Fremsat den 21. november 2011 af beskæftigelsesministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love

(Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011, som ændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010 og § 1 i lov nr. 1540 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 66, stk. 3, ændres »§ 74 l, stk. 3« til: »§ 74 l, stk. 2«.

2. § 74 affattes således:

»§ 74. Efterlønsalderen er 60 år.

Stk. 2. Efterlønsalderen er dog

1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,

2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,

3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,

4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,

5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,

6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,

7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og

8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

3. § 74 h ophæves.

4. § 74 j affattes således:

»§ 74 j. Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-12, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.

Stk. 2. Reglerne i stk. 3-12 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3. Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige myndigheder. Beskæftigelsesministeriet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 9 og 11. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 6. Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 11.

Stk. 7. Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 9.

Stk. 8. Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 9. For medlemmer, der er født før 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 10. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 9 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11.

Stk. 11. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, som tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 10. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, jf. dog § 52, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner samt om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 11.

Stk. 13. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.«

5. I § 74 k, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 74 j, stk. 2-9« til: »§ 74 j, stk. 2-11«.

6. § 74 l affattes således:

»§ 74 l. Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 2. Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 3. For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Stk. 5. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 7. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 8. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 9. Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 10. Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 11. Beløbene i stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen samt om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-9.«

7. § 74 m affattes således:

»§ 74 m. Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 2. Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 3. Et medlem, der er født før 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 4. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 5. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 6. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.

Stk. 7. Kravet til beskæftigelse i stk. 2-6 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 8. Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet efter, at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis medlemmet opfylder betingelserne i stk. 2, kan medlemmet efter overgang til efterløn medregne alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed, jf. §§ 74 f og 74 g.

Stk. 9. Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Stk. 10. Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.

Stk. 11. For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 12. Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 13. Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 14. Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 15. For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-13. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 16. Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 15, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 15. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet.

Stk. 17. Reglerne i stk. 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.

Stk. 18. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-12, og om udbetaling af præmien.«

8. I § 75, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 4 og 5«.

9. I § 75, stk. 1, nr. 2, udgår »jf. dog stk. 2,«.

10. § 75, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

11. To steder i § 75, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 2, 1. pkt.«.

12. I § 75 indsættes efter stk. 7, som bliver stk. 6, som nyt stykke:

»Stk. 7. Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit, kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1.«

13. § 77, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.«

14. § 77, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.«

15. I § 77, stk. 5, ændres »§ 74 l, stk. 1 og 2« til: »§ 74 l, stk. 1«.

16. I § 77, stk. 6, indsættes som nr. 6:

»6) Et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.«

17. § 104 a ophæves.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 2 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 13 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 og § 4 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes før kapitel 1:

»§ 1 a. Ved pensionsudbetalingsalderen forstås i denne lov tidspunktet fem år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer født i perioden 1. januar 1954 - 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60 ½ år. For personer født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er pensionsudbetalingsalderen 61 år. For personer født i perioden 1. januar 1960 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61 ½ år.«

2. I § 2, nr. 4, litra aogb,ændres »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen nås«.

3. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, at den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes, når forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, og for pensionsordninger omfattet af § 15 A, tidligst 5 år efter at policen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, før pensionsudbetalingsalderen nås. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.«

4. I § 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., ændres: »15 år efter at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »15 år efter at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen«.

5. § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., affattes således:

»3) Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede selv tidligst på det tidspunkt, hvor den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest ved første policedag 15 år efter at den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.«

6. § 11 A, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes på det tidspunkt, hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, og for pensionsordninger omfattet af § 15 A tidligst 5 år efter at kontoen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død, før kontohaveren har nået pensionsudbetalingsalderen, eller kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.«

7. § 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., affattes således:

»3) Til kontoen skal være knyttet en bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst på det tidspunkt, hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest 15 år efter at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen.«

8. I § 18, stk. 2, 6. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

9. I § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

10. § 25, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) ved udbetaling til ejeren efter, at pensionsudbetalingsalderen er nået, og ved udbetaling ved den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden 15 år efter at pensionsudbetalingsalderen er nået, eller første policedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1«

11. § 25, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) 15 år efter, at ejeren når pensionsudbetalingsalderen eller første policedag herefter, eller«

12. I § 26, stk. 1, ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

13. § 26, stk. 2, affattes således:

 »Stk. 2. Afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end pensionsudbetalingsalderen, og hvor afgiftsberegningen sker før det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, kan kun finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed og dele deraf, inden ejeren når pensionsudbetalingsalderen, skal der beregnes afgift efter § 28, medmindre mindst en af betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2-8, er opfyldt.«

14. I § 29, stk. 4, ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

15. I § 29 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

16. I § 43 ændres »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen nås« og »før efterlønsalderen« ændres til: »før pensionsudbetalingsalderen«.

17. I § 53 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

18. I § 53 B, stk. 6, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen er nået«.

§ 3

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, § 6, stk. 6, 1. pkt., § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, § 16 b, stk. 1, 1. pkt., og § 16 b, stk. 2, ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a«.

2. I § 7, stk. 3, og § 24, stk. 3, 3. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.«

§ 4

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 14,træder i kraft den 1. januar 2013, og finder anvendelse for personer, der tilmelder sig efterlønsordningen den 1. januar 2013 eller senere.

Stk. 3. For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Stk. 4. §§ 3 og 4 finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse.

Stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli 2009 gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.

§ 6

Stk. 1. En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, der ikke tidligere er betalt tilbage efter § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til at få efterlønsbidraget udbetalt kontant. Det er en betingelse for udbetaling, at

1) personen ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, og,

3) arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012.

Stk. 2. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 3. Ved opgørelse af beløbet, jf. stk. 1, finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse i 2012.

Stk. 4. Efterlønsbidrag, som er betalt for en periode til og med den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter stk. 1. Bidrag, der er indbetalt for en periode efter den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog skal der svares en afgift på 30 pct. af udbetalingen efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen skal informere de personer, som arbejdsløshedskassen har registreret med indbetalte bidrag, om ændringerne i efterlønsordningen, jf. denne lovs § 1, nr. 2, 4-6 og 7, og om muligheden for at få bidraget udbetalt efter denne bestemmelse og konsekvenserne heraf.

Stk. 6. Arbejdsløshedskassen er herudover kun forpligtet til at give individuel vejledning om konsekvenserne ved udbetaling efter stk. 1 til de personer, der udtrykkeligt anmoder arbejdsløshedskassen herom.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om ansøgning om udbetaling af bidraget efter denne bestemmelse.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassernes vejledning efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes dokumentation for vejledningen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Forhøjelsen af efterlønsalderen fremrykkes fra 2019 til 2014.

- Forkortelse af efterlønsperioden fra fem år til tre år.

- Forhøjelse af efterlønnens størrelse.

- Skærpelse af fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger.

- Ændring af betingelserne for ret til optjening af skattefri præmie.

- Mulighed for at ansøge om kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

- Krav om aktiv tilmelding til efterlønsordningen.

- Justeringer af efterlønsordningen, herunder konsekvensændringer som følge af udfasningen af overgangsydelsesordningen.

- Ændringer i pensionsbeskatningsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden.

- Ændringer i tjenestemandsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden.

- Ændringer i tjenestemandspensionsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden.

1.2. Baggrund

Følgende fremgår af aftalen:

»Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidig vil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet de kommende år, mens antallet af ældre uden for arbejdsmarkedet vil stige. Det øger presset på de offentlige finanser, fordi der bliver relativt færre til at betale skat, mens udgifterne til efterløn, folkepension, sygehuse og ældrepleje samlet set vil stige.

Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.

Uden effektive reformer, som styrker arbejdsudbuddet markant, bliver den demografiske udvikling en barriere for virksomhedernes muligheder for at rekruttere nye medarbejdere. Dermed bliver vækstmuligheder i Danmark begrænsede.

Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er derfor enige om at gennemføre denne ambitiøse reform af tilbagetrækningssystemet efter førstkommende valg til Folketinget. Det er et nødvendigt skridt for at bringe balancen tilbage i den offentlige økonomi og for at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til både den private og den offentlige sektor. Og det er et nødvendigt skridt for at styrke beskæftigelse og vækst. Reformen er nøje balanceret, så efterlønnen især tilgodeser kortuddannede personer med små pensionsformuer. Dem, der ikke kan fortsætte med at arbejde, skal have mulighed for at gå på seniorførtidspension, uanset om de har været tilmeldt efterlønsordningen eller ej.«

Aftalen har tre hovedelementer:

- Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen rykkes frem med fem år.

- Efterlønsperioden forkortes til tre år.

- Der indføres en seniorførtidspension for nedslidte.

Den fremrykkede forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen skal efter aftalen sikre, at faldet i arbejdsstyrken modvirkes tidligere, og den kortere efterlønsperiode medvirker til en større arbejdsstyrke også på længere sigt. Det er hensigten med aftalen, at efterlønsordningen fortsat skal være en relevant og attraktiv mulighed for tidlig tilbagetrækning for mange på arbejdsmarkedet, men med en klarere social profil end i dag. Ved den gradvise ikrafttræden og en række overgangsordninger samt muligheden for at udtræde af ordningen på særligt gunstige vilkår, vil der efter aftalen blive taget hensyn til, at alle i god tid skal kunne indrette sig på de ændrede vilkår og frit vælge om de ønsker fortsat at være med i efterlønsordningen. Endelig vil der efter aftalen med seniorførtidspension blive bedre mulighed for hurtigere og enklere tilkendelse af førtidspension til nedslidte ældre.

Det er formålet med aftalen at medvirke afgørende til, at der fremover både kan være bedre balance på de offentlige finanser og bedre muligheder for at imødekomme ønsker om større udgifter til sundhed, ældrepleje m.v., samtidig med at den samlede velstand forøges. Aftalen forventes i 2020 at øge beskæftigelsen med ca. 65.000 personer, styrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. og øge BNP med knap 50 mia. kr. årligt.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), forslag til lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om delpension (Forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode m.v.)

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende lovs § 74 er efterlønsalderen 60 år. Som led i Velfærdsaftalen fra 2006 blev efterlønsalderen - med det formål at sikre, at danskernes stigende levetid fører til flere år på arbejdsmarkedet - forhøjet med ½ år ad gangen i årene 2019, 2020, 2021 og 2022, således at efterlønsalderen er

- 60½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959,

- 61 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1959,

- 61½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1960 til og med den 30. juni 1960, og

- 62 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 31. december 1962.

For personer, der er født efter den 31. december 1962 kan efterlønsalderen blive højere end 62 år som følge af levetidsindekseringen.

Folkepensionsalderen blev tilsvarende forhøjet således, at efterlønsperioden bevares på fem år.

Samtidig med forhøjelsen af efterlønsalderen og folkepensionsalderen blev der indført en indekseringsordning således, at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levealder. Indekseringsordningen betyder, at efterlønsalderen - og folkepensionsalderen - forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.

Efterlønsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste to år forud for opgørelsestidspunktet tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den beregnede efterlønsalder afrundes til nærmeste halve år, således at et resultat på fx 62,7 år afrundes til 62,5 år, mens et resultat på fx 62,8 år afrundes til 63 år.

Efterlønsalderen kan højst forøges med et helt år ved den enkelte regulering.

I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om efterlønsalderen og folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962. Den eventuelle forhøjelse af efterlønsalderen sker med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Efter de gældende regler skal ændring af efterlønsalderen ske ved, at beskæftigelsesministeren fremsætter lovforslag om revision af lovens § 74, jf. lovens § 104 a.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem med fem år således, at efterlønsalderen forhøjes med ½ år ad gangen i årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Det betyder, at efterlønsalderen bliver

- 60½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,

- 61 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,

- 61½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, og

- 62 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.), der blandt andet indeholder en tilsvarende fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen. For personer, der er født før 1956, bevares efterlønsperioden således på fem år.

Det foreslås også, at efterlønsperioden forkortes for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Forkortelsen af efterlønsperioden foregår ved, at efterlønsalderen forhøjes gradvis for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere således, at efterlønsalderen bliver

- 62½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,

- 63 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,

- 63½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og

- 64 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962.

