Fremsat den 26. marts 2010 af
skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om afgifter af spil
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt i det omfang det
følger af reglerne i denne lov.
Stk. 2. Loven
finder anvendelse her i landet, i internationalt farvand og
luftrum, når en transport heri er nødvendig for drift
mellem en dansk havn eller lufthavn og rutens endelige destination,
og på danske fartøjer, der befinder sig i andre landes
farvande, såfremt aftale herom er indgået med det
pågældende land.
Stk. 3. Gevinster
fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende
gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil,
som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et
andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.
Stk. 4.
§ 12 og § 13 i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. finder ikke anvendelse.
Kapitel 2
Afgiftspligtige spil
Lotteri
§ 2.
Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier efter
§ 6 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift
på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der
overstiger 200 kr.
Klasselotteri
§ 3.
Indehavere af tilladelse til udbud af klasselotteri efter
§ 8 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift
på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der
overstiger 200 kr.
§ 4.
Det Danske Klasselotteri A/S skal betale en afgift på 6 pct.
af indskudssummen.
Almennyttigt lotteri
§ 5.
Indehavere af tilladelse til udbud af almennyttige lotterier efter
§ 10, stk. 1, i lov om spil, og den, som udbyder
almennyttige lotterier efter regler fastsat i medfør af
§ 10, stk. 2, i lov om spil, skal betale
følgende afgift:
1) 15 pct. af
kontante gevinster, beregnet af den del af gevinstbeløbet,
der overstiger 200 kr.
2) 17,5 pct. af
andre gevinster, beregnet af den del af gevinstens værdi, der
overstiger 200 kr.
Væddemål
§ 6.
Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter
§ 11 i lov om spil skal betale en afgift på 20 pct.
af bruttospilleindtægten, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Af
væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at
muliggøre indgåelse af væddemål spillerne
imellem (en væddemålsbørs), beregnes afgiften
nævnt i stk. 1 af det beløb, som
tilladelsesindehaveren har taget i kommission.
§ 7.
Indehaveren af tilladelse til udbud af puljevæddemål
på heste- og hundevæddeløb efter § 12
i lov om spil skal betale en afgift på 11 pct. af
bruttospilleindtægten. Der skal endvidere betales en
tillægsafgift på 19 pct. af den del af den
månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio.
kr.
Lokale
puljevæddemål
§ 8.
Indehavere af tilladelse til udbud af lokale
puljevæddemål i forbindelse med heste- og
hundevæddemål, cykelløb på bane og
kapflyvning med duer efter § 13 i lov om spil skal betale
en afgift på 11 pct. af indskudssummen, med et fradrag
på 20.000 kr. (2010-niveau) pr. afholdt løsbdag. Der
kan dog højst foretages fradrag for 24 løbsdage
indenfor et kalenderår.
§ 9.
Fradragsbeløbet nævnt i § 8 reguleres efter
personskattelovens § 20.
Landbaseret kasino
§ 10.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer
efter § 14 i lov om spil skal betale en afgift på
45 pct. af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af
spillemærkerne i troncen. Der skal endvidere betales en
tillægsafgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten fratrukket værdien af
spillemærker i troncen, der overstiger 4 mio. kr.
Stk. 2. Ved
afholdelse af turneringer kan det afgiftspligtige beløb ikke
være mindre end 4 pct. af de samlede indskud i
turneringerne.
Online kasino
§ 11.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et online kasino efter
§ 18 i lov om spil skal betale en afgift på 20 pct.
af bruttospilleindtægten.
Stk. 2. Af online
spil, hvor der tages kommission, beregnes afgiften i stk. 1 af
det beløb, som tilladelsesindehaveren har taget i
kommission.
Gevinstgivende spilleautomater
i spillehaller og restaurationer
§ 12.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil på spilleautomater
med gevinster efter § 19 i lov om spil skal betale en
afgift på 41 pct. af bruttospilleindtægten.
Stk. 2. Der skal af
spilleautomater opstillet i en restauration ud over den i
stk. 1 nævnte afgift betales en afgift på 30 pct.
af den del af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden
overstiger 30.000 kr.
Stk. 3. Der skal af
spilleautomater opstillet i en spillehal ud over den i stk. 1
nævnte afgift betales en afgift på 30 pct. af den del
af bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr. tillægges
3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr.
automat derudover.
Stk. 4. Afgiften
efter stk. 1-3 opgøres særskilt for hver enkelt
restauration eller spillehal.
§ 13.
Hvis indehaveren af en tilladelse til en spillehal udlodder midler
til velgørende formål her i landet eller i et EU-
eller EØS-land gives der et nedslag på 95 pct. i den
del af afgiften, der overstiger 31 pct. af
bruttospilleindtægten, jf. § 12, stk. 3.
Stk. 2. Ved
velgørende formål i stk. 1, forstås:
1)
Velgørende og almennyttige foreninger m.v. der er godkendt
efter ligningslovens § 8 A eller med formål som kan
omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.
2) Kulturelle
arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik og
sang, teater med pantomime- og børneforestillinger og pige
og drengegarder i store forlystelsesparker.
Stk. 3. De i
stk. 1 nævnte nedslag i afgiften opgøres for hver
enkelt spillehal på tidspunktet for udlodning og
opgøres for hver afgiftsperiode.
Stk. 4. Uanset
stk. 3 kan der for afgiftsperioder, hvor en spillehal ikke har
foretaget udlodning, eller ikke har foretaget tilstrækkelig
udlodning til at udnytte muligheden for nedslag efter stk. 1
fuldt ud, ske overførsel af uudnyttede nedslag til
efterfølgende afgiftsperioder, dog højst 3
afgiftsperioder efter udløbet af det regnskabsår,
hvori muligheden er opstået.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for udlodning af midler og afgiftsnedslaget.
Spil i forbindelse med
offentlige forlystelser
§ 14.
Indehavere af tilladelse til udbud af spil i forbindelse med
offentlige forlystelser, jf. § 23, stk. 1 og 2, i
lov om politiets virksomhed, skal af gevinster betale en afgift
på 17,5 pct., beregnet af den del af gevinstens værdi,
der overstiger 200 kr.
Spil uden indsats
§ 15.
Der skal af gevinster vunder i spil, der i henhold til
§ 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden
tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må
anses for offentlige, betales følgende afgift:
1) 15 pct. af
kontante gevinster, beregnet af den del af gevinstbeløbet,
der overstiger 200 kr.
2) 17,5 pct. af
andre gevinster, beregnet af den del af gevinstens værdi, der
overstiger 200 kr.
§ 16.
Den afgiftspligtige er den person eller det selskab m.v. (juridisk
person), der afholder spillet.
Gevinstopsparing
§ 17.
Der skal af gevinster fra gevinstopsparing, jf. lov om
gevinstopsparing, betales en afgift på 15 pct., beregnet af
den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
§ 18.
Den afgiftspligtige er pengeinstituttet, hvor gevinstopsparingen er
placeret.
Kapitel 3
Administrative bestemmelser
Registrering
§ 19.
Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er
afgiftspligtige efter denne lov, skal indgive anmeldelse om deres
afgiftspligtige virksomhed til registrering hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2. Personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil
kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal
anmelde deres virksomhed til registrering senest 4 uger efter at
tilladelse til at afholde spil er opnået, og før
afholdelse af spil påbegyndes.
Stk. 3. Personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil ikke
kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal
anmelde deres virksomhed til registrering før afholdelse af
spil påbegyndes.
Stk. 4. En
registrering efter stk. 1 bortfalder, hvis tilladelsen til at
udbyde spil tilbagekaldes eller bortfalder, eller den
afgiftspligtige virksomhed ophører.
Stk. 5.
Ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering,
skal meddeles told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter
ændringen.
§ 20.
Registreringspligtige virksomheder, der ikke har etableret stedet
for sin økonomiske virksomhed eller har et fast
forretningssted i et EU- eller EØS-land, skal registreres
ved en herboende repræsentant, der hæfter solidarisk
for afgiften efter denne lov.
Afregning/opkrævning af
afgiften
§ 21.
For spil nævnt i §§ 7, 10, 12 og 14 er
afgiftsperioden kalendermåneden. Angivelse og indbetaling af
afgiften skal ske senest den 15. i måneden efter
udløbet af afgiftsperioden.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen
for en registreret virksomhed med kalendermåneden som
afgiftsperiode, såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.
§ 22.
For spil nævnt i §§ 2, 6 og 11, er
afgiftsperioden ugen (mandag til søndag). Afgiften skal
angives og indbetales senest 5 dage efter afgiftsperiodens
udløb. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag
på en helligdag, skal angivelsen og indbetalingen senest ske
førstkommende hverdag.
§ 23.
For spil nævnt i § 8 er afgiftsperioden ugen
(mandag til søndag). Angivelse og indbetaling af afgift skal
ske senest 15 dage efter afgiftsperiodens udløb,
såfremt der har været afholdt spil i perioden. Falder
den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag,
skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende
hverdag.
§ 24.
For spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er
afgiftsperioden varigheden af det enkelte spil og angivelse og
indbetaling af afgiften skal ske senest 15 dage efter, at
resultatet af spillet foreligger. Falder den seneste angivelses- og
indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller
helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest
førstkommende hverdag.
Stk. 2. Personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil nævnt i
§§ 5, 15 og 17, kan ved registrering hos told- og
skatteforvaltningen vælge måneden som afgiftsperiode,
hvorved reglerne i § 21 finder anvendelse i stedet for
reglen i stk. 1.
§ 25.
For spil nævnt i § 3 er afgiftsperioden det enkelte
lotteri. Angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 5
dage efter den sidste trækning i lotteriets sidste klasse.
Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en
lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og
indbetaling ske senest førstkommende hverdag.
§ 26.
Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil,
hvoraf der skal betales gevinstafgift, skal indeholde afgiften af
kontante gevinster ved udbetaling. Ved udbetalingen af gevinster
til spillerne afrundes det udregnede afgiftsbeløb nedad til
nærmeste hele krone.
Stk. 2. Afgiften af
en lotterigevinst, der falder på et nummer, der er delt i
halve, fjerdedele, ottendedele eller andre brøkdele,
beregnes selvstændigt for hver af de på delsedlerne
faldne gevinstbeløb. Det er uden betydning for
afgiftsberegningen, om flere personer i forening spiller på
samme lodseddel (en hel seddel eller en delseddel).
Stk. 3. Afgiften af
varegevinster beregnes på grundlag af gevinstens
handelsværdi ved salg til forbrugere.
Stk. 4.
Afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes
eller ej. Dog skal der ikke betales afgift af lotterigevinster, der
falder på ikke solgte lodsedler. Ligeledes skal der ikke
betales afgift af uafhentede lotterigevinster, hvis de
efterfølgende genanvendes som gevinster i tilsvarende
lotterispil.
§ 27.
Såfremt angivelse og indbetaling ikke sker rettidigt, skal
told- og skatteforvaltningen give spillemyndigheden meddelelse
herom.
§ 28.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
registrering i § 19 og § 20 af personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter
denne lov, samt om afgiftens angivelse og indbetaling.
Regnskabsbestemmelser
§ 29.
En spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, skal
føre et regnskab, der kan danne grundlag for
opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens
berigtigelse.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske
personer) om opbevaring af regnskabsmateriale og
regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse for
indskud og gevinster.
Kontrol
§ 30.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der
benyttes af registreringspligtige personer og selskaber m.v.
(juridiske personer), og til at efterse disses
forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale,
korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for
opgørelsen af afgiften.
Stk. 2. Indehavere
af registrerede virksomheder og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen
fornøden hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1
omhandlede eftersyn.
Stk. 3. Det i
stk. 1 nævnte materiale skal efter told- og
skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til
denne.
Stk. 4.
Registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske
personer) samt leverandører og udlejere af materiel m.v.,
herunder software, til disse til brug for et spil skal efter
anmodning meddele told- og skatteforvaltningen alle
nødvendige oplysninger til brug for kontrollen.
Stk. 5.
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til
forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal
efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning
om deres økonomiske mellemværender med navngivne
registreringspligtige virksomheder.
Stk. 6. I det
omfang oplysninger nævnt i stk. 1 og 3-5 er registreret
elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger
også elektronisk adgang.
Stk. 7. Politiet
yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen
af kontrollen efter stk. 1. Skatteministeren kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere
regler herom.
§ 31.
Andre offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og
skatteforvaltningen enhver nødvendig oplysning til brug for
registrering af og kontrol med personer og selskaber m.v. (juridisk
personer), der er registreringspligtige efter loven. Oplysningerne
kan leveres i elektronisk form og kan gøres til genstand for
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed.
§ 32.
Told- og skatteforvaltningen og spillemyndigheden kan udveksle de
nødvendige oplysninger om registreringspligtige personer og
selskaber m.v. (juridiske personer) til brug for de respektive
myndigheders registrering og kontrol m.v. Oplysningerne kan leveres
i elektronisk form og kan gøres til genstand for
registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i
kontroløjemed.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 33.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug
for afgiftskontrollen,
2) overtræder
§ 19, stk. 1-3 eller stk. 5, § 20,
§ 21, stk. 1 eller 2, § 22,
§ 23, § 24, stk. 1, § 25,
§ 29, stk. 1 eller § 30, stk. 2, 4, 5
eller 6.
Stk. 2. Den, der
begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser
med forsæt til at unddrage statskassen afgift straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
Stk. 3. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i
forskrifterne.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 34.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
en højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven
frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelserne i retsplejeloven om krav til indholdet af
anklageskrifter og om ikke at have pligt til at udtale sig
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
§ 35.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§ 4 træder i kraft den 1. maj 2011.
Stk. 3. Fra den 1.
januar 2011 til og med den 31. december 2011 skal
registreringspligtige virksomheder, der ikke har etableret stedet
for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast
forretningssted her, uanset § 20, registreres ved en
herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for
afgiften efter denne lov.
Stk. 4.
Virksomheder, der ved lovens ikrafttrædelse driver
virksomhed, der efter § 19 er registreringspligtig, og
som ikke efter de hidtil gældende regler var
registreringspligtige, skal, uanset § 19, senest 7 dage
før udløbet af den første afgiftsperiode i
2011, anmelde deres virksomhed til registrering.
Stk. 5.
Skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 14 og 15, som
indsat ved § 37 har kun virkning for gevinster og
præmier udbetalt eller ydet den 1. januar 2011 eller
senere.
§ 36.
Følgende love ophæves ved lovens
ikrafttrædelse:
1) Lov nr. 421 af
13. juni 1990 om afgift af spillekasinoer.
2) Lov nr. 23 af
27. januar 1956 om afgift af gevinster ved lotterispil mv.
§ 37.
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24.
november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr.
404 af 8. maj 2006, § 20 i lov nr. 515 af 7. juni 2007 og
§ 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 7 A, stk. 2,
indsættes som nr. 14 og 15:
»14)
Nettogevinstbeløb vedrørende udbetaling af
spillegevinster fra personer, virksomheder eller foreninger m.v.,
som har bevilling til at afholde spil i medfør af
§§ 7 og 8 i lov om offentligt hasardspil i
turneringsform, i det omfang nettogevinsten overstiger 300 kr.
15) Præmier
og gevinster ydet af virksomheder i forbindelse med spil og
konkurrencer som led i underholdningsprogrammer i elektroniske
medier, hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtige
efter lov om afgifter af spil, og gevinstens eller præmiens
værdi overstiger 300 kr.«
§ 38.
I lov om påligning af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts
2009, som senest ændret ved lov nr. 1279 af 16. december
2009, foretages følgende ændring:
1. § 8 C affattes således:
Ȥ 8
C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udlodninger efter lov om afgifter af spil § 13, stk.
1.«
§ 39.
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som bl.a.
ændret ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, og
senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændring:
1. Bilag 1,
liste A, nr. 32, ophæves.
Nr. 33 og 34 bliver herefter nr. 32 og 33.
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| |
Almindelige
bemærkninger |
| |
Indholdsfortegnelse |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets formål og
baggrund |
3. | Lovforslagets enkelte bestemmelser |
| | 3.1. | Lotteri |
| | | 3.1.1. | Gældende ret |
| | | 3.1.2. | Forslagets indhold |
| | 3.2. | Klasselotteri |
| | | 3.2.1. | Gældende ret |
| | | 3.2.2. | Forslagets indhold |
| | 3.3. | Almennyttigt lotteri |
| | | 3.3.1. | Gældende ret |
| | | 3.3.2. | Forslagets indhold |
| | 3.4. | Væddemål |
| | | 3.4.1. | Gældende ret |
| | | 3.4.2. | Forslagets indhold |
| | 3.5. | Lokale puljevæddemål |
| | | 3.5.1. | Gældende ret |
| | | 3.5.2. | Forslagets indhold |
| | 3.6. | Landbaseret kasino |
| | | 3.6.1. | Gældende ret |
| | | 3.6.2. | Forslagets indhold |
| | 3.7. | Online kasino |
| | | 3.7.1. | Gældende ret |
| | | 3.7.2. | Forslagets indhold |
| | 3.8. | Gevinstgivende spilleautomater i
spillehaller og restauranter |
| | | 3.8.1. | Gældende ret |
| | | 3.8.2. | Forslagets indhold |
| | 3.9. | Spil i forbindelse med offentlige
forlystelser |
| | | 3.9.1. | Gældende ret |
| | | 3.9.2. | Forslagets indhold |
| | 3.10. | Spil uden indsats |
| | | 3.10.1. | Gældende ret |
| | | 3.10.2. | Forslagets indhold |
| | 3.11. | Gevinstopsparing |
| | | 3.11.1. | Gældende ret |
| | | 3.11.2. | Forslagets indhold |
| | 3.12. | Administrative bestemmelser -
generelt |
| | | 3.12.1. | Gældende ret |
| | | 3.12.2. | Forslagets indhold |
| | 3.13. | Indberetningspligt |
| | | 3.13.1. | Gældende ret |
| | | 3.13.2. | Forslagets indhold |
4. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
| | 4.1. | Indledning |
| | 4.2. | Omfanget af spil i Danmark |
| | 4.3. | Delvis liberalisering af markedet for
væddemål og online kasinospil |
| | 4.4. | Ændringer som følge af
forslag til ny udelingslov |
| | 4.5. | Flere landbaserede kasinoer |
| | 4.6. | Øget indsats mod ludomani |
| | 4.7. | Samlede økonomiske virkninger for
det offentlige |
5. | Administrative konsekvenser for det
offentlige |
6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
7. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
8. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
9. | Miljømæssige
konsekvenser |
10. | Forholdet til EU-retten |
11. | Høring |
12. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance er enige om, at der
gennemføres lovgivning vedrørende en reguleret,
delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslaget er en
del af denne aftales udmøntning.
