Fremsat den 23. marts 2010 af
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Julie Rademacher (S),
Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere kvinder på topposter
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. januar
2011
- at
fremsætte lovforslag, der pålægger danske
børsnoterede virksomheder at få flere kvinder i
bestyrelserne inden for de næste 4 år med det
mål, at andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser kommer
op på minimum 40 pct. ved udgangen af 2014, og
- at sætte
gang i en systematisk opdyrkning og styrkelse af den kvindelige
talentmasse i virksomheder og organisationer ved f.eks. at oprette
en pulje, hvorfra organisationer og foreninger, der arbejder med
problemstillingen, kan søge penge, eksempelvis til
sekretariatsbistand.
Bemærkninger til forslaget
Forslagets indhold
Beslutningsforslaget opfordrer regeringen til senest den 1.
januar 2011
- at
fremsætte lovforslag, der pålægger danske
børsnoterede virksomheder at få flere kvinder i
bestyrelserne inden for de næste 4 år med det
mål, at andelen af kvinder i virksomheders bestyrelser kommer
op på minimum 40 pct. ved udgangen af 2014, og
- at sætte
gang i en systematisk opdyrkning og styrkelse af den kvindelige
talentmasse i virksomheder og organisationer ved f.eks. at oprette
en pulje, hvorfra organisationer og foreninger, der arbejder med
problemstillingen, kan søge penge, eksempelvis til
sekretariatsbistand.
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 159 fra folketingsåret 2006-07, jf.
Folketingstidende, forhandlingerne side 7379 og tillæg A side
7585 og 7587, og beslutningsforslag nr. B 131 fra
folketingsåret 2004-05, 1. samling, jf. Folketingstidende,
tillæg A side 4969 og 4967. Der er dog foretaget en
større omskrivning og opdatering af beslutningsforslagets
bemærkninger.
Forslagets begrundelse
Flere undersøgelser har vist, at virksomheder med
kvinder i ledelsen klarer sig bedre økonomisk end
mandsdominerede virksomheder. Alligevel er der stadig en
forsvindende lille andel af kvinder i toppen af dansk erhvervsliv -
både i ledelser og i bestyrelser. Forslagsstillerne mener, at
det er et problem, som ikke løser sig selv. Det går
alt for langsomt med at få flere kvinder på topposter,
og der er helt tydeligt brug for en politisk hjælpende
hånd.
Den danske ligestillingspolitik var i 1980'erne og i hvert
fald i en del af 1990'erne kendt for at være blandt de mest
progressive og offensive i den vestlige verden. De
tilgængelige undersøgelser og tal peger imidlertid
klart på, at indsatsen har mistet fremdrift, og at der - selv
om udviklingen i ligestillingen ikke står helt stille - er
væsentlige huller i indsatsen.
Dette beslutningsforslag sætter fokus på, at der i
toppen af dansk erhvervsliv og i danske virksomheders bestyrelser
er alt for få kvinder. Selv om der fra 1993 til 2001 skete en
fordobling af antallet af kvinder i ledelser, er udviklingen siden
da langt fra forløbet tilfredsstillende. Andelen af kvinder
i ledelser er stadig fortvivlende lav og meget lavere end i de
lande, Danmark normalt sammenligner sig med på
ligestillingsområdet, herunder de nordiske lande.
Kvinders andel i danske bestyrelser udgør
følgende:
9,7 pct. i børsnoterede selskaber,
11,3 pct. i store virksomheder,
18,5 pct. i mellemstore virksomheder og
23,8 pct. i små virksomheder.
62 pct. af bestyrelserne i store virksomheder har ingen
kvinder.
I Danmark ligger andelen af kvinder i bestyrelserne dermed kun
på mellem 9,7 og 23,8 pct. afhængig af virksomhedens
størrelse. Der er derfor god grund til fortsat at debattere,
hvilke initiativer der kan tages til sikring af en større
repræsentation af kvinder i bestyrelserne i danske
virksomheder. Der har været fremført argumenter for og
imod lovgivning om kønskvotering i bestyrelser. Kigger man
på de norske erfaringer på området, kan man se,
at tallene derimod taler for sig selv, og der er efter
forslagsstillernes opfattelse ingen tvivl om, at lovgivning
på dette område er det skub, der kan få
udviklingen til at rykke.