Da folkepensionsalderen for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere er 67 år, betyder den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen, at efterlønsperioden gradvis forkortes, indtil den er tre år for personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Det foreslås, at der i efterlønsordningen ikke fastsættes særlige indekseringsregler for ændring af efterlønsalderen, men at efterlønsalderen fastsættes til at være tre år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Ændring af efterlønsalderen sker således som en konsekvens af indekseringsreglerne for folkepensionsalderen, som er fastsat i lov om social pension.

Efter indekseringsbestemmelsen i lov om social pension skal det første gang i 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962. I det omfang folkepensionsalderen skal ændres, fastsættes ændringen med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori ændringen fastsættes. Som følge heraf sker en ændring af efterlønsalderen med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 12 år efter det år, hvori ændringen af folkepensionsalderen fastsættes.

Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2027 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 64 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Fremover vil der ikke være en særskilt indeksering af efterlønsalderen i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og efterlønsalderen vil i stedet blive ændret som følge af ændringer i folkepensionsalderen. Som konsekvens heraf er der ikke længere behov for bestemmelsen i lovens § 104 a, som pålægger beskæftigelsesministeren i 2015 at fremsætte lovforslag om revision af lovens § 74. Det foreslås derfor at ophæve § 104 a.

Personer, der er født før 1954, bliver ikke berørt af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen eller af forkortelsen af efterlønsperioden. For de årgange bevares efterlønsalderen på 60 år og efterlønsperioden bevares på 5 år. Der sker således heller ikke ændringer i efterlønsalderen og efterlønsperioden for personer, der allerede er gået på efterløn.

2.2. Forhøjelse af efterlønssatsen

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler kan et medlem få ret til efterløn i op til fem år. Efterlønnen udbetales med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70.

Det er en betingelse for, at et medlem kan få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, at medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelser eller, hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede.

Hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år fra datoen på efterlønsbeviset og arbejder i ustøttet beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i udskydelsesperioden, får medlemmet efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dvs. op til 100 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden har fået indberettet mindst 3.120 løntimer som fuldtidsforsikret til indkomstregistret (2.496 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at når den treårige efterlønsmodel er endeligt indfaset, vil et medlem i hele efterlønsperioden få udbetalt efterløn med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Det betyder, at medlemmet vil kunne få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70. Dette omfatter medlemmer, der er født efter den 30. juni 1959.

Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver i relation til efterlønssatsen ikke berørt af dette lovforslag og vil således få beregnet efterlønnens størrelse efter de gældende regler.

Medlemmer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, vil efter nærværende lovforslag kunne opnå ret til efterløn i 3½ til 4½ år. Det foreslås, at disse personer, som udgangspunkt får udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70.

Det foreslås også, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, vil have ret til at få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, jf. lovens §§ 47 og 70, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn til tidligst tre år før folkepensionsalderen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet skal opfylde et beskæftigelseskrav, der for lønmodtagere svarer til gennemsnitligt 30 timers arbejde om ugen for en fuldtidsforsikret, i den periode, der udgør forskellen mellem den længst mulige efterlønsperiode og tre år.

For medlemmer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, indebærer lovforslaget følgende:

Medlemmer født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956 vil kunne få efterløn i op til 4½ år. Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91 pct. af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100 pct. af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 1.872 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Medlemmer født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958 vil kunne få efterløn i op til 4 år. Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91 pct. af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100 pct. af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 1.248 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Medlemmer født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959 vil kunne få efterløn i op til 3½ år. Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløb svarende til 91 pct. af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100 pct. af dagpengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder og i perioden have fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mindst 624 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Efter samme principper som efter de gældende regler vil der blive fastsat regler om, at der for personer, der er født før den 1. juli 1959, og som opfylder kravet om beskæftigelse med lønarbejde, foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor det tidsmæssige krav til udskydelse af overgangen til efterløn er opfyldt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes.

Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse i lovens § 74 l, stk. 6, ophæves. Bestemmelsen vedrører satsen for medlemmer, der er overgået fra overgangsydelse til efterløn. Da der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som var gået på efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.

2.3. Skærpet pensionsmodregning m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler bliver efterlønnen som udgangspunkt sat ned, hvis medlemmet har alderspensioner. Opsparing i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c-f, (invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension) medfører dog ikke fradrag i efterlønnen.

Alle alderspensionsordninger kan påvirke efterlønssatsen, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller senere.

Ved beregningen af fradraget i efterlønnen sondres der mellem

- pensionsordninger med løbende livsvarig udbetaling, fx privat oprettet livrente eller pensionsordning, der er led i ansættelsesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden,

- andre pensionsordninger, fx kapitalpension, privat oprettet ratepension, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond m.v., og

- pensionsordninger, der er led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspensioner), som udbetales løbende i efterlønsperioden.

Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning.

For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

En arbejdsmarkedspension, der udbetales med en løbende ydelse i efterlønsperioden, medfører fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Eksempel:

Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen uden at opfylde den såkaldte 2-års-regel, og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på 186.420 kr. (2012-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på 350.000 kr., en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på 20.000 kr. og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på 15.000 kr. Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter:

Medlemmer, der opfylder den såkaldte 2-års-regel, vil kun få nedsat efterlønnen for pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Nedsættelsen af efterlønnen er 55 pct. af det årligt udbetalte beløb.

Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Som led i Velfærdsaftalen fra 2006, som indebar en forhøjelse af efterlønsalderen, blev den gældende § 74 k indført vedrørende opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår og efterlønsalderen.

Efter § 74 k skal der i opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen medregnes pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår efter det 60. år, men inden efterlønsalderen. Pengeinstitutter m.v. har pligt til at oplyse om udbetalinger fra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved efterlønsalderen.

For at sikre, at pension, der har medført fradrag i dagpenge, ikke også vil medføre fradrag i efterlønnen, følger det videre af bestemmelsen, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fradrag i udbetalte dagpenge efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at man ikke skal kunne undgå pensionsfradraget ved at hæve pensionsordningen efter 60-års-dagen i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår, men før overgangen til efterløn. Indbetalinger og rentetilskrivninger efter 60-års-dagen vil også medføre fradrag, fordi pensionsformuen bliver indberettet umiddelbart før den forhøjede efterlønsalder.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at skærpe fradraget i efterlønnen for pensioner for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Det foreslås også, at alle pensioners påvirkning af efterlønnen skal være den samme uanset, hvornår medlemmet går på efterløn. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forhøjelse af efterlønssatsen, jf. forslaget til § 1, nr. 6, og har til formål at give efterlønsordningen en stærkere social profil. Personer med en pensionsformue på under ca. 1 mio. kr. vil efter forslagene opnå en højere efterløn, end de ville være berettiget til efter de gældende regler, hvis de går på efterløn, før de opfylder betingelserne i 2-års-reglen.

Det foreslås således, at fradraget i efterlønnen for pensioner, der er privattegnede med livsvarige ydelser samt arbejdsmarkedspensioner, der ikke udbetales i efterlønsperioden, hæves fra et beløb, der svarer til 60 pct. af pensionernes beregningsgrundlag til et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionernes beregningsgrundlag. Det foreslås, at der for alle andre pensioner, fx kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, sker en tilsvarende forhøjelse af fradraget i efterlønnen.

Det foreslås også at fjerne retten til det bundfradrag, der i dag fratrækkes i beregningsgrundlaget, inden nedsættelsen af efterlønssatsen beregnes. Det foreslås videre, at modregning i efterlønnen for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden, skærpes parallelt med den højere pensionsmodregning for øvrige pensioner. Det indebærer, at disse pensioner nedsætter efterlønnen med et beløb, der svarer til 64 pct. af den løbende udbetalte pension uanset, hvornår medlemmet går på efterløn.

Eksempel:

Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på 204.880 kr. (2012-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på 350.000 kr., en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på 20.000 kr. og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på 15.000 kr. Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter:

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, vil fradrag i efterlønnen blive foretaget på samme måde som efter de gældende regler. Det indebærer blandt andet, at medlemmer, der opfylder 2-års-reglen, alene får foretaget fradrag for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden. Fradraget udgør et beløb, der svarer til 55 pct. af den løbende udbetalte pension (uden bundfradrag)

Det foreslås endelig, at den gældende bestemmelse i § 74 j, stk. 10, ophæves. Bestemmelsen vedrører fradrag i efterløn for løbende udbetalte arbejdsmarkedspensioner for medlemmer, der er overgået fra overgangsydelse til efterløn. Da der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er gået på efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.

For så vidt angår udbetaling af en pension før efterlønsalderen uden betaling af forhøjet afgift efter pensionsbeskatningsloven fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at

"der fortsat skal være mulighed for at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger fem år før, man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på 60 pct. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før folkepensionsalderen. Det skal sikres, at pensionsudbetalinger, som sker før efterlønsalderen, ikke medfører lavere modregning i efterlønnen…. Alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, skal ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner og privattegnede pensionsordninger."

Den situation, der henvises til i aftalen, vil kunne finde sted, når efterlønsperioden forkortes til mindre end fem år, dvs. for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.

Det fradrag, der foretages efter den gældende bestemmelse i § 74 k, for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen vurderes også at kunne dække situationer, hvor et medlem får udbetaling fra en pensionsordning på et tidspunkt mellem fem år før folkepensionsalderen og efterlønsalderen. Der foretages således ikke ændringer i den gældende § 74 k, ud over en konsekvensændring af en henvisning som følge af forslaget til ændring af § 74 j, jf. forslagets § 1, nr. 4.

2.4. Optjening af skattefri præmie

2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 74 m optjener et medlem ret til en skattefri præmie ved arbejde, der udføres efter, at betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet.

Betingelserne i 2-års-reglen er, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Det er endvidere en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at de indbetalte efterlønsbidrag ikke er betalt tilbage, jf. lovens § 77 a.

Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener medlemmet en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger. Medlemmet kan optjene skattefri præmie i hele perioden, uanset om medlemmet er overgået til efterløn.

Arbejdet, som danner grundlag for optjening af skattefri præmie, kan være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uanset om de stammer fra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændig virksomhed, der er givet tilladelse til efter lovens §§ 74 e og 74 g, kan også danne grundlag for optjening af ret til skattefri præmie.

Optjeningen af skattefri præmie kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor personen fylder 62 år, og der kan optjenes skattefri præmie, indtil personen når folkepensionsalderen, som på nuværende tidspunkt er 65 år, jf. lov om social pension. Der kan således højst optjenes skattefri præmie i 3 år, hvilket indebærer, at der højst kan optjenes 12 skattefri præmieportioner. Den skattefri præmie for 481 løntimer udgør 6 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb på årsbasis efter lovens §§ 47 og 70, og udgør således et beløb på 12.293 kr. for fuldtidsforsikrede og 8.190 kr. for deltidsforsikrede (2012-niveau). Den maksimale skattefri præmie (12 præmieportioner) udgør således et beløb på 147.516 kr. for fuldtidsforsikrede og 98.280 kr. for deltidsforsikrede (2012-niveau).

Der kan højst medregnes 5.772 timers arbejde til optjening af den skattefri præmie, og der fradrages for timer, hvor der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Selv om der kan udbetales efterløn og arbejdsløshedsdagpenge indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, er det kun efterløn og arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales, indtil medlemmet når folkepensionsalderen, der fradrages i optjeningen af den skattefri præmie.

2.4.2. Lovforslagets indhold

For fortsat at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet, foreslås det at bevare muligheden for at optjene en skattefri præmie.

Det foreslås, at muligheden for at optjene ret til op til 12 præmieportioner over en 3-årig periode bevares, herunder at der højst kan medregnes 5.772 timers arbejde til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås, at et medlem, der ikke er overgået til efterløn, får ret til at optjene skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. Det er ikke en betingelse, at medlemmet opfylder et forudgående beskæftigelseskrav. Dette gælder for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, og som har en efterlønsperiode på tre år.

Det foreslås endvidere, at det for medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, fortsat er en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav. Kravet til udskydelse af overgangen til efterløn og opfyldelsen af beskæftigelseskravet tager udgangspunkt i den gældende 2-års-regel, således at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen af efterlønsperioden.