I dag er reguleringen og beskatningen af spil reguleret i en
række særlove og bekendtgørelser. Fremover vil
disse blive samlet i 4 hovedlove, henholdsvis en reguleringslov
(forslag til lov om spil - herefter kaldet spilleloven), en
afgiftslov (forslag til lov om afgifter af spil - herefter kaldet
spilleafgiftsloven), en spiludlodningslov (forslag til lov om
udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og
hundepuljevæddemål- herefter kaldet
spiludlodningsloven) og en ejerskabslov (forslag til lov om Danske
Spil A/S - herefter kaldet ejerskabsloven). Med dette lovforslag
bliver de forskellige afgifter på spil samlet i en lov.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål at regulere betaling af afgift
af spil, der udbydes eller arrangeres i Danmark. Forslaget
indeholder bl.a. bestemmelser om afgiftspligt, betaling,
hæftelse, sikkerhedsstillelse og kontrol.
Spilleafgifterne har traditionelt være opbygget
således, at man enten har afgiftsbelagt indskudssummen,
gevinsten eller bruttospilleindtægten (BSI, som er indskud
fratrukket gevinster). Visse spil er eksempelvis både
omfattet af en afgift af indskudssummen og en afgift af gevinsten.
Når et spil er afgiftsbelagt, har dette som udgangspunkt
medført, at gevinsten ikke bliver omfattet af vinderens
skattepligtige indkomst.
Når man har valgt at afgiftsbelægge spil
forskelligt, skyldes dette spillenes forskellige
karakteristika.
Bruttospilleindtægten bliver ofte anvendt som
afgiftsgrundlag ved spil, hvor spilhastigheden er høj, og
hvor den typiske måde at spille på er, at en gevinst
vundet i et spil anvendes som indskud til det næste spil.
Dette drejer sig eksempelvis om spil på kasinoer,
spilleautomater og hestevæddeløb.
Bruttospilleindtægten er spiludbyderens fortjeneste fra udbud
af spil og defineres som det beløb, hvormed indskudssummen
overstiger gevinsterne (indskud fratrukket gevinster).
Gevinstafgiften og afgiften af indskudssummen anvendes typisk
på spil med en lavere hastighed så som lotterier.
Gevinstafgiften beregnes som udgangspunkt som en procentdel af den
gevinst, der udbetales til vinderen. Typisk betales der alene
gevinstafgift af gevinster, der overstiger en minimumsgrænse.
Gevinstafgiften betales reelt af vinderen af gevinsten, men
spiludbyderne skal før udbetaling af gevinsten indeholde
afgiften, og det er herefter spiludbyderne, der er ansvarlige for
angivelse og indbetaling til staten af afgiften. Afgiften af
indskudssummen beregnes som en procentdel af den samlede
indskudssum for det pågældende spil.
I dette lovudkast videreføres sondringen mellem at
afgiftsbelægge enten indskudssummen, gevinsten eller
bruttospilleindtægten afhængig af spilletypen.
Tilsvarende gælder det, at nogle spil også fremover kan
være omfattet af både en afgift af indskudssummen og en
afgift af gevinsten. Der sker således på langt de
fleste områder en videreførelse af gældende ret
i forhold til, hvorledes et spil afgiftsbelægges.
For så vidt angår de spil der foreslås
liberaliseret, dvs. væddemål (bortset fra
væddemål på heste- og hundevæddeløb)
og online kasinospil, indeholder forslaget en ændring i den
måde, spillet hidtil har været afgiftsbelagt på.
Disse spil vil fremover ikke være omfattet af en
gevinstafgift, men alene en afgift af bruttospilleindtægten.
Afgiftsomlægningen sker, idet en afgift af
bruttospilleindtægten anses for at være den mest
hensigtsmæssige beskatningsmåde i forhold til spil med
høj spilhastighed og høj
tilbagebetalingsprocent.
Forslaget indeholder desuden en ændring for så
vidt angår midler til bekæmpelse af ludomani. Efter
gældende regler opkræves der alene en ludomaniafgift af
spil på gevinstgivende spilleautomater. Imidlertid
skønnes andre spilformer, herunder især de
liberaliserede væddemål og online kasinospil,
også at indebære en risiko for spilleafhængighed.
Det foreslås, at der afsættes et årligt
beløb på 32 mio. kr. på finansloven til
bekæmpelse af ludomani, herunder til forebyggelse, behandling
og forskning. Herved skabes der en større sikkerhed for
midlerne til ludomanibekæmpelse. Beløbet
afsættes første gang til udbetaling i 2012 og
PL-reguleres.
I 2011 kommer midlerne til bekæmpelse af ludomani fra
den i 2010 gældende ludomaniafgift på spil på
gevinstgivende spilleautomater. Da den delvise liberalisering
imidlertid træder i kraft 1. januar 2011 foreslås det,
at der i 2011 afsættes 5 mio. kr. til forebyggelse af
ludomani, dog således at det samlede beløb til
ludomanibekæmpelse inkl. midlerne til behandling og forskning
fra den gældende ludomaniafgift, udgør mindst 25 mio.
kr.
Ludomaniordningen evalueres i 2013 med henblik på
finansloven for 2014.
I samspillet mellem spilleafgiftsloven og spilleloven er
udgangspunktet, at spillene defineres i spilleloven. Disse
definitioner anvendes i spilleafgiftsloven ved inddelingen af de
forskellige afgiftspligtige spil. Dvs. alle spil, der er omfattet
af spilleloven, er som udgangspunkt også omfattet af
spilleafgiftsloven. Historisk har der været visse
spilleaktiviteter, som lovgiver ikke har ønsket skulle
reguleres i form af tilladelse m.m., men som skulle
afgiftsbelægges. Praksis er videreført på disse
områder, idet det dog fastslås, at alle der driver
afgiftspligtig virksomhed skal registreres.
Desuden foreslås indsat en bestemmelse i
skattekontrolloven, hvorefter udbydere af konkurrencer og af de
spil, som ikke er omfattet af spilleloven, skal indberette
oplysninger til SKAT om de udbetalte gevinster samt vinderne heraf,
idet vindere er indkomstskattepligtige af disse gevinster.
Det skal endelig nævnes, at dette lovforslag ikke
indeholder specielle klageregler, idet der ikke er fundet grundlag
for at fravige de generelle regler i skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 om
skatteforvaltning. Klager over afgørelser efter denne lov
truffet af SKAT afgøres således efter de
gældende regler i skatteforvaltningsloven.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Lotteri
3.1.1. Gældende ret
Efter tips- og lottoloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
273 af 17. april 2008 om visse spil, lotterier og
væddemål, kan skatteministeren meddele bevilling til
afholdelse af spil, lotteri og væddemål.
Bevillingen kan kun gives til ét selskab, og den er
givet til Danske Spil.
Lotterier er efter tips- og lottoloven belagt med en afgift
både i forhold til indskudssummen og i forhold til gevinsten.
Afgiften af indskudssummen udgør 16 pct. jf. § 1
A, stk. 1, i tips- og lottoloven, og af gevinsten betales
efter § 6 i samme lov 15 pct. af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
3.1.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at Danske Spil i lighed øvrige
spilleselskaber bliver selskabsskattepligtig, og
fritagelsesbestemmelsen i tips- og lottolovens § 8,
stk. 1, ophæves. Det foreslås samtidig, at
indskudsafgiften på 16 pct. afskaffes, således at der
sikres overskud til udlodning.
Gevinstafgiften videreføres for lotterierne, og der vil
således fremover skulle betales en afgift på 15 pct.,
beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200
kr.
3.2. Klasselotteri
3.2.1. Gældende ret
Efter gevinstafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1146 af 2. december 2005 om afgift af gevinster ved lotterispil
m.v., skal der betales afgift til staten af gevinster vundet i
Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og Industrilotteri
(Varelotteriet) og ved klasselotteri afholdt af Det Danske
Klasselotteri A/S.
For alle klasselotterier gælder det, at der betales en
gevinstafgift på 15 pct., beregnet af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. § 2,
stk. 1, litra a, i gevinstafgiftsloven.
Det Danske Klasselotteri A/S betaler i henhold til bevillingen
derudover en afgift på 6 pct. af indskudssummen.
3.2.2. Forslagets indhold
Forslaget viderefører de gældende regler for
så vidt angår afgiftssatserne. Fremover vil både
krav om betaling af gevinstafgiften og afgiften af indskudssummen
fremgå af loven.
3.3. Almennyttige lotterier
3.3.1. Gældende ret
De gældende regler følger af gevinstafgiftsloven.
Der sondres i gevinstafgiftsloven mellem kontantgevinster og
varegevinster. For kontantgevinster betales der en afgift på
15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger et
bundfradrag på 200 kr., og for varegevinster betales der en
afgift på 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der
overstiger et bundfradrag på 200 kr.
3.3.2. Forslagets indhold
Forslaget viderefører gældende ret.
3.4. Væddemål
3.4.1. Gældende ret
Væddemål er i dag delt op i tre grupper,
henholdsvis væddemål med faste odds (bookmakerspil),
almindelige puljevæddemål (f.eks. tipning) og
puljevæddemål (totalisatorspil) på heste- og
hundevæddeløb. Spillene er omfattet af tips- og
lottolovens bestemmelser.
Udbud af væddemål med faste odds og almindelige
puljevæddemål samt puljevæddemål i
forbindelse med heste- og hundevæddeløb hører
under Danske Spils bevilling.
For væddemål med faste
odds (bookmakerspil) skal der betales en afgift på 30
pct. af det beløb, hvormed indskudssummen overstiger
gevinsterne (bruttospilleindtægten), jf. § 1 A,
stk. 2, i tips- og lottoloven. Herudover skal der betales en
gevinstafgift på 15 pct. af den del af gevinstbeløbet,
der overstiger 200 kr., jf. § 6 i samme lov.
Afgiften for almindelige
puljevæddemål udgør 16 pct. af
indskudssummen, jf. § 1 A, stk.1, i tips- og lottoloven,
og en gevinstafgift på 15 pct., af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., jf. § 6 i
samme lov.
Puljevæddemål
(totalisatorspil) på heste og
hundevæddemål er pålagt en afgift på
11 pct. af bruttospilleindtægten og en tillægsafgift
på 19 pct. af den del af den månedlige
spilleindtægt, der overstiger 16,7 mio. kr., jf.
§ 1 A, stk. 3, i tips- og lottoloven.
3.4.2. Forslagets indhold
Som en følge af at væddemål på faste odds og
almindelige puljevæddemål liberaliseres,
foreslås det, at gevinstafgiften ikke videreføres for
disse spil. Endvidere foreslås det, at der indføres en
ensartet afgift for disse spil på 20 pct. af
bruttospilleindtægten.
Det foreslås desuden, at afgiften for
væddemål, der afvikles gennem et system beregnet til at
muliggøre indgåelse af væddemål spillerne
imellem (væddemålsbørs), beregnes af det
beløb, tilladelsesindehaveren har taget i kommission af
eksempelvis indskud eller af vundne gevinster.
Afgiften efter loven omfatter væddemål, der er
omfattet af en dansk spilletilladelse. Spiludbyderne kan afholde
væddemål, hvor der både deltager danske og
udenlandske spillere. Kun den del af væddemålene, som
indgås af danske spillere, er omfattet af en dansk
spilletilladelse. Afgiften beregnes af bruttoindtægten heraf,
dvs. indskud fra danske spillere fratrukket gevinster til danske
spillere, henholdsvis kommission af eksempelvis indskud eller af
gevinster vundet af danske spillere.
Forslaget viderefører gældende ret for puljevæddemål (totalisatorspil) på
heste og hundevæddemål.
3.5. Lokale puljevæddemål
3.5.1. Gældende ret
Afgift af lokale puljevæddemål (totalisatorspil)
fremgår af totalisatorafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006 om lokale
totalisatorspil. Der betales i forbindelse med heste- og
hundevæddemål 1 pct. af den del af indskudssummen, der
falder på vinder- og pladsspil, 16 pct. på V5 og V6
spil samt 11 pct. af andre spilleformer. For
puljevæddemål i forbindelse med cykelløb og
kapflyving med duer betales 10 pct. af indskudssummen under 25.000
kr., 10 pct. af indskudssummen mellem 25.000 kr. og 50.000 kr., 20
pct. af indskudssummen mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. og 25 pct.
af højere indskudssum. Afgiften kan dog ikke overstige 25
pct. af den totale indskudssum.
Herudover kommer, at der er forskellige fradrag i afgiften pr.
løbsdag alt efter, om væddemålene
vedrører heste (19.400 kr.), hunde (2.800 kr.),
cykelløb (13.400 kr.) eller duer (9.900 kr.). De
nævnte fradragsbeløb er i 2010-niveau.
3.5.2. Forslagets indhold
Det foreslås at forenkle afgiftsreglerne for lokale
puljevæddemål, således at der fremover skal
betales en afgift på 11 pct. af indskudssummen uanset, om
væddemålet vedrører heste- eller
hundevæddeløb, cykelløb eller kapflyvning med
duer. Desuden foreslås det at forenkle reglerne for
fradragene, således at de ligeledes bliver ens, og der gives
et fradrag i afgiften på 20.000 kr. pr. løbsdag
(2010-niveau) for højst 24 løbsdage om
året.
Baggrunden for forenklingen er, at de eksisterende regler er
meget omfattende, og samtidig anvendes de kun i begrænset
omfang.
3.6. Landbaseret kasino
3.6.1. Gældende ret
Efter spillekasinoafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1145 af 2. december 2005 om afgift af spillekasinoer, skal der
betales afgift af indtægterne på spil i kasinoer. Det
afgiftspligtige beløb er det beløb, hvormed
spilleindsatserne overstiger gevinsterne
(bruttospilleindtægten), fratrukket værdien af
spillemærkerne i troncen. Troncen er betegnelsen for det
beløb, som spillekasinoets gæster lægger i
særlige beholdere i form af spillemærker bestemt for
kasinoets personale.
For en bruttospilleindtægt op til 4.000.000 kr.
udgør afgiften 45 pct. heraf. For
bruttospilleindtægter over 4.000.000 kr. udgør
afgiften 1.800.000 kr. af de første 4.000.000 kr. plus 75
pct. af resten, jf. § 2 i spillekasinoafgiftsloven.
Efter betingelserne i de eksisterende tilladelser, skal
kasinoerne i forbindelse med pokerturneringer mindst betaler afgift
af en "rake" på 4 pct.
3.6.2. Forslagets indhold
Med forslaget sker der en videreførelse af
gældende ret, dog således at også reglen om et
minimumsafgiftsgrundlag for turneringer fastsættes i
loven.
3.7. Online kasino
3.7.1. Gældende ret
Efter gældende ret er online udbud af kasinospil
underlagt Danske Spils bevilling. Danske Spil udbyder dog ikke
disse spil.
Disse spil er efter gældende regler omfattet af tips- og
lottolovens bestemmelser. Spillene er pålagt henholdsvis en
afgift på indskudssummen og en gevinstafgift. Afgiften
på indskudssummen udgør 16 pct., og gevinstafgift
udgør 15 pct., jf. henholdsvis § 1 A, stk. 1
og § 6 i tips- og lottoloven.
3.7.2. Forslagets indhold
Disse spil er en del af den foreslåede delvise
liberalisering af spillemarkedet. Det vil sige, at såvel
danske som udenlandske spilleselskaber kan fremover få
tilladelse til at udbyde disse spil online her i landet.
Afgiften foreslås på den baggrund ændret,
således at disse spil ikke længere vil blive
pålagt en gevinstafgift, men alene en afgift på
bruttospilleindtægten. Denne afgift foreslås at
udgøre 20 pct., jf. bemærkningerne til punkt
3.4.2.
Afgiften efter loven omfatter online kasinospil, der er
omfattet af en dansk spilletilladelse. Spiludbyderne kan udbyde
kasinospil, hvor der både deltager danske og udenlandske
spillere. Kun den del af spillet, hvor danske spillere deltager, er
omfattet af en dansk spilletilladelse. Afgiften beregnes af
bruttoindtægten heraf, dvs. indskud fra danske spillere
fratrukket gevinster til danske spillere. Af online spil, hvor der
tages kommission, beregnes afgiften dog af det beløb som
spiludbyderen har taget i kommission.
3.8. Gevinstgivende spilleautomater
3.8.1. Gældende ret
Regulering og beskatning af spilleautomater følger af
spilleautomatloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 26.
juni 2006 om gevinstgivende spilleautomater.
Afgiften er en progressiv afgift, hvor der betales en
grundafgift på 40 pct. af hele bruttospilleindtægten og
en yderligere afgift, når bruttospilleindtægten
overstiger en fastsat grænse, jf. §§ 23 og 24
i spilleautomatloven. Afgiften afhænger af, hvor
spilleautomaten er opstillet, eksempelvis restauration, spillehal
eller et omrejsende tivoli.
Der skal af spilleautomater opstillet i en restauration ud
over grundafgiften betales en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
30.000 kr. Der skal af spilleautomater opstillet i en spillehal ud
over grundafgiften betales en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
250.000 kr. Beløbet på 250.000 kr. tillægges
3.000 kr. pr. automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr.
automat derudover.
Efter gældende ret, jf. spilleautomatlovens
§ 25, gives der et nedslag i afgiften, hvis indehaveren
af en stationær spillehal giver midler til lokale
velgørende formål efter momslovens § 13,
stk. 1, nr. 18, og visse lokale kulturelle formål. Det
er endvidere fastsat, at udlodning mod afgiftsnedslag fra selskabet
tilknyttet Danske Spil, dvs. Dansk Automatspil, sker ved
overførsel af midler til Danske Spil. I ligningslovens
§ 8 C er fastsat, at udlodningerne og
overførslerne kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
For alle spilleautomater opkræves der desuden en afgift
på 1 pct. af bruttospilleindtægten, hvoraf 2/3 anvendes
til behandling af ludomani og 1/3 anvendes til forskning i
ludomani, jf. § 26 i spilleautomatloven. Denne afgift
kaldes også ludomaniafgiften.
3.8.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at grundafgiften, der udgør 40
pct., og ludomaniafgiften på 1 pct. sammenlægges
således, at der skal betales en afgift på 41 pct. af
hele bruttospilleindtægten. For så vidt angår den
fremtidige finansiering af midlerne til behandling af ludomani
henvises der til afsnit 2 vedrørende lovforslaget
formål og baggrund samt til afsnit 4 vedrørende de
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Den gældende progressive spilleafgift
videreføres, dog således at afgiften på 30 pct.
af bruttospilleindtægten ændres til 31 pct. som en
konsekvens af forslaget om, at der af spilleautomater skal betales
en afgift på 41 pct. af hele
bruttospilleindtægten
Der skal således for spilleautomater opstillet i
restaurationer betales en afgift på 31 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
30.000 kr. For spilleautomater opstillet i en spillehal, skal der
betales en afgift på 31 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
250.000 kr. De 250.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. pr.
automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat
derudover.