Norske erfaringer med lovgivning om kønskvotering
Det norske Storting vedtog i 2003, at mindst 40 pct. af
bestyrelsesmedlemmerne i ASA-bestyrelser (allmennaksjeselskapene,
som ofte er store og børsnoterede selskaber) skal være
kvinder. Da loven blev behandlet i 2003 var andelen af kvinder 7
pct.
For nyregistrerede ASA-selskaber trådte loven i kraft
den 1. januar 2006. Selskaber, som eksisterede før 2006, fik
en overgangsordning på 2 år, således at de skulle
opfylde kravet om 40 pct. kvinder inden den 1. januar 2008.
I 2008 var andelen af kvinder i bestyrelserne steget til 40
pct. - en stigning på over 30 procentpoint i andelen af
kvindelige bestyrelsesmedlemmer i løbet af kun 2 år.
De nye regler for en bedre kønsbalance i virksomhederne har
altså tydeligt hjulpet. Se artikel af Barne- og
likestillingsminister Anniken Huitfeldt: »Kvotering! Business
er fortsatt business!« den 28. august 2008 på
www.regjeringen.no
.
Det islandske parlament har netop vedtaget ny lov om
kønskvotering i virksomhedsbestyrelser
Den 4. marts i år vedtog det islandske parlament en
lovændring, der skal fremme ligestilling i bestyrelser i
offentlige anpartsselskaber og private aktieselskaber, der har
mindst 50 ansatte. I bestyrelser, der består af flere end tre
personer, skal begge køn være repræsenteret med
mindst 40 pct. inden 1. september 2013.
Desuden er virksomheder med 25 eller flere ansatte forpligtede
til at offentliggøre, hvor mange mænd og kvinder der
er ansat, og hvor mange af dem der er i virksomhedens daglige
ledelse.
Forud for lovændringen havde den islandske
ligestillingsminster Árni Páll Árnason
opfordret erhvervslivet til selv at arbejde for en påvirkning
af kvinders andel i bestyrelserne og understreget, at hvis ikke der
skete væsentlige ændringer, ville et lovindgreb
være uundgåeligt. Nu er loven blevet til
virkelighed, og virksomhederne skal altså opfylde lovens krav
om kønnenes sammensætning i bestyrelser inden 1.
september 2013. Der henvises til artiklen "Island indfører
kønskvotering i virksomhedsbestyrelser", den 5. marts 2010
på
www.nikk.no
.
Svensk forslag om kønskvotering under behandling i
Riksdagen
I Sverige er et tilsvarende tiltag som det norske og islandske
undervejs. De svenske Socialdemokraterna har fremsat forslag om at
ændre reglerne, således at det også i Sverige
bliver et lovkrav, at mindst 40 pct. af hvert køn er
repræsenteret i de store selskabers bestyrelser. Begrundelsen
for forslaget er tilsvarende den som i Norge og Island, nemlig at
erhvervslivet ikke selv har vist tilstrækkelig vilje og evne
til at løfte opgaven, og at de norske positive erfaringer
på området underbygger, at regeringen bør tage
ansvaret på sig og lovgive om kønskvotering i
bestyrelser. Forslagene om kønskvotering er under behandling
af Riksdagen i foråret 2010. (Motion 2009/10: C 464 Kvotering
til bolagsstyrelserna og Motion 2009/10: C 488 Kvotering i
bolagsstyrelser).
Andelen af kvinder i bestyrelserne i danske selskaber
Nærmere oplysninger om andelen af kvinder i danske
bestyrelser finder man i rapporten »Kvinder i danske
bestyrelser«, 2007, seniorøkonom, cand.polit. Peter
Olesen, Centre for Economic and Business Research, Copenhagen
Business School. Rapporten er udarbejdet for ministeren for
ligestilling.
Rapporten viser, at andelen af kvinder på
bestyrelsesposter alene er steget fra 21,1 pct. i 1997 til 22 pct.
i 2005. Dette tal dækker endvidere over store forskelle
mellem små, mellemstore og store virksomheder. I store
virksomheder udgør kvinderne kun 11 pct. i bestyrelserne,
mens tallene for små og mellemstore virksomheder er
henholdsvis ca. 24 og 18 pct. 38 pct. af bestyrelserne i danske
virksomheder har ingen kvindelige medlemmer. For de store
virksomheder gælder det, at 62 pct. ingen kvinder har i
bestyrelsen.
