Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
SB 12 1
Offentligt

12/2008

Beretning om

kommunernes beskæftigelses-

indsats over for kontanthjælps-

modtagere

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

12/2008

Beretning om

kommunernes beskæftigelses-

indsats over for kontanthjælps-

modtagere

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til beskæftigelsesministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo november 2009.

Beskæftigelsesministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i

Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde

Endelig betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultzboghandel.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-316-5

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 20. maj 2009

BERETNING OM KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Inden for lovgivningens rammer er kommunerne ansvarlige for udbetaling af kontant-

hjælp og for beskæftigelsesindsatsen. Efter beskæftigelsesreformen og strukturrefor-

men den 1. januar 2007 er kommunernes beskæftigelsesindsats samlet i 91 jobcen-

tre. I 2008 udgjorde statens udgifter ca. 4,9 mia. kr. til delvis refusion af kommunernes

udbetaling af kontanthjælp.

Jobcentrene skal sikre, at kontanthjælpsmodtagerne får og deltager i den beskæfti-

gelsesindsats, som de har ret og pligt til ifølge loven. Jobcentret skal bl.a. vurdere,

om borgeren er arbejdsmarkedsparat – 67 % af kontanthjælpsmodtagerne er ikke

arbejdsmarkedsparate. I 2008 fik ca. 150.000 personer kontanthjælp i en kortere el-

ler længere periode.

Statsrevisorerne kritiserer, at jobcentrene ikke sikrer, at kontanthjælpsmodtagerne

får den indsats, som de har ret og pligt til:

•

Gennemsnitlig 80 % af kontanthjælpsmodtagerne fik deres jobsamtale til tiden,

men kun 56 % fik deres jobsamtale rettidigt i det dårligst placerede jobcenter – i

det bedste 96 %.

Gennemsnitlig 62 % af kontanthjælpsmodtagerne fik tilbud om aktivering til tiden,

men kun 37 % fik rettidigt tilbud om aktivering i det dårligst placerede jobcenter –

i det bedste 94 %.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at nogle kommuner i strid med reglerne

hjemtager statsrefusion for kontanthjælpsmodtagere, der ikke er rettidigt aktiveret.

Statsrevisorerne kritiserer, at der er stor forskel i jobcentrenes vurderinger af, om ar-

bejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Er dette ikke tilfældet, skal det medføre en sanktion i form af reduceret kontanthjælp.

Der er imidlertid en bemærkelsesværdig stor spredning i antallet af sanktioner mel-

lem jobcentrene, idet antallet af sanktioner udgør mellem 1 % og 88 % af kontant-

hjælpsmodtagerne.

Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet fører lovpligtige visitationstilsyn

og rådighedstilsyn med kommunernes administration af reglerne. Herudover fører

ministeriet via Arbejdsmarkedsstyrelsen mere generelle tilsyn på området. Tilsynene

viser, at der er mange fejl i kommunernes administration, men kun de lovbestemte

tilsyn kan have refusionsmæssige konsekvenser for kommunerne.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne finder, at Beskæftigelsesministeriet mere aktivt bør søge at nyttig-

gøre de oplysninger, man har om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kon-

tanthjælpsmodtagere.

Statsrevisorerne fremhæver behovet for at forenkle det komplicerede regelsæt på

området.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

Beretning til Statsrevisorerne om

kommunernes beskæftigelses-

indsats over for kontanthjælps-

modtagere

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigs-

revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæf-

tigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 5

A. Baggrund .............................................................................................................. 5

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6

Jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere ..................... 8

A. Indledende sagsbehandlingsskridt........................................................................ 9

B. Det individuelle kontaktforløb .............................................................................. 10

C. Tilbud om aktivering ............................................................................................ 11

Jobcentrenes rådighedsvurderinger af arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-

modtagere .................................................................................................................. 15

A. Jobcentrenes informationsgrundlag .................................................................... 16

B. Jobcentrenes rådighedsvurdering....................................................................... 17

Kommunernes administration af 300-timers-reglen ................................................... 20

A. Kommunernes identifikation og overvågning af ægteparrene ............................ 21

B. Kommunernes sagsbehandlingskridt over for ægteparrene ............................... 23

C. 300-timers-reglens virkning................................................................................. 24

Beskæftigelsesministeriets tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats ........... 25

A. Beskæftigelsesministeriets visitations- og rådighedstilsyn ................................. 25

B. Omfanget af Beskæftigelsesministeriets tilsyn med kommunerne ..................... 30

III.

IV.