Det betyder, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1956, og som har en efterlønsperiode på 4½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og at som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 2.340 løntimer (1.872 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli til og med den 31. december 1958, og som har en efterlønsperiode på 4 år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 1.560 løntimer (1.248 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1959, og som har en efterlønsperiode på 3½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løntimer (624 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Optjeningen af ret til en skattefri præmie er betinget af, at medlemmet ikke har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag og, at medlemmet ikke er overgået til efterløn.

Det foreslås endvidere, at et medlem bevarer retten til at optjene en skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, samt som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret (2.496 løntimer for deltidsforsikrede) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Hvis medlemmet overgår til efterløn, inden der er gået to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, eller inden beskæftigelseskravet er opfyldt, ophører medlemmets mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie. Medlemmet bevarer dog retten til skattefri præmie, som er optjent indtil overgangen til efterløn. Dette gælder for alle, der er født den 1. januar 1956 eller senere.

Eksempel 1:

Medlem M er født den 1. februar 1956. M opfylder betingelserne for ret til efterløn den 1. august 2018 og får udstedt sit efterlønsbevis på det tidspunkt. M har ret til efterløn i 4½ år.

For at M kan få ret til at optjene skattefri præmie, skal M udskyde sin overgang til efterløn i mindst 18 måneder, dvs. indtil M er 64 år den 1. februar 2020, og i den periode have fået indberettet mindst 2.340 løntimer. Efter det tidspunkt, hvor begge betingelser er opfyldt, optjener M en skattefri præmie hver gang M har fået indberettet 481 løntimer.

Hvis M overgår til efterløn tidligere end 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, dvs. tidligere end den 1. august 2020, og ikke har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, ophører M's mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie.

Eksempel 2:

Medlem M er født den 1. marts 1958. M opfylder betingelserne for ret til efterløn den 1. marts 2021 og får udstedt sit efterlønsbevis på det tidspunkt. M har ret til efterløn i 4 år.

For at M kan få ret til at optjene skattefri præmie, skal M udskyde sin overgang til efterløn i mindst 12 måneder, dvs. indtil M er 64 år den 1. marts 2022, og i den periode have fået indberettet mindst 1.560 løntimer. Efter det tidspunkt, hvor begge betingelser er opfyldt, optjener M en skattefri præmie hver gang M har fået indberettet 481 løntimer.

Hvis M overgår til efterløn tidligere end 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, dvs. tidligere end den 1. marts 2023, og ikke har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, ophører M's mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie.

Eksempel 3:

Medlem M er født den 1. april 1959. M opfylder betingelserne for ret til efterløn den 1. oktober 2022 og får udstedt sit efterlønsbevis på det tidspunkt. M har ret til efterløn i 3½ år.

For at M kan få ret til at optjene skattefri præmie, skal M udskyde sin overgang til efterløn i mindst 6 måneder, dvs. indtil M er 64 år den 1. april 2023, og i den periode have fået indberettet mindst 780 løntimer. Efter det tidspunkt, hvor begge betingelser er opfyldt, optjener M en skattefri præmie hver gang M har fået indberettet 481 løntimer.

Hvis M overgår til efterløn tidligere end 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, dvs. tidligere end den 1. oktober 2024, og ikke har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, ophører M's mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie.

Eksempel 4:

Medlem M er født den 1. maj 1960. M opfylder betingelserne for ret til efterløn den 1. maj 2024 og får udstedt sit efterlønsbevis på det tidspunkt. M har ret til efterløn i 3 år.

M har ret til at optjene skattefri præmie fra udstedelsen af efterlønsbeviset, og M optjener en skattefri præmie hver gang M har fået indberettet 481 løntimer.

Hvis M overgår til efterløn tidligere end 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, dvs. tidligere end den 1. maj 2026, og ikke har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, ophører M's mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie.

Det foreslås, at der ikke sker ændringer i vilkårene for ret til optjening af skattefri præmie for medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, og som har en efterlønsperiode på fem år. Det betyder, at medlemmet får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer (2.496 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

2.5. Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag

2.5.1. Kontant udbetaling af efterlønsbidrag

2.5.1.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 77 a kan et medlem skriftligt fravælge muligheden for at gå på efterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt. Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt overført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

I særlige tilfælde kan medlemmet få bidraget udbetalt kontant. Det gælder fx, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger et beløb, der svarer til 1 års efterlønsbidrag, hvis medlemmet får tilkendt førtidspension eller, hvis medlemmet har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie. Beskatningen af efterlønsbidraget, som er fastsat i pensionsbeskatningsloven § 49 A, indebærer, at et medlem, som har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have optjent skattefri præmie eller, hvor tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger et beløb, der svarer til 1 års efterlønsbidrag, skal betale skat af tilbagebetalingsbeløbet, idet der er givet fradrag for det indbetalt bidrag. Et medlem, der får tilbagebetalt sine efterlønsbidrag i forbindelse med tilkendelse af fx førtidspension skal derimod alene betale en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

2.5.1.2. Lovforslagets indhold

Aftalen om senere tilbagetrækning indebærer væsentlige ændringer i efterlønsordningen. Det foreslås derfor, at det i en 6 måneders periode i 2012 bliver muligt for personer, som har indbetalt efterlønsbidrag, at få efterlønsbidraget udbetalt på gunstigere vilkår end efter de gældende regler. Det særligt indbetalte efterlønsbidrag, som er indbetalt fra 1999 til 15. maj 2011, udbetales skattefrit kontant efter anmodning fra medlemmet. Udbetalingen af efterlønsbidrag på de gunstigere vilkår kan ske efter anmodning af medlemmet i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012. Udbetaling af efterlønsbidrag, som er indbetalt efter 15. maj 2011 og indtil udbetaling af efterlønsbidraget, bliver pålagt en afgift på 30 pct., jf. afsnit 2.5.2.2. Efterlønsbidrag, som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 15. maj 2011, men som først er indbetalt efter den 15. maj 2011, indgår i det tilbagebetalingsbeløb, der udbetales skattefrit.

Det er en betingelse for skattefri udbetaling, at personen på tidspunktet for anmodningen om udbetaling ikke er fyldt 60 år.

Hensigten med forslaget er, at alle personer, der på et tidspunkt har betalt efterlønsbidrag, og som ikke har fået det tilbagebetalt, skal kunne få udbetalt efterlønsbidraget og dermed fravælge efterlønsordningen.

Det foreslås, at et medlem, som har benyttet sig af muligheden for kontant tilbagebetaling efter forslaget, ikke på et senere tidspunkt kan tilmelde sig efterlønsordningen. Medlemmet kan således heller ikke senere tilmelde sig efterlønsordningen efter fortrydelsesordningen i lovens § 75. Fravalget af efterlønsordningen er således endeligt, når der kontant og skattefrit bliver udbetalt efterlønsbidrag efter lovforslagets § 6. Derfor er det en betingelse for udbetalingen, at medlemmet skriftligt fravælger efterlønsordningen, uanset om medlemmet vil kunne få ret til efterløn ved at fortsætte indbetalingerne eller ej.

Der vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik blive fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag på gunstigere vilkår. For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og som benytter muligheden for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår i perioden på 6 måneder i 2012, betyder dette, at disse udbetalinger af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningen af kontanthjælp eller starthjælp.

2.5.2. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterlønsbidrag

2.5.2.1 Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i § 49 A i pensionsbeskatningsloven medregnes kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for medlemmet. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst til og med indkomståret 2001, sker beskatningen med en lidt højere sats, fordi bidraget til ordningen tilsvarende har haft en lidt højere fradragsværdi.

2.5.2.2 Lovforslagets indhold

Det fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at efterlønsbidrag, som er indbetalt fra 1999 til og med den 15. maj 2011, kan udbetales kontant og skattefrit efter anmodning fra medlemmet af efterlønsordningen. Det foreslås, at udtræden af efterlønsordningen på de gunstigere vilkår kan ske på anmodning af medlemmet m.v. i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012. Det fremgår videre af aftalen om senere tilbagetrækning, at kontant udbetaling af efterlønsbidrag, der er indbetalt med virkning fra den 16. maj 2011 og indtil udtræden af efterlønsordningen, skal pålægges en afgift på 30 pct., der omtrent modsvarer skatteværdien af fradraget for indbetalinger i en gennemsnitskommune.

Lovforslaget udmønter aftalen om senere tilbagetrækning på dette punkt. Det foreslås, at indbetalte efterlønsbidrag i ovennævnte periode kan tilbagebetales kontant til medlemmet m.v. uden skat eller afgift af det udbetalte beløb. Det foreslås videre, at kontant udbetaling af efterlønsbidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode efter den 15. maj 2011 eller senere, til medlemmet m.v., pålægges en afgift på 30 pct. af det tilbagebetalte beløb.

For så vidt angår kontante udbetalinger af bidrag, som medlemmet ikke i 6-måneders perioden anmoder om skattefri udbetaling af, foreslås ingen ændring af den gældende beskatning.

2.6. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen

2.6.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 77, stk. 4, bliver et medlem automatisk tilmeldt efterlønsordningen og bliver opkrævet efterlønsbidrag fra det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 30 år, medmindre medlemmet skriftligt tilkendegiver, at medlemmet ikke ønsker at være tilmeldt ordningen.

2.6.2. Lovforslagets indhold

Med henblik på at ændre efterlønsordningen fra at være en ordning, et medlem af en a-kasse skal fravælge for ikke at være tilmeldt til at være en ordning, som et medlem kan vælge til, foreslås det, at a-kasserne fra den 1. januar 2013 kun opkræver efterlønsbidrag fra de medlemmer, som skriftligt har tilmeldt sig efterlønsordningen. Forslaget betyder, at et medlem fremover, senest når medlemmet fylder 30 år, aktivt skal tage stilling til, om medlemmet ønsker at være omfattet af efterlønsordningen.

A-kasserne vil efter de almindelige regler have pligt til at vejlede om rettigheder og vilkår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De vil således også have pligt til at vejlede medlemmerne om betingelser for tilmelding til efterlønsordningen, herunder, at det er en forudsætning for optjening af ret til efterløn, at man tilmelder sig efterlønsordningen og begynder at betale efterlønsbidrag senest, når man fylder 30 år.

Forslaget har ikke konsekvenser for medlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen før den 1. januar 2013.

2.7. Justeringer af efterlønsordningen

2.7.1. Konsekvensændring som følge af udfasningen af overgangsydelsesordningen

2.7.1.1. Gældende ret

Indtil udgangen af 1995 kunne medlemmer, som var i alderen 50-59 år, og som blandt andet ved fortsat medlemskab af en a-kasse ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, overgå til at modtage overgangsydelse. Dog kunne medlemmer, som fyldte 50 år i 1996 overgå til overgangsydelse, hvis de søgte om overgangsydelse senest den 31. januar 1996 og de opfyldte betingelserne for overgang til ydelsen både den 31. december 1995 og på overgangstidspunktet. Retten til overgangsydelse ophørte ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fyldte 60 år, eller ved overgang til efterløn.

Ved udgangen af 2006 overgik de sidste modtagere af overgangsydelse til efterløn, og efter udgangen af 2011 er der ikke længere medlemmer, der modtager efterløn, som er gået på efterløn fra overgangsydelse.

Der er i de gældende regler om efterløn fastsat særlige bestemmelser for medlemmer, der modtager efterløn, og som er gået på efterløn fra overgangsydelse. Disse bestemmelser omfatter § 74 h, § 74 j, stk. 10, § 74 l, stk. 6, og § 77, stk. 3, nr. 2.

2.7.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at de nævnte bestemmelser ophæves. Det begrundes med, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, og at de nævnte bestemmelser efter dette lovforslags ikrafttræden derfor ikke længere har betydning.

2.7.2. Justering af fortrydelsesordningen

2.7.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 75, stk. 2, kan personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 30. juni 1964, uanset det almindelige krav i fortrydelsesordningen om at tilmelde sig senest 15 år før efterlønsalderen, få ret til efterløn, hvis de tilmelder sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Fortrydelsesordningen i lovens § 75 blev indført i forbindelse med Velfærdsreformen, som blev udmøntet i lov nr. 1540 af 22. december 2006, og ifølge denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelse trådte forhøjelsen af efterlønsalderen først i kraft den 1. juli 2009. Indtil 1. juli 2009 var efterlønsalderen for alle således på 60 år. Bestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, blev indført for at sikre, at medlemmer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 30. juni 1964, ikke mistede muligheden for at tilmelde sig efterlønsordningen via lovens § 75 inden forhøjelsen af efterlønsalderen trådte i kraft den 1. juli 2009.