De gældende afgiftsregler for spilleautomater med andre
gevinster end penge, jf. § 24 i spilleautomatloven,
videreføres ikke. Dette skyldes, at det ikke længere
vil være muligt at få tilladelse til at opstille disse
automater. Der henvises i den forbindelse til § 21 i
forslag til lov om spil samt bemærkningerne hertil.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen vedrørende
nedslaget i afgiften ved udlodning af midler til lokale
velgørende formål foreslås samtidig udvidet,
således at der gives nedslag i afgiften ved udlodning af
midler fra en spillehal til velgørende formål i hele
landet og i andre EU- og EØS-lande. Den gældende
bestemmelse om, at Dansk Automatspil kan få afgiftsnedslag
ved overførsel af midler til Danske Spil foreslås at
falde væk, således at Dansk Automatspil fremover har
samme vilkår som andre udbydere af spil på
gevinstgivende spilleautomater. Som konsekvens heraf skal
§ 8 C i ligningsloven ændres, idet den henviser til
gældende bestemmelser i lov om gevinstgivende
spilleautomater, jf. bemærkningerne til § 38.
3.9. Spil i forbindelse med offentlige
forlystelser
3.9.1. Gældende ret
De gældende regler for reguleringen af spil i
forbindelse med offentlige forlystelser følger af
bekendtgørelsen om offentlige forlystelser, jf.
bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 1326 af 14. december 2005. Tilladelse
til udbud af spillene gives af politiet. Der er tale om spil i
tivolier m.v., hvor gevinsten altid er en vare.
Afgiften følger af gevinstafgiftsloven, og den
udgør 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der
overstiger 200 kr., jf. lovens § 2, stk. 1, litra
b.
3.9.2. Forslagets indhold
Forslaget viderefører gældende ret i forhold til
afgiftens størrelse.
3.10. Spil uden indsats
3.10.1. Gældende ret
Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra
f, skal der betales gevinstafgift af gevinster »ved her i landet afholdte præmie- og
gættekonkurrencer, der må anses for
offentlige.«
For at blive omfattet af gevinstafgiftsloven, skal der
således være tale om en offentlig konkurrence, og
konkurrencen skal have et element af tilfældighed. Desuden er
det et krav, at deltagerne ikke har betalt et indskud for at
deltage. Såfremt der er betalt et indskud, er der ikke
længere tale om en tilfældighedskonkurrence, men om et
egentligt spil.
For kontante gevinster udgør afgiften 15 pct. af den
del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., og for andre
gevinster udgør afgiften 17,5 pct. af den del af genvinstens
værdi, der overstiger 200 kr., jf. gevinstafgiftslovens
§ 2, stk. 1.
3.10.2. Forslagets indhold
De eksisterende betingelser for at være omfattet af
gevinstafgiften fastholdes. Der skal være tale om et spil,
således som det er defineret i § 5 i forslaget til
lov om spil, hvilket vil sige, at der skal være et element af
tilfældighed til stede i spillet/konkurrencen. Desuden skal
spillet være offentligt, og deltagelsen må derfor ikke
bero på en casting. Det er fortsat et krav, at deltagerne
ikke har betalt et indskud for at deltage.
Der skal således forsat betales indkomstskat af
gevinster vundet i spil uden indskud, som man kun kan deltage i via
en egentlig casting.
Forslaget viderefører desuden de eksisterende regler
for afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.
3.11. Gevinstopsparing
3.11.1. Gældende ret
Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, litra
b, skal der betales afgift til staten af gevinster ved
bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing.
Afgiften udgør 15 pct. af den del af gevinstbeløbet,
der overstiger 200 kr., jf. gevinstafgiftslovens § 2,
stk. 1.
3.11.2. Forslagets indhold
Forslaget viderefører gældende ret.
3.12. Administrative bestemmelser - generelt
3.12.1. Gældende ret
De administrative bestemmelser i de gældende love er
på flere områder forskellige. Eksempelvis er der i dag
ikke et krav om, at alle udbydere af spil skal registreres. Dette
betyder også, at de forskellige afgiftslove har haft
forskellig anvendelse af opkrævningslovens regler, som kun
gælder registrerede virksomheder.
Opkrævningslovens regler for sikkerhedsstillelse har
eksempelvis ikke omfattet spilleautomater og kasinoer, da der har
været særlige regler for sikkerhedsstillelse på
disse områder.
Efter gældende regler, jf. spilleautomatlovens
§ 22, stk. 2, skal spillehaller og restaurationer i
forbindelse med registrering stille sikkerhed for betaling af spil
på spilleautomater. Spillehaller skal betale 95.000 kr. og
restauranter 7.500 kr. Denne sikkerhedsstillelse er beregnet til
dækning af skatter og afgifter. Desuden skal kasinoer stille
sikkerhed på mellem 5 og 10 mio. kr. til dækning af
skatter og afgifter samt til dækning af én dags
spillergevinster, jf. de enkelte kasinoers tilladelser.
Det er hovedreglen i skatteministeriets lovgivning, at en
opkrævet sikkerhedsstillelse alene dækker
afgifterne.
Kasinoernes sikkerhedsstillelse dækker ud over
afgifterne også spillernes gevinster. Dette skyldes
formentlig spillelovgivningens hensyn til beskyttelse af spillerne,
og at der i kasinospil er temmelig mange penge involveret samt, at
det faktisk i teorien er muligt at »sprænge
banken«.
Kasinoernes sikkerhedsstillelse dækker også
kommunernes udgifter til kontrol.
Hovedparten af spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil
skal registres for denne virksomhed hos SKAT. Imidlertid
kræver gældende lovgivning ikke registrering af f.eks.
udbydere af spil, der ikke kræver forudgående
tilladelse.
Afgiftsperioderne afhænger af, hvilken afgiftslov der
finder anvendelse. For gevinstgivende spilleautomater, kasinoer,
lokale totalisatorspil, spil i forbindelse med offentlige
forlystelser og gevinstopsparing er afgiftsperioden månedlig.
Danske Spil betaler derimod i dag afgift ugentlig i de fleste
tilfælde. For spil der kun udbydes lejlighedsvis, f.eks.
almennyttige lotterier og spil uden indsats, er afgiftsperioden det
enkelte spil.
Kontrol- og strafbestemmelserne i de gældende spillelove
er ikke helt ens, hvilket blandt andet skyldes, at lovene
hører under forskellige ministeriers ressort, samt at meget
spil udbydes i monopol, hvor nødvendigheden af især
detaljerede kontrolbestemmelser ikke har været
nødvendig.
3.12.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at alle spiludbydere fremover skal
registreres hos SKAT. Dette betyder, at opkrævningslovens
bestemmelser som udgangspunkt finder anvendelse for alle forhold
omfattet af denne lov, dette gælder også reglerne om
sikkerhedsstillelse.
Ved liberaliseringen af spillemarked kommer spil til at ligne
almindelig erhvervsvirksomhed mere end i dag, og da
privatpersoner/virksomheder også ved mange andre typer
virksomheder risikerer betydelige tab ved konkurs m.v., synes blot
det faktum, at der er mange penge involveret, ikke i sig selv at
betyde, at spillernes penge i den forbindelse skal sikres via
lovgivning. Det vurderes endvidere, at hensynet til
spillerbeskyttelse opfyldes ved diverse krav til spiludbyderen,
aldersbegrænsninger m.v. samt kontrol.
I praksis er der i dag ikke, hverken i relation til
spilleautomater eller kasinoer, væsentlige problemer med
hverken afgiftsbetalingen, spillebetaling eller betaling af
kommunernes udgifter til kontrol og de stillede sikkerheder bruges
næsten aldrig. Det vurderes derfor tilstrækkeligt at
bruge opkrævningslovens regler om krav om
sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhed kan kræves ved manglende
eller for sen indbetaling m.v. og alene dækker
spilleafgifterne.
Ved liberaliseringen kommer nye udbydere ind på
markedet, og især de udenlandske udbydere af online spil
rejser spørgsmål om eventuelt krav om
sikkerhedsstillelse. Imidlertid vil der i lovgivningen blive
stillet krav om, at er udbyderen ikke etableret her i landet, skal
der udpeges en herboende fiskal repræsentant. Fra 1. januar
2012 træder nye EU-regler i kraft for gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i relation til skatte m.v. (Rådets
direktiv vedtaget den 16. marts 2010 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter og
andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet)). Reglerne vil som
noget nyt også omfatte spilleafgifter. Indtil 31. december
2011 gælder dog ingen regler om gensidig bistand ved
inddrivelse og det foreslås, at indtil da skal alle
spiludbydere, der ikke har deres økonomiske virksomhed eller
er etableret her i landet, registreres ved en herboende
repræsentant, der hæfter solidarisk for afgiften, jf.
overgangsbestemmelsen i § 35, stk. 3. Fra 1. januar
2012 foreslås kravet om en herboende fiskal
repræsentant alene at gælde for spiludbydere etableret
uden for EU- og EØS- området.
Endvidere foreslås det, at afgiftsperioden for
virksomheder, der udbyder væddemål (bortset fra
puljevæddemål på heste- og
hundevæddeløb), kasinospil og kombinationsspil, skal
være ugen - dvs. en meget kort afgiftsperiode. Dette sikrer,
at SKAT og spillemyndigheden meget hurtigt kan gribe ind, og et
eventuelt afgiftsstab kan begrænses.
Der er i dette lovforslag enkelte fravigelser i forhold til
opkrævningslovens bestemmelser, herunder for så vidt
angår afgiftsperioder og betalingsfrister. Endvidere finder
opkrævningslovens § 12 og § 13 ikke
anvendelse for negativ afgiftstilsvar omfattet af denne lov, da der
ikke vil forekomme negative afgiftstilsvar i forbindelse med
betaling af spilleafgifter.
Det foreslås, at afgiftsperioden er ugen for selskabet,
der udbyder lotterier (men ikke for selskabets udbud af
puljevæddemål på heste- og
hundevæddeløb), samt for virksomheder der udbyder
væddemål og online kasinospil.
For gevinstgivende spilleautomater, landbaserede kasinoer,
puljevæddemål på heste- og
hundevæddeløb og spil i forbindelse med offentlige
forlystelser foreslås den eksisterende afgiftsperiode
fastholdt, dvs. en månedlig afregning.
Det foreslås endvidere, at for spil, der ikke
kræver tilladelse efter spilleloven eller anden lovgivning,
er afgiftsperioden det enkelte spil. Dette svarer til
gældende regler. Det foreslås dog, at udbydere af disse
spil kan vælge måneden som afregningsperioden.
Efter forslaget vil alle afgiftsperioder og betalingsfrister
således fremgå af spilleafgiftsloven. Som konsekvens
heraf foreslås opkrævningslovens Bilag 1, liste A, nr.
32, som vedrører fristerne for afgiftsbetaling af spil
på gevinstgivende spilleautomater, ophævet, jf.
bemærkningerne til § 39.
På grund af at afgiftsbestemmelserne for udbud af spil
samles i én spilleafgiftslov, og der samtidig foreslås
et delvis liberalisering af spillemarkedet, foreslås det, at
der fastsættes ensartede kontrol- og strafbestemmelser for
alle spiludbydere.
Det foreslås bl.a. at SKAT får adgang til uden
retskendelse at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af
registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske
personer), og til at efterse disses forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance og andre
dokumenter, der kan have betydning for opgørelsen af
afgiften. Endvidere foreslås, at andre offentlige myndigheder
efter anmodning fra SKAT skal give oplysninger, der er
nødvendige til brug ved registrering af og kontrol med de
afgiftspligtige virksomheder.
Det foreslås, at der skal kunne idømmes
bødestraf for overtrædelse af en række af de
foreslåede bestemmelser, herunder manglende overholdelse af
de administrative krav, der stilles til de afgiftspligtige.
Ligeledes foreslås indsat en hjemmel til at meddele
administrative bøder. Disse administrative bøder kan
anvendes i mindre, ukomplicerede sager.
3.13. Indberetningspligt
3.13.1 Gældende ret
Udbydere af de spil og konkurrencer, som ikke er
afgiftsbelagte, men hvor gevinster og præmier er
skattepligtige for vinderne, har efter gældende ret ikke
nogen forpligtelser til at indberette oplysninger om gevinster,
præmier og vindere til SKAT.
3.13.2 Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en
indberetningspligt. Pligten til at oplyse om udbetalte gevinster og
præmier samt vinderne foreslås at omfatte personer og
virksomheder mv., der har opnået tilladelse (bevilling) til
at afholde offentligt hasardspil i turneringsform (pokerturneringer
m.v.). Endvidere foreslås pligten at omfatte virksomheder,
der udbetaler/uddeler gevinster og præmier i spil og
konkurrencer afholdt i elektroniske medier, og hvor gevinsterne
ikke er omfattet af spilleafgiftsloven. Der er tale om gevinster og
præmier, som er indkomstskattepligtige for modtageren.
Indberetningen foreslås at skulle ske til
indkomstregisteret. Som andre oplysninger, der indberettes til
indkomstregisteret, vil indberetningen skulle ske
månedligt.
Dels skal indberetningerne sikre, at gevinsterne kommer til
beskatning. Dels skal de sikre, at præmierne og gevinsterne
kan fortrykkes på årsopgørelsen for personer,
som modtager fortrykte årsopgørelser.
Herudover sikrer indberetningen til indkomstregisteret, at
oplysningerne efter reglerne i lov om et indkomstregister og med
respekt for reglerne i persondataloven kan stilles til
rådighed for andre myndigheder, for hvem oplysningerne er
relevante og nødvendige. Det kan f.eks. være de
sociale myndigheder, hvor oplysningerne kan bruges til at
kontrollere, om modtagere af sociale ydelser modtager præmier
og gevinster, som har betydningen for tildelingen af ydelsen eller
ydelsens størrelse.
Det foreslås dog, at der fastsættes en
bagatelgrænse på 300 kr., således at gevinster og
præmier på 300 kr. eller derunder ikke skal oplyses.
Sådanne gevinster og præmier er også
skattepligtige, og modtagerne skal dermed selvangive
gevinsterne.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
4.1. Indledning
Belysningen af de økonomiske konsekvenser nedenfor
omfatter de samlede virkninger på skatter og afgifter af
lovpakken vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af
det danske spillemarked. Ud over nærværende forslag til
spilleafgiftslov omfatter belysningen de samtidigt fremsatte
lovforslag om regulering af spillemarkedet (forslag til spillelov),
lovforslaget til en ny spiludlodningslov, der omhandler fordelingen
af midlerne til idræts- og kulturformål m.v. (af
kulturministeren), og lovforslaget til en ejerskabslov, der
vedrører statens ejerskab i Danske Spil (af
finansministeren).
For en belysning af de økonomiske konsekvenser for
modtagerne af Danske Spils overskud henvises til det samtidigt
fremsatte lovforslag til en udlodningslov af
kulturministeren.
4.2. Omfanget af spil i Danmark
Den samlede spilleomsætning (indskud) fra Danmark
udgjorde i 2008 i størrelsesordenen 25 mia. kr. ekskl.
indskud på online kasinospil og de landbaserede kasinoer,
mens den samlede bruttospilleindtægt (indskud fratrukket
præmier) udgjorde i størrelsesordenen 7,6 mia. kr.,
jf. tabel. 1.
Bruttospilleindtægten er udtryk for nettoforbruget af
spil (spillernes tab) og samtidig spiludbydernes fortjeneste
før afgift og andre omkostninger. Opgørelsen af
indskuddet og bruttospilleindtægten for det samlede
spillemarked er forbundet med væsentlig usikkerhed, da der
ikke for alle spilleområder foreligger tilgængelige
registrerede oplysninger. For online pokerspil og kasinospil og de
landbaserede kasinoer er det ikke umiddelbart muligt at
opgøre et egentligt indskud.
Det skønnes med stor usikkerhed, at den samlede
omsætning (indskud) for væddemål (Oddset,
tipning, heste - og hundevæddeløb og bookmakerspil i
udlandet) i 2008 udgjorde ca. 5,1 mia. kr., hvoraf ca. 2,1 mia. kr.
vedrørte de udenlandske udbydere og det resterende
beløb Danske Spil. Omregnet til bruttospilleindtægt
skønnes beløbet til godt 1 mia. kr., hvoraf ca. 180
mio. kr. kom fra de udenlandske spiludbydere. Den relativt
højere bruttospilleindtægt hos Danske Spil skyldes en
lavere gennemsnitlig tilbagebetalingsprocent.
Med tilsvarende usikkerhed skønnes
bruttospilleindtægten for de udenlandske online kasinospil,
herunder online pokerspil, til ca. 350 mio. kr. Danske Spil udbyder
kun online kasinospil i begrænset omfang. Eksempelvis udbyder
Danske Spil ikke online pokerspil.
| |
Tabel 1.
Omsætning på det danske spillemarked i 2008 fordelt
på spilkategorier. |
| | 2008 |
| | Indskud | Bruttospilleindtægt |
| | Mio. kr. |
Danske
Spil | | |
Væddemål | | |
Tipning mv. | 165 | 85 |
Oddset | 2.225 | 620 |
Heste - og
hundevæddeløb | 610 | 160 |
Lotterier
mv. | | |
Lottospil | 3.870 | 2.130 |
Joker | 530 | 295 |
Keno | 185 | 75 |
Skrabespil | 905 | 425 |
Bingo | 130 | 45 |
Andre spil | 125 | 40 |
I alt Danske
Spil | 8.745 | 3.875 |
Andre danske
spiludbydere | | |
Klasselotteriet | 655 | 220 |
Vare- og Landbrugslotterierne | 175 | 65 |
Humanitære lotterier | 405 | 245 |
Bingo | 420 | 190 |
Spilleautomater | 12.4251) | 2.2351) |
Kasino | -2) | 385 |
I alt andre danske
spiludbydere | 14.080 | 3.340 |
Udenlandske spiludbydere | | |
Bookmakerspil i udlandet | 2.100 | 180 |
Online kasinospil og online
pokerspil | -2) | 350 |
I alt udenlandske
spiludbydere | 2.100 | 430 |
| | | |
Det samlede
spillemarked | 24.925 | 7.645 |
| | | |
Kilde: Skatteministeriet og Danske
Spil. |
1) | Heraf udgør ca. 2.200 mio. kr. i
indskud og ca. 395 mio. kr. i bruttospilleindtægt Dansk
Automatspil, der et datterselskab under Danske Spil. |
2) | Der er her tale om spil med en meget
høj tilbagebetalingsprocent (typisk over 90 pct.), hvor
selve spilafviklingen foregår meget hurtigt og hvor der ikke
opgøres et egentligt indskud. |
| | |
4.3. Delvis liberalisering af markedet for
væddemål og online kasinospil
I det samtidigt fremsatte lovforslag om regulering af
spillemarkedet (forslag til lov om spil) foreslås det, at det
bliver muligt for udenlandske spiludbydere at opnå en
tilladelse til at udbyde væddemålsspil (ekskl.
væddemål på heste - og
hundevæddeløb) og online kasinospil, herunder online
pokerspil, i Danmark. Herved bliver den omsætning, som
danskerne i dag spiller på væddemål og online
kasinospil hos udenlandske spiludbydere, omfattet af danske regler
og bliver dermed afgiftsbelagt i Danmark svarende til tilsvarende
spil udbudt af Danske Spil.
