L 58 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven.

(Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen).

Af: Forsvarsminister Søren Gade (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 14-06-2005

Lovforslag som vedtaget

20042_l58_som_vedtaget (html)

L 58 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. juni 2005

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven

(Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen)

 

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde.«

2.§ 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode.«

3. I § 27 ændres »amtskommunernes« til: »regionernes«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.