VI.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Claus Hjort-Frederiksen: november 2001 - april 2009

Inger Støjberg: april 2009 -

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om de kommunale jobcentres indsats for at få kontanthjælps-

modtagerne i arbejde samt Beskæftigelsesministeriets tilsyn med indsatsen. Undersøgel-

sen tager udgangspunkt i de regler, der er fastsat for kommunernes varetagelse af indsat-

sen og Beskæftigelsesministeriets tilsyn med området. Fokus i undersøgelsen er på, om

disse regler overholdes. Beskæftigelses- og kontanthjælpsområdet er kendetegnet ved

mange regler. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i maj 2008.

2. Beskæftigelsesindsatsen over for landets ledige er samlet i 91 jobcentre, der blev opret-

tet den 1. januar 2007 som led i beskæftigelsesreformen og strukturreformen. Kommuner-

ne står for udbetaling af kontanthjælpen, og kommunalbestyrelserne har ansvaret for be-

skæftigelsesindsatsen over for personer, der modtager kontanthjælp. Indsatsen består af

en række forskellige sagsbehandlingsskridt, som jobcentrene skal foretage, fra den enkelte

ledige søger om kontanthjælp, til vedkommende enten kommer i beskæftigelse eller af an-

dre årsager ikke længere er på kontanthjælp.

3. I 2008 fik i alt ca. 150.000 personer udbetalt kontanthjælp i en kortere eller længere pe-

riode. En stor del af kontanthjælpsmodtagerne er ikke arbejdsmarkedsparate (67 %), hvil-

ket vil sige, at de har andre problemer end ledighed.

4. Statens udgifter til refusion af kontanthjælp udgjorde ca. 4,9 mia. kr. ifølge finansloven

for 2008.

5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kommunerne på en tilfredsstillende må-

de sikrer, at kontanthjælpsmodtagerne får og deltager i den beskæftigelsesindsats, som de

har ret og pligt til ifølge loven, og om kommunerne administrerer 300-timers-reglen korrekt.

Endelig er det formålet at vurdere Beskæftigelsesministeriets tilsyn med jobcentrenes ind-

sats. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Sikrer de kommunale jobcentre, at kontanthjælpsmodtagerne får den indsats, som de

har ret og pligt til?

Rådighedsvurderer de kommunale jobcentre arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere efter loven?

Administrerer kommunerne 300-timers-reglen efter loven?

Er Beskæftigelsesministeriets tilsyn med jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for

kontanthjælpsmodtagerne tilfredsstillende?

Beskæftigelses-

indsatsen

Indsatsen består af

en række sagsbehand-

lingsskridt, fx:

•

vurdering af beskæf-

tigelsespotentiale

•

indplacering i match-

kategori afhængigt

af afstand til arbejds-

markedet

•

cv-samtaler

•

jobsamtaler

•

tilbud om aktivering

•

rådighedsvurderin-

ger.

300-timers-reglen

300-timers-reglen om-

fatter ægtepar, der

begge modtager kon-

tanthjælp. Når ægte-

fællerne har været le-

dige i sammenlagt 2 år

eller derover, skal de

hver især have haft

ordinært og ustøttet

arbejde i mindst 300

timer inden for de se-

neste 24 kalendermå-

neder for fortsat at

kunne modtage kon-

tanthjælp.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INTRODUKTION OG RESULTATER

UNDERSØGELSENS RESULTAT

De kommunale jobcentre har eksisteret i et par år, men de lovmæssige krav til kon-

tanthjælpsmodtagernes ret og pligt til at deltage i beskæftigelsesindsatsen har over-

ordnet set været de samme i flere år.

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at jobcentrene ikke i tilstrækkelig grad le-

ver op til de lovkrav, der gælder på beskæftigelsesområdet. Der er stor forskel på, i

hvilken grad jobcentrene opfylder disse krav. Det betyder, at mange jobcentre ikke

sikrer, at kontanthjælpsmodtagere får og deltager i den beskæftigelsesindsats, de

har ret og pligt til. Samtidig modtager nogle kommuner uberettiget statsrefusion.

Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes beskæftigelsesindsats på disse områder er

utilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderer, at kommunerne administrerer den såkaldte 300-timers-regel

for ægtepar i overensstemmelse med lovkravene.

Beskæftigelsesministeriet fører et særligt lovbestemt tilsyn med en begrænset del af

kommunernes beskæftigelsesindsats. Desuden foretager ministeriet en mere generel

opfølgning med andre dele af beskæftigelsesindsatsen. Det er Rigsrevisionens vur-

dering, at det særlige lovbestemte tilsyn ikke dækker helt centrale og problemfyldte

dele af indsatsen, fx aktiveringstilbud og jobsøgning. Disse områder er til dels omfat-

tet af ministeriets generelle opfølgning. Ministeriets tilsyn og den generelle opfølgning

har ikke resulteret i, at jobcentrene lever op til lovens krav. Det finder Rigsrevisionen

ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder derfor, at ministeriet bør overveje, om det

særlige lovbestemte tilsyn og den generelle opfølgning er tilrettelagt på en måde, som

tjener til at forbedre de kommunale jobcentres beskæftigelsesindsats.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Jobcentrene sikrer ikke, at kontanthjælpsmodtagerne får den beskæftigelses-

indsats, de har krav på. Der er stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene op-

fylder kravene.