2.7.2.2. Lovforslagets indhold

Som følge af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter efterlønsalderen for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 30. juni 1964 er 64 år, er bestemmelsen ikke længere relevant. Det foreslås derfor, at den ophæves.

2.8. Ændringer af pensionsbeskatningsloven

Aftalen af 13. maj 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om senere tilbagetrækning indebærer ændringer af reglerne i pensionsbeskatningsloven for udbetaling af pensionsordninger, der er knyttet til den pensionsberettigedes alder.

2.8.1. Gældende ret

I de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er de aldersgrænser, der vedrører tidspunkter og tidsrammer for udbetaling af pensionsordninger, knyttet til den pensionsberettigedes efterlønsalder.

Der er i pensionsbeskatningsloven fastsat en række regler for udbetaling af pensionsordninger ud fra den pensionsberettigedes alder. Reglerne regulerer, hvornår forskellige typer af pensionsordninger kan påbegyndes udbetalt, og for så vidt angår ratepensionsordninger og kapitalpensionsordninger tillige det seneste tidspunkt for udbetalingen af raterne henholdsvis indeståendet på ordningen. Reguleringen er i alle tilfælde knyttet til den pensionsberettigedes efterlønsalder.

2.8.2. Lovforslagets indhold

Af aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning fremgår følgende:

"Fortsat muligt at hæve pensioner fem år før folkepensionsalderen

Størstedelen af alle arbejdsmarkedspensioner kan i dag blive udbetalt fra 60-årsalderen, uanset om man går på efterløn eller ej. Mange private pensionsordninger kan blive udbetalt tidligere. Vælger man at få udbetalt sin pension, før man fylder 60 år, bliver udbetalingen imidlertid beskattet med en afgift på 60 pct. For pensionsordninger tegnet efter Velfærdsaftalen fra 2006 beskattes udbetalinger med 60 pct., hvis de finder sted før efterlønsalderen. De gældende regler betyder således, at aldersgrænsen for særlig beskatning af pensionsudbetalinger flyttes op i takt med, at efterlønsalderen stiger.

Parterne er med denne aftale enige om, at der fortsat skal være mulighed for at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger fem år før, man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på 60 pct. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før folkepensionsalderen. Det skal sikres, at pensionsudbetalinger, som sker før efterlønsalderen, ikke medfører lavere modregning i efterlønnen, jf. bilag 1.

Alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, skal ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner og privattegnede pensionsordninger."

Det foreslås, at aftalen om senere tilbagetrækning på dette punkt udmøntes ved, at aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven for udbetalinger af pensionsordninger knyttet til efterlønsalderen, ændres til fem år før folkepensionsalderen. For personer født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1960 defineres dog specifikke pensionsudbetalingsaldre, der ligger før tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. De pågældende personer ville ellers blive stillet ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler.

2.9. Ændringer af lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd

Aftalen af 13. maj 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om senere tilbagetrækning indebærer ændringer af reglerne i tjenestemandslovgivningen (lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd), for så vidt angår de regler for udbetaling m.v. af tjenestemandspension, der er knyttet til tjenestemandens alder.

2.9.1. Gældende ret

I de gældende regler i tjenestemandslovgivningen er de aldersgrænser, der vedrører tidspunkt for udbetaling af alderspension til tjenestemænd, knyttet til efterlønsalderen.

Der er i tjenestemandspensionsloven fastsat en række regler for udbetaling og beregning m.v. af tjenestemandspension ud fra tjenestemandens alder. Reglerne regulerer, hvornår forskellige typer af pensionsordninger kan påbegyndes udbetalt, og en række sammenhænge hvori denne aldersgrænse er relevant. Reguleringen er knyttet til tjenestemandens efterlønsalder.

2.9.2. Lovforslagets indhold

Af aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning fremgår følgende:

"Fortsat muligt at hæve pensioner fem år før folkepensionsalderen

Størstedelen af alle arbejdsmarkedspensioner kan i dag blive udbetalt fra 60-årsalderen, uanset om man går på efterløn eller ej. Mange private pensionsordninger kan blive udbetalt tidligere. Vælger man at få udbetalt sin pension, før man fylder 60 år, bliver udbetalingen imidlertid beskattet med en afgift på 60 pct. For pensionsordninger tegnet efter Velfærdsaftalen fra 2006 beskattes udbetalinger med 60 pct., hvis de finder sted før efterlønsalderen. De gældende regler betyder således, at aldersgrænsen for særlig beskatning af pensionsudbetalinger flyttes op i takt med, at efterlønsalderen stiger.

Parterne er med denne aftale enige om, at der fortsat skal være mulighed for at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger fem år før, man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på 60 pct. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før folkepensionsalderen. Det skal sikres, at pensionsudbetalinger, som sker før efterlønsalderen, ikke medfører lavere modregning i efterlønnen, jf. bilag 1.

Alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, skal ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner og privattegnede pensionsordninger."

Aftalen indebærer således, at aldersgrænserne i tjenestemandslovgivningen for udbetalinger af tjeneste-mandspension m.v. knyttet til efterlønsalderen, foreslås ændret til fem år før folkepensionsalderen.

I forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens regler om aldersgrænser for udbetaling af pension m.v., jf. lovforslagets § 2, er det foreslået at introducere et begreb "pensionsudbetalingsalder", der er den til enhver tid gældende alder for udbetaling af pension, der ikke medfører en afgift på 60 pct. Det er foreslået, at pensionsudbetalingsalderen defineres som "tidspunktet fem år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension." For personer født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1960 defineres dog specifikke pensionsudbetalingsaldre, der ligger før tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. De pågældende personer ville ellers blive stillet ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler.

Da denne aldersgrænse forudsættes også at være gældende for udbetaling af tjenestemandspension, foreslås det, at der i tjenestemandslovgivningen anvendes det samme begreb ved en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 1 a i pensionsbeskatningsloven.

Det forudsættes, at der i de kommunale og regionale tjenestemands- og pensionsregulativer gennemføres tilsvarende ændringer som i tjenestemandslovgivningen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), forslag til lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om delpension (Forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode m.v.).

De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige i perioden 2012-2015 af gennemførelsen af Aftale om senere tilbagetrækning er merudgifter/mindreindtægter på i alt 18.239,9 mio. kr. i 2012, 1.520,2 mio. kr. i 2013, 1.299,9 mio. kr. i 2014 og 600,4 mio. kr. i 2015, jf. tabel 1. Heraf er der afledte økonomiske konsekvenser for det offentlige til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalidering, kontanthjælp, ledighedsydelse, fleksjob m.v., jf. tabel 2.

Det skal derudover bemærkes, at udgifterne til erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring som følge af den fremrykkede forhøjelse af folkepensionsalderen beløber sig til 240 mio. kr. i 2012, 104 mio. kr. i 2013, 102 mio. kr. i 2014 og 97 mio. kr. i 2015 for det private erhvervsliv. Tilbagetrækningsreformen vil dog samlet set medføre langsigtede positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser af Aftale om senere tilbagetrækning fordelt på stat, kommuner og regioner

Anm.: "Øvrig" henviser til skattefri tilbagebetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag samt mindreindtægter som følge af, at en gruppe udtræder af efterløns- og fleksydelsesordningen og derfor ikke længere indbetaler bidrag.

Tabel 2. Afledte økonomiske konsekvenser af Aftale om senere tilbagetrækning.

Anm.: "Øvrige" omfatter driftsudgifter til aktivering og mentorordning. De afledte effekter af at forhøje efterløns-, fleksydelses- og delpensionsalderen på førtidspension indgår i de samlede økonomiske konsekvenser vist i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension.

De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med KL.

De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er offentlige merudgifter/mindreindtægter på i alt 18.118,0 kr. i 2012, 1.480,8 mio. kr. i 2013 og 849,0 mio. kr. i 2014, samt offentlige mindreudgifter (netto) på 301,4 i 2015. Heraf er der ikke umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne.

3.1. Gradvis forhøjelse af efterlønsalderen og en 3-årig efterlønsperiode

Med forslaget fremrykkes den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006. Konkret hæves efterlønsalderen bl.a. med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Efterlønsalderen vil dermed være 62 år i 2017.

Som led i indførelsen af en 3-årig efterlønsordning hæves efterlønsalderen derefter med et halvt år om året i 2018 og 2019 og igen i 2022 og 2023. Efterlønsalderen vil dermed være 64 år i 2023, og efterlønsperioden vil være tre år.

Som følge heraf forventes det, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde med 3.900 personer i 2014 og 11.000 personer i 2015.

Det skønnes, at forslaget vil indebære mindreudgifter for staten på henholdsvis 631,8 mio. kr. i 2014 og 1.782,2 mio. kr. i 2015.

Forslagets punkter om aktiv tilmelding til efterlønsordningen og opgørelse af indbetalte efterlønsbidrag, jf. pkt. 3.2, skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for a-kasserne.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser fsva. gradvis forhøjelse af efterlønsalderen samt indførelse af en 3-årig efterlønsperiode, fordelt på kommune og stat.

3.2. Tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag

Med lovforslaget gives der i en 6-måneders periode i 2012 mulighed for at udtræde af efterlønsordningen og få tidligere indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 415.000 personer vil udtræde af ordningen i løbet af 2012 som følge af muligheden for den skattefrie tilbagebetaling med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 42.500 kr. pr. person. Det indebærer en skønnet offentlig merudgift på 17,6 mia. kr. i 2012.

Der er tilknyttet en skatteudgift i størrelsesordnen 5,9 mia. kr. i forbindelse med den skattefrie udbetaling af efterlønsbidraget.

Forslaget skønnes med en vis usikkerhed at medføre engangsomkostninger for Skatteministeriet til systemtilretninger på ca. 7,6 mio. kr., samt årlige driftsomkostninger i størrelsesordenen 0,5 mio. kr.

Den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil på samme måde som den almindelige tilbagebetaling af bidrag ved udtræden blive gennemført og administreret af a-kasserne, der modtager refusion fra staten for deres afholdte udgifter.

Den reduktion i antallet af bidragsydere, som lovforslaget forventes at medføre vil medføre mindreindtægter for staten i forhold til det hidtil forudsatte niveau på knap 0,5 mia. kr. i 2012 og 1,5 mia. kr. i 2013 og frem, jf. tabel 4.

Kommunerne skal være opmærksomme på at bortse fra de ekstraordinære udbetalinger af indbetalte efterlønsbidrag på gunstigere vilkår for kontanthjælp - og starthjælpsmodtagere, idet der, hvis lovforslaget vedtages, med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik vil blive fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag på gunstigere vilkår.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser fsva. gradvis tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidrag, fordelt på kommune og stat.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om aktiv tilmelding til efterlønsordningen vurderes at have ubetydelige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er forud for fremsættelsen sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, CEVEA, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Skatteborgerforening, DI, FSR-danske revisorer, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Lønningsnævn, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, LO, Offentligt Ansattes Organisationer, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retssikkerhedssekretariatet, Skatterevisorforeningen, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Videncentret for Landbrug og Ældresagen.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 66)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 74 l, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 2 (§ 74)

Til stk. 1 og 2

Efter den gældende lovs § 74 er efterlønsalderen 60 år. Som led i Velfærdsaftalen fra 2006 blev efterlønsalderen forhøjet med ½ år ad gangen i årene 2019, 2020, 2021 og 2022, således at efterlønsalderen er

- 60½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959,

- 61 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1959,

- 61½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1960 til og med den 30. juni 1960, og

- 62 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 31. december 1962.

For personer, der er født efter den 31. december 1962 kan efterlønsalderen blive højere end 62 år som følge af levetidsindekseringen.

Det foreslås, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem med fem år således, at efterlønsalderen forhøjes med ½ år ad gangen i årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Det betyder, at efterlønsalderen bliver

- 60½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,

- 61 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,

- 61½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955, og

- 62 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social pension, der blandt andet indeholder en tilsvarende fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen. Dette betyder, at efterlønsperioden for personer, der er født før 1956, bevares på fem år.

