Beretningen handler om de kommunale jobcentres indsats for at få kontanthjælpsmodtagere (ikke-forsikrede ledige) i arbejde. Rigsrevisionen har undersøgt, om jobcentrene sikrer, at kontanthjælpsmodtagerne får og deltager i den beskæftigelsesindsats, som de har ret og pligt til. Særligt om kontanthjælpsmodtagerne får jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden, og om kommunerne rådighedsvurderer efter reglerne.
Beretningen belyser også, om kommunerne administrerer 300-timers-reglen korrekt.
Endelig har Rigsrevisionen undersøgt, om Beskæftigelsesministeriets tilsyn med jobcentrenes indsats over for kontanthjælpsmodtagerne er tilfredsstillende.
Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 20. maj 2009.