Beretning nr. 20/2020 om Skatteministeriets it-beredskab

Status: Afventer opfølgning

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om Skatteministeriets it-beredskab for kritiske forretningsprocesser. Skatteministeriet er afhængig af en lang række it-systemer, for at ministeriet kan varetage sine opgaver med at opkræve og inddrive skatter og afgifter, refundere moms mv. Ministeriet løser opgaverne gennem såkaldte forretningsprocesser, som består af en række it-systemer, der arbejder sammen. Beretningen har fokus på it-beredskabet for forretningsprocesserne for personskat, moms og selskabsskat, som står for knap 80% af statens indtægter.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har et tilfredsstillende it-beredskab for kritiske forretningsprocesser. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

• Har Skatteministeriet et tilstrækkeligt grundlag for at etablere et it-beredskab?
• Har Skatteministeriet sikret, at der er implementeret tilfredsstillende it-beredskabsplaner?
Har Skatteministeriet koordineret it-beredskabet for it-systemerne?

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 17. september 2021.

Beretning: 17-09-2021