Det foreslås også, at efterlønsperioden forkortes for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Forkortelsen af efterlønsperioden foregår ved, at efterlønsalderen forhøjes gradvis for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere således, at efterlønsalderen bliver

- 62½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,

- 63 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,

- 63½ år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og

- 64 år for personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1962.

Da folkepensionsalderen for personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere er 67 år, betyder den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen, at efterlønsperioden gradvis forkortes, indtil den er tre år for personer, der er født efter den 30. juni 1959.

Medlemmer, der er født før 1954, bliver ikke berørt af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen eller af forkortelsen af efterlønsperioden. For disse bevares efterlønsalderen på 60 år, og efterlønsperioden bevares på fem år. Der sker ligeledes ikke ændringer i efterlønsalderen og efterlønsperioden for personer, der allerede er gået på efterløn.

Til stk. 3

Efter de gældende regler indekseres efterlønsalderen således, at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levealder. Indekseringsordningen betyder, at efterlønsalderen - og folkepensionsalderen - forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige i de seneste to år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.

Ved beregning af efterlønsalderen efter indekseringsordningen fastsættes efterlønsalderen til levetiden for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den beregnede efterlønsalder afrundes til nærmeste halve år, således at et resultat på fx 62,7 år afrundes til 62,5 år, mens et resultat på fx 62,8 år afrundes til 63 år. Følgen vil kunne blive, at efterlønsalderen skal fastholdes, at den skal stige med et halvt år, eller at den skal stige med et helt år, der foreslås at være den højst mulige forhøjelse ved den enkelte regulering.

I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om efterlønsalderen og folkepensionsalderen for personer, der er født efter den 31. december 1962, skal forhøjes. Den eventuelle forhøjelse af efterlønsalderen sker med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. Det betyder, at efterløns-alderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke-pensionsalderen på 67 år.

Det foreslås, at der i efterlønsordningen ikke fastsættes særlige indekseringsregler for ændring af efterlønsalderen, men at efterlønsalderen fastsættes til at være tre år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Ændring af efterlønsalderen sker således som en konsekvens af indekseringsreglerne for folkepensionsalderen, som er fastsat i lov om social pension.

Efter indekseringsbestemmelsen i lov om social pension skal det første gang i 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962. I det omfang folkepensionsalderen skal ændres, fastsættes ændringen med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori ændringen fastsættes. Som følge heraf sker en ændring af efterlønsalderen med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 12 år efter det år, hvori ændringen af folkepensionsalderen fastsættes.

Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2027 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 64 år og folkepensionsalderen på 67 år.

Til nr. 3 (§ 74 h)

Efter gældende regler kan et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vælge enten at måtte arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller at måtte arbejde mod fradrag i efterlønnen efter reglerne i §§ 74 e, 74 g og 74 i.

Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 4 (§ 74 j)

Efter de gældende regler kan alle alderspensioner nedsætte efterlønnen, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden.

Ved beregning af fradraget i efterlønnen tages der udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning. For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

En pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterlønsperioden, medfører fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Et medlem, der opfylder 2-års-reglen, får alene nedsat efterlønnen for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget sker med et beløb, der svarer til 55 pct. af den årligt udbetalte pension. Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Det foreslås, at pensionsmodregningen skal være ens i hele efterlønsperioden og bundfradraget fjernes.

Derudover foreslås det at skærpe pensionsmodregningen for privat oprettede pensioner med løbende livsvarig ydelse og pensioner, der opgøres med en depotværdi, fra 60 pct. til 80 pct. af beregningsgrundlaget. Endvidere foreslås det at skærpe pensionsmodregningen for pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som udbetales løbende i efterlønsperioden fra hhv. 50 og 55 pct. til 64 pct. i hele efterlønsperioden.

Efter både de gældende regler og efter forslaget opgøres fradraget i efterlønnen for pensionsordninger på årsbasis. Ved udbetaling af efterløn omregnes fradragsbeløbet til et beløb pr. uge, som trækkes fra i medlemmets efterløn pr. uge. Henvisningen i den gældende lovs § 74 j, stk. 5, 6. pkt., og stk. 6, 2. pkt., om at fradraget sker pr. efterlønstime er således ikke relevant og udgår derfor. Ændringen har ingen materiel betydning.

Til stk. 1 og 2.

Det foreslås i stk. 1, at et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i § 74 j, stk. 2-12. Det foreslås endvidere, at det i stk. 2 fastsættes, hvilke pensionsordninger, der medfører fradrag i efterlønnen.

De foreslåede bestemmelser er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 1 og 2.

I stk. 1 er der er dog foretaget en konsekvensændring i henvisningerne i overensstemmelse med de øvrige ændringer i § 74 j, samt en konsekvensændring af henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, som følge af, at der i lov nr. 412 af 29. maj 2009, er indsat et nyt litra b.

I stk. 2 er det præciseret i bestemmelsen, at opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond også medfører fradrag i efterlønnen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) - Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at medlemmet skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger umiddelbart, før medlemmet når efterlønsalderen, jf. lovens § 74. Opgørelsen foretages på grundlag af de indberetninger om pensionernes størrelse, som pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal foretage efter stk. 4, samt på grundlag af medlemmets egne oplysninger fx om ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 3. Dog er formuleringen i stk. 3, 3. pkt., om, at medlemmet for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser et beregnet årligt livsvarigt beløb, ændret til, at det ikke specifikt angives, hvem der oplyser det beregnede årlige livsvarige beløb. Formuleringen omfatter dermed både medlemmet og pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., hvilket er i overensstemmelse med gældende praksis efter bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) - Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal indberette værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før medlemmet når efterlønsalderen. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt beløb, og for andre pensionsordninger oplyses depotværdien.

Efter administrativt fastsatte regler sker indberetningen til et særligt register under Skatteministeriet (PERE) 6 måneder før medlemmet når efterlønsalderen.

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 4.

Dog udgår formuleringen "og kort efter" udgår af stk. 4, 1. pkt., da der ikke foretages indberetninger af værdien af de omfattede pensionsrettigheder, efter at medlemmet når efterlønsalderen, jf. dog stk. 7 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.) - Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 5

Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkelte pensionsordning. For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for fradrag i efterlønnen for privat oprettede pensionsopsparinger med en løbende livsvarig ydelse og for pensionsordninger med en livsvarig ydelse, som er led i et ansættelsesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden, bevares på 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse ved efterlønsalderen. Det foreslås også, at fradraget i efterlønnen for disse pensionsordninger skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 80 pct. af beregningsgrundlaget.

Det foreslås endvidere, at beregningsgrundlaget for andre pensionsordninger, der opgøres med en depotværdi, bevares på 5 pct. af depotværdien opgjort ved efterlønsalderen. Det foreslås også, at fradraget i efterlønnen for disse pensionsordninger skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 80 pct. af beregningsgrundlaget.

Det skærpede fradrag i efterlønnen for de nævnte pensionsordninger finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.

Til stk. 6

Efter de gældende regler medfører en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterlønsperioden, fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag), hvis medlemmet ikke opfylder 2-års-reglen. Hvis medlemmet opfylder 2-års-reglen medfører pensionen fradrag i efterlønnen med et beløb, der svarer til 55 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Det foreslås, at fradraget i efterlønnen for løbende udbetaling af pension fra en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 64 pct. af den årligt udbetalte pension.

Det skærpede fradrag i efterlønnen for de nævnte pensionsordninger finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.

Til stk. 7 og 8

Det foreslås i stk. 7, at et medlem, der har nået efterlønsalderen og som indbetaler på en pensionsordning efter § 15 A i pensionsbeskatningsloven, løbende skal have opgjort værdien af pensionsordningen ved enhver indbetaling til ordningen. Der foreslås endvidere i stk. 8, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. har pligt til at foretage indberetning af indbetalingen efter stk. 7 frem til det tidspunkt, hvor medlemmets ret til efterløn ophører.

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 7 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 159 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om delpension (Ændringer i reglerne om efterløn og delpension som følge af ændringer i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven m.v.) - Folketingstidende 2000-01 (Tillæg A) side 3834-3835.

Til stk. 9-11

Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af det skærpede fradrag i efterlønnen for pensioner. De foreslåede bestemmelser i stk. 9-11 svarer således til den gældende § 74 j, stk. 5 og 6. Det indebærer, at beregningsgrundlaget for pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 14.200 kr. (2012-niveau).

Hvis medlemmet har en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterlønsperioden, foretages der fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).

Hvis medlemmet, opfylder 2-års-reglen, får medlemmet alene nedsat efterlønnen for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget sker med et beløb, der svarer til 55 pct. af den årligt udbetalte pension.

Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Til stk. 12

Det foreslås i stk. 12, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af 2-års-reglen i stk. 11.

Bestemmelsens 1. led er uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 11.

Det foreslås dog at beskæftigelsesministeren også får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 11. Dette svarer til den hjemmel beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs § 74 m, stk. 9.

Hjemlen i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er udmøntet i regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at opfylde kravet om beskæftigelse foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes. Disse regler vil blive bevaret uændret.

Til stk. 13

Det foreslås i stk. 13, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 12.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.

Til nr. 5 (§ 74 k)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 74 j. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.

Til nr. 6 (§ 74 l)

Til stk. 1 og 2

Efter de gældende regler har et medlem ret til at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Et medlem, der er født før den 1. juli 1949, kan dog få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999 indtil overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelser eller, hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede.

Det foreslås, at betingelserne for at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede hhv. satsen for deltidsforsikrede bevares uændret. Det foreslås dog, at særreglen for medlemmer, der er født før den 1. juli 1949, ophæves, da den ikke længere har betydning. Det begrundes med, at et medlem, som er født før den 1. juli 1949 og som opfylder betingelserne i særreglen, også vil kunne opfylde betingelserne i hovedreglen for at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede.

Efter gældende regler har et medlem, der overgår til efterløn som udgangspunkt ret til efterløn med en sats, der svarer til 91 pct. af den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Opfylder medlemmet den såkaldte 2-års-regel, vil medlemmet være berettiget til 100 pct. af den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed.

Det foreslås, at et medlem får udbetalt efterløn med den sats i hele efterlønsperioden, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet. Det betyder, at medlemmet vil kunne få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70.

Bestemmelsen finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at et medlem, der er født før den 1. juli 1959, som udgangspunkt får udbetalt efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, dog højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for hhv. fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav, jf. stk. 5-8, vil medlemmet have ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet.

Til stk. 4

Det foreslås i stk. 4, at et medlem, der er overgået til efterløn fra delpension, har ret til efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Bestemmelsen er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 l, stk. 4. Bestemmelsen finder alene anvendelse på medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, da delpensionsordningen ophæves for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4176-4177.

Til stk. 5

Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af ændringerne i efterlønsordningen i nærværende lovforslag. Det indebærer, at medlemmet kan få ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, hvis medlemmet opfylder den gældende 2-års-regel. Det vil sige, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning og i den periode have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (2.496 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 6

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet - det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 - hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og i perioden har fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (1.872 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 7

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet - det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 - hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og i perioden har fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (1.248 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 8

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet - det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 - hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og i perioden har fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (624 løntimer som deltidsforsikret).

Til stk. 9

Det foreslås, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i stk. 5-8 ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samles i en bestemmelse. Efter bestemmelsen kan beskæftigelseskravet i stk. 5-8 også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til den periode, som overgangen til efterløn skal udskydes med. Det vil sige, at hvis det er en betingelse for at kunne opnå efterløn med en højere sats, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn i 2 år, kan medlemmet opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 2 år. Det er i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed defineret, hvad der forstås ved væsentligt omfang.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af principperne i den gældende 2-års-regel.

Til stk. 10

Det foreslås i stk. 10, at det er en betingelse for at få beregnet efterløn med en sats, der højst kan svare til dagpengenes højeste beløb, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 74 l, stk. 5, sidste pkt. Bestemmelsen finder alene anvendelse på medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, da delpensionsordningen ophæves for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.

Til stk. 11

Det foreslås i stk. 11, at efterlønssatserne efter stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 74 l, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.

