L 105 Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

(Ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger efter forældreorlov og præcisering af beskyttelsen ved mindre gunstig behandling).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 20-02-2013

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 20. februar 2013

20121_l105_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 20. februar 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2012 og var til 1. behandling den 17. januar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 13. december 2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

1 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget alene af den grund, at det bringer dansk lov i overensstemmelse med EU-lovgivningen på området. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder det desuden hensigtsmæssigt, at forældre får gode muligheder for i højere grad at balancere deres familieliv med deres arbejdsliv. Derfor anser de to partier det for en god idé at sikre forældres ret til at anmode om en fleksibel arbejdsordning ved tilbagevenden til jobbet efter endt orlov.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at forslaget ikke præciserer ligebehandlingslovens § 9, da der, ifølge svar på spørgsmål 1, ikke findes en definition af udtrykket »en anden mindre gunstig behandling«. Samtidig understreger svar på spørgsmål 1, at udtrykket heller ikke vil ændre den nuværende retstilstand.

Dansk Folkeparti finder således, at eneste årsag til formuleringen »mindre gunstig behandling« skyldes, at formuleringen påtvinges Danmark via EU. Efter Dansk Folkepartis opfattelse vil formuleringen tværtimod føre til en noget mere usikker retstilstand, netop fordi der ikke findes en definition af »mindre gunstig behandling«.

Liberal Alliances medlem af udvalget hæfter sig dels ved, at det af Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar klart fremgår, at der er tale om en overimplementering af EU's nye forældreorlovsdirektiv, og dels ved, at der allerede er en god beskyttelse mod urimelig forskelsbehandling i dansk lovgivning. Det er således ikke Liberal Alliances vurdering, at der er behov for dette tiltag på nuværende tidspunkt, og Liberal Alliance ønsker ikke at være med til at gennemføre unødvendig lovgivning.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Marlene Borst Hansen (RV) nfmd. Sofie Carsten Nielsen (RV) Uffe Elbæk (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Jane Heitmann (V) Henrik Høegh (V) Lykke Friis (V) Mads Rørvig (V) Inger Støjberg (V) Fatma Øktem (V) Pia Adelsteen (DF) Liselott Blixt (DF) Martin Henriksen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Merete Riisager (LA) fmd. Mai Henriksen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 105

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 105

Spm.nr.
Titel
1
Spm. , om ministeren, som lovet under 1. behandling, vil redegøre for definitionen af »en anden mindre gunstig behandling«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvad årsagen er til, at samme formulering skal indgå, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå


2

Et af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål:

Vil ministeren, som lovet under 1. behandlingen, redegøre for definitionen af »en anden mindre gunstig behandling«?

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at lovforslagets præcisering i ligebehandlingslovens § 9 ikke har til hensigt at ændre i den nuværende retstilstand.

Der findes ikke en definition af »en anden mindre gunstig behandling«, da det beror på en konkret fortolkning af udtrykket »mindre gunstig behandling« i forældreorlovsdirektivet. Jeg kan i stedet henvise til fortolkningen af ligebehandlingslovens § 9.

Ligebehandlingsloven § 9 beskytter mod afskedigelse på grund af graviditet eller barsel. Beskyttelsen omfatter ikke kun afskedigelser i snæver forstand, men også væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, der må sidestilles med en opsigelse, er omfattet af beskyttelsen.

I retspraksis har domstolene i vurderingen af væsentlige ændringer lagt vægt på, hvilke ændringer i vilkårene man som lønmodtager skal acceptere, uden at det kan betragtes som en afskedigelse. Det er almindeligt anerkendt, at vurderingen af, om en ændring er væsentlig, i høj grad afhænger af, hvordan stillingsindholdet er beskrevet i grundlaget for ansættelsesforholdet.

F.eks. har Østre Landsret i en dom vurderet, at der var tale om væsentlige ændringer i den nye stilling, fordi sagsøgeren var blevet frataget sine ledelsesbeføjelser.

Retspraksis har samtidig fastslået, at visse mindre ændringer, uanset om de måtte opleves som mindre gunstige for lønmodtageren, ligger inden for rammerne af ansættelsesforholdet og dermed inden for hvad en lønmodtager med rimelighed kan forvente at måtte acceptere.

Der kan f. eks. af organisatoriske, økonomiske og andre driftsmæssige grunde være gennemført forandringer, som betyder, at den tilbagevendende lønmodtagers stilling ikke er den samme som den, lønmodtageren forlod. Der må i denne bedømmelse anlægges en samlet vurdering, herunder af hvilken fleksibilitet man med rimelighed kan forlange af den ansatte. Ligeledes vil det spille en rolle, om der er tale om en generel ændring, som i lige så høj grad berører andre medarbejdere.

Lovforslagets formulering »en mindre gunstig behandling« har således ikke til hensigt at ændre den nuværende retstilstand.