Beretning nr. 9/2018 om forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

• Har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne etableret tilstrækkelige rammer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene, der gør det muligt for regioner og sygehuse at afdække årsager til forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet og reducere ikke-begrundede forskelle?
• Er der ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbrud?

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 18. januar 2019.
Statsrevisor Henrik Thorup (udpeget af DF) har erklæret sig inhabil i denne sag.
Emneord: sygdomme og sygdomsbehandling