I nærværende lovforslag foreslås den
nuværende afgift af bruttospilleindtægten for
væddemålsspillene hos Danske Spil på 30 pct.
nedsat til 20 pct. Denne afgiftssats foreslås også at
gælde for online kasinospillene, herunder online pokerspil.
Den gældende indskudsafgift på 16 pct. for tipningen
foreslås ligeledes ændret til en afgift på 20
pct. af bruttospilleindtægten, og nye udbydere foreslås
omfattet af denne afgift.
Endvidere foreslås den gældende gevinstafgift
på 15 pct. af gevinstbeløb over 200 kr. for
væddemålsspillene (Oddset og tipning) afskaffet. Dette
vil sikre ensartede produkter og derved bidrage til at spillerne
ikke har incitament til at udfordre de foreslåede
blokeringsmetoder. Gevinstafgiften for lotterierne
fastholdes.
Den isolerede provenumæssige konsekvens af den
foreslåede delvise liberalisering af markedet for
væddemål og online kasinospil, herunder online
pokerspil, skønnes at blive et årligt merprovenu for
staten på ca. 20 mio. kr., jf. tabel 2 nedenfor.
Provenuvirkningen er sammensat af et årligt merprovenu
på ca. 85 mio. kr. fra afgiften af
bruttospilleindtægten, som følge af at
bruttospilleindtægten hos de udenlandske udbydere bliver
afgiftsbelagt her i landet, og et provenutab på ca. 35 mio.
kr. som følge af afskaffelse af gevinstafgiften for
væddemål. Den forventede stigning i nettoforbruget af
spil medfører endvidere et afledt provenutab for staten
på moms og afgifter på andre varer på ca. 30 mio.
kr.
. | | | |
Tabel 2. Skønnet
provenuvirkning af delvis liberalisering af spillemarkedet.
2010-niveau |
| | Gældende
regler | Lovforslag | Ændring |
| | Mio. kr. |
Afgiftsnedsættelse fra 30 pct. til
20 pct. af bruttospilleindtægten 1) | 205 | 135 | -70 |
Indførelse af 20 pct. afgift for
nye udbydere | - | 130 | 130 |
20 pct. afgift af forøget
bruttospilleindtægt | - | 25 | 25 |
I alt afgift af
bruttospilleindtægt | 205 | 290 | 85 |
Afskaffelse af gevinstafgift for
væddemål | 35 | 0 | -35 |
Afledt virkning på moms og afgifter
som følge af øget forbrug af spil | - | -30 | -30 |
I alt | 240 | 260 | 20 |
| | | | |
Note: - = provenutab | | | |
Inkl. ændring af den gældende
indskudsafgift på 16 pct. for tipning mv. til en 20 pct.
afgift af bruttospilleindtægten. |
| |
Det skønnes, at den samlede bruttospilleindtægt
fra de liberaliserede væddemål og online kasinospil vil
blive i størrelsesordenen 1.450 mio. kr. (2010-niveau).
Heraf forventes 130 mio. kr., at være en forøget
bruttospilleindtægt som følge af de foreslåede
regler. Beløbet er sammensat af en faldende
bruttospilleindtægt for væddemålene som
følge af en forventning om stigende
tilbagebetalingsprocenter for Danske Spils nuværende
væddemål og en stigende bruttospilleindtægt for
online kasinospillene, da Danske Spil ikke tidligere har udbudt
online kasinospil i væsentligt omfang, herunder, at selskabet
ikke har udbudt online pokerspil. Endvidere forventes muligheden
for en dansk tilladelse til de udenlandske udbydere at
medføre en forøget omsætning. I det omfang de
nye spiludbydere etablerer sig her i landet, skønnes der at
fremkomme et beskedent merprovenu på selskabsskatten.
Som følge af de foreslåede regler skal der i
Danske Spil ske en selskabsmæssig adskillelse i forbindelse
med Danske Spils varetagelse af udbuddet af væddemål og
online kasinospil. Danske Spils overskud fra disse spil
foreslås tilført staten, jf. også det samtidigt
fremsatte lovforslag om en ejerskabslov. Det skønnes med
stor usikkerhed, at Danske Spils udbud af disse spil kan generere
et overskud før skat på op til ca. 175 mio. kr.
årligt, når især online kasinospillene er fuldt
implementerede. Overskuddet afhænger bl.a. af
tilbagebetalingsprocenten på spillene og omkostningsniveauet.
Efter selskabsskat på ca. 45 mio. kr. skønnes
overskuddet op til ca. 130 mio. kr.
Den samlede årlige provenuvirkning for staten af den
delvise liberalisering inkl. overskud og selskabsskat fra
datterselskabet skønnes til et merprovenu på ca. 195
mio. kr., jf. også tabel 3. I 2011 skønnes
merprovenuet at udgøre ca. 155 mio. kr., hvilket skyldes, at
indførelsen af online kasinospil hos Danske Spils
datterselskab forventes at kræve en vis indfasningsperiode.
Det betyder, at overskuddet hos selskabet det første
år vil være lavere med en lavere selskabsskat til
følge.
4.4. Ændringer som følge af forslag til ny
spiludlodningslov
I det samtidigt fremsatte lovforslag om en ny
spiludlodningslov foreslås det, at den fremtidige udlodning
af midler til idræts-, kulturelle- og andre almene
formål sker via overskuddet fra den del af Danske Spil, der
forbliver monopol og som varetager udbuddet af lotterier inkl.
væddemål på heste- og hundevæddeløb
(lotteriselskabet), samt via overskuddet fra Det Danske
Klasselotteri. I tilknytning hertil foreslås det, at
lotteriselskabet pålægges selskabsskat og samtidig
fritages for den gældende indskudsafgift for lotterierne
på 16 pct.
Ophævelsen af indskudsafgiften for lotteriselskabet skal
endvidere ses i lyset af, at - som følge af en
afgørelse fra Landsskatteretten - forhandlerprovisionen
pålægges moms, og at overskuddet fra de liberaliserede
spil og fra Dansk Automatspil (datterselskab under Danske Spil, der
udbyder spil på spilleautomater) ikke længere tilfalder
modtagerne af Danske Spils overskud.
Med udgangspunkt i Danske Spils regnskab for 2008
skønnes de foreslåede ændringer at
medføre et årligt merprovenu på selskabsskatten
på ca. 515 mio. kr. og et årligt provenutab på
ca. 885 mio. kr. som følge af afskaffelsen af
indskudsafgiften for lotterierne.
Det skønnes, at moms på forhandlerprovisionen vil
medføre et forøget momsprovenu på ca. 105 mio.
kr. årligt. Når Dansk Automatspil ikke længere
udlodder til Danske Spil, skønnes det at medføre et
forøget afgiftsprovenu for spilleautomatafgiften på
ca. 55 mio. kr. årligt. Forøgelsen af
spilleautomatafgiften skyldes, at den nuværende udlodning fra
Dansk Automatspil til Danske Spil tilvejebringes ved et nedslag i
afgiften.
Samlet skønnes de skatte- og afgiftsmæssige
ændringer som følge af forslaget til en ny
udlodningslov at medføre et årligt provenutab for
staten på ca. 210 mio. kr., jf. tabel 3. Provenutabet
modsvares af en tilsvarende forøgelse af overskuddet i
lotteriselskabet, der udloddes til overskudsmodtagerne, jf. det
samtidig fremsatte lovforslag til en ny udlodningslov af
kulturministeren.
4.5. Flere landbaserede kasinoer
Det forventes, at der i forbindelse med liberaliseringen af
markedet for væddemål og online kasinospil gives
tilladelse til en udvidelse af antallet af landbaserede kasinoer i
Danmark. Der findes i dag seks kasinoer i Danmark.
I det omfang der er interesse for etablering af yderligere
kasinoer, forventes det alt andet lige at medføre en
øget omsætning og derved et forøget
afgiftsprovenu til staten på kasinoafgiften. Det
skønnes med nogen usikkerhed - bl.a. kan den geografiske
placering af et nyt kasino have betydning - at etableringen af
eksempelvis yderligere to kasinoer med en samlet
bruttospilleindtægt på ca. 50 mio. kr. vil
medføre et årligt merprovenu for staten på ca.
20 mio. kr.
4.6. Øget indsats mod ludomani
Med henblik på at skabe større sikkerhed for
midlerne til ludomanibekæmpelse foreslås det, at der
årligt afsættes 32 mio. kr. på finansloven til
bekæmpelse af ludomani, herunder til forebyggelse, behandling
og forskning. Det er ca. 12 mio. kr. mere end den nuværende
ludomaniafgift på ca. 20 mio. kr. for 2009. Det er endvidere
forudsat, at beløbet PL-reguleres.
I forbindelse med at udgiften til ludomanibekæmpelsen
fremover bliver bevilget på Finansloven, foreslås det,
at den nuværende ludomaniafgift på 1 pct. af
bruttospilleindtægten for spilleautomatområdet
afskaffes. I stedet foreslås den almindelige afgift på
spilleautomater forhøjet fra 40 pct. til 41 pct. Provenuet
fra spilleautomatafgiften forhøjes herved med ca. 20 mio.
kr., der dog skal ses i lyset af de øgede udgifter til
ludomanibekæmpelse. Nettoeffekten for staten skønnes
til en årlig udgift på ca. 12 mio. kr.
I 2011 skønnes staten at få en udgift som
følge af, at der afsættes 5 mio. kr. til forebyggelse
af ludomani. Det samlede beløb til ludomanibekæmpelse
i 2011, inkl. midlerne til behandling og forskning fra den
gældende ludomaniafgift, skal dog mindst udgøre 25
mio. kr.
Den nuværende ludomanibekæmpelsesordning giver
ikke mulighed for, at ludomanimidlerne kan anvendes til
forebyggelse, hvilket flere gange har været påpeget af
behandlingsstederne. Det foreslås, at en del af pengene
går til dette formål. Endvidere skal det
tilstræbes, at behandlingsinstitutionerne får mulighed
for at udarbejde flerårige budgetter, hvilket vil give en
større stabilitet i forhold til behandlingen af
ludomaner.
Den endelige fordeling af beløbet foretages i
forbindelse med udarbejdelsen og vedtagelsen af Finansloven for
2012.
4.7. Samlede økonomiske konsekvenser for det
offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
af nærværende og de samtidigt fremsatte lovforslag
vedrørende liberaliseringen af spillelovgivningen
fremgår af tabel 3. I tabellen indgår tillige et
forventet merprovenu vedrørende moms på
forhandlerprovision samt et merprovenu vedrørende
kasinoafgiften, som følge af forventningen om udvidelse af
antallet af landbaserede kasinoer.
For så vidt angår de økonomiske
konsekvenser for staten af udlodningen af midler til modtagerne af
Danske Spils overskud henvises til det samtidigt fremsatte
lovforslag til en udlodningslov af kulturministeren.
| |
Tabel 3. Samlede
økonomiske konsekvenser af lovpakken til liberalisering af
spillelovgivningen. 2010-niveau. |
| | Provenuvirkning |
| | Mio. kr. |
Delvis
liberalisering | |
Ændring i afgift af
bruttospilleindtægt (20 pct.) | 85 |
Afskaffelse af gevinstafgift på
visse spil1) | -35 |
Afledt virkning på moms og afgifter
som følge af øget forbrug af spil | -30 |
Overskud fra selskab under Danske Spil,
der udbyder væddemål og online kasinospil2) | 130 |
Selskabsskat fra selskab under Danske
Spil, der udbyder væddemål og online kasinospil.2) | 45 |
I alt | 195 |
Ændringer
som følge af spiludlodningslov | |
Ophævelse af indskudsafgift for
lotteriselskab3) | -885 |
Selskabsskat fra monopoldelen i Danske
Spil | 515 |
Forøget spilleautomatafgift fra
Dansk Automatspil4) | 55 |
Moms på forhandlerprovision | 105 |
I alt | -210 |
Andre
ændringer | |
Forøget kasinoafgift ved flere
landbaserede kasinoer | 20 |
Øget indsats mod ludomani | -12 |
I alt | 8 |
| | |
Note: - = provenutab |
1) | Efter gældende regler beregnes
gevinstafgiften som 15 pct. af den del af præmien, der
overstiger 200 kr. Afskaffelsen omfatter Danske Spils
nuværende spil Oddset og Tipning. |
2) | Jf. det samtidigt fremsatte forslag til
ejerskabslov af finansministeren. |
3) | Afskaffelsen vedrører
indskudsafgiften på 16 pct. for lotterierne (Lotto m.v.).
Skønnet er baseret på Danske Spils regnskab for
2008. |
4) | Efter de gældende regler kan der
gives et nedslag i spilleautomatafgiften, hvis beløbet
udloddes til Danske Spil. Et ophør heraf vil medføre
et forøget afgiftsprovenu. Skønnet er baseret
på regnskabet for 2008. |
| | |
Som følge af, at indførelsen af online
kasinospil hos Danske Spils datterselskab forventes at kræve
en vis indfasningsperiode, skønnes overskuddet hos det
selskab, der skal udbyde online kasinospil, i finansåret 2011
at blive op til ca. 100 mio. kr. og selskabsskatten ca. 35 mio.
kr., mens det fuldt indfaset skønnes at medføre et
merprovenu på selskabsskatten på 45 mio. kr., jf. tabel
3. Endvidere skønnes momsen på forhandlerprovision,
den forøgede spilleautomatafgift og den forøgede
kasinoafgift i finansåret 2011 at udgøre ca. 165 mio.
kr.
Af de samlede provenuvirkninger udgør den kommunale
andel et merprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt som
følge af øget selskabsskat. Den kommunale
merindtægt vil blive indregnet i forbindelse med de
årlige økonomiaftaler.
I forbindelse med vedtagelsen lov af om offentlige hasardspil
blev det skønnet, at offentlige pokerturneringer vil
medføre et årligt skatteprovenu på ca. 11 mio.
kr., da gevinsterne er indkomstskattepligtige. Forslaget om, at
personer og virksomheder, der har tilladelse til afholdelse af
offentlige pokerturneringer, skal indberette nettogevinster over
300 kr. vil medvirke til at sikre skatteprovenuet.
Indberetningspligten for de virksomheder, som udbetaler
indkomstskattepligtige præmier afholdt i spil og konkurrencer
i elektroniske medier (TV-konkurrencer mv.) skønnes at
medføre et mindre årligt merprovenu for staten.
Lovforslagene har ingen provenumæssige konsekvenser for
regionerne.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
Engangsomkostninger til ændring af it-systemer i
forbindelse med afgiftsbetalinger m.v. i TastSelv samt
indberetningskravet i § 51 er skønnet til 6,2 mio.
kr. Hertil kommer renter på i alt 0,9 mio. kr. De
løbende it-driftsudgifter skønnet til 0,6 mio. kr.
årligt. Endeligt skønnes, at der skal anvendes i alt
12 årsværk fordelt over en tre-årig periode til
vejledning, indsats mv.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Den samlede lovpakke til liberalisering af spillelovgivningen
indebærer, at der bliver ens konkurrencevilkår for
danske og udenlandske virksomheder, som udbyder
væddemål og online kasinospil i Danmark, da alle
udbydere fremover bliver omfattet af de samme regler for udbud af
spil her i landet. Hidtil har der været uens
konkurrencevilkår, da de udenlandske virksomheder, som har
udbudt spil til danskerne, har udbudt spillet uden at være
omfattet af de samme regler om regulering af spillene, herunder de
danske afgiftsregler. Endvidere vil de foreslåede
afskærmningsinstrumenter (reklameforbud, betalingsblokering
og internetblokering) mod spiludbydere uden dansk tilladelse
være med til at sikre indtjeningen hos de spiludbydere, der
får en dansk tilladelse.
Samtidig vil muligheden for spiludbyderne for at reklamere med
en dansk licens formentlig betyde forøgede
reklameindtægter hos medierne, og en række danske
idrætsklubber vil formentlig kunne få forøgede
sponsorindtægter fra spiludbyderne.
I det omfang, selskaberne etablerer sig her i landet og/eller
etablerer et fysisk salg af deres produkter, vil det kunne
medføre flere danske arbejdspladser.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
CKR vurderer samlet set, at forslagene til spilleafgiftslov og
spillelov ikke vil medføre nye løbende byrder for
erhvervslivet på over 10.000 timer årligt. Forslagene
skal således ikke forelægges et virksomhedspanel.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige
konsekvenser.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Udover relevante ministerier vil et udkast til lovforslag
blive sendt i høring hos Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brammer Advokater,
Casinoforeningen, Center for Ludomani, CEPOS, Compu-Game A/S, DR,
Danmarks Bridgeforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Idræts-Forbund (DIF), Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks
Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Automat Expert A/S, Dansk Backgammon
Forbund, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danske Dagblades Forening,
Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk Erhverv, Dansk
Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Galop, Dansk Go Forbund,
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk
Handicap-Idræts Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Industri, Dansk L'Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk
MisbrugsBehandling, Århus, Dansk Skak Union, Dansk
Skoleidræt, Dansk Skole Skak, Dansk Travsports
Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske
Advokater, Danske Dagblades forening, Danske Spil A/S, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger (DDS), De
Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening,
Det Danske Klasselotteri A/S, Det Centrale Handicapråd,
Divisionsforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
(DGI), European Betting and Gaming Association, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Finansrådet, FDIH - Foreningen for
Distance- og Internethandel, Forbrugerrådet, Foreningen af
Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Centeret,
Friluftsrådet, Hestevæddeløbssportens
Finansieringsfond (HFF), Horesta, Horten, ISOBRO, JKL A/S, Jyllands
Attraktioner, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,
Kortclub´en af 1993, Ladbrokes Nordic, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Landbrugslotteriet, Landsskatteretten, Lokale- og
Anlægsfonden, Majorgaarden, Pokerstars v. Nikolaj
Bøgh, RGA - Remote Gambling Association,
Retssikkerhedschefen, SKAT, Stanleybet, Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger, Team Danmark, Teleindustrien, TV2,
Varelotteriet.
| | | |
12. Sammenfattende
skema |
| | | |
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | | |
| | Positive
konsekvenser | Negative
konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Den samlede provenuvirkning af den delvise
liberalisering af spillemarkedet inkl. overskud og selskabsskat fra
det nyetablerede datterselskab under Danske Spil skønnes til
et årligt merprovenu på ca. 195 mio. kr. Hertil kommer et årligt merprovenu
for staten på ca. 20 mio. kr. som følge af adgangen
til at etablere flere landbaserede kasinoer. Af de samlede provenuvirkninger
udgør kommunernes andel et merprovenu på ca. 75 mio.
kr. årligt som følge af højere selskabsskat.
Den kommunale merindtægt vil blive indregnet i forbindelse
med de årlige økonomiaftaler. | De skatte- og afgiftsmæssige
ændringer som følge af forslaget til en ny
udlodningslov skønnes at medføre et årligt
provenutab for staten på ca. 210 mio. kr. Heri er indregnet
provenuet fra moms af forhandlerprovision. Dette provenutab modsvares af en
tilsvarende forøgelse af overskuddet i lotteriselskabet, der
udloddes til overskudsmodtagerne. Endvidere medfører
forslaget om en øget indsats mod ludomani en nettoudgift for
staten på 12 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | | Engangsomkostninger til ændring af
it-systemer i forbindelse med afgiftsbetalinger m.v. i TastSelv
samt indberetningskravet i § 51 er skønnet til 6,2
mio. kr. Hertil kommer renter på i alt 0,9 mio. kr. De
løbende it-driftsudgifter skønnet til 0,6 mio. kr.
