaftalerne, at assistancerne er efterspurgte på grund af behovet for styrelsernes særlige kapaciteter, og at assistance finder sted i naturlig forlængelse af Beredskabsstyrelsens ordinære virksomhed.

Lovforslaget har endvidere til formål at formalisere den praksis, der siden starten af 1990'erne har udviklet sig i forbindelse med redningsberedskabets indsættelse i udlandet ved afhjælpning af katastrofer og andre hændelser.

Lovforslaget indeholder endelig bestemmelse om ophævelse af evalueringsinstituttet, præcisering af og tilvejebringelse af hjemler i relation til risikovirksomheder samt en mulighed for Beredskabsstyrelsen til selv at kunne etablere et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.

Som minister er jeg tilfreds med den modtagelse, lovforslaget har fået, og jeg ser frem til den udvalgsbehandling, der følger herefter.

Tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.