L 205 Forslag til lov om ændring af lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.

(Udvidelse af visse dispensationsmuligheder med henblik på at styrke private virksomheders muligheder for eksport, f.eks. af sundheds- og velfærdsløsninger).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 01-06-2011

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2011

20101_l205_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2011

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber

(Udvidelse af visse dispensationsmuligheder med henblik på at styrke private virksomheders muligheder for eksport, f.eks. af sundheds- og velfærdsløsninger)

§ 1

I lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at kommuner og regioner kan deltage i selskaberne indirekte via de kommunale henholdsvis regionale organisationer og selskaber m.v., herunder via kommunale fællesskaber oprettet i henhold til § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvis væsentlige forhold taler herfor.«

2. I § 4 ophæves stk. 2, og i stk. 3 og 4, der bliver stk. 2 og 3, udgår »og 2«.

3. I § 5, stk. 5, ændres »under ganske særlige omstændigheder« til: »i konkrete tilfælde«.

4. I § 13 ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.