Til stk. 12

Det foreslås i stk. 12, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen i stk. 5-9.

Bestemmelsens 1. led er uændret i forhold til den gældende § 74 l, stk. 8.

Bestemmelsens 2. led svarer til den hjemmel beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs § 74 m, stk. 9.

Hjemlen i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er udmøntet i regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at opfylde kravet om beskæftigelse foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes. Disse regler vil blive bevaret uændret.

Til nr. 7 (§ 74 m)

Til stk. 1

Efter den gældende lovs § 74 m optjener et medlem ret til en skattefri præmie ved arbejde, der udføres efter, at betingelserne i den såkaldte 2-års-regel er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet.

Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Det foreslås, at et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, dvs. tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen efter § 74. Muligheden for at have ret til at optjene skattefri præmie er ikke betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav. Optjeningen af ret til en skattefri præmie er dog betinget af, at medlemmet ikke er overgået til efterløn og, at medlemmet ikke har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag.

Bestemmelsen har virkning for medlemmer, der er født efter den 30. juni 1959, for hvem forkortelsen af efterlønsperioden til en 3-årig periode er fuldt indfaset. For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959 er det fortsat en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav. Regler herom er fastsat i stk. 3-7, jf. nedenfor.

Til stk. 2

Når betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt, er det efter de gældende regler ikke en betingelse for at optjene skattefri præmie, at medlemmet ikke er overgået til efterløn. Arbejdet, som efter de gældende regler danner grundlag for ret til skattefri præmie, kan således være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn.

Det foreslås, at et medlem alene kan bevare retten til at optjene en skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, samt som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret (2.496 løntimer for deltidsforsikrede) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Hvis medlemmet overgår til efterløn, inden der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, eller inden beskæftigelseskravet er opfyldt, ophører medlemmets mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie. Medlemmet bevarer dog retten til skattefri præmie, som er optjent indtil overgangen til efterløn.

Til stk. 3

Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af forkortelsen af efterlønsperioden. For disse foreslås det, at 2-års-reglen bevares uændret som betingelse for at få ret til at optjene skattefri præmie. Bestemmelsen svarer derfor til den gældende bestemmelse i § 74 m, stk. 1, 1. pkt., jf. dog forslaget til stk. 10 om udvidelse af optjeningsperioden for skattefri præmie.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4177-4178.

Til stk. 4-6

Det foreslås, at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen af efterlønsperioden for de årgange, der vil få en efterlønsperiode, der er længere end 3 år.

Det foreslås derfor, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1956, og som vil have ret til efterløn i 4½ år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 2.340 løntimer (1.872 løntimer for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, og som vil have ret til efterløn i 4 år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 1.560 løntimer (1.248 løntimer for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1959, og som vil have ret til efterløn i 3½ år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løntimer (624 løntimer for deltidsforsikrede).

Det er en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke er overgået til efterløn, jf. dog stk. 3.

Med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er der fastsat regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at opfylde kravet om beskæftigelse i 2-års-reglen foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes.

Der vil efter tilsvarende principper blive fastsat nærmere regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer for medlemmer, der skal opfylde beskæftigelseskravet efter stk. 4-6, jf. ovenfor.

Til stk. 7

Det foreslås, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i stk. 2-6 ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samles i en bestemmelse. Efter bestemmelsen kan beskæftigelseskravet i stk. 2 og 3-6 også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til den periode, som overgangen til efterløn skal udskydes med. Det vil sige, at hvis det er en betingelse for at kunne opnå efterløn med en højere sats, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn i 2 år, kan medlemmet opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af principperne i den gældende 2-års-regel.

Til stk. 8

Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener et medlem efter de gældende regler en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller man har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode.

Arbejdet, som efter de gældende regler danner grundlag for ret til skattefri præmie, kan være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uanset om de stammer fra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændig virksomhed, der er givet tilladelse efter lovens §§ 74 e og 74 g til, kan også danne grundlag for optjening af ret til skattefri præmie.

På samme måde som ved opfyldelse af 2-års-reglen er der med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er der fastsat regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at optjene skattefri præmie foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

For medlemmer, der optjener skattefri præmie på grundlag af lønarbejde, er der fastsat regler om, at i den indberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder 2-års-reglen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De løntimer, der er placeret fra og med dagen efter den dag, hvor 2-års-reglen er opfyldt, medregnes til optjening af den skattefri præmie. I den indberetningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen,fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De løntimer, der er placeret indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, medregnes til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås, at et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, optjener ret til skattefri præmie ved lønarbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Medlemmet optjener en præmieportion for hver gang, medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Bestemmelsen svarer overordnet set til den gældende bestemmelse i § 74 m, stk. 1, 2. pkt., nr. 1.

Det foreslås dog præciseret i bestemmelsen, at et medlem, som modtager efterløn, kan medregne selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der er givet tilladelse efter §§ 74 f og 74 g, til optjeningen af skattefri præmie. Dette forhold har hidtil alene været beskrevet i de administrativt fastsatte regler.

Der vil med hjemmel i stk. 18 blive fastsat regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer i den indberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder betingelserne i stk. 4-6, og at løntimer, der er placeret efter den dag, hvor betingelserne i stk. 4-6 er opfyldt, medregnes til optjening af den skattefri præmie.

Til stk. 9

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet ikke har modtaget delpension efter lov om delpension eller har fået sine indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt efter § 77 a.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 77 a udgår, således at optjening af skattefri præmie generelt forudsætter, at man ikke har fået sine efterlønsbidrag udbetalt, uanset på hvilken baggrund udbetalingen af bidragene er sket.

Til stk. 10-18

Det foreslås i stk. 10, at et medlem optjener ret til skattefri præmie, indtil medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension eller afgår ved døden. Bestemmelsen svarer til retstilstanden i den gældende lovs § 74 m, stk. 1, 1. pkt. Med hjemmel i stk. 18 fastsættes der regler om, at i den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af skattefri præmie medregnes de løntimer, der er placeret indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 11, at den skattefri præmie for fuldtidsforsikrede udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For deltidsforsikrede og fuldtidsforsikrede, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør den skattefri præmie 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Efter bestemmelsen ydes præmien for hver 481 arbejdstimer, dog højst 12 gange 481 arbejdstimer. Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende § 74 m, stk. 2.

Det foreslås i stk. 12, at der højst kan medregnes 5.772 arbejdstimer til optjening af den skattefri præmie. Der sker fradrag i de 5.772 timer for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller efterløn. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 3.

Det foreslås i stk. 13, at arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 4.

Det foreslås i stk. 14, at krav på den skattefri præmie ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 5.

Det foreslås i stk. 15, at den skattefri præmie reduceres for en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 6.

Det foreslås i stk. 16, at den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 15, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 15. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 7.

Det foreslås i stk. 17, at reglerne i stk. 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 8.

Det foreslås i stk. 18, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af § 74 m, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-12, og om udbetaling af præmien. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 9, idet hjemlerne til at fastsætte regler om opgørelse af arbejde til opfyldelse af 2-års-reglen i forbindelse med lempet fradrag for pensioner og ret til at få en højere efterlønssats dog er flyttet til § 74 j hhv. § 74 l.

Der vil med hjemmel i stk. 18 blive fastsat regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer, der er indberettet i den indberetningsperiode, hvor medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, hvor medlemmet opfylder betingelserne i stk. 4-6, og hvor medlemmet når folkepensionsalderen. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4-6, stk. 8 og 10.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) - Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4177-4178, L 160 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland m.v.)- Folketingstidende 2000-01 (Tillæg A) side 3849-3850., L 59 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, m.v.) - Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2146.

Til nr. 8, 9 og 11 (§ 75)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af forslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 10 (§ 75, stk. 2)

Efter de gældende regler kan personer, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 30. juni 1964, uanset det almindelige krav om at tilmelde sig senest 15 år før efterlønsalderen, få ret til efterløn, hvis de tilmelder sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.

Fortrydelsesordningen i lovens § 75 blev indført i forbindelse med Velfærdsreformen, som blev udmøntet i lov nr. 1540 af 22. december 2006, og ifølge denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelse trådte forhøjelsen af efterlønsalderen først i kraft den 1. juli 2009. Indtil 1. juli 2009 var efterlønsalderen for alle således på 60 år. Bestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, blev indført for at sikre, at medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, ikke mistede muligheden for at tilmelde sig efterlønsordningen via lovens § 75 inden forhøjelsen af efterlønsalderen trådte i kraft den 1. juli 2009.

Som følge af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter efterlønsalderen for disse personer er 64 år, er bestemmelsen ikke længere relevant. Det foreslås derfor, at den ophæves.

Til nr. 12 (§ 75)

Efter de gældende regler kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet. Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter denne lovs § 6 gives der i perioden fra og med den 2. april til og med den 1. oktober 2012 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at der ikke kan opkræves efterlønsbidrag hos et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.

Det foreslås også, at en person, som har fået sine udbetalt sine efterløns- eller fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår, endvidere ikke på et senere tidspunkt kan benytte sig af fortrydelsesordningen i § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 13 (§ 77, stk. 3)

Efter den gældende lovs § 77, stk. 3, nr. 2, skal et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, indbetale et medlemsbidrag på 0,61 gange dagpenges størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Det foreslås derfor at affatte § 77, stk. 3, på ny således, at bestemmelsen om bidrag for medlemmer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udgår.

Til nr. 14 (§ 77, stk. 4)

Efter de gældende regler opkræver a-kasserne automatisk efterlønsbidrag fra et medlem fra det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 30 år, medmindre medlemmet skriftligt har fravalgt dette.

Det foreslås, at et medlem aktivt skal tilmelde sig efterlønsordningen for at kunne optjene ret til efterløn.

Til nr. 15 (§ 77, stk. 5)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelse af § 74 l, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 16 (§ 77, stk. 6)

Efter de gældende regler kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet. Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter denne lovs § 6 gives der i perioden fra og med den 2. april til og med den 1. oktober 2012 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at der ikke kan opkræves efterlønsbidrag hos et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.

Det foreslås også, at en person, som har fået sine udbetalt sine efterløns- eller fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår, endvidere ikke på et senere tidspunkt kan benytte sig af fortrydelsesordningen i § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 17 (§ 104 a)

Efter den gældende § 104 a skal ændring af efterlønsalderen som følge af indeksering af efterlønsalderen ske ved, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter lovforslag om revision af lovens § 74.

Som konsekvens af, at der ikke fremover vil være en særskilt indeksering af efterlønsalderen, men at ændringer i efterlønsalderen vil ske som en følge af ændringer i folkepensionsalderen, er der ikke længere behov for bestemmelsen i lovens § 104 a. Det foreslås derfor, at lovens § 104 a ophæves.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven er alle aldersgrænser for, hvornår en pensionsordning kan påbegyndes udbetalt uden afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, og hvornår en ratepensionsordning og en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt, fastsat i forhold til den pensionsberettigedes efterlønsalder.

Det foreslås først og fremmest af overskuelighedsmæssige grunde i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 1 a at definere en pensionsudbetalingsalder, som der henvises til overalt i pensions­beskatningslovens krav til, hvornår en pensionsordning kan påbegyndes udbetalt, og hvornår en ratepensionsordning og en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt. Hertil kommer, at det i højere grad end hidtil kan forekomme kunstigt fremover at knytte aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven til efterlønsalder for personer, der ikke er med i efterlønsordningen.

Det foreslås at definere pensionsudbetalingsalderen som tidspunktet fem år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Forslaget betyder, at reglerne i pensionsbeskatningsloven for, hvornår en pensionsordning kan påbegyndes udbetalt uden en afgift på 60 pct., og hvornår en ratepensionsordning og en kapital­pensionsordning senest skal være udbetalt, vil være fastsat i forhold til den pensionsberettigedes pensionsudbetalingsalder.

Det fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, ikke skal stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner og privattegnede pensionsordninger.

Det foreslås at udmønte aftalen på dette punkt ved for personer født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1960 at definere specifikke pensionsudbetalingsaldre, der således ikke er sammenfaldende med tidspunktet fem år før folkepensionsalderen.