Derudover fremhæves det i rapporten, at kvindernes andel
af bestyrelsesposter i moderselskaber, hvor de vigtigste
strategiske beslutninger sædvanligvis tages, er faldet fra 25
pct. i 1997 til under 22 pct. i 2005. Faldet er sket trods det
faktum, at rekrutteringsgrundlaget, nemlig kvinder i topstillinger,
er vokset.
For så vidt angår børsnoterede selskaber i
Danmark, sidder der 124 kvinder i bestyrelserne, svarende til kun
9,7 pct. Se 2008-09, PØU svar på alm. del - spm. 145,
som indeholder oversigter over fordelingen af mænd og kvinder
i danske virksomhedsbestyrelser (fordelt på forskellige
selskabsformer).
Udviklingen i Danmark sammenlignet med de øvrige
nordiske lande fra 2004-2008
Center for Corporate Diversity har udarbejdet rapporten
»The Nordic 500«, marts 2009, der indeholder en analyse
af 500 af de største selskaber i Danmark, Finland, Norge og
Sverige. Analysen illustrerer bl.a. udviklingen i andelen af
kvinder i bestyrelser fra 2004 til 2008.
For Danmarks vedkommende er resultatet nedslående.
Danmark halter langt bagud og har slet ikke haft de fremskridt, som
de øvrige nordiske lande har. For så vidt angår
procentandelen af virksomheder, der har kvinder i bestyrelsen, er
tallet for Danmarks vedkommende faldet fra 56,6 pct. i 2004 til
55,4 pct. i 2008, og den procentvise andel af kvinder i bestyrelser
er alene steget fra 11,7 pct. i 2004 til 12,5 pct. i 2008. De tre
øvrige nordiske lande har alle haft større stigninger
i begge andele de foregående 4 år. For så vidt
angår andelen af virksomheder med kvinder i bestyrelsen, er
Norge gået fra 73,2 pct. til 90,5 pct., Sverige fra 68,5 til
76,1 pct. og Finland fra 53,7 til 66,7 pct. I forhold til andelen
af kvinder i bestyrelserne er Norge steget fra 21,6 til 31,3 pct.,
Sverige fra 18,7 til 21, 9 pct. og Finland fra 13,5 til 16,8
pct.
Hvorfor kønsbarrierer - kvinder i ledelse klarer sig
godt
Det er ikke blot en bekymrende tendens, at udviklingen i
Danmark ikke har den nødvendige fremdrift. Denne tendens
må også undre, når man samtidig kan læse,
at virksomheder med kvinder i ledelsen klarer sig signifikant bedre
end deres mandsdominerede konkurrenter. Se rapporten udarbejdet for
ministeren for ligestilling: »Til gavn for bundlinien -
Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders
bundlinie?« , februar 2005, Anna Maria Kossowska, Nina Smith,
Valdemar Smith og Mette Verner.
Alle undersøgelser viser, at der må sættes
kraftigt ind, hvis det skal lykkes at få nedbrudt
kønsbarriererne og få gavn af den store, men
dårligt udnyttede kvindelige talentmasse.
At behovet for en indsats er stort i forhold til andelen af
kvinder i bestyrelserne er illustreret ved oplysningerne ovenfor,
men der er generelt behov for at styrke indsatsen i forhold til
kvinder i topledelse. I rapporten »Fakta om ligestilling
2006«, Ligestillingsafdelingen 2007, kan man bl.a.
læse, at kun 4,4 pct. af alle danske topledere i private
virksomheder er kvinder. Inden for det offentlige er tallet for
kvindelige topledere 20 pct.
