L 120 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.

(Valgplakater på vejareal).

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 07-04-2011

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2011

20101_l120_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 7. april 2011

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje

(Valgplakater på vejareal)

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 26. maj 2010 og § 105 i lov nr. 1537 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 103 indsættes før overskriften »Tankanlæg«:

»Valgplakater på vejareal

§ 103 a. Ved valgplakater forstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

Stk. 2. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på offentlige veje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.

Stk. 3. Valgplakater må ophænges på master til vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater.

Stk. 4. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Valgplakater må ikke ophænges

1) på motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg,

2) i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t. ,

3) i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

4) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

5) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign. ,

6) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

7) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

8) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

9) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

§ 103 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Stk. 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 103 a, stk. 3-5, skal nedtages, inden for 24 timer efter at vejbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Vejbestyrelsen kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 103 a, stk. 2, nævnte tidsrum. Vejbestyrelsen kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 103 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Stk. 4. Vejbestyrelsen eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Vejbestyrelsen skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Stk. 6. Vejbestyrelsens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Stk. 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.«

2. § 113, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 34, stk. 3, § 35, stk. 1, § 39, § 40, stk. 1, § 74, stk. 2, og § 103 a, stk. 4 og 5,«

§ 2

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, som ændret ved § 131 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 107 i lov nr. 1537 af 21. december 2010 foretages følgende ændringer:

1. Efter § 50 indsættes før overskriften »Ledninger og opgravninger«:

»Valgplakater på vejareal

§ 50 a. Ved valgplakater forstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

Stk. 2. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på private fællesveje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.

Stk. 3. Valgplakater kan uanset § 49, stk. 1, ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyning.

Stk. 4. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for lovligt etableret eller autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Valgplakater må ikke ophænges

1) i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t. ,

2) i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

3) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

4) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign. ,

5) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

6) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

7) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

8) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af master til vejbelysning og indretninger til forsyningsvirksomhed.

§ 50 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Stk. 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 50 a, stk. 3-5, skal nedtages, inden for 24 timer efter at kommunalbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Kommunerne kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 50 a, stk. 2, nævnte tidsrum. Kommunerne kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 50 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Stk. 4. Kommunerne eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Kommunerne skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Stk. 6. Kommunens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Stk. 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.«

2. § 67, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 14, stk. 1 og 4, § 24, stk. 1, § 32, § 35, § 41, stk. 1, § 44, stk. 3, § 47, § 49, stk. 1 og 4, § 50, § 50 a, stk. 4 og 5, og § 51, stk. 3,«

§ 3

I lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje foretages følgende ændringer:

1. Efter § 66 indsættes før overskriften »Opgravning og ledninger«:

»Valgplakater på vejareal

§ 66 a. Ved valgplakater forstås valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2.

Stk. 2. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på private fællesveje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.

Stk. 3. Valgplakater kan uanset § 66, stk. 1, ophænges på master til vejbelysningen og master til brug for elforsyning.

Stk. 4. Valgplakater skal ophænges forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke dækker for lovligt etableret eller autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Valgplakater må ikke ophænges

1) i midterrabatter på veje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t. ,

2) i midterrabatter på strækninger, hvor hastigheden midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder,

3) på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr,

4) på højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lign. ,

5) nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten,

6) lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten,

7) højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten eller

8) på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af master til vejbelysning og indretninger til forsyningsvirksomhed.

§ 66 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.

Stk. 2. Valgplakater, der er ophængt i strid med § 66 a, stk. 3-5, skal nedtages, inden for 24 timer efter at kommunalbestyrelsen har meddelt et påbud herom til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Kommunerne kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for den i stk. 2 nævnte frist eller er ophængt uden for det i § 66 a, stk. 2, nævnte tidsrum. Kommunerne kan endvidere nedtage valgplakater, som er ophængt i strid med § 66 a, stk. 3-5, og som ikke indeholder de i stk. 1 krævede oplysninger.

Stk. 4. Kommunerne eller politiet kan straks nedtage valgplakater, der udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden.

Stk. 5. Kommunerne skal umiddelbart efter nedtagningen rette henvendelse til den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller den fysiske person nævnt i stk. 1, 2. pkt., med anmodning om, at valgplakaterne afhentes. Valgplakater, der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.

Stk. 6. Kommunens og politiets udgifter efter stk. 3-5 samt udgifter til udbedring af skader på indretninger betales af ophængeren. Hvis det ikke er muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning. Såfremt valgplakaten ikke indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten, pålægges at afholde disse udgifter, medmindre den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning.

Stk. 7. Afgørelser og dispositioner efter stk. 2-5 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.«

2. § 98, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 11, stk. 2 og 5, §§ 34 og 36, § 41, stk. 1, § 57, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 63, stk. 1-3 og stk. 5, § 66, stk. 1, § 66 a, stk. 4 og 5, § 67, jf. § 101 i lov om offentlige veje, § 68, stk. 1, § 69, stk. 3, og § 84, stk. 2,«

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.