årligt. Endeligt skønnes, at der skal anvendes i alt
12 årsværk fordelt over en tre-årig periode til
vejledning, indsats mv. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | En række positive konsekvenser som
følge af ens konkurrencevilkår for udbyderne af
spil. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | | Byrderne er skønnet til under
10.000 timer årligt for erhvervslivet for forslagene til
spilleafgiftslov og spillelov tilsammen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Forslaget skønnes ikke at have
EU-retlige konsekvenser. |
| | | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
I stk. 1 fastsættes, at
der skal betales afgift af spil, der udbydes eller arrangeres i det
omfang det følger af reglerne i loven.
I relation til forslagets stk. 2 skal anføres, at det i
spillelovens § 2, stk. 2 og 3 foreslås
fastsat, at der kan gives tilladelse til spil på danske
fartøjer, udenlandske fartøjer, der befinder sig i
dansk territorium, og danske fartøjer samt udenlandske
fartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse,
uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for
dansk territorium. Spilleloven finder ikke anvendelse på
fartøjer, der ikke anløber dansk havn eller flyver
til dansk lufthavn. Forslaget til dette brede
anvendelsesområde skal ses i lyset af, at der givetvis er
mange danskere ombord på sådanne transportmidler,
hvorfor det, for at beskytte spillerne så godt som muligt, er
hensigtsmæssigt, at der er kontrol m.v. med de spil, der
foregår ombord.
Det er hensigten at kunne give tilladelse til udbud af spil
(f.eks. gevinstgivende spilleautomater eller et kasino), men man
ønsker også at kunne forbyde spil ved ikke at give
tilladelse. Ved lovgivningen sikres, at der ikke f.eks. kan
oprettes kasinoer uden spilletilladelse på danske og
udenlandske skibe, der opereres i henhold til dansk
driftstilladelse, som så åbner, så snart
skibet/flyet er ude af dansk territorium.
I afgiftsmæssig henseende er det naturligt at
opkræve afgift af spil på dansk territorium. For
så vidt angår opkrævning af spilleafgift i
internationalt farvand/luftrum, er det endvidere muligt at
opkræve afgift af de spil, der udbydes med dansk tilladelse.
Herved kan der opkræves dansk afgift af f.eks.
spilleautomater opstillet på færgerne mellem Danmark og
Tyskland (hvilket der også bliver i dag), og af kasinospil,
hvis der f.eks. gives tilladelse til udbud heraf på en
sådan færge eller en færge med rute mellem en
dansk havn og en havn i et tredjeland. Det er dog kun muligt at
opkræve dansk afgift af spil, der udbydes på et andet
lands territorium (f.eks. tysk/svensk/norsk søterritorium),
såfremt dette er aftalt med det pågældende
land.
Med hensyn til spil der foregår internationalt, dvs.
udbydes eller afholdes i flere lande samtidig, herunder i Danmark,
er den del af spillet, der udbydes eller afholdes i andre lande,
ikke omfattet af afgiftspligten.
Det foreslås i stk. 3,
at gevinster fra spil, der er omfattet af loven, og hvor
afgiftsbetalingen derfor bestemmes af loven, ikke skal
indkomstbeskattes. Dette svarer til gældende regler.
Indtil 2004 skulle gevinster fra alle spil i andre lande
indkomstbeskattes her i landet. Imidlertid fastsatte EU-Domstolen i
sag (C-42/02, Lindman), at et EU-land ikke kan anse gevinster
vundet i et lotteri i et andet EU-land for skattepligtig indkomst
for vinderen, hvis gevinster vundet i nationale lotterier er
skattefri. Dette førte til, at Skatteministeriet den 15.
marts 2004 udsendte en meddelelse (SKM2004.121.DEP) om, at
gevinster vundet på et spil eller lotteri, som er godkendt og
kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land eller
EØS-land, er fritaget for indkomstbeskatning i det omfang,
det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke
indkomstbeskattes. Gevinster vundet i spil i lande uden for EU og
EØS forblev indkomstskattepligtige.
Det foreslås, at princippet i Skatteministeriets
meddelelse indsættes i loven, jf. stk. 3.
Indkomstskattepligtigt vil ligesom efter gældende regler
være:
- Gevinster vundet
fra spiltyper, der ikke omfattes af afgiftsloven.
- Gevinster vundet
fra spil udbudt her i landet, som ikke udbydes med tilladelse her i
landet.
- Gevinster vundet
fra spil udbudt i et andet EU- eller EØS-land, når
spillet ikke tilladt i det pågældende land.
- Gevinster vundet
i spil udbudt i et land uden for EU og EØS.
Opkrævningsloven, der trådte i kraft den 1. januar
2001, indeholder som udgangspunkt fælles regler om
opkrævning af alle skatter og afgifter. På visse
områder skønnes det mest hensigtsmæssigt med
særregler for spilleafgifterne. Dette gør sig
eksempelvis gældende i forhold til afregningsperioden, hvor
afregningsperioderne i denne lov er tilpasset forskellige
spilletyper. Denne lov indeholder derfor særskilte regler
herom.
Endvidere finder opkrævningslovens § 12 og
§ 13 om negativ afgiftstilsvar ikke anvendelse, da der
ikke vil forekomme negative afgiftstilsvar i forbindelse med
betaling af spilleafgifter, jf. stk. 4.
Til kapitel 2
Til lotterier
Til § 2
I henhold til §§ 6 og 12 i den foreslåede
spillelov kan der gives tilladelse til Danske Spil til at udbyde
landsdækkende lotterier og puljevæddemål på
heste- og hunde væddeløb. Efter gældende regler
i tips- og lottolovens § 8, stk. 1, er Danske Spil
fritaget for betaling af selskabsskat. Det foreslås, at
eneretsselskabet overgår til selskabsbeskatning, hvilket er
normalt for alle selskaber inkl. statslige selskaber.
Efter gældende regler betaler Danske Spil en afgift
på 16 pct. af indskudssummen for lotterispil samt
puljevæddemål, bortset fra væddemål
på heste- og hundevæddemål (§ 1 A,
stk. 1, i tips- og lottoloven). For at opnå en
skønsmæssig provenuneutral overgangen til
selskabsbeskatning m.v., og af hensyn til overskudsmodtagerne
foreslås indskudsafgiften afskaffet.
Det foreslås, at gevinstafgiften bliver bibeholdt. Det
er indirekte vinderen af gevinsten, der betaler afgiften, men
spiludbyderen er den afgiftspligtige person, og skal indeholde
afgiften før udbetaling af gevinsten. Dette svarer til
praksis og regler i bekendtgørelse om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v. (bekendtgørelse nr. 1033
af 24. oktober 2005). Der skal således af vundne
gevinster betales en afgift på 15 pct. af den del af
gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Dette svarer til
gældende regler i § 6 i tips- og lottoloven.
Til klasselotteri
Til § 3
Det fastsættes, at det er indehaveren af tilladelsen til
at udbyde klasselotteri, der skal betale gevinstafgiften.
Tilladelserne gives i henhold til spilleloven til Det Danske
Klasselotteri A/S, Landbrugslotteriet og Almindeligt Dansk Vare- og
Industrilotteri. Det er indirekte vinderen af gevinsten, der
betaler afgiften, men spiludbyderen er den afgiftspligtige person,
og skal indeholde afgiften før udbetaling af gevinsten.
Dette svarer til gældende regler i bekendtgørelse om
afgift af gevinster ved lotterispil m.v. og lov om Det Danske
Klasselotteri A/S.
Det foreslås, at der af gevinster vunder i
klasselotterier skal betales en afgift på 15 pct., beregnet
af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. De
foreslåede regler svarer til gældende regler i
§ 2, stk. 1, litra a, i gevinstafgiftsloven.
Til § 4
Det foreslås, at Det Danske Klasselotteri A/S skal
betale en afgift på 6 pct. af indskudssummen. Dette svarer
til gældende regler (bevillingen til Det Danske Klasselotteri
A/S). Af gevinster vundet i klasselotteriet skal der desuden
betales gevinstafgift, jf. bemærkningerne til
§ 3.
Til almennyttigt lotteri
Til § 5
I forslaget til spilleloven foreslås i § 10
fastsat regler for afholdelse af almennyttige lotterier.
Almennyttige lotterier er lotterier, bingospil, tombolaer m.v.,
afholdt af almennyttige foreninger, institutioner, fonde mv. Der
åbnes mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte
regler om, hvilke spil der kræver tilladelse, og hvilke der
kan ske uden tilladelse. Efter gældende regler kræver
mindre lotterier ikke forudgående tilladelse, men kan
afholdes uden tilladelse og anmeldes efterfølgende. Det er
hensigten at fastsætte tilsvarende regler, dog således
at foreningerne altid skal registreres hos SKAT for
spillevirksomheden, jf. bemærkningerne til
§ 19.
Det fastsættes, at det er indehaveren af tilladelsen til
afholdelse af almennyttige lotterier eller den, der kan afholde
spillet uden tilladelse, der skal betale afgiften. Det er indirekte
vinderen af gevinsten, der betaler afgiften, men spiludbyderen er
den afgiftspligtige person, og skal indeholde afgiften før
udbetaling af gevinsten. Dette svarer til gældende regler i
bekendtgørelse om afgift af gevinster ved lotterispil
m.v.
Det foreslås, at der af kontante gevinster vundet i
disse lotterier skal betales en afgift på 15 pct., beregnet
af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. Af
varegevinster foreslås gevinstafgiften at udgøre 17,5
pct., beregnet af den del af gevinstens værdi, der overstiger
200 kr. Værdien opgøres som handelsværdien, jf.
forslagets § 26, stk. 3. Dette svarer til
gældende regler i § 2 i gevinstafgiftsloven.
Til væddemål
Til § 6
Det foreslås i forslag til lov om spil, at
væddemål, bortset fra væddemål på
heste- og hundevæddeløb, liberaliseres, således
at der kan gives tilladelse til alle udbydere, som opfylder en
række nærmere fastsatte betingelser. De
væsentligste betingelser fastsættes i spilleloven og
den tilhørende bekendtgørelse. Yderligere betingelser
kan fastsættes i selve tilladelserne. For en nærmere
beskrivelse heraf henvises til den nævnte lovgivning.
Danske Spil, der tildeles eneretten for udbud af lotterier og
puljevæddemål på heste- og
hundevæddeløb, kan ikke få tilladelse til at
udbyde de liberaliserede væddemål, men tilladelse kan
gives til et til eventuelt selvstændigt selskab. Det
foreslås, at der kan gives tilladelse til såvel online
spil som spil fra butikker. Der henvises til bemærkningerne
til § 9 i spilleloven.
Efter regler i tips- og lottoloven betaler Danske Spil i dag
for fast odds væddemål 30 pct. af
bruttospilleindtægten i afgift, samt en gevinstafgift
på 15 pct., og af puljevæddemål (bortset fra
på heste- og hundevæddeløb) betales 16 pct. i
afgift af indskudssummen samt en gevinstafgift på 15
pct.
Gevinstafgiften blev indført i 1956. Den skulle
erstatte indkomstskat af disse gevinster. Skal en spiller betale
indkomstskat af gevinster, har spilleren også fradrag for
årets udgifter til opnåelse af gevinsterne. Et
sådant system kan være vanskeligt at administrere for
spillerne og svært for myndighederne at kontrollere, hvilket
oprindelig var en af årsagerne til indførelse af
gevinstafgiften. Gevinstafgiften opgøres og indbetales af
spiludbyderne, og indførelsen af bundfradraget på 200
kr. skal ses i lyset af de administrative besværligheder, der
på tidspunktet for indførelsen af gevinstafgiften
formentlig var forbundet med at opgøre afgiften.
Efter gældende regler er gevinster vundet i
puljevæddemål på heste- og
hundevæddeløb, kasinospil og spil på
gevinstgivende spilleautomater undtaget for gevinstafgift, og de er
samtidig fritaget for indkomstskat. Spiludbyderne betaler i stedet
en afgift af bruttospilleindtægten. Disse spil uden
gevinstafgift er spil, hvor spilhastigheden er høj, og hvor
den typiske måde at spille på er, at en gevinst vundet
i et spil anvendes som indskud i det næste. Hvis disse spil
blev pålagt gevinstafgift, hver gang en præmie var over
200 kr., ville det ødelægge spillets natur og
medføre fald i omsætningen.
Ved indførelse af Oddsetspillene i starten af
1990´erne blev disse spil også belagt med
gevinstafgift. Dengang var udbuddet af kampe/væddemål
ikke så stort som i dag, og der var ikke mulighed for
live-betting. Spillet var derfor langsommere end i dag, hvor online
spil på væddemålene er indført. Danske
Spil indregner i dag gevinstafgiften, når de fastsætter
odds, hvilket betyder at tilbagebetalingsprocenten er lavere, end
den ville være uden gevinstafgift. Præmier hos
udenlandske bookmakere er ikke belagt med gevinstafgift.
For at sikre ensartede produkter og undgå incitament til
at spille på udbydere uden tilladelse her i landet
foreslås det, at gevinstafgiften afskaffes for
væddemålene generelt. Det foreslås tilsvarende,
at der ikke indføres gevinstafgift på online kasino,
jf. bemærkningerne til § 11.
Det foreslås i stk. 1,
at der indføres én samlet afgift på 20 pct. af
bruttospilleindtægten, som betales af
tilladelsesindehaveren.
Afgiftsgrundlaget er således
bruttospilleindtægten, som defineres som det beløb,
hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (spilleindsats
fratrukket gevinster).
I stk. 2 foreslås, at
for væddemål, der afvikles gennem et system beregnet
til at muliggøre indgåelse af væddemål
spillerne imellem (en væddemålsbørs), og hvor
spiludbyderens fortjeneste fremkommer ved at denne tager en
kommission, er afgiftsgrundlaget det beløb,
tilladelsesindehaveren har taget i kommission af eksempelvis
indskud eller af vundne gevinster.
Afgiften gælder for spil omfattet af dansk
spilletilladelse. Ved væddemål, hvor der også
deltager andre end danske spillere, beregnes afgiftsgrundlaget kun
af den del af væddemålet, der er omfattet af en dansk
spilletilladelse. Det vil sige det beløb, hvormed
indskudssummen fra danske spillere overstiger gevinster til danske
spillere eller kommission betalt af danske spillere.
Til § 7
Det foreslås, at der af puljevæddemål
(totalisatorspil) på heste- og hundevæddemål
betales en afgift på 11 pct. af bruttospilleindtægten
og en tillægsafgift på 19 pct. af den del af den
månedlige bruttospilleindtægt, der overstiger 16,7 mio.
kr. Afgiften betales af indehaveren af tilladelsen til at udbyde
væddemålene, som er Danske Spil i henhold til
§ 12 i forslag til lov om spil.
Reglerne svarer til gældende regler i § 1A,
stk. 3, i tips- og lottoloven.
Til lokale
puljevæddemål
Til § 8
De gældende regler i totalisatorafgiftsloven for de
lokale puljevæddemål er forholdsvis komplicerede.
Således betales der i forbindelse med heste- og
hundevæddemål 1 pct. af den del af indskudssummen, der
falder på vinder- og pladsspil, 16 pct. på V5 og V6
spil samt 11 pct. af andre spilleformer. For
puljevæddemål i forbindelse med cykelløb og
kapflyving med duer betales 10 pct. af indskudssummen under 25.000
kr., 10 pct. af indskudssummen mellem 25.000 kr. og 50.000 kr., 20
pct. af indskudssummen mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. og 25 pct.
af højere indskudssum. Afgiften kan dog ikke overstige 25
pct. af den totale indskudssum.
Herudover kommer, at der er forskellige fradrag i afgiften pr.
løbsdag alt efter, om væddemålene
vedrører heste (19.400 kr.), hunde (2.800 kr.),
cykelløb (13.400 kr.) eller duer (9.900 kr.). De
nævnte fradragsbeløb er i 2010-niveau.
Der er i dag kun givet yderst få tilladelser til lokale
puljevæddemål.
På baggrund af det meget beskedne omfang af de lokale
puljevæddemål foreslås det at forenkle
afgiftsreglerne på området, således at der
fremover skal betales en afgift på 11 pct. af indskudssummen,
idet der dog gives et fradrag i afgiften på 20.000 kr. pr.
løbsdag (2010-niveau) for højst 24 løbsdage om
året. De 20.000 kr. pr. løbsdag er valgt, fordi
beløbet er det højeste af de gældende fradrag
for de forskellige løb. Fradraget svarer til gældende
niveau for væddemålene for heste. Afgiftsprocenten
på 11 pct. af indskudssummen svarer til laveste afgiftssats
for puljevæddemålene på heste- og
hundevæddemål udbudt i henhold til tilladelse givet
efter § 12 i spilleloven, jf. nærværende
forslags § 7.
Forslaget skønnes ikke at medføre nogen
nævneværdig ændring af den faktiske
afgiftsbetaling, men det sikres ved at indsætte en
bestemmelse om, at fradraget kun kan tages for højst 24
løbsdage pr. år, at såfremt omfanget af disse
væddemål øges væsentligt i fremtiden, vil
afgiftsbetalingen også øges.
Det er indehaveren af tilladelsen til afholdelse af lokale
væddemål, der skal betale afgiften, hvilket svarer til
gældende regler i bekendtgørelse om indbetaling af
afgift af totalisatorspil (bekendtgørelse nr. 878 af 3.
december 1999).
Til § 9
Det foreslås, at fradragsbeløbet i § 8
reguleres efter personskattelovens § 20. Dette svarer til
gældende regler i totalisatorafgiftslovens § 2 A,
stk. 2.
Til landbaseret kasino
Til § 10
Det foreslås i stk. 1,
at de gældende afgiftsregler i § 2 i
spillekasinoafgiftsloven opretholdes. Kasinoerne skal således
betales en afgift af bruttospilleindtægten på 45 pct.
af bruttospilleindtægten fratrukket værdien af
spillemærker i troncen. Herudover skal betales en
tillægsafgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten fratrukket værdien af
spillemærker i troncen, som overstiger 4 mio. kr. Det er
indehaveren af tilladelsen til spillekasinoet, der skal betale
afgiften, hvilket svarer til gældende regler i § 1
i spillekasinoafgiftsloven.
For at sikre en vis afgiftsbetaling i forbindelse med
afholdelse af turneringer foreslås i stk. 2, at det beløb afgiften
beregnes af skal være mindst 4 pct. af de samlede indskud i
turneringerne. Fastsættes der ikke en sådan mindste
grænse er der risiko for, at kasinoerne beslutter at
øge profitten på salg af adgang til kasinoet,
drikkevarer m.v., og dermed skabe mulighed for at give stort set
hele indskudssummen tilbage til spillerne i gevinst, hvorved
afgiftsbetalingen vil blive minimeret. Forslaget svarer til de
gældende betingelser i de eksisterende tilladelser, hvor
kasinoerne i forbindelse med pokerturneringer mindst betaler afgift
af en »rake« på 4 pct. Som spilleindsatser anses
både såkaldte »buy-ins« (indskud), men
også såkaldt »add-onn« og
»rebuy«, som kan forekomme i visse spil.
Kasinoer ombord på skibe anses for at være
»landbaserede«, og de er derfor omfattet af disse
afgiftsregler.
Til online kasino
Til § 11
Efter gældende regler er online udbud af
kombinationsspil - herunder roulette, poker, baccarat, blackjack,
gevinstgivende spilleautomater, whist, hjerterfri, yatzy og ludo -
underlagt monopolet i Danske Spil, som dog kun i dag udbyder visse
af disse spil (bl.a. ikke poker). Det foreslås, at udbudet af
spillene liberaliseres, således at såvel danske som
udenlandske spilleselskaber kan få tilladelse til udbud af
spillene online her i landet. For yderligere bemærkninger
vedrørende liberaliseringen henvises til lovforslag om lov
om spil.
På linie med tilfældet med de liberaliserede
væddemål, jf. § 6, foreslås i stk. 1, at afgiften er 20 pct. af
bruttospilleindtægten. Afgiftsgrundlaget er således
bruttospilleindtægten (indskudssummen fratrukket
gevinsterne). Det er indehaveren af tilladelsen til at udbyde
kasinospillene, der skal betale afgiften.
I stk. 2 foreslås, at
af online spil, hvor spiludbyderens fortjeneste fremkommer ved
kommission, skal afgiften beregnes af det beløb,
tilladelsesindehaveren har taget i kommission af indskud eller af
vundne gevinster i afviklede spil, jf. bemærkningerne til
§ 6, stk. 2.
Ved online kasinospil, hvor der også deltager andre end
danske spillere, beregnes afgiftsgrundlaget kun af den del af
spillene, der er omfattet af en dansk spilletilladelse. Det vil
sige det beløb, hvormed indskudssummen fra danske spillere
overstiger gevinster til danske spillere eller kommission betalt af
danske spillere.
Til gevinstgivende spilleautomater i
spillehaller og restauranter
Til § 12
Efter forslaget sammenlægges afgiften af
bruttospilleindtægten, der er 40 pct., og ludomaniafgiften
på 1 pct. Det foreslås således i stk. 1, at der af spilleautomater skal
betales en afgift på 41 pct. af hele
bruttospilleindtægten.
I stk. 2 og 3 foreslås
det, at den gældende progressive del af spilleautomatafgiften
på 30 pct. af bruttospilleindtægten videreføres.
Der skal således for spilleautomater opstillet i
restaurationer betales en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
30.000 kr. For spilleautomater opstillet i en spillehal, skal der
betales en afgift på 30 pct. af den del af
bruttospilleindtægten, der i afgiftsperioden overstiger
250.000 kr. De 250.000 kr. forhøjes med 3.000 kr. pr.
automat for indtil 50 automater og 1.500 kr. pr. automat
derudover.
Midlerne til behandling af ludomani m.m., som hidtil er kommet
fra ludomaniafgiften, vil fremover blive fastsat som et
årligt beløb på finansloven. Der henvises i den
forbindelse til afsnit 2 vedrørende lovforslagets
formål og baggrund.
I stk. 4 foreslås, at
afgiften skal opgøres for hver enkelt spillehal eller
restauration. Dette svarer til gældende praksis.
Til § 13
Efter gældende regler gives et nedslag i afgiften, hvis
spillehaller udlodder midler til visse velgørende
formål. Nedslaget gives i den del af afgiften, der overstiger
30 pct. af bruttospilleindtægten. Dette foreslås i
stk. 1 ændret til 31 pct.
som en konsekvens af forslaget om, at der af spilleautomater skal
betales en afgift på 41 pct. af hele
bruttospilleindtægten, jf. bemærkningerne til
§ 12.
Nedslag i afgiften gives efter gældende regler til
lokale velgørende formål efter momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 18, og visse lokale kulturelle
formål (§ 38, stk. 1 i spilleautomatloven). I
marts 2009 blev praksis ændret, således at også
politiske foreninger omfattet af momslovens § 13,
stk. 1, nr. 4, anses for velgørende i relation til
paragraffens nr.18 (SKM2009.158.SKAT).
Den foreslåede liberalisering af sportsspil vil betyde,
at udenlandske udbydere af sportsspil på nettet kan se
umiddelbar økonomisk men også reklamemæssig
fordel i at være fysisk tilstedeværende her i landet
ved at oprette fysiske spillebutikker eller drive en spillehal. Da
det ikke kan udelukkes, at udenlandske indehavere af en spillehal
vil ønske at udlodde midler til velgørende
formål uden for lokalområdet - og også uden for
Danmark - vurderes det for diskriminerende over for
velgørende formål i andre dele af landet og i andre
lande, hvis afgiftsnedslaget kun, som efter gældende regler,
kan gives til lokale velgørende formål.
Det foreslås derfor i stk. 1, at bestemmelsen
ændres, således at afgrænsningen til
»lokale« formål falder væk, og der dermed
kan gives nedslag i afgiften ved udlodning af midler fra en
spillehal til velgørende formål i hele landet eller i
et andet EU- eller EØS-land. Som konsekvens heraf
foreslås også i stk. 2, nr.
1, at udlodningen kan ske til foreninger m.v., som er
godkendt efter ligningslovens § 8 A eller som har
formål, der kan afholdes momsfritagne arrangementer for efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Udenlandske
foreninger er ikke direkte omfattet af momslovens
momsfritagelsesbestemmelse, men omfattes af bestemmelsen om
udlodning, såfremt foreningen har tilsvarende formål.
Udenlandske foreninger kan desuden blive godkendt efter
ligningslovens § 8 A.
Det foreslåede stk. 2, nr.
2, svarer til gældende regler i § 38,
stk. 2, i spilleautomatloven.
Efter forslaget vil f.eks. en tilladelsesindehaver med
hovedkontor i England kunne få afgiftsnedslag ved udlodning
til en engelsk velgørende forening m.v., men også ved
udlodning til lokale og nationale danske formål.
Det skønnes, at de fleste spillehaller også
fremover vil være danske, og udlodningen derfor hovedsagelig
vil være lokal eller national. Desuden vil også
udenlandske tilladelsesindehavere finde stor reklameværdi i
at udlodde lokalt eller nationalt.
Efter gældende regler i § 25, stk. 2, i
spilleautomatloven kan den afgift, der er givet nedslag for
kræves tilbagebetalt, hvis midlerne ikke anvendes til de
nævnte lokale velgørende formål. Når det
foreslås i stk. 2, at udlodningen kan ske til
velgørende formål både nationalt og i andre EU-
og EØS-lande, vil det være praktisk umuligt at
kontrollere, om modtagerne af de udloddede midler anvender disse
midler korrekt. Hvis en spillehal imidlertid har udloddet til
formål, der ikke er velgørende i henhold til
bestemmelsen, skal den fulde afgift betales, idet
forudsætningerne for afgiftsnedslaget ikke har været
til stede. Dette sker efter de almindelige regler i
skatteforvaltningsloven om genoptagelse af afgiftstilsvar. Den
registrerede virksomhed skal derfor sikre sig dokumentation for, at
modtageren af udlodningen opfylder betingelserne herfor, samt
opbevare kvittering fra modtageren, for modtagelse af
udlodningen.
Det foreslås desuden, at den gældende bestemmelse
om, at Dansk Automatspil kan få afgiftsnedslag ved
overførsel af midler til Danske Spil falder væk,
således at Dansk Automatspil fremover har samme vilkår
som andre udbydere af spil på gevinstgivende
spilleautomater.
Det fastsættes i stk. 3, at nedslaget i afgiften finder
sted på tidspunktet for udlodning og opgøres for hver
spillehal for hver afgiftsperiode. Dette svarer til gældende
regler i § 29, stk. 2, i spilleautomatloven.
Efter gældende praksis kan uudnyttede muligheder for
nedslag i afgiften dog samles sammen inden for et
regnskabsår. Det indebærer, at en spillehal ikke
behøver at foretage udlodning hver måned med mindre
beløb, men i stedet kan samle beløbene sammen og
foretage udlodningen f.eks. kun én gang årligt.
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 afspejler denne praksis.
Endelig gives der i stk. 5
skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte de
nærmere regler om betingelserne for udlodning og
afgiftsnedslag. Dette svarer til gældende regler i
§ 25, stk. 3, i spilleautomatloven. Der er tale om
regler, der har til formål at sikre, at udlodningerne
foregår på et korrekt og dokumenteret grundlag.
Eksempelvis kan der fastsættes nærmere regler om, at
den afgiftspligtige ved udlodning alene må udbetale
udlodningen ved bankoverførsel, eller at der skal foreligge
nærmere angivne former for dokumentation for modtagerens
status som velgørende.
Til spil i forbindelse med offentlige
forlystelser
Til § 14
Det foreslås, at der skal betales gevinstafgift af spil
i forbindelse med lykkespil og behændighedsspil i forbindelse
med offentlige forlystelser. Tilladelse til udbud af spillene gives
af politiet i henhold til reglerne i bekendtgørelse om
offentlige forlystelser. Der er tale om spil i tivolier m.v., hvor
gevinsten altid er en vare. Gevinstafgiften foreslås fastsat
til 17,5 pct. af den del af gevinstens værdi, der overstiger
200 kr., hvilket svarer til gældende regler i § 2,
stk. 1, litra b, i gevinstafgiftsloven. Værdien
opgøres som handelsværdien, jf. forslagets
§ 26, stk. 3.
Til spil uden indsats
Til § 15
Spilleloven foreslås at omfatte lotteri,
kombinationsspil og væddemål uanset, om der for
deltagelse i spillet skal betales en indsats eller ikke.
Kombinationsspil omfatter blandt andet gættekonkurrencer. For
den nærmere definition af spiltyper henvises til punkt 4.3. i
de almindelige bemærkninger til forslag til lov om
spil.
I henhold til § 3, stk. 2, i forslag til
spilleloven kan spil, hvor der ikke skal betales en indsats for
deltagelse i spillet, imidlertid udbydes uden tilladelse fra eller
forudgående anmelde af spillet til spillemyndigheden. I
henhold til bemærkningerne til spillelovforslagets
§ 5, nr. 1, hvortil der henvises, anføres blandt
andet, at et gebyr for deltagelse i et spil, som overstiger
omkostningerne til teletransmission, postforsendelse m.v., anses
for at være en indsats. Ligeledes anses indirekte betaling,
som f.eks. medlemskontingent af en klub, forening og lignende for
at være en indsats, såfremt et væsentligt
formål med klubben m.v. er at afholde spil, og spillernes
betaling helt eller delvist dækker omkostningerne med at
etablere spillet - herunder finansiering af gevinsterne.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
spillelovforslagets § 5, nr. 1, at betaling for en avis,
et ugeblad m.v., hvor muligheden for at deltage i et spil
opstår sammen med købet, ikke anses for en indsats,
medmindre der skal betales særskilt for deltagelsen i
spillet.
Efter gevinstafgiftslovens § 1, stk. 1, skal
der betales gevinstafgift af gevinster ved »ved her i landet afholdte præmie- og
gættekonkurrencer, der må anses foroffentlige. «
Det oprindelige lovgrundlag blev indført i 1955, og
siden har ordlyden af bestemmelsen stort set været
uændret. Udviklingen indenfor især TV-konkurrencer
bevirkede, at SKAT i 2006 udsendte en meddelelse (SKM2006.80.SKAT)
omhandlende en præcisering af praksis. SKAT fastslår i
denne meddelelse, at hvis en TV-konkurrence er karakteriseret ved,
at alle kan tilmelde sig deltagelse i konkurrencen, men at
stationen derefter foretager en udvælgelsesproces i form af
casting på baggrund af personlige egenskaber, holdninger
m.m., anses konkurrencen ikke for at være offentlig. Dette
skyldes, at deltagerne reelt bliver valgt på baggrund af
kriterier fastlagt af TV-stationen og ikke ud fra et
tilfældighedsprincip eller lodtrækning. Konkurrencerne
kan derfor ikke anses for offentligt tilgængelige, når
alle ansøgere ikke har en reel chance for at deltage i selve
konkurrencen. Ved en konkurrence, hvor udvælgelse til
deltagelse i spillet foregår ud fra besvarelse af
tilfældige lettere spørgsmål indenfor almen
viden, sker udvælgelsen ud fra et tilfældighedsprincip,
og konkurrencen omfattes derfor af spillelovgivningen - og den
foreslåede § 15, hvis der ikke betales et indskud
for deltagelse.
Den foreslåede § 15 ændrer ikke
gældende praksis.
Rene færdighedskonkurrencer, som ikke indeholder et
element af tilfældighed, jf. ovenfor, er ikke defineret som
et spil i forslag til spilleloven, og er heller ikke omfattet af
nærværende lov. Af gevinster vundet i sådanne
konkurrencer skal der derfor betales indkomstskat. Dette svarer til
gældende regler.
Det foreslås, at der af gevinster vundet i spil uden
indsats skal betales gevinstafgift. Dette svarer til de
gældende regler for de omhandlede typer af spil i
§ 1, stk. 1, litra e, og § 2 i
gevinstafgiftsloven.
Afgiftsniveauet foreslås uændret, således at
afgiften for kontante gevinster udgør 15 pct., beregnet af
den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., og for af
andre gevinster udgør afgiften 17,5 pct., beregnet af den
del af genvinstens værdi, der overstiger 200 kr.
Værdien opgøres som handelsværdien, jf.
forslagets § 26, stk. 3.
Til § 16
Det fastsættes, at gevinstafgiften skal betales af den
person, forening eller virksomhed, der afholder spillet. Dette
svarer til gældende regler i bekendtgørelse om afgift
af gevinster ved lotterispil m.v.
Til gevinstopsparing
Til § 17
I henhold til lov om gevinstopsparing kan pengeinstitutter
oprette og modtage indskud på gevinstkonti, hvor kontohaveren
i stedet for en del af renteafkastet eller hele afkastet af kontoen
opnår mulighed for at vinde en pengepræmie.
Pengepræmien betales af pengeinstituttet.
Det foreslås, at der af gevinster vundet fra
gevinstopsparing skal betales gevinstafgift på 15 pct.,
beregnet af den del af gevinstbeløbet, som overstiger 200
kr. Dette svarer til gældende regler i § 1,
stk. 1, litra b, og § 2 i gevinstafgiftsloven.
Til § 18
Det fastsættes, at gevinstafgiften skal indbetales af
pengeinstituttet, hvor gevinstopsparingen er placeret. Dette svarer
til gældende regler i bekendtgørelse om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v.
Til kapitel 3
Til registrering
Til § 19
Som hovedregel skal spillemyndigheden give tilladelse til
afholdelse af spil. Betalingen af afgift skal ske til SKAT, og med
henblik på betaling og kontrol heraf skal udbyderne
registreres hos SKAT.
De gældende regler for, hvordan spiludbyderne skal
registreres, er ikke ens for de enkelte spil, og i visse
tilfælde - f.eks. for Danske Spil - er der slet ikke fastsat
egentlige regler for registrering eller anmeldelse. Endvidere
kræver gældende lovgivning ikke registrering af f.eks.
udbydere af spil, der ikke kræver forudgående
tilladelse til udbud af spillet.
Det foreslås, at reglerne standardiseret ved, at det i
stk. 1 fastsættes, at alle
spiludbyderne skal anmelde deres virksomhed til registrering hos
SKAT.
I stk. 2 foreslås, at
de spiludbydere, hvis virksomhed kræver forudgående
tilladelse, skal anmelde virksomheden til registrering senest 4
uger efter, at de har fået tilladelse til at udbyde spillet,
og før de begynder at udbyde spillet. Sker registrering ikke
inden 4 uger efter, at tilladelsen er opnået, tilbagekaldes
tilladelsen, jf. bemærkningerne til § 44 i forslag
til lov om spil. I stk. 3
foreslås, at udbydere af spil, der kan afholdes uden
forudgående tilladelse, skal anmelde virksomheden til
registrering før de begynder at udbyde spillet.
Efter gældende regler er det Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der foretager den egentlige registrering af
virksomhederne - bortset fra spil i forbindelse med offentlige
forlystelser og gevinstopsparing (opkrævningslovens
§ 16 e, jf. bekendtgørelse om
virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove).
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer selve
afgørelsen om registrering og ændring deraf m.v., for
så vidt angår kasinoer, ellers er det SKAT, der
på baggrund af virksomhedernes registreringsanmeldelse
træffer afgørelse om registrering, ændring heraf
m.v.
Da afgiftsreglerne for alle spillene foreslås samlet i
den nye afgiftslov, foreslås det, at registreringen som
hidtil sker ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men at det er SKAT,
der i alle tilfælde træffer afgørelse om
registrering og ændring heraf, idet det er denne myndighed,
der får oplysninger om tilladelser m.v. fra
spillemyndigheden. Forslaget kræver, at
bekendtgørelsen om virksomhedsregistrering ændres,
således at de nugældende spillelove udgår af
bilag 1 og 2, og denne lov (spilleafgiftsloven) tilføjes i
bilag 2.
Det foreslås i stk. 4,
at registreringen for afgift bortfalder, hvis tilladelsen til udbud
af spil bortfalder eller trækkes tilbage af
spillemyndigheden. Reglerne for tilbagekaldelse og bortfald af en
tilladelse findes i henholdsvis § 44 og § 45 i
spilleloven. Tilladelsen kan blandt andet tilbagekaldes,
såfremt indehaveren af tilladelsen eller dennes
repræsentant ikke angiver og betaler afgiften, undlader at
stille sikkerhed efter reglerne i opkrævningsloven, eller har
en forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000
kr. eller hvis der ikke er sket anmeldelse til registrering efter
nærværende lov inden 4 uger efter, at tilladelsen er
givet, jf. ovenfor. Tilladelsen kan bl.a. bortfalde, hvis udbud af
spil ikke er påbegyndt senest 6 måneder efter, at
tilladelsen er givet.
Endvidere foreslås i stk. 4, at i de
tilfælde, hvor et udbud af spil ikke kræver tilladelse,
bortfalder registreringen, når spillevirksomheden
ophører. I disse tilfælde (f.eks. små
almennyttige lotterier og spil uden indsats) vil der ofte
være tale om sporadisk og/eller sæsonbetonet udbud af
spil, og en spillevirksomhed skønnes at være
ophørt, hvis der indenfor en 2-årig periode ikke har
været udbudt spil.
Det foreslås i stk. 5,
at ændringer i en registreret tilladelsesindehavers
registreringsforhold skal meddeles SKAT inden 8 dage efter
ændringen. Dette svarer til gældende regler i en
række afgiftslov eksempelvis momsloven.