Sammenlignet med de andre europæiske lande ligger
Danmark blandt de dårligst repræsenterede lande med
hensyn til andelen af kvindelige ledere. Tal fra EU's statistiske
kontor, Eurostat, i marts 2006 viser ikke alene, at andelen af
kvindelige ledere i Danmark (23 pct.) overgås af de andre
nordiske lande, men også, at de baltiske lande ligger
væsentligt bedre placeret end Danmark, hvor bl.a. Litauens
andel af kvindelige ledere i erhvervslivets top ligger på
hele 44 pct. Der henvises til: »A statistical view of the
life of women and men in the EU25«, 8 march 2006:
International Women's Day Eurostat. New Release 29/2006 - 6 March
2006.
Siden 1980'erne har det været et omdrejningspunkt for
ligestillingspolitikken, at den offentlige sektor skulle gå
foran og gennem det gode eksempels magt trække det private
område med. Indsatsen i den offentlige sektor har ganske vist
skabt resultater, selv om der stadig er lang vej igen til et
tilfredsstillende resultat. På nuværende tidspunkt er
andelen af kvindelige topledere i den offentlige sektor 20 pct.
Politikken med den offentlige sektor som trækkraft kan derfor
ikke betragtes som en succes. Det peger naturligvis på, at
strategien må lægges om, så der satses direkte og
målrettet inden for de enkelte sektorer.
Kvinders høje uddannelsesniveau og kvinders høje
erhvervsfrekvens peger entydigt på, at virksomheder og
organisationer - med få undtagelser - går glip af
såvel talent som den dynamik, der ligger i at få begge
køn til tops. Når dette potentiale alligevel ikke
udnyttes, skyldes det en kombination af flere forhold: Der er ikke
tilstrækkeligt pres på virksomhederne til at handle.
Mange har ikke erkendt, hvad de mister. Virksomhedskulturerne er
ofte konservative frem for fornyende. Dertil kommer manglende viden
om, hvordan man griber sagen an m.v.
Men der er selvfølgelig også mange virksomheder,
der gerne vil have flere kvinder i deres ledelse. At der ikke sker
nok for at opfylde dette ønske, tyder på, at der skal
sættes mere målrettet ind. Skal den konservative linje
brydes, er det nødvendigt at gå langt mere direkte til
værks, end der for tiden er lagt op til.
Forslagsstillerne ser positivt på det nye
charter for flere kvinder i ledelse, som ministeren for
ligestilling har lanceret. Men denne indsats flytter langt fra nok.
Virksomheders og organisationers ledelse må i langt
højere grad forpligtes til og involveres i at få skabt
de positive cirkler og den ændrede bevidsthed, der er
afgørende for at få brudt barriererne.
Forslagsstillerne foreslår derfor også, at der
skal ydes støtte og opbakning til de organisationer m.fl.,
der arbejder med problemstillingen om, hvordan man systematisk kan
opdyrke og styrke den kvindelige talentmasse i virksomheder og
organisationer.
Generelt bør Danmark også se sig omkring og tage
ved lære af de succesfulde initiativer, der er taget af
landene omkring os, herunder navnlig de nordiske lande, som Danmark
er umiddelbart sammenlignelig med. Erfaringerne fra Norge viser, at
lovgivning om kønskvotering er et tiltag, der virker. Og det
er tiltag, der virker og har effekt, som der efter
forslagsstillernes opfattelse skal satses på.
I øvrigt skal det bemærkes, at der i Europa ses
et stigende pres for lovgivning om kønskvotering.
Således er Spanien fulgt efter med en ligestillingslov, som i
2015 vil give fortrinsret i offentlige licitationer til
virksomheder, der har 40 pct. kvinder i bestyrelserne, men uden
sanktioner over for dem, der ikke har. Frankrig er også
på vej til at vedtage lov om kønskvotering til
aktieselskabsbestyrelser. Fra den 1. januar i år skal finske
virksomheder have mindst ét kvindeligt bestyrelsesmedlem,
ellers skal de kunne begrunde fraværet af kvinder. I Belgien
er der bebudet et lovforslag om 30 pct. kvinder i
aktieselskabsbestyrelserne. I Holland har en appel om
kønskvotering udsendt af 200 erhvervskvinder resulteret i en
lov, der anbefaler 40 pct. kvinder i bestyrelserne, men uden
sanktioner. Se artiklen »Kønskvotering breder sig i
Europa«, Webmagasinet Forum, 22. februar 2010.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vigsø
Bagge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om flere
kvinder på topposter
(Beslutningsforslag nr. B 161).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.