•

Jobcentrene afklarer i langt de fleste tilfælde, om de ledige er arbejdsmarkeds-

parate eller ej, ved at vurdere deres beskæftigelsespotentiale og indplacere dem

i en matchkategori, når de henvender sig til kommunen for at søge om kontant-

hjælp.

Undersøgelsen har vist, at det er uklart, om jobcentrene inden for den første må-

ned rettidigt afholder cv-samtaler med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere. Rigsrevisionen finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet fremover

vil stille krav om, at jobcentrene skal registrere og indberette deres cv-samtaler,

så rettidigheden kan opgøres på samme måde, som det sker for dagpengemod-

tagere.

Hver 5. kontanthjælpsmodtager får ifølge jobindsats.dk ikke en jobsamtale mindst

hver 3. måned som fastsat i loven. Fra jobcenter til jobcenter er der stor forskel

på, hvor mange ledige der ikke får samtalen rettidigt. Til trods for at der er en lille

usikkerhed i opgørelserne, finder Rigsrevisionen, at jobcentrenes rettidighed er

for lav.

•

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Jobcentrene dokumenterer ikke i tilstrækkelig grad, at de påser, at arbejdsmar-

kedsparate kontanthjælpsmodtagere skal have søgt og pålægges at søge mindst

2 konkrete job siden sidste jobsamtale med jobcentret.

Undersøgelsen har vist, at mere end hver 3. kontanthjælpsmodtager ifølge job-

indsats.dk ikke får tilbud om aktivering til tiden. Der er stor forskel blandt jobcen-

trene på, hvor mange ledige der får aktiveringstilbuddet rettidigt. Til trods for at

der er en vis usikkerhed i opgørelserne, finder Rigsrevisionen, at jobcentrenes

rettidighed er for lav.

Jobcentrene kan fritage ledige for aktivering. Undersøgelsen har vist, at andelen

af fritagne svinger meget fra jobcenter til jobcenter. Kommunerne og Beskæftigel-

sesministeriet opgør ikke antallet af fritagne. Rigsrevisionen finder, at jobcentre-

nes praksis for at fritage kontanthjælpsmodtagere bør belyses bedre. Ministeriet

er enig heri.

Kommunen mister retten til refusion, hvis en kontanthjælpsmodtager ikke får til-

bud om aktivering til tiden. Undersøgelsen har vist, at det er forskelligt, om kom-

munerne hjemtager statsrefusion for perioder, hvor en kontanthjælpsmodtager

ikke er rettidigt aktiveret. Nogle kommuner får derfor refusion, de ikke er beretti-

get til. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet i

april 2009 har indskærpet reglerne over for kommunerne, og finder, at ministeriet

bør følge op på kommunernes praksis på området.

•

Jobcentrene undersøger og vurderer ikke altid, om arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

•

Jobcentrene får ikke altid indberetninger om de lediges fravær mv. fra aktiverings-

tilbud og fører ikke statistik med sygemeldinger. Rigsrevisionen finder, at jobcen-

trene derfor ikke har det fornødne grundlag for at vurdere, om de ledige står til rå-

dighed for arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen har vist, at der er stor forskel på, hvor mange rådighedsvurderin-

ger jobcentrene foretager. Jobcentrenes rådighedsvurderinger sker i langt de fle-

ste tilfælde på baggrund af en negativ hændelse, fx den lediges fravær fra sam-

taler og aktivering, og i mindre omfang på baggrund af manglende jobsøgning og

gentagne sygemeldinger.

Fremover skal alle jobcentre indberette hændelser, der fører til en rådighedsvur-

dering. Rigsrevisionen finder, at såvel Beskæftigelsesministeriet som kommuner-

ne på baggrund af den kommende rådighedsstatistik bør undersøge nærmere,

om nogle jobcentre foretager for få rådighedsvurderinger, samt om rådigheds-

vurderinger ved fx den lediges manglende jobsøgning og gentagne sygemeldin-

ger er underrepræsenteret.

•

Kommunerne administrerer 300-timers-reglen for ægtepar på kontanthjælp i

overensstemmelse med loven. Reglens kompleksitet indebærer, at sagsbe-

handlingen er ganske omfattende og kan strække sig over flere år.