Det foreslås, at for personer født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer født i perioden fra og med den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60 ½ år. For personer født i perioden fra og med den 1. juli 1959 til og med den 31. december 1959 er pensionsudbetalingsalderen 61 år. For personer født i perioden fra og med den 1. januar 1960 til og med den 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61 ½ år. Forslaget indebærer, at pensionsordninger, som personer fra disse årgange har oprettet efter den 1. maj 2007 og opretter efter ikrafttrædelsen af loven kan udbetales på de samme tidspunkter som aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006.

For personer født før den 1. januar 1954 og for personer født efter den 30. juni 1960 følger pensionsudbetalingsalderen af stk. 1, dvs. tidspunktet 5 år før opnåelsen af folkepensionsalderen. Det vil sige, at for eksempelvis personer født i perioden fra og med den 1. juli 1960 til og med den 31. december 1960 er pensionsudbetalingsalderen 62 år. Dette tidspunkt for udbetaling af ordningen svarer til det udbetalingstidspunkt, der følger af Velfærdsaftalen fra 2006.

Til nr. 2 (§ 2)

Efter gældende ret kan livsvarige og ophørende alderspensioner tidligst påbegyndes udbetalt på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a og b.

Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a og b, således at livsvarige og ophørende alderspensioner tidligst kan påbegyndes udbetalt på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, jf. den foreslåede nye § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere grænse er godkendt af Skatterådet.

Til nr. 3 (§ 8)

Efter gældende ret kan en rateforsikring tidligst påbegyndes udbetalt, når efterlønsalderen nås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, før efterlønsalderen nås. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. Sidste rate af rateforsikringen skal udbetales senest første policedag 25 år efter, at efterlønsalderen nås.

Det følger i det hele af pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, som det foreslås at ændre.

Efter lovforslaget vil en rateforsikring tidligst kunne påbegyndes udbetalt ved opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede nye § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere grænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, før pensionsudbetalingsalderen nås. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.

Efter forslaget skal sidste rate af rateforsikringen udbetales senest første policedag 25 år efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 4 og 5 (§ 10)

Efter gældende ret kan en kapitalforsikring tidligst udbetales, når efterlønsalderen nås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og den skal senest udbetales første policedag 15 år efter, at den forsikrede når efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3. Kapitalforsikringen kan tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag 15 år efter at den pågældende når efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre de nævnte bestemmelser, således at en kapitalforsikring tidligst kan udbetales ved opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, jf. den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, ligesom den senest vil skulle udbetales første policedag 15 år efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og sådan at forsikringen kan tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men at den i så fald ikke må give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag 15 år efter, at den pågældende når pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 6 (§ 11 A)

Efter gældende ret kan en rateopsparing tidligst påbegyndes udbetalt, når efterlønsalderen nås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død, før kontohaveren har opnået efterlønsalderen. Sidste rate af rateopsparingen skal udbetales senest kalenderåret 25 år efter, at efterlønsalderen nås.

Det følger i det hele af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, som det foreslås at ændre.

Efter lovforslaget vil en rateopsparing tidligst kunne påbegyndes udbetalt ved opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død, før pensionsudbetalingsalderen nås.

Sidste rate af rateopsparingen skal efter lovforslaget udbetales senest kalenderåret 25 år efter, at pensionsudbetalingsalderen nås.

Til nr. 7 (§ 12)

Efter gældende ret kan en kapitalopsparing tidligst udbetales, når efterlønsalderen nås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og den skal senest udbetales 15 år efter at kontohaveren når efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås at ændre den nævnte bestemmelse, således at en kapitalopsparing tidligst kan udbetales, når pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven nås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og den skal senest udbetales 15 år efter at kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 8 og 9 (§§18 og 19)

Er der efter gældende ret betalt afgift af en kapitalpension med 40 pct. efter, at efterlønsalderen er nået, er der ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, der sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 6. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt.

Det foreslås at ændre de nævnte bestemmelser, således at er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40 pct. efter, at pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven er nået, er der ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, der sker i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.

Til nr. 10 og 12 (§ 25, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 1)

Efter gældende ret afgiftsberigtiges en kapitalpension som udgangspunkt med 40 pct., hvis den udbetales i tidsrummet fra opnåelsen af efterlønsalderen (eller en lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet) til 15 år efter, at efterlønsalderen er opnået, eller første policedag herefter, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1.

Ved udbetaling, når efterlønsalderen nås, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes efter pensionsbeskatningslovens § 28, dvs. med 60 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1. Derved kan ejeren fortsat foretage fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetalinger til kapitalpension, idet dette ikke er tilfældet efter afgiftsberigtigelse med 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 6. pkt., henholdsvis § 19, stk. 1, 3. pkt., jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8 og 9.

Det foreslås at ændre de nævnte bestemmelser, således at en kapitalpension afgiftsberigtiges med 40 pct., hvis den udbetales i tidsrummet fra opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven (eller en lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet) til 15 år efter, at pensionsudbetalingsalderen er opnået, eller første policedag herefter.

Ved udbetaling efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes efter pensionsbeskatningslovens § 28, dvs. med 60 pct., hvorved den pågældende bibeholder fradrags- og bortseelsesret af fremtidige indbetalinger til kapitalpension.

Til nr. 11 (§ 25, stk. 1, nr. 7)

Efter gældende ret betales der afgift af en kapitalpension med 40 pct. 15 år efter at ejeren har nået efterlønsalderen, eller første policedag herefter, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås at ændre den nævnte bestemmelse, således at en kapitalpension afgiftsberigtiges med 40 pct. 15 år efter, at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, eller første policedag herefter.

Til nr. 13 (§ 26, stk. 2)

Skatterådet kan efter gældende ret godkende en lavere pensionsalder end efterlønsalderen. Er der tale om udbetaling af en kapitalpension til en person med en sådan godkendt lavere pensionsalder, afgiftsberigtiges udbetalingen med 40 pct., hvis udbetalingen sker før opnåelsen af efterlønsalderen. Dette kan dog kun finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalpension inden ejeren når efterlønsalderen, skal der som hovedregel beregnes afgift med 60 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 2.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at sker der udbetaling af en kapitalpension til en person med en godkendt lavere pensionsalder, er der alene mulighed for at afgiftsberigtige udbetalingen med 40 pct. én gang, hvis udbetalingen sker før, pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven nås. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalpension inden ejeren når pensionsudbetalingsalderen, skal der som hovedregel beregnes afgift med 60 pct.

Til nr. 14 (§ 29)

Ved ophævelse af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, eller § 7 betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme pensionsopspareren på udbetalingstidspunktet, ikke overstiger et grundbeløb på 9.700 kr. (2012-niveau) årligt, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3. Dette gælder dog kun ophævelser, der sker efter, at pensionsopspareren har nået efterlønsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension. Dette alderskrav følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 4.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at muligheden for ophævelse mod betaling af afgift på 40 pct. alene skal gælde ophævelser, der sker efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven. Der er som hidtil også mulighed for at ophæve en ordning til 40 pct. efter, at en lavere aldersgrænse, der er godkendt af Skatterådet, er nået, eller efter tildeling af invalidepension.

Til nr. 15 (§ 29 A)

Efter gældende ret betales der afgift af en supplerende engangsydelse med 40 pct., bl.a. når der er tale om udbetalinger, der sker efter, at medlemmet har nået efterlønsalderen, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at en supplerende engangsydelse afgiftsberigtiges med 40 pct., bl.a. når der er tale om udbetalinger, der sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

Til nr. 16 (§ 43)

Efter gældende ret kan personer, der før opnåelsen af efterlønsalderen har fået varigt nedsat funktionsevne, og som afgiftsfrit overfører deres pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41, vælge, hvornår ordningen skal komme til udbetaling mellem overførslen og opnåelsen af efterlønsalderen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 43.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at personer, som før opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningslovenhar fået varigt nedsat funktionsevne, og som afgiftsfrit overfører deres pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41, kan vælge, hvornår ordningen skal komme til udbetaling i perioden mellem overførslen og pensionsudbetalingsalderen.

Til nr. 17 (§ 53 A)

Udbetalinger fra ikke fradragsberettigede pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, medregnes som udgangspunkt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtagelsen er, når udbetalingerne modsvares af indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.

Er der tale om udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensioner medregnes dog alene 75 pct. af udbetalingen, når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at pensionsopspareren har nået efterlønsalderen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der af udbetalinger af ordninger svarende til danske kapitalpensioner alene medregnes 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven.

Til nr. 18 (§ 53 B)

Udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 B medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Er der tale om udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensioner medregnes dog alene 75 pct. af udbetalingen, når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at pensionsopspareren har nået efterlønsalderen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der af udbetalinger af ordninger svarende til danske kapitalpensioner alene medregnes 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven.

Til § 3

Til nr. 1

Til § 3

Efter tjenestemandspensionslovens § 3 er en tjenestemand berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.

Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, hvorefter en tjenestemand er berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende opnår pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.

Forslaget sikrer, at tjenestemænd som hidtil er berettiget til at gå på pension 5 år før folkepensionsalderen, uanset fremrykning af velfærdsaftalens gradvise forhøjelse af efterlønsalderen og den gradvise reduktion af efterlønsperioden til 3 år. For personer født i perioden fra og med den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1960 defineres dog specifikke pensionsudbetalingsaldre, der ligger før tidspunktet fem år før folkepensionsalderen. De pågældende personer ville ellers blive stillet ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler.

Til § 6, stk. 1, 1. pkt.

Efter tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, bliver pensionen nedsat med et førtidspensionsfradrag, hvis en tjenestemand søger sig afskediget efter at have nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v. Nedsættelsen sker i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget.

I konsekvens af den foreslåede ændring af tjenestemandspensionslovens § 3 foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, hvorefter aldersgrænsen for ret til afsked på grund af alder med førtidspensionsfradrag følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til § 7, stk. 1

Efter tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1, har en tjenestemand, der ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år (kvalificeret svagelighedspension).

Det foreslås med ændringen af § 7, stk. 1, at aldersgrænsen for afsked med kvalificeret svagelighedspension følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til § 9, stk. 1

Efter tjenestemandspensionslovens § 9, stk. 1, har en svagelighedspensioneret tjenestemand, som ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pligt til at lade sig genansætte i sin tidligere stilling eller i en anden passende stilling, som vedkommende ved sin afsked ville have haft pligt til at overtage.

Det foreslås, at aldersgrænsen for pligten til at lade sig genansætte følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til § 16 b, stk. 1, 1. pkt., og § 16 b, stk. 2

Efter tjenestemandspensionslovens § 16 b, stk. 1, 1. pkt., kan en tidligere åremålsansat tjenestemand normalt få udbetalt egenpension fra den 1. måneden efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen.

Efter § 16, b, stk. 2, kan finansministeren tillade, at egenpension i visse tilfælde udbetales før den aldersgrænse, der fremgår af § 16, b, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås med ændringen af § 16 b, stk. 1, 1. pkt., at aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til tidligere åremålsansatte tjenestemænd følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Den foreslåede ændring af § 16 b, stk. 2, om finansministerens adgang til at tillade, at egenpension i visse tilfælde udbetales før den nævnte aldersgrænse, er en konsekvens af ændringen nr. 6 af § 16 b, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 2

Til § 7, stk. 3.

Efter § 7, stk. 3, kan finansministeren, hvor særlige forhold taler derfor, dispensere fra den aldersgrænse, der fremgår af § 7, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 3, om finansministerens dispensationsadgang er en konsekvens af ændringen i nr. 1 af § 7, stk. 1.

Til § 24, stk. 3, 3. pkt.

Efter tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3, 3. pkt., udbetales opsat pension fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og kan udbetales fra den 1. i måneden efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved udbetaling før folkepensionsalderen nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag.

Det foreslås, at aldersgrænsen for, hvornår opsat pension kan udbetales (med førtidspensionsfradrag), følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til § 4

Til nr. 1

Efter tjenestemandslovens § 12, stk. 3, 3. pkt., kan det pålægges en varigt ansat tjenestemand, der ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, at overtage en stilling inden for den pågældendes hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende for den pågældende.

Det foreslås, at aldersgrænsen for en tjenestemands pligt til at overtage en anden passende stilling i tilfælde, hvor den pågældende af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage sin stilling, følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Til stk. 2

Det foreslås dog i stk. 2, at reglerne om aktiv tilmelding til efterlønsordningen, jf. forslagets § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar 2013. Det indebærer, at a-kasserne fra 1. januar 2013 kun kan opkræve efterlønsbidrag fra medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen. Forslaget har ikke konsekvenser for medlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen før den 1. januar 2013.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at ændringerne af pensionsbeskatningsloven i lovforslagets § 2, nr. 1-18, som udgangspunkt har virkning for alle pensionsordninger.

For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen dog efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til det virkningstidspunkt for forhøjelse af aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven, der blev fastsat i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 347 af 18. april 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag), som ændret ved § 11 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af Forårspakke 2.0).

Til stk. 4

Ved §§ 5 og 6 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.) blev en række aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven og tjenestemandsloven ændret, således at aldersgrænserne hæves parallelt med efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ifølge ændringslovens § 19, stk. 4 og 5, gælder følgende overgangsbestemmelser:

Ændringen af disse aldersgrænser har virkning for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere.

For tjenestemænd, der er ansat inden 1. januar 2007, finder de før ændringslovens ikrafttræden den 1. juli 2009 gældende regler anvendelse. Disse tjenestemænd kan således f.eks. få alderspension fra det 60. år.

For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før 1. juli 2009 gældende regler anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.

Det foreslås at videreføre denne afgrænsning, således at tjenestemænd ansat 1. januar 2007 og senere omfattes af den foreslåede pensionsudbetalingsalder. Dette indebærer, at ingen tjenestemand vil blive omfattet af et senere udbetalingstidspunkt end efter de gældende regler.

Til stk. 5

Det foreslås, at de hidtidige regler finder anvendelse for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller senere, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, omfatter bl.a. ansættelse som tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, visse tjenestemænd under Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre samt ansættelse som tjenestemand i kommuner og regioner samt ansættelse på tjenestemandslignende vilkår ved selvejende institutioner.

Til § 6

Til stk. 1-3

Efter aftale om senere tilbagetrækning skal det på grund af de ændringer i efterlønsordningen, som aftalen indebærer, i en periode på 6 måneder i 2012 være muligt at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på gunstigere vilkår, end det er tilfældet efter de gældende regler. Når perioden er udløbet, vil det kun være muligt at få udbetalt efterlønsbidrag efter de gældende regler i lovens § 77 a. Nærværende lovforslags § 6 udmønter aftalen på dette punkt.

Det foreslås, at en person, der ønsker at få sine efterlønsbidrag betalt kontant tilbage, skal sende anmodning om tilbagebetaling til a-kassen i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med 1. oktober 2012. Det vil i den forbindelse være en betingelse, at personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, uanset om personen på udbetalingstidspunktet har mistet retten til efterløn eller ej.

Fravalget af efterlønsordningen ved kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget er endeligt, og personen kan ikke senere tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 16.

Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få efterlønsbidraget tilbagebetalt efter § 77 a.

Muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag gælder alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt enten ved overførsel til en pensionsordning eller ved kontant udbetaling efter reglerne i lovens § 77 a. Det er således uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn. Det vil fx sige, at en person, der har fået tilkendt førtidspension kan ansøge om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget i perioden fra og med den 2. april til og med den 1. oktober 2012. Endvidere vil dødsboet efter en person, der har indbetalt efterlønsbidrag, kunne få udbetalt efterlønsbidraget kontant og skattefrit i denne periode.

Det er dog en betingelse, at personen ikke har nået efterlønsalderen på det tidspunkt, hvor personen anmoder om udbetaling efter denne bestemmelse.

Det foreslås, at ved opgørelsen af beløbet, der skal udbetales, finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at a-kassen skal opgøre, hvor mange dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., personen har indbetalt indtil ansøgningstidspunktet.

Det foreslås endvidere, at beløbet, der skal udbetales, opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse i 2012. Derved får alle, der anmoder om at få efterlønsbidraget udbetalt, opgjort beløbet på samme måde, uanset hvornår udbetalingen finder sted. Ved opgørelsen af udbetalingsbeløbet ganges antallet af dagpengesatser med dagpengenes højeste beløb i 2012, som for fuldtidsforsikrede er på 788 kr. og for deltidsforsikrede på 525 kr., jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås også, at der ikke gyldigt kan indgås aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag, og at indbetalte efterlønsbidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Bestemmelsen svarer til § 77 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til stk. 4

Efter gældende regler beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efterlønsbidrag med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af kontant udbetalte beløb i en gennemsnitskommune udgør 33,7 pct. (2012-niveau). For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat, idet fradragsværdien for indbetalte efterlønsbidrag i denne periode var lidt højere.

Det foreslås, at kontant udbetaling efter stk. 1 af bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 15. maj 2011, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for personen. Den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 6-måneders perioden i 2012 er dermed en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Det foreslås endvidere, at bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperiode efter den 15. maj 2011 indtil ansøgningstidspunktet, ikke indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men at der i stedet betales en afgift på 30 pct. af beløbet.

Den foreslåede afgift på 30 pct. er således som udgangspunkt en lempelse i forhold til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt. En afgift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende indkomstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis den pågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.

Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, der er indbetalt den 2. oktober 2012 eller senere for en hel bidragsperiode fra og med denne dato, skal medregnes til den skattepligtige indkomst med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat som nævnt ovenfor. Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, som en person anmoder om den 2. oktober 2012 eller senere, og som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 15. maj 2011, skal ligeledes medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor.

Til stk. 5

A-kasserne har siden 2001 registreret personer, der har indbetalt efterlønsbidrag og omfanget af indbetalingen. Når en person skifter arbejdsløshedskasse sender den arbejdsløshedskasse, som personen flytter fra, de samlede bidragsoplysninger elektronisk til den arbejdsløshedskasse, som personen flytter til, på en såkaldt vandreblanket. Af vandreblanketten fremgår alle personens indbetalinger til efterlønsordningen. De nærmere regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1617 af 13. december 2006 om dokumentation for anciennitet i en a-kasse.

Hvis en person melder sig ud af arbejdsløshedskassen uden at melde sig ind i en anden arbejdsløshedskasse, har arbejdsløshedskassen pligt til at gemme oplysningerne om personens indbetalte efterlønsbidrag.

A-kasserne har således oplysninger om indbetalte efterlønsbidrag både for personer, der aktuelt er medlemmer af a-kassen og for personer, der ikke længere er medlem af en arbejdsløshedskasse.

Der sker med nærværende lovforslag væsentlige ændringer af efterlønsordningen. Derfor bliver det muligt for personer, der har indbetalt til efterlønsordningen, at fravælge ordningen og få efterlønsbidragene udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås, at a-kasserne skal informere alle de personer, som de har registreret med indbetalte efterlønsbidrag, om ændringerne i efterlønsordningen og om muligheden for i 2012 at fravælge efterlønsordningen og få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit. Formålet med dette er, at alle der har betalt efterlønsbidrag, der ikke er tilbagebetalt, skal have mulighed for at tage stilling til, om de fortsat ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen.

Den information, a-kasserne skal give, skal indeholde en generel beskrivelse af ændringerne i efterlønsordningen, det vil sige forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden, skærpelsen af fradraget i efterlønnen for pensioner, forhøjelse af efterlønssatsen og betingelserne for optjening af skattefri præmie.

Informationen skal endvidere indeholde oplysning om muligheden for kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, herunder hvordan og hvornår der kan ansøges om udbetaling. Det skal også oplyses, at det er en forudsætning for udbetaling af bidraget, at personen fravælger efterlønsordningen, og at personen ikke senere kan tilmelde sig efterlønsordningen, herunder via fortrydelsesordningen. Desuden skal det fremgå, at fravalget af efterlønsordningen kan have konsekvens for retten til seniorjob.

Det skal endelig fremgå klart af informationen, at hvis personen ønsker yderligere vejledning, skal personen rette konkret henvendelse til a-kassen og udtrykkeligt anmode herom.

A-kasserne kan fx informere om ændringerne i efterlønsordningen mv. ved brev eller elektronisk meddelelse til den pågældende person. Arbejdsløshedskassen skal udfolde rimelige bestræbelser på at finde oplysninger om adresse på personer, der skal informeres. Indhentelse af oplysninger fra cpr.-registret anses for en rimelig bestræbelse. Hvis arbejdsløshedskassen ikke ved indhentelse af oplysninger fra cpr.-registret kan finde personen, har arbejdsløshedskassen ikke pligt til at foretage sig yderligere for at kontakte personen.

Efter gældende regler kan en arbejdsløshedskasse ikke indhente oplysninger om personer, der ikke er medlemmer af arbejdsløshedskassen. Der er personer, som har betalt efterlønsbidrag, men som ikke længere er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. For at a-kasserne kan informere disse personer om ændringerne i efterlønsordningen, følger det implicit af pligten til at informere, at a-kasserne kan indhente fornødne oplysninger for disse personer, fx via cpr.-registret.

Til stk. 6

A-kassernes almindelige vejledningspligt er fastsat i § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den bestemmelse skal en arbejdsløshedskasse i fornødent omfang yde vejledning til medlemmer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens område.

Der er mere end 1,2 mio. personer, der betaler eller har betalt efterlønsbidrag, og det skønnes, at mere end 400.000 person vil ansøge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov for at præcisere a-kassernes vejledningspligt i forhold til ændringerne i efterlønsordningen og muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås derfor, at a-kasserne i relation til ændringerne i denne lov alene har pligt til at give individuel vejledning til personer, der udtrykkeligt beder arbejdsløshedskassen herom.

Det betyder, at en persons blotte ansøgning om udbetaling af efterlønsbidraget ikke i sig selv forpligter arbejdsløshedskassen til af egen drift individuelt at vejlede personen om konsekvenserne af udbetalingen af efterlønsbidraget. Der er hermed tale om en fravigelse af den almindelige vejledningspligt efter § 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til stk. 7

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan ansøgning om udbetaling af bidrag efter stk. 1 kan ske, og hvornår ansøgningen anses for rettidig.

Til stk.8

Der er mere end 1,2 mio. personer, der betaler eller har betalt efterlønsbidrag, og det skønnes, at mere end 400.000 person vil ansøge om af få efterlønsbidraget udbetalt. Der er derfor behov for at præcisere a-kassernes vejledningspligt i forhold til ændringerne i efterlønsordningen og muligheden for at få efterlønsbidraget udbetalt kontant og skattefrit.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om a-kassernes vejledning i forbindelse med kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

De regler, der vil blive fastsat, skal ses i sammenhæng med, at a-kasserne skal informere alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, som ikke tidligere er betalt tilbage, generelt om ændringerne i efterlønsordningen og muligheden for at fravælge efterlønsordningen på gunstige udbetalingsvilkår i 2012.

Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen altid skal vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget betyder, at personen endeligt skal fravælge efterlønsordningen. Arbejdsløshedskassen skal også vejlede om, at kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget indebærer, at personen ikke kan

- opnå ret til efterløn,

- optjene skattefri præmie,

- få eller bevare ret til seniorjob efter lov om seniorjob, og

- opnå ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse.

For medlemmer, der ville have mulighed for at opnå en forlænget dagpengeret efter jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten, skal a-kassen vejlede medlemmet om, at den pågældende ikke længere ville kunne opnå eller bevare ret til forlængede dagpenge.

A-kassen skal ikke rådgive om, hvad der er det økonomisk mest gunstige for personen. Det skyldes, at en række fremtidige og uforudsigelige forhold, som vil have indflydelse på, om personen vil få mest ud af at blive i efterlønsordningen eller vil få mere ud af at få efterlønsbidragene tilbage i 2012. Det drejer sig fx om risikoen for arbejdsløshed, sygdom, død, lysten til at fortsætte på arbejdsmarkedet m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om a-kassernes dokumentation for den individuelle vejledning, som en arbejdsløshedskasse har givet. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at den person, der har bedt om og fået individuel vejledning fra arbejdsløshedskassen, skal skrive under på at have fået vejledningen. De almindelige regler om opbevaring af dokumentation finder anvendelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov