Betænkning afgivet af
Ligestillingsudvalget den 20. februar 2013
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december
2012 og var til 1. behandling den 17. januar 2013. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Ligestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 13.
december 2012 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2
spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
1 af udvalgets spørgsmål og
ministerens svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (V, S, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Venstres og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget støtter lovforslaget alene af den
grund, at det bringer dansk lov i overensstemmelse med
EU-lovgivningen på området. Venstre og Det Konservative
Folkeparti finder det desuden hensigtsmæssigt, at
forældre får gode muligheder for i højere grad
at balancere deres familieliv med deres arbejdsliv. Derfor anser de
to partier det for en god idé at sikre forældres ret
til at anmode om en fleksibel arbejdsordning ved tilbagevenden til
jobbet efter endt orlov.
Et mindretal i
udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
finder, at forslaget ikke præciserer ligebehandlingslovens
§ 9, da der, ifølge svar på
spørgsmål 1, ikke findes en definition af udtrykket
»en anden mindre gunstig behandling«. Samtidig
understreger svar på spørgsmål 1, at udtrykket
heller ikke vil ændre den nuværende retstilstand.
Dansk Folkeparti finder således, at
eneste årsag til formuleringen »mindre gunstig
behandling« skyldes, at formuleringen påtvinges Danmark
via EU. Efter Dansk Folkepartis opfattelse vil formuleringen
tværtimod føre til en noget mere usikker retstilstand,
netop fordi der ikke findes en definition af »mindre gunstig
behandling«.
Liberal Alliances medlem af udvalget
hæfter sig dels ved, at det af Dansk Arbejdsgiverforenings
høringssvar klart fremgår, at der er tale om en
overimplementering af EU's nye forældreorlovsdirektiv, og
dels ved, at der allerede er en god beskyttelse mod urimelig
forskelsbehandling i dansk lovgivning. Det er således ikke
Liberal Alliances vurdering, at der er behov for dette tiltag
på nuværende tidspunkt, og Liberal Alliance
ønsker ikke at være med til at gennemføre
unødvendig lovgivning.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Troels
Ravn (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
Marlene Borst Hansen (RV) nfmd.
Sofie Carsten Nielsen (RV) Uffe Elbæk (RV) Pernille
Vigsø Bagge (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr
(EL) Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Jane Heitmann (V)
Henrik Høegh (V) Lykke Friis (V) Mads Rørvig (V)
Inger Støjberg (V) Fatma Øktem (V) Pia Adelsteen (DF)
Liselott Blixt (DF) Martin Henriksen (DF) Hans Kristian Skibby (DF)
Merete Riisager (LA) fmd. Mai
Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 105
Bilagsnr. | Titel |
|---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra beskæftigelsesministeren | 2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 3 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 105
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. , om ministeren, som lovet under 1.
behandling, vil redegøre for definitionen af »en anden
mindre gunstig behandling«, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om, hvad årsagen er til, at
samme formulering skal indgå, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
|
2
Et af udvalgets
spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål 1 og beskæftigelsesministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra DF.
Spørgsmål:
Vil ministeren, som lovet under 1. behandlingen, redegøre
for definitionen af »en anden mindre gunstig
behandling«?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at lovforslagets
præcisering i ligebehandlingslovens § 9 ikke har til
hensigt at ændre i den nuværende retstilstand.
Der findes ikke en definition af »en anden mindre gunstig
behandling«, da det beror på en konkret fortolkning af
udtrykket »mindre gunstig behandling« i
forældreorlovsdirektivet. Jeg kan i stedet henvise til
fortolkningen af ligebehandlingslovens § 9.
Ligebehandlingsloven § 9 beskytter mod afskedigelse
på grund af graviditet eller barsel. Beskyttelsen omfatter
ikke kun afskedigelser i snæver forstand, men også
væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, der
må sidestilles med en opsigelse, er omfattet af
beskyttelsen.
I retspraksis har domstolene i vurderingen af væsentlige
ændringer lagt vægt på, hvilke ændringer i
vilkårene man som lønmodtager skal acceptere, uden at
det kan betragtes som en afskedigelse. Det er almindeligt
anerkendt, at vurderingen af, om en ændring er
væsentlig, i høj grad afhænger af, hvordan
stillingsindholdet er beskrevet i grundlaget for
ansættelsesforholdet.
F.eks. har Østre Landsret i en dom vurderet, at der var
tale om væsentlige ændringer i den nye stilling, fordi
sagsøgeren var blevet frataget sine
ledelsesbeføjelser.
Retspraksis har samtidig fastslået, at visse mindre
ændringer, uanset om de måtte opleves som mindre
gunstige for lønmodtageren, ligger inden for rammerne af
ansættelsesforholdet og dermed inden for hvad en
lønmodtager med rimelighed kan forvente at måtte
acceptere.
Der kan f. eks. af organisatoriske, økonomiske og andre
driftsmæssige grunde være gennemført
forandringer, som betyder, at den tilbagevendende
lønmodtagers stilling ikke er den samme som den,
lønmodtageren forlod. Der må i denne bedømmelse
anlægges en samlet vurdering, herunder af hvilken
fleksibilitet man med rimelighed kan forlange af den ansatte.
Ligeledes vil det spille en rolle, om der er tale om en generel
ændring, som i lige så høj grad berører
andre medarbejdere.
Lovforslagets formulering »en mindre gunstig
behandling« har således ikke til hensigt at ændre
den nuværende retstilstand.