•

Kommunerne identificerer, som de skal, de ægtepar, der er omfattet af 300-timers-

reglen, og følger hver ægtefælle i en lang periode. Perioden bliver i mange tilfæl-

de forlænget, fordi datoen for, hvornår kontanthjælpen skal stoppes, bliver ud-

skudt.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Undersøgelsen har vist, at reglen stiller betydelige krav til kommunernes admini-

stration, bl.a. fordi en række informationer om den enkelte ægtefælle kontinuer-

ligt skal udveksles mellem jobcentret og det kontor, der varetager udbetalingen

af kontanthjælp.

Kommunerne varsler rettidigt de berørte ægtefæller og partshører den af ægte-

fællerne, der står over for at skulle miste kontanthjælpen. Undersøgelsen har

vist, at de fleste kommuner foretager en grundig kvalitetssikring af de sager, der

fører til standsning af kontanthjælpen.

Rigsrevisionen kan konstatere, at kommunerne ikke fører statistik over ægtefæl-

ler, der har fået stoppet kontanthjælpen, er kommet i job eller har fået job, inden

hjælpen er stoppet. Beskæftigelsesministeriet har fået gennemført 2 undersøgel-

ser om 300-timers-reglen. Rigsrevisionen finder, at ministeriet også fremover bør

undersøge reglen.

•

Beskæftigelsesministeriet fører et særligt lovbestemt tilsyn med en begrænset

del af kommunernes beskæftigelsesindsats. Tilsynet udføres i overensstem-

melse med reglerne og viser, at jobcentrenes resultater ikke er tilfredsstillende.

•

Undersøgelsen har vist, at Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet

fører 2 lovhjemlede tilsyn med kommunerne i overensstemmelse med reglerne.

Et visitationstilsyn, der omfatter jobcentrenes jobsamtaler med hensyn til rettidig-

hed, vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale og matchgruppeindplace-

ring, samt et rådighedstilsyn med kommunernes afgørelser om arbejdsmarkeds-

parate kontanthjælpsmodtageres rådighed mv.

Arbejdsdirektoratets visitations- og rådighedstilsyn har vist, at der er mange fejl i

kommunernes administration af begge områder, og generelt vurderer direktoratet,

at resultaterne ikke er tilfredsstillende.

Arbejdsdirektoratet har i efteråret 2008 iværksat et særligt tiltag for at følge op over

for kommuner med et uacceptabelt tilsynsresultat. Rigsrevisionen finder det vig-

tigt, at der er en løbende dialog mellem kommunerne og direktoratet om tilsyns-

resultaterne, ikke mindst omkring visitationstilsynet, hvor mange kommuner har

et uacceptabelt resultat.

Beskæftigelsesministeriet fører med visitations- og rådighedstilsynene et særligt

tilsyn med en begrænset del af beskæftigelsesindsatsen. Resultaterne af ministe-

riets tilsyn kan have refusionsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune.

Ud over visitations- og rådighedstilsynene følger Beskæftigelsesministeriet gen-

nem beskæftigelsesregionerne mere generelt op på kommunernes indsats. Den-

ne opfølgning er baseret på beskæftigelsesregionernes dialog med de enkelte

kommuner om deres resultater på jobindsats.dk. Resultaterne har ikke refusions-

mæssige konsekvenser for den enkelte kommune.

•

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Denne beretning handler om Beskæftigelsesministeriets og de kommunale jobcentres

indsats for at få kontanthjælpsmodtagerne i arbejde, og om reglerne herfor overholdes.

7. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i maj 2008. Rigsrevisionen har

fundet det væsentligt at se nærmere på jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for kon-

tanthjælpsmodtagere, fordi der er tale om et økonomisk vigtigt område, som berører man-

ge personer. Statens udgifter til refusion af kontanthjælp udgjorde ca. 4,9 mia. kr. ifølge fi-

nansloven for 2008. I 2008 fik i alt ca. 150.000 personer udbetalt kontanthjælp i en kortere

eller længere periode. Hjælpen udgør i størrelsesordenen 2.800-12.200 kr. om måneden

afhængigt af personens alder, civilstatus og forsørgerpligt.

8. Beskæftigelsesindsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne er reguleret i 3 love. Det

drejer sig om lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsespolitik med senere æn-

dringer (LAB-loven), lov nr. 417 af 10. juni 2003 om en aktiv socialpolitik med senere æn-

dringer (LAS-loven) samt lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for styringen af den akti-

ve beskæftigelsesindsats med senere ændringer. LAB-loven fastlægger indholdet i beskæf-

tigelsesindsatsen, mens LAS-loven omhandler kontanthjælpsydelsen.