Til § 20
Som konsekvens af, at visse spil liberaliseres, vil der komme
udbydere af spil, der ikke er etableret her i landet, fordi de
udbyder spil ved fjernsalg fra deres udenlandske etableringssteder.
Afgifter af spil er ikke omfattet af gældende EU-regler om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med
visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger
(Rådets direktiv 1076/308/EØF (kodificeret ved
direktiv 208/55/EF)).
For at give myndighederne mulighed for at inddrive en
afgiftsskyld, samt kontrollere at afgiften er korrekt opgjort,
foreslås det, at spiludbydere, der ikke er etableret her i
landet, skal registreres ved en herboende repræsentant, der
hæfter solidarisk for afgiften.
Imidlertid omfatters spilleafgifter af et nyt direktiv om
gensidig bistand ved inddrivelse som træder i kraft 1. januar
2012 (Rådets direktiv vedtaget den 16. marts 2010 om gensidig
bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og
afgifter og andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet)). Fra
1. januar 2012 er det på grund af de nye EU-regler kun
nødvendigt at opretholde kravet for spiludbydere, der er
etableret uden for EU og EØS, jf. overgangsbestemmelsen i
§ 35, stk. 3.
SKAT vil ved inddrivelse altid først forsøge at
inddrive afgiften hos tilladelsesindehaveren.
Til § 21
Gældende regler på spilleområdet indeholder
ikke altid helt eksplicit fastsatte regler for afgiftsperiode og
afgiftsindbetaling. Imidlertid har såvel landbaserede
kasinoer og spilleautomatspil måneden som afregningsperioden
og skal angive og indbetale afgiften senest den 15. i måneden
efter jf. § 4 i lov om afgift af kasinoer og
§ 2, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, i
opkrævningsloven.
Det foreslås i stk. 1,
at det for følgende spil fastsættes, at
afgiftsperioden er kalendermåneden, og afgiften skal
indbetales senest den 15. i den efterfølgende
måned:
-
Puljevæddemål på hunde- og
hestevæddemål
- Spil i
landbaserede kasinoer
- Gevinstgivende
spilleautomater
- Spil i
forbindelse med offentlige forlystelser
- Spil, hvor
udbyderen vælger måneden som afgiftsperiode, jf.
bemærkningerne til § 24, stk. 2.
I stk. 2 foreslås, at
der for disse spiludbydere med kalendermåneden som
afgiftsperiode, kan der ske en afkortning i periode og
betalingsfrist, såfremt afgiften ikke betales rettidigt.
Denne regel findes i § 30 i spilleautomatloven, og
foreslås udvidet til at gælde for alle spiludbydere med
månedlig afregningsperiode.
Til § 22
Det foreslås, at afgiftsperioden er ugen, og angivelse
og indbetaling af afgiften skal ske senest 5 dage efter ugens
udløb, for følgende spil:
- Lotteri
-
Væddemål, bortset fra puljevæddemål
på heste- og hundevæddeløb
- Online kasino
Danske Spil betaler i dag afgiften relativt hurtigt ind til
staten, og i praksis er ugentlig indbetaling normalt for selskabet.
Det foreslås, at denne praksis lovfæstes.
Endvidere foreslås, at de spil der ved forslaget
liberaliseres og i stort omfang udbydes ved fjernsalg af
såvel danske som udenlandske udbydere, får ugen som
afgiftsperiode og krav om betaling af afgiften senest 5 dage efter
ugens udløb. Der er tale om væddemål (bortset
fra puljevæddemål på heste- og hunde
væddeløb) og online kasino. Disse spil er
karakteriseret ved relativ stor omsætning og hurtig
spilafvikling og præmieudbetaling. En kort afgiftsperiode og
hurtig afregning af afgiften vil give staten en relativ stor
sikkerhed for afgiftens indbetaling og minimere risikoen for
afgiftstab, idet der hurtigt kan gribes ind over for spiludbyderne
ved manglende eller for sen indbetaling.
Endelig indebærer den korte afgiftsperiode og hurtige
indbetaling af afgiften, at staten får afgiftsbeløbene
hurtig ind, og dermed får bedre likviditetsforhold, end hvis
afgiftsperioden er længere.
I ugens bruttospilleindtægt, hvoraf afgiften skal
beregnes og dermed udgør afgiftsgrundlaget, indgår de
konkret betalte indskud og udbetalte gevinster i ugens løb.
Har en spiludbyder tilladelse til flere typer spil - f.eks.
væddemål og spil i et online kasino - skal de to
afgiftsgrundlag opgøres hver for sig. Angivelse og betaling
anses for rettidig, såfremt betalingstransaktionen er
foretaget inden fristens udløb.
Til § 23
For lokale puljevæddemål på heste- og
hundevæddeløb, cykelløb samt kapflyvning med
duer foreslås afgiftsperioden at være ugen og
indbetalingsfristen 15 dage, dog således, at der kun skal
indgives angivelse, såfremt der er afholdt spil. I praksis
vil der blive tale om mange angivelser af 0-afgiftstilsvar, fordi
fradraget pr. løbsdag overstiger afgiftsbetalingen uden
fradrag, jf. bemærkningerne til § 8. Imidlertid
skønnes det af kontrolhensyn nødvendigt, at alle spil
på væddeløb kommer til myndighedernes
kendskab.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende
regler i § 2 i totalisatorafgiftsloven.
Til § 24
Det foreslås i stk. 1,
at gevinstafgift af almennyttige lotterier, spil uden indsats og
gevinstopsparing skal indbetales for hvert enkelt spil. Dette
svarer til gældende regler. Det foreslås endvidere, at
afgiften skal indbetales senest 15 dage, efter resultatet af
spillet er kendt. Efter gældende regler i § 6 i
gevinstafgiftsloven skal afgiften indbetales senest 14 dage efter.
Dette foreslås ændret til en kredittid på 15
dage, hvilket svarer til kredittiden efter opkrævningslovens
regler samt den, der er foreslået i § 23 for lokale
puljevæddemål.
Da nogle af disse spiludbydere, som skal angive og indbetale
afgiften efter hvert spil, og således ikke har en fast
afregningsperiode, imidlertid har regelmæssige udbud af disse
spil (f.eks. gevinstopsparing og gættekonkurrencer i
ugeblade) foreslås i stk. 2,
at sådanne spiludbydere kan vælge måneden som
afgiftsperiode, hvorved reglerne i § 21 skal anvendes i
stedet for reglerne i stk. 1. Afgift for spil afholdt i
perioden skal således angives og indbetales samlet senest den
15. i måneden efter. Det skal anføres, at
såfremt der i en afgiftsperiode ikke er afholdt spil, vil der
skulle indgives en anmeldelse af, at afgiftstilsvaret er 0. I
praksis vil denne regel med fordel kunne anvendes af udbydere, der
afholder mindst 2 spil om måneden.
Til § 25
Det foreslås, at klasselotterier skal angive og
indbetale gevinstafgiften og for Det Danske Klasselotteris
vedkommende også indskudsafgiften, senest 5 dage efter den
sidste trækning i lotteriets sidste klasse. Dette svarer til
gældende regler for afregning af afgift for klasselotterier
(fremgår af tilladelserne). Dog har Det Danske Klasselotteri
hidtil indbetalt indskudsafgiften månedligt, men får
ved forslaget ens afgiftsperiode for indbetaling af
indskudsafgiften og gevinstafgiften.
Til § 26
Idet det er foreslået, at gevinstafgiften skal
indbetales af spiludbyderen, foreslås det i stk. 1, at for kontante gevinster skal
gevinstafgiften indeholdes ved udbetaling. Dette svarer til
gældende regler i § 2, stk. 2, i
gevinstafgiftsloven.
Reglen medfører, at det vil fremgå ved
udbetalingen af kontante gevinster, at der er betalt 15 pct.
gevinstafgift heraf. Gavekort anses ikke som kontante gevinster, og
der vil derfor skulle betales gevinstafgift heraf efter reglerne om
andre gevinster end kontante gevinster, med 17,5 pct. af gevinstens
værdi. Forskellen i afgiftsberegningen mellem kontante og
ikke-kontante gevinster medfører en ens afgiftsbelastning,
fordi der tages højde for, at det i sagens natur ikke er
muligt at fradrage et afgiftsbeløb ved udlevering af f.eks.
en vare.
Det følger af stk. 2,
at såfremt en lotterigevinst falder på et nummer, der
er delt i halve, fjerdedele, ottendedele eller andre
brøkdele, beregnes afgiften selvstændigt for hver de
på delsedlerne faldne gevinstbeløb. Derimod får
det ingen indflydelse på afgiftsberegningen, at flere
personer i foreningen spiller på samme lodseddel (en hel
seddel eller en del-seddel) eller på en anden måde i
foreningen vinder en af de i denne lov omhandlende gevinster. Dette
svarer til gældende regler i gevinstafgiftslovens
§ 3, stk. 1 og stk. 2.
Det foreslås i stk. 3,
at hvis gevinsten består af varer, beregnes afgiften ud fra
gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere. Det er
således ikke anskaffelsessummen, der skal lægges til
grund. Dette svarer til gældende regler i
gevinstafgiftslovens § 2, stk. 3.
Det følger af stk. 4,
at afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes
eller ikke. Gevinster på usolgte lodder er afgiftsfri, og
skal derfor ikke medtages på afgiftsanmeldelsen. Dette svarer
til gældende regler i gevinstafgiftslovens § 2,
stk. 4. Efter gældende praksis har Danske Spil
tilladelse til ikke at betale afgift af uafhentede
lotterigevinster, hvis de efterfølgende genanvendes som
gevinster i tilsvarende lotterispil. Denne praksis foreslås
fastsat ved lov, og udvides til at omfatte alle lotterier, hvoraf
der skal betales gevinstafgift.
Til § 27
Da det er spillemyndigheden, der i tilfælde af for sen
eller manglende angivelse og betaling af afgift kan tage initiativ
til at tilbagekalde en tilladelse til udbud af spil, foreslås
det, at SKAT skal give spillemyndigheden besked, hvis en
tilladelsesindehaver ikke angiver og betaler rettidigt.
Til § 28
Det foreslås, at skatteministeren i en
bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om
registrering samt afgiftens angivelse og indbetaling. For eksempel
vil der skulle fastsættes regler for, hvilke oplysninger og
specifikationer en afgiftsangivelse skal indeholde. I dag findes
sådanne regler f.eks. i bekendtgørelse om indbetaling
af totalisatorafgift og i bekendtgørelse om afgift af
gevinster ved lotterispil m.v. Der kan også fastsættes
nærmere regler om, hvordan registrering i praksis skal
foregå, herunder hvilke oplysninger den registreringspligtige
skal afgive i forbindelse med registreringen.
Til regnskabsbestemmelser
Til § 29
Det foreslås i stk. 1,
at en spiludbyder, der er afgiftspligtig efter denne lov, skal
føre et regnskab, der kan danne grundlag for
opgørelsen af afgiften og kontrollen med afgiftens
berigtigelse. Dette krav findes tilsvarende i gældende
regler.
Stk. 2 indeholder en
bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte
nærmere regler om regnskabsførelsen for virksomheder
m.v., som er omfattet af loven, herunder regnskabsførelse
over indskud og gevinster. Der findes tilsvarende hjemler i
øvrige punktafgiftslove. Der kan eksempelvis
fastsættes regler om, at regnskabsførelsen skal
foretages ved hjælp af særlige konti eller indeholde
bestemte specifikationer.
I den gældende totalisatorlov er der krav om, at
spiludbyderen til SKAT skal indsende en
opgørelse over ugens samlede totalisatoromsætning
på alle baner og indskudsboder, og i
lotterigevinstafgiftsloven er der krav om at der skal indsendes en
trækningsliste fra klasselotterierne. Vedrørende
øvrige spil og konkurrencer skal der efter
lotterigevinstafgiftsloven indsendes en oversigt over gevinsterne
og deres værdi.
Med den beskrevne hjemmel vil der bl.a. fastsættes
nærmere regler om, at disse lister og specifikationer skal
føres som en del af afgiftsregnskabet. Dette materiale vil
dermed ikke længere blive krævet indsendt til SKAT i
forbindelse med angivelse og betaling af afgift, men vil bero i
virksomheden som en del af regnskabsmaterialet.
Til kontrol
Til § 30
Den i stk. 1 foreslåede
bestemmelse giver SKAT adgang til uden retskendelse at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af registreringspligtige personer
og selskaber m.v. (juridiske personer), og til at efterse disses
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for
opgørelsen af afgiften. Der vil således kunne
foretages eftersyn i lokaler, der ligger andre steder end der, hvor
eksempelvis spillet gennemføres, men som benyttes til f.eks.
administrative aktiviteter i forbindelse med arrangementet,
herunder kontorlokaler og beboelseslokaler.
Lignende bestemmelser findes i dag i eksempelvis
spilleautomatlovens § 32, stk. 1, og
spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 1. Som
følge af at spillelovgivningen nu foreslås samlet og
spiludbudet delvist liberaliseret, foreslås det, at adgangen
til eftersyn uden retskendelse omfatter alle virksomheder m.v., som
er registreringspligtige efter denne lov. Tilsvarende bestemmelse
findes i momsloven samt i langt størstedelen af de
gældende afgiftslove i øvrigt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse og
almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt
tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om indgrebet
er nødvendigt, og om formålet med undersøgelsen
står i rimeligt forhold til undersøgelsens indgribende
karakter. Det vil derfor kun i helt særlige tilfælde
kunne komme på tale at foretage husundersøgelse af
f.eks. lokaler, der anvendes til privat beboelse.
Indgreb efter den foreslåede bestemmelse vil skulle
foretages under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Der skal særligt peges på lovens § 9, hvoraf
det følger bl.a., at hvis en enkeltperson eller juridisk
person med rimelig grund mistænkes for at have begået
en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den
mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger
om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene
gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette
gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med
henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse
af straf.
De i stk. 2 og 3
foreslåede bestemmelser medfører, at indehavere og
personale m.v. i de registreringspligtige virksomheder skal yde
SKAT vejledning og hjælp under et kontroleftersyn, samt
udlevere eller indsende det efterspurgte materiale til SKAT.
Bestemmelsen i stk. 2 svarer til spilleautomatlovens
§ 32, stk. 4, og spillekasinoafgiftslovens
§ 7, stk. 3. En bestemmelse svarende til
stk. 3, findes i momsloven samt i langt størstedelen af
de gældende afgiftslove.
Der skal i den forbindelse henvises til § 10 i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, hvorefter den foreslåede bestemmelse ikke
vil gælde i forhold til personer, hvor der er konkret
mistanke om, at den pågældende har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse og
almindelige forvaltningsretlige principper, at der i hvert enkelt
tilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om det er
nødvendigt at indhente de pågældende oplysninger
for at udøve tilsyn med, at lovens regler bliver
overholdt.
I stk. 4 foreslås, at
de registreringspligtige virksomheder m.v. efter anmodning skal
give SKAT de til brug for afgiftskontrollen nødvendige
oplysninger. Endvidere foreslås, at leverandører og
udlejere af materiel m.v., herunder software, efter anmodning skal
give oplysninger til SKAT om deres leverancer til spiludbydere. Der
vil alene være tale om specifikke oplysninger, som er
nødvendige for kontrollen med afgiftsbetalingen. En lignende
bestemmelse findes i spilleautomatlovens § 32,
stk. 3. Bestemmelsen foreslås udvidet til at gælde
ikke blot leverandører til udbydere med gevinstgivende
spilleautomater, men til alle spiludbydere, herunder også
leverancer af software m.v. til brug i et online kasino.
Tilsvarende bestemmelser om, at leverandører til
registreringspligtige virksomheder på anmodning skal give
oplysninger til SKAT om deres leverancer til disse virksomheder,
findes i momsloven samt i langt størstedelen af de
gældende øvrige afgiftslove.
Bestemmelsen i stk. 5
medfører, at pengeinstitutter, advokater og andre, der
modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt
udlåner penge, på anmodning skal give SKAT enhver
oplysning om deres økonomiske mellemværender med
navngivne virksomheder m.v., som er registreringspligtige efter
loven. Bestemmelsen skønnes nødvendig bl.a. af hensyn
til bekæmpelse af hvidvask af penge. SKATs anvendelse af
oplysningspligten overfor pengeinstitutter, advokater m.v. vil kun
blive benyttet i forbindelse med en konkret sag vedrørende
en registreringspligtig virksomhed, og vedrører
størrelsen af de midler, som er modtaget til forvaltning.
Bestemmelsen svarer til gældende regler i eksempelvis
spillekasinoafgiftslovens § 8 og findes tilsvarende i
momsloven og skattekontrolloven.
I stk. 6 foreslås, at
findes oplysningerne elektronisk, gælder SKATs adgang til
disse tilsvarende, som hvis de forelå på papir.
Bestemmelsen svarer til gældende regler.
I stk. 7 foreslås, at
politiet yder SKAT bistand til gennemførelsen af eftersyn
efter § 30. At yder politiet yder bistand i forbindelse
med tilsynet, er en almindelig forekommende bestemmelse i
tilsvarende gældende afgiftslove, eksempelvis
spillekasinoafgiftslovens § 7, stk. 2 og
spilleautomatafgiftslovens § 33.
Til § 31
Det foreslås, at andre offentlige myndigheder efter
anmodning fra SKAT skal give oplysninger, der er nødvendige
til brug ved registrering af og kontrol med de afgiftspligtige
virksomheder.
De oplysninger, som skal udveksles, skal anvendes i
forbindelse med registrering og kontrol hos SKAT og i forbindelse
med udstedelse af tilladelser og kontrol af spillene m.v. i
spillemyndigheden. Oplysningerne vil kun kunne bruges ved
registersamkøring og sammenstilling med SKATs egne registre
samt registre i spillemyndigheden. Der er ikke tale om en
fravigelse af persondatalovens regler om videregivelse af
oplysninger. Tilsvarende bestemmelse om andre offentligheders
oplysningspligt findes ikke i gældende spillelovgivning, men
i størstedelen af de gældende skatte- og
afgiftslove.
Til § 32
Spilleloven og nærværende lov skal administreres
af to selvstændige forvaltningsmyndigheder og af hensyn til
bestemmelserne i persondataloven er det nødvendigt, at de to
love indeholder klare hjemler om adgangen til at udveksle
nødvendige oplysninger myndighederne imellem, og om at disse
oplysninger kan leveres i elektronisk form med henblik på
registersamkøring. Efter den foreslåede bestemmelse
vil der f.eks. være tale om sammenstilling af om
tilladelsesindehavere ligeledes er registreret som afgiftspligtige
til brug for kontrol af, om pligten til afgiftsregistrering er
overholdt. Endvidere vil der ske samkøring af data
vedrørende afvikling af spil med afgiftsafregninger til brug
ved kontrol af korrekt afgiftsafregning. Det er alene SKAT og
spillemyndigheden, der kan foretage samkøring og samstilling
i de respektive myndigheders registre.
Til straffebestemmelser
Til § 33
Strafbestemmelserne i de gældende spillelove er ikke
helt ens, hvilket blandt andet skyldes, at lovene hører
under forskellige ministeriers ressort, samt at meget spil udbydes
i monopol, hvor nødvendigheden af især detaljerede
strafbestemmelser ikke har været nødvendig.
På grund af at afgiftsbestemmelserne for udbud af spil
samles i en spilleafgiftslov, og der samtidig foreslås en
delvis liberalisering af spillemarkedet, foreslås det, at der
fastsættes ensartede strafbestemmelser på hele
spilleområdet. Det er tilstræbt at udforme
strafbestemmelserne på stor set tilsvarende måde, som i
andre afgiftslove.
Det foreslås, at der skal kunne idømmes
bødestraf for overtrædelse af en række af de
foreslåede bestemmelser, herunder manglende overholdelse af
de administrative krav, der stilles til de afgiftspligtige.
Det foreslås i stk. 1,
at der kan idømmes bødestraf ved forsætligt
eller groft uagtsomt:
- At afgive
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger til
brug for afgiftskontrollen.
- At
overtræde registreringsbestemmelserne i § 19,
stk. 1-3 eller stk. 5, § 20.
§ 19, stk. 1 fastslår, at personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige efter
denne lov, skal indgive anmeldelse om deres afgiftspligtige
virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Efter
§ 19, stk. 2 skal personer og selskaber m.v.
(juridiske personer), hvis udbud af spil kræver tilladelse
efter lov om spil eller anden lov, anmelde deres virksomhed til
registrering senest 4 uger efter at tilladelse til at afholde spil
er opnået, og før afholdelse af spil påbegyndes.
§ 19, stk. 3 fastslår, at personer og
selskaber m.v. (juridiske personer), hvis udbud af spil ikke
kræver tilladelse efter lov om spil eller anden lov, skal
anmelde deres virksomhed til registrering før afholdelse af
spil påbegyndes. Efter § 19, stk. 5 skal
ændringer i de oplysninger, der er anmeldt til registrering,
meddeles told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter
ændringen.
Efter § 20 skal registreringspligtige virksomheder,
der ikke har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed
eller har et fast forretningssted i et EU- eller EØS-land,
registreres ved en herboende repræsentant, der hæfter
solidarisk for afgiften efter denne lov.
- At
overtræde reglerne vedrørende angivelse af afgiften i
§ 21, stk. 1 og 2, § 22, § 23,
§ 24, stk. 1 eller § 25.
§ 21 fastsætter afgiftsperioden spil
nævnt i §§ 7, 10, 12 og 14. Afgiftsperioden er
kalendermåneden og angivelse og indbetaling af afgiften skal
ske senest den 15. i måneden efter udløbet af
afgiftsperioden. Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen
kan afkorte afgiftsperioden og betalingsfristen for en registreret
virksomhed med kalendermåneden som afgiftsperiode,
såfremt afgift ikke er betalt rettidigt.
§ 22 fastsætter afgiftsperioden for spil
nævnt i §§ 2, 6 og 11. Afgiftsperioden er ugen
(mandag til søndag). Afgiften skal angives og indbetales
senest 5 dage efter afgiftsperiodens udløb. Falder den
seneste angivelses- og indbetalingsdag på en helligdag, skal
angivelsen og indbetalingen senest ske førstkommende
hverdag.
§ 23 fastsætter afgiftsperioden for spil
nævnt i § 8, dvs. lokale puljevæddemål.
Afgiftsperioden er afgiftsperioden ugen (mandag til søndag).
Angivelse og indbetaling af afgift skal ske senest 15 dage efter
afgiftsperiodens udløb, såfremt der har været
afholdt spil i perioden. Falder den seneste angivelses- og
indbetalingsdag på en helligdag, skal angivelse og
indbetaling ske senest førstkommende hverdag.
§ 24 fastsætter afgiftsperioden for spil
nævnt i §§ 5, 15 og 17. Afgiftsperioden er
varigheden af det enkelte spil og angivelse og indbetaling af
afgiften skal ske senest 15 dage efter, at resultatet af spillet
foreligger. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag
på en lørdag, søndag eller helligdag, skal
angivelse og indbetaling ske senest førstkommende
hverdag.
Efter § 25 fremgår det, at for spil
nævnt i § 3, dvs. klasselotterierne, er
afgiftsperioden det enkelte lotteri. Angivelse og indbetaling af
afgiften skal ske senest 5 dage efter den sidste trækning i
lotteriets sidste klasse. Falder den seneste angivelses- og
indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller
helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest
førstkommende hverdag.
- At
overtræde bestemmelsen vedrørende regnskab, jf.
§ 29, stk. 1.
Efter § 29, stk.1 skal en spiludbyder, der er
afgiftspligtig efter denne lov, føre et regnskab, der kan
danne grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med
afgiftens berigtigelse.
- At
overtræde bestemmelsen § 30, stk. 2, 4, 5
eller 6 der vedrører virksomhedernes vejledningspligt og
oplysningspligt for advokater, pengeinstitutter m.v.
Efter § 30, stk. 2 skal indehavere af
registrerede virksomheder og de i virksomhederne beskæftigede
personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden
hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede
eftersyn. Det følger af § 30, stk. 4, at
registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske
personer) samt leverandører og udlejere af materiel m.v.,
herunder software, til disse til brug for et spil skal efter
anmodning meddele told- og skatteforvaltningen alle
nødvendige oplysninger til brug for kontrollen.
Det følger af § 30, stk. 5, at
pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til
forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal
efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning
om deres økonomiske mellemværender med navngivne
registreringspligtige virksomheder. Som konsekvens af at
oplysningspligten for advokater, pegeinstitutter mv. foreslås
at gælde generelt i forhold til denne lov, foreslås
også strafbestemmelsen for at overtræde bestemmelsen at
være generel.
Endelig følger det af § 30, stk. 6, at i
det omfang oplysninger nævnt i stk. 1 og 3-5 er
registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse
oplysninger også elektronisk adgang.
Efter det foreslåede stk. 2, vil en af de nævnte
overtrædelser kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, såfremt
overtrædelsen er sket med forsæt til at unddrage
statskassen for afgift, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289. Der er i gældende ret
tilsvarende bestemmelse for overtrædelser sket med
fortsæt til afgiftsunddragelse i spilleautomatlovens
§ 40, stk. 3, og spillekasinoafgiftslovens
§ 12, stk. 3. Endvidere findes tilsvarende
bestemmelse i en lang række andre afgiftslove.
Efter det foreslåede stk. 3, vil det være strafbart
forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde
bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af denne
lov. Tilsvarende bestemmelse findes i gældende ret. Efter
§ 28 kan skatteministeren eksempelvis fastsætte
nærmere regler om registrering i § 19 og
§ 20 af personer og selskaber mv. (juridiske personer),
der er afgiftspligtige efter denne lov, samt om afgiftens angivelse
og indbetaling. Ligeledes kan skatteministeren efter forslagets
§ 29, stk. 2 fastsætte nærmere regler
for registreringspligtige personer og selskaber m.v. (juridiske
personer) om opbevaring af regnskabsmateriale og
regnskabsførelse, herunder regnskabsførelse for
indskud og gevinster.
Efter det foreslåede stk. 4 vil der kunne
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Tilsvarende
bestemmelse findes i spilleautomatlovens § 40,
stk. 5, og spillekasinoafgiftslovens § 12,
stk. 4. Endvidere findes tilsvarende bestemmelse i en lang
række andre afgiftslove.
Til § 34
Den i stk. 1 foreslåede
hjemmel til at meddele bødeforlæg er en
videreførelse af tilsvarende regler i tips- og lottoloven,
lov om gevinstgivende spilleautomater, anden skatte- og
afgiftslovgivning og en række andre love. Disse
bødeforlæg kan anvendes i mindre, ukomplicerede
sager.
Anvendelse af udenretligt afgørelse af sagen
forudsætter den pågældendes positive medvirken og
indebærer en aflastning for politiet og domstolene og
formentlig tillige en hurtigere afgørelse af sagen.
Det administrative bødeforelæg vil alene kunne
anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel
med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de
retsregler, der er overtrådt, ligesom
bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med
faste retningslinier, der fastsættes på baggrund af
praksis. Det er ligeledes som anført i bestemmelsen en
forudsætning, at den pågældende erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen
afgøres med et bødeforelæg.
Administrativt bødeforelæg vil ofte blive
opfattet som en mere enkel og mindre belastende
afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som
involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes
derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede
sager kan vælge mellem de to muligheder.
Efter stk. 2 finder
retsplejelovens § 832 (om udformning af
bødeforelæg) tilsvarende anvendelse ved vedtagelse af
administrative bøder, ligesom retsplejelovens
§ 752 (om at sigtede ikke er forpligtet til at udtale
sig) tilsvarende finder anvendelse for modtageren af
bødeforelægget.
Til ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser m.v.
Til § 35
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. januar 2011.
I stk. 2 foreslås, at
lovens § 4 træder først i kraft 1. maj 2011.
Efter § 4 skal Klasselotteriet A/S betales en 6 pct.
afgift af indskudssummen. Denne afgift følger på
nuværende tidspunkt af Klasselotteriets gældende
bevilling, som løber indtil den 31. april 2011.
Fremadrettet, dvs. efter den 1. maj 2011, vil afgiften fremgå
direkte af loven.
I stk. 3 foreslås
indsat en bestemmelse om, at alle spiludbydere, der ønsker
tilladelse til udbud af spil i Danmark, skal registreres ved en
herboende repræsentant, der hæfter solidarisk for
afgiften
Fra 1. januar 2012 forventes nye EU-regler at træde i
kraft om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre
foranstaltninger. Da de nye regler forventes at omfatte
spilleafgifter, er det ikke nødvendigt efter 1. januar 2012
at opretholde kravet om fiskal repræsentant for spiludbydere
etableret i et andet EU- eller EØS-land.
I stk. 4 foreslås, at
virksomheder der allerede driver afgiftspligtig virksomhed efter
denne lov, men som efter regler, der var gældende før
1. januar 2011, ikke har haft pligt til at lade sig registrere
herfor hos told- og skatteforvaltningen, uanset § 19,
skal anmelde deres virksomhed til registrering senest 7 dage
før udløbet af den første afgiftsperiode i
2011.
I stk. 5 foreslås det,
at den foreslåede indberetningspligt vedrørende
skattepligtige gevinster og præmier får virkning for
gevinster og præmier, der udbetales eller ydes den 1. januar
2011 eller senere. Indberetningen forudsætter dels udvikling
af indkomstregisteret dels at virksomhederne har foretaget den
nødvendige udvikling af systemer og administrative rutiner.
Derfor vurderes det, at indberetningspligten først vil kunne
indføres med virkning for indberetning af oplysninger fra og
med januar 2011.
Til § 36
Som følge af at alle eksisterende spilleafgiftslove
samles, ophæves følgende love ved denne lovs
ikrafttrædelse:
1) Lov om afgift af
spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2.
december 2005.
2) Lov om afgifter
af gevinster ved lotterispil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146
af 2. december 2005.
Til § 37
Efter lov om offentligt hasardspil i turneringsform, kapitel
3, kan der meddeles bevilling til at afholde offentligt hasardspil
i turneringsform. Bevillingen kan i henhold til lovens
§§ 7 og 8 meddeles til personer, samt selskaber og
foreninger (juridiske personer).
Præmier i sådanne turneringer er
indkomstskattepligtige for modtageren. Modtageren skal dog kun
betale indkomstskat af nettoindkomsten ved spillet. Det betyder, at
indskuddet i spillet kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 14 i
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, hvorefter den
person, selskab eller forening, som er bevillingshaver efter loven,
skal foretage indberetning til indkomstregisteret om
nettogevinsterne. Indberetningen skal indeholde oplysninger om,
hvilke personer, der er udbetalt gevinster og præmier til,
samt de beløb nettogevinsterne udgør. Indberetningen
skal ske månedligt. Det foreslås, at der
indføres en bagatelgrænse for indberetning af
nettogevinstbeløb på 300 kr. eller derunder.
Sådanne gevinster er dog fortsat skattepligtige for
modtageren.
For bevillingshaveren betyder det, at denne skal oplyse
størrelsen af det udbetalte beløb fratrukket
vinderens indsats i spillet (nettogevinsten), identiteten af
modtageren af gevinsten og identiteten af bevillingshaveren. Ved
nettogevinstbeløb på 300 kr. eller derunder, skal
bevillingshaveren ikke foretage indberetning.
For modtageren af en nettogevinst på over 300 kr. vil
det betyde, at de oplyste beløb automatisk vil blive sat ind
i den pågældendes skattemæssige
årsopgørelse, hvis den pågældende modtager
en fortrykt årsopgørelse.
I det foreslåede nye nr. 15 i skattekontrollovens
§ 7 A, stk. 2, foreslås indsat en
indberetningspligt for virksomheder, der udbetaler eller uddeler
præmier eller gevinster ved spil, som ikke er omfattet af lov
om afgift af spil m.v., og ved konkurrencer. Hvis gevinsten
udgøres af varer, skal virksomheden opgøre
værdien heraf, som skal udgøre handelsværdien
til forbruger.
I de senere år der det i stigende grad blevet
populært at afholde spil/konkurrencer i
underholdningsprogrammer, typisk i TV. Præmierne har ofte en
væsentlig værdi. Nogle af disse spil/konkurrencer
må anses for egentlige spil og er derfor omfattet af
spilleafgiftsloven, jf. dette lovforslags § 15. Der
henvises nærmere til bemærkningerne til § 15.
Derimod er f.eks. spil og konkurrencer, som ikke er offentlige, og
konkurrencer, hvor vinderchancen udelukkende beror på
færdighed, ikke omfattet af lov om afgift af spil, og
gevinster og præmier er indkomstskattepligtige for vinderne.
Det er for disse sidstnævnte, at der foreslås
indberetningspligt.
Følgende er eksempler på typiske
mediekonkurrencer, hvor gevinsterne er
indkomstskattepligtige:
- Konkurrencer,
hvor deltagerne er udvalgt ved casting, f.eks. reality-shows
-
Talentkonkurrencer
-
Gættekonkurrencer, hvor deltagerne er udvalgt ved casting
eller lignende
SKAT kan efter skattekontrollovens § 11 F få
terminaladgang til de indberettede oplysninger til brug ved
opgørelse eller inddrivelse af bl.a. skatter og
arbejdsmarkedsbidrag. Oplysningerne kan anvendes til brug for
selvangivelse, årsopgørelse, forskudsopgørelse
m.v. og ved behandling af enkelte sager. Desuden kan oplysningerne
anvendes til generel kontrol ved samkøring og sammenstilling
af oplysninger med SKATs øvrige oplysninger.
Til § 38
Ligningslovens § 8 C henviser til den bestemmelse i
lov om gevinstgivende spilleautomater, som omhandler udlodninger og
overførsler mod afgiftsnedslag.
Lov om gevinstgivende spilleautomater foreslås
ophævet ved ikrafttrædelsen af den foreslåede nye
spillelovgivning, og det foreslå desuden, at den
gældende bestemmelse om, at Dansk Automatspil kan få
afgiftsnedslag ved overførsel af midler til Danske Spil
foreslås at falde væk således, at Dansk
Automatspil fremover har samme vilkår som andre udbydere af
spil på gevinstgivende spilleautomater, jf. jf. punkt 3.8.2 i
de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
§ 13.
Forslaget er en konsekvensrettelse af § 8 C i
ligningsloven.
Til § 39
Afregningsperiode og angivelsesfrist vedrørende spil
på gevinstgivende spilleautomater følger efter
gældende regler af opkrævningsloven og
spilleautomatloven er derfor specifikt nævnt lovens i Bilag
1, liste A.
Som konsekvens af forslaget om at samle alle afgiftsperioder
og betalingsfrister for spilleafgifter i nærværende
spilleafgiftslov, foreslås opkrævningslovens Bilag 1,
liste A, nr. 32, ophævet.
Til § 40
Det foreslås, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland
Det skal bemærkes, at tips- og lottoloven er
gældende for Grønland. Der skal i samarbejde med
Grønlandske Selvstyre tages særskilt stilling til den
fremtidige udformning af spillelovgivning, der i dag er omfattet af
tips- og lottoloven. Eventuel særlovgivning vil blive fremsat
i efteråret 2010.
Spilleområdet er overtaget af de færøske
myndigheder, hvor der i dag er indgået en særskilt
aftale mellem det færøske spilleselskab
Itróttarvedding og Danske Spil. Det vil være op til
det færøske hjemmestyre at foretage relevante
lovændringer. Ligeledes vil det være op til det
færøske spilleselskab i relevant omfang at indgå
aftale med Danske Spil og datterselskabet om udbud af spil svarende
til aftalen i dag.
Bilag 1
| | | |
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov |
| | | |
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 37 I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 20 i lov nr. 515 af 7. juni 2007 og § 2 i lov
nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr.
1278 af 16. december 2009, foretages følgende
ændring: |
| | | |
§ 7 A.
Alle, der i en kalendermåned i deres virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af beløb m.v., der efter
skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af
indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om
løbende beløb m.v. eller om engangsbeløb m.v.,
hver måned uden opfordring foretage indberetning om
beløb m.v. til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister §§ 3 og 4. Stk. 2. Indberetningspligten omfatter
efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet
ikke er A-indkomst: 1) …..14).. | | 1. I § 7 A, stk. 2, indsættes
som nr. 14 og 15: |
| | | »14) Nettogevinstbeløb
vedrørende udbetaling af spillegevinster fra personer,
virksomheder eller foreninger m.v., som har bevilling til at
afholde spil i medfør af §§ 7 og 8 i lov om
offentligt hasardspil i turneringsform, i det omfang nettogevinsten
overstiger 300 kr. |
| | | 15) Præmier og gevinster ydet af
virksomheder i forbindelse med spil og konkurrencer som led i
underholdningsprogrammer i elektroniske medier, hvor præmier
og gevinster ikke er afgiftspligtige efter lov om afgifter af spil,
og gevinstens eller præmiens værdi overstiger 300
kr.« |
| | | |
| | | § 38 I lov om påligning af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af
11. marts 2009, som senest ændret ved lov nr. 1279 af 16.
december 2009, foretages følgende ændring: |
| | | |
| | | 1.§ 8 C affattes således: |
§ 8 C.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udlodninger efter lov om gevinstgivende spilleautomaters
§ 25, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder for
overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters
§ 25, stk. 1, 2. pkt. | | »§ 8
C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udlodninger lov om afgifter af spil § 13, stk.
1.« |
| | | |
| | | 39 I lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april
2003, som bl.a. ændret ved § 32 i lov nr. 469 af 9.
juni 2004, og senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni
2008, foretages følgende ændring: |
| | | |
BILAG 1 Liste A 1) …31).. 32) Lov om gevinstgivende
spilleautomater. 33) Lov om afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat. 34) Lov om afgift af
kvælstofoxider. | | 1.Bilag 1, liste A, nr. 32,
ophæves. Nr. 33 og 34 bliver herefter nr. 32 og
33. |