9. Beskæftigelsesindsatsen over for landets ledige er samlet i 91 jobcentre, der blev opret-

tet den 1. januar 2007 som led i beskæftigelsesreformen og strukturreformen. Kommuner-

ne står for udbetaling af kontanthjælpen, og kommunalbestyrelserne har ansvaret for be-

skæftigelsesindsatsen over for personer, der modtager kontanthjælp. Fra 1. august 2009

bliver der etableret et enstrenget beskæftigelsessystem, som indebærer, at kommunerne

får ansvaret for indsatsen over både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

10. I den enkelte kommune er beskæftigelsesindsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne

og udbetalingen af kontanthjælp organisatorisk adskilt, så beskæftigelsesindsatsen vareta-

ges af jobcentret, mens ydelseskontoret står for alle udbetalinger samt øvrige beslutninger

om borgerens økonomiske forhold.

11. Når en borger henvender sig til kommunen for at søge om kontanthjælp, skal jobcentret

vurdere, om borgeren søger om kontanthjælp alene på grund af ledighed (arbejdsmarkeds-

parat), eller om borgeren også har andre problemer end ledighed, fx helbredsmæssige pro-

blemer (ikke-arbejdsmarkedsparat). Primo 2009 var 33 % af landets kontanthjælpsmodta-

gere arbejdsmarkedsparate, mens 67 % ikke var det.

12. Ud over den indledende vurdering af, hvorvidt den ledige er arbejdsmarkedsparat eller

ej, består beskæftigelsesindsatsen af en række sagsbehandlingsskridt. Jobcentret skal bl.a.

afholde cv- og jobsamtaler, give tilbud om aktivering og rådighedsvurdere de ledige kontant-

hjælpsmodtagere.

Det enstrengede

beskæftigelses-

system

Som led i finanslovsaf-

talen for 2009 er det

aftalt med virkning fra

1. august 2009 at eta-

blere et enstrenget

kommunalt beskæfti-

gelsessystem.

Det indebærer, at kom-

munerne får ansvaret

for beskæftigelsesind-

satsen over for både

kontanthjælpsmodtage-

re og dagpengemodta-

gere. A-kasserne skal

dog stadig administre-

re udbetalingen af dag-

penge til de forsikrede

ledige. Beskæftigelses-

ministeren har fremsat

lovforslag herom, der

p.t. behandles i Folke-

tinget.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INDLEDNING

13. Figur 1 viser de overordnede aktører i beskæftigelsesindsatsen.

Figur 1. Aktører i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Beskæftigelsesregionerne

Kommunen

Jobcenter

Ydelseskontor

14. Beskæftigelsesministeriet er den øverste myndighed i forhold til alle typer ledige. Til

Beskæftigelsesministeriets koncern hører Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsdirektoratet fører et lovbestemt tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats

(visitationstilsynet og rådighedstilsynet), og resultatet af tilsynet kan have refusionsmæssi-

ge konsekvenser for kommunerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen har det overordnede ansvar

for implementering og opfølgning på jobcentrenes beskæftigelsesindsats og for den lands-

dækkende it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

15. Kommunerne har lokalt selvstyre, hvilket betyder, at den enkelte kommune selv bestem-

mer, hvordan beskæftigelsesindsatsen gennemføres og tilrettelægges inden for de rammer,

som Folketinget har fastlagt.

16. Rigsrevisionens adgang til at undersøge kommunernes indsats på området er baseret

på, at staten yder refusion til dele af kommunernes udgifter til kontanthjælp.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

17. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kommunerne på en tilfredsstillende må-

de sikrer, at kontanthjælpsmodtagerne får og deltager i den beskæftigelsesindsats, som de

har ret og pligt til ifølge loven, og om kommunerne administrerer 300-timers-reglen korrekt.

Endelig er det formålet at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets tilsyn med jobcentrenes

indsats over for kontanthjælpsmodtagerne er tilfredsstillende.

18. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

Denne beretning sup-

plerer Statsrevisorer-

nes beretning nr.

8/2007 om a-kasser-

nes rådighedsvurde-

ringer, der omhandle-

de de forsikrede ledi-

ge.

•

Sikrer de kommunale jobcentre, at kontanthjælpsmodtagerne får den indsats, som de

har ret og pligt til?

Rådighedsvurderer de kommunale jobcentre arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmod-

tagere efter loven?

Administrerer kommunerne 300-timers-reglen efter loven?

Er Beskæftigelsesministeriets tilsyn med jobcentrenes beskæftigelsesindsats over for

kontanthjælpsmodtagerne tilfredsstillende?

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

INDLEDNING

Afgrænsning

19. Undersøgelsen vedrører perioden 2005-2008, men den del af undersøgelsen, som ved-

rører kommunernes praksis, har særlig vægt på sidste halvdel af 2008. Undersøgelsen er

endvidere opdateret med Beskæftigelsesministeriets seneste tilsynsresultater, som er offent-

liggjort i marts 2009. Det er kun de kommunale jobcentres beskæftigelsesindsats over for

de ikke-forsikrede ledige, som er på kontanthjælp eller søger derom, der er omfattet af un-

dersøgelsen. Undersøgelsen vedrører således ikke den statslige del af jobcentrene, som

varetager beskæftigelsesindsatsen over for de

forsikrede

ledige (dagpengemodtagerne).

20. Undersøgelsen handler om kommunernes og Beskæftigelsesministeriets efterlevelse

af reglerne på området og vurderer ikke effekten af jobcentrenes indsats over for kontant-

hjælpsmodtagerne, dvs. om indsatsen bringer borgerne i job eller tættere på arbejdsmar-

kedet. Undersøgelsen indeholder ingen materielle vurderinger af de enkelte personsager i

jobcentrene, ligesom retssikkerhedsaspektet ikke inddrages.

Metode

21. Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter om lovgrundlaget mv., materiale

fra Beskæftigelsesministeriet, rapporter og registeroplysninger fra jobindsats.dk samt besøg

i 10 udvalgte kommuner. De 10 kommuner er Aalborg, Haderslev, Helsingør, Jammerbugt,

København, Odense, Rødovre, Slagelse, Vejle og Århus. Hertil kommer brevveksling med

Beskæftigelsesministeriet og de udvalgte kommuner.

22. Valget af de 10 kommuner er foretaget med henblik på at sikre jævn repræsentation på

en række parametre, fx størrelse og geografi. Af hensyn til undersøgelsen af administratio-

nen af 300-timers-reglen er landets 4 største kommuner medtaget, da de har mange ægte-

par inden for målgruppen. De 10 kommuner havde i 4. kvartal 2008 i alt ca. 44.000 kontant-

hjælpsmodtagere, svarende til knap 41 % af det samlede antal.

23. Rigsrevisionen har som led i besøgene hos de 10 udvalgte kommuner foretaget inter-

views med administrative ledere (forvaltningschefer, jobcenterchefer o.l.) og sagsbehand-

lere om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen. I alt er der gen-

nemført 6 interviews i hver kommune.

24. Rigsrevisionen har gennemgået i alt 421 personsager i kommunerne. Sagerne vedrø-

rer sidste halvdel af 2008 og er dermed så aktuelle som muligt. Formålet med at inddrage

konkrete personsager i undersøgelsen er ikke at give et repræsentativt billede, men at tje-

ne som illustration af, hvordan beskæftigelsesindsatsen administreres.

25. Rigsrevisionen har udarbejdet en faktuel sammenfatning af hvert besøg, som er sendt

til høring i hver enkelt kommune. De 10 kommuner har ligeledes været hørt i forbindelse

med Rigsrevisionens brevveksling med Beskæftigelsesministeriet om undersøgelsen.

26. Jobcentrene har pligt til at foretage registreringer af en række af de sagsbehandlings-

skridt, som de foretager i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. En række af registre-

ringerne offentliggøres af Arbejdsmarkedsstyrelsen på jobindsats.dk. Tallene på jobind-

sats.dk bliver valideret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og bliver brugt som grundlag for op-

følgning på indsatsen af både styrelsen og kommunerne. Som det vil fremgå af beretnin-

gen, er tallene usikre på grund af opgørelsesmetoden, men Rigsrevisionen har lagt målin-

gerne på jobindsats.dk til grund for dele af undersøgelsen, da tallene anvendes til styring

af beskæftigelsesindsatsen og er de eneste tilgængelige på området. I undersøgelsen er

anvendt tal for 4. kvartal 2008 for at sikre så aktuelle opgørelser som muligt. Tallene kan

genfindes på jobindsats.dk.

27. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, herunder Arbejdsdi-

rektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indar-

bejdet i beretningen.

Jobindsats.dk

Jobindsats.dk er et it-

baseret målesystem

etableret af Beskæfti-

gelsesministeriet ved

lov. Jobindsats.dk skal

bruges til måling af re-

sultater og effekter

samt til opgørelse af

opfyldelse af lovgivnin-

gens krav til beskæfti-

gelsesindsatsen. Job-

indsats.dk administre-

res af Arbejdsmarkeds-

styrelsen.

Personsager

Rigsrevisionen har bedt

de 10 kommuner ud-

vælge de sager, hvor

borgeren senest har

været i kontakt med

kommunen. Antallet af

sager varierer med

kommunens størrelse.

De 421 sager er fordelt

med 198 sager om ar-

bejdsmarkedsparate

ledige, 116 sager om

ikke-arbejdsmarkeds-

parate og 107 sager

om ægtepar omfattet

af 300-timers-reglen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

III. Jobcentrenes beskæftigelsesindsats over

for kontanthjælpsmodtagere

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Jobcentrene sikrer ikke, at kontanthjælpsmodtagerne får den beskæftigelsesindsats,

de har krav på. Der er stor forskel på, i hvilken grad jobcentrene opfylder kravene.

28. LAB-loven indeholder en række krav til den indsats, som jobcentrene skal give kontant-

hjælpsmodtagere med henblik på, at de ledige så hurtigt og effektivt som muligt kommer i

beskæftigelse. LAB-loven indeholder en række tidsfrister for jobcentrenes gennemførelse

af de respektive sagsbehandlingsskridt.

Figur 2 viser indholdet i beskæftigelsesindsatsen.

Figur 2. Beskæftigelsesindsatsens indhold

Aktivering i min. 4 uger

Cv-samtale

inden for

1 måned

�½ år

Ansøgning

om kontant-

hjælp

1 år

1�½ år

Kontaktforløb med jobsamtaler mindst hver 3. måned

Note: LAB-loven stiller på enkelte områder forskellige krav til indholdet og tidsfristerne for job-

centrenes beskæftigelsesindsats afhængigt af kontanthjælpsmodtagernes alder, og om

den ledige er arbejdsmarkedsparat eller ej.

29. Tidslinjen i figur 2 viser beskæftigelsesindsatsen som en kronologisk proces, men tids-

fristerne i LAB-loven er minimumskrav, og dele af indsatsen kan derfor foregå parallelt eller

tidligere end angivet. Rigsrevisionen har undersøgt, om de kommunale jobcentre sikrer, at

kontanthjælpsmodtagere får:

•

de indledende sagsbehandlingsskridt (den lysegrønne markering)

det individuelle kontaktforløb (den mørkegrønne markering)

tilbud om aktivering (den røde markering).

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Indledende sagsbehandlingsskridt

30. Med henblik på at vurdere jobcentrenes indledende sagsbehandlingsskridt har Rigsrevi-

sionen undersøgt, om:

•

jobcentrene ved den første henvendelse vurderer de lediges beskæftigelsespotentiale

jobcentrene inden for 1 måned efter den første henvendelse holder en cv-samtale med

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Vurdering af beskæftigelsespotentiale

31. Jobcentrene skal vurdere beskæftigelsespotentialet hos ledige, der søger om kontant-

hjælp, for at kunne tilrettelægge den rette beskæftigelsesindsats.

32. Rigsrevisionen har på baggrund af jobindsats.dk opgjort, at 28.278 personer påbegynd-

te et kontanthjælpsforløb i 4. kvartal 2008. Heraf fik 96,1 % vurderet deres beskæftigelses-

potentiale, mens 3,9 % af personerne ikke fik foretaget en sådan vurdering.

33. Undersøgelsen har vist, at jobcentrene har faste procedurer for at vurdere borgerens

beskæftigelsespotentiale, som understøttes af arbejdsgangsbeskrivelser, når en borger

henvender sig til kommunen for at søge om kontanthjælp. Rigsrevisionens gennemgang af

personsager bekræfter også, at der i stort set alle de gennemgåede sager er foretaget en

vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale.

Afholdelse af cv-samtale inden 1 måned

34. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal hurtigst muligt oprette et cv på

jobnet.dk. Jobcentret skal holde en cv-samtale med den ledige senest 1 måned efter, per-

sonen er blevet registreret som arbejdssøgende. Rigsrevisionen har undersøgt, om jobcen-

trene holder cv-samtalerne rettidigt.

35. Undersøgelsen viser, at det ikke registreres, om jobcentrene afholder cv-samtaler med

kontanthjælpsmodtagere rettidigt, hvilket er tilfældet for dagpengemodtagere. Ingen af de

10 jobcentre i undersøgelsen udarbejder ledelsesinformation eller tilsvarende statistik over

rettidigheden i cv-samtaler. Ét jobcenter har dog etableret et ledelsestilsyn, hvor det på bag-

grund af månedlige stikprøver systematisk påses, om bl.a. cv-samtaler er afholdt rettidigt.

36. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at cv-samtaler med kontant-

hjælpsmodtagere bør registreres på samme vis som for forsikrede ledige. Ministeriet vil i en

ny databekendtgørelse inkludere afholdelse af cv-samtaler med kontanthjælpsmodtagere i

de oplysninger, jobcentrene skal indberette til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Vurdering

37. Jobcentrene afklarer i langt de fleste tilfælde, om de ledige er arbejdsmarkedsparate el-

ler ej, ved at vurdere deres beskæftigelsespotentiale og indplacere dem i en matchkategori,

når de henvender sig til kommunen for at søge om kontanthjælp.

38. Undersøgelsen har vist, at det er uklart, om jobcentrene inden for den første måned ret-

tidigt afholder cv-samtaler med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rigsrevi-

sionen finder det positivt, at Beskæftigelsesministeriet fremover vil stille krav om, at jobcen-

trene skal registrere og indberette deres cv-samtaler, så rettidigheden kan opgøres på sam-

me måde, som det sker for dagpengemodtagere.

Beskæftigelses-

potentiale

Vurderingen skal af-

klare, om borgeren

søger om kontant-

hjælp alene på grund

af ledighed (arbejds-

markedsparat), eller

om borgeren også har

andre problemer end

ledighed, fx helbreds-

mæssige problemer

(ikke-arbejdsmarkeds-

parat).

Beskæftigelsespoten-

tialet angives i match-

kategorier på en skala

fra 1-5, hvor matchka-

tegori 1-3 er arbejds-

markedsparate, mens

matchkategori 4-5 ikke

er det.

Dagpengemodtage-

res cv-samtale

På jobindsats.dk op-

gøres rettidig afholdel-

se af cv-samtaler med

dagpengemodtagere

(forsikrede ledige). Her

fremgår det, at 9 % af

dagpengemodtagerne

ikke fik cv-samtalen til

tiden i 4. kvartal 2008.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Det individuelle kontaktforløb

39. For at vurdere jobcentrenes gennemførelse af det individuelle kontaktforløb har Rigs-

revisionen undersøgt, om:

•

jobcentrene rettidigt holder jobsamtaler med kontanthjælpsmodtagere minimum hver

3. måned

jobcentrene som led i jobsamtalen følger op på kontanthjælpsmodtagernes jobsøgning

og pålægger arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere at søge mindst 2 job.

40. Undersøgelsen har haft fokus på, om jobsamtalerne har et tilstrækkeligt jobrettet indhold,

da dette blev betonet med en ændring af LAB-loven i 2007.

Rettidighed i jobsamtaler

41. På baggrund af oplysninger fra jobindsats.dk viser figur 3, i hvilken grad jobcentrene hol-

der jobsamtaler med den ledige minimum hver 3. måned. Jobcentrene er sorteret efter gra-

den af rettidighed. Hver søjle repræsenterer et jobcenter, og rettidigheden på landsplan er

markeret med rødt.

Figur 3. Andel af kontanthjælpsmodtagere, som fik rettidige jobsamtaler i 4. kvartal 2008

fordelt på jobcentre

(%)

100

Personer med ret til samtale i alt: 78.164

Lav rettidighed

Jobcentre

Høj rettidighed

Note: Rettidigheden er ikke korrigeret for personer, som er fritaget for det individuelle kontaktforløb

(jobsamtaler) på grund af barsel mv.

Kilde: Jobindsats.dk.

42. I alt havde 78.164 ledige krav på en jobsamtale i 4. kvartal 2008. Det fremgår af figur 3,

at 80 % af kontanthjælpsmodtagerne fik deres jobsamtale til tiden, mens 20 % ikke fik den

samtale, de havde ret til. Det betyder, at hver 5. kontanthjælpsmodtager ifølge jobindsats.dk

ikke fik en jobsamtale til tiden. Opgørelsen er ikke korrigeret for, at ledige kan være fritaget

for jobsamtaler på grund af barsel mv. Det betyder, at jobcentrenes rettidighed reelt er lidt

højere, end det fremgår af figur 3.

43. Figur 3 viser også en stor spredning, idet andelen af rettidige samtaler i det enkelte job-

center varierer mellem 56 % og 96 %. Der er således mellem jobcentrene stor forskel på, i

hvilket omfang kontanthjælpsmodtagerne får deres samtaler rettidigt.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

44. Beskæftigelsesministeriet finder, at rettidigheden er lav. Ministeriet har derfor iværksat

en handlingsplan for at forbedre indsatsen i jobcentrene med den laveste rettidighed.

45. Jobindsats.dk indeholder ikke information om, hvor store overskridelser der er tale om.

Rigsrevisionens sagsgennemgang viser ingen klar tendens for antallet af dage, rettidighe-

den overskrides. Overskridelsen varierer fra få dage til længere perioder.

Indhold i jobsamtaler

46. I jobsamtalen skal jobcentret vurdere den lediges beskæftigelsespotentiale ved brug af

dialogguiden og følge op på den lediges jobsøgning. Jobcentret skal desuden pålægge ar-

bejdsmarkedsparate ledige at søge mindst 2 konkrete job inden næste jobsamtale om se-

nest 3 måneder.

47. Undersøgelsen har vist, at jobcentrenes it-systemer guider sagsbehandlerne i jobcen-

trene gennem de punkter i dialogguiden, som skal drøftes med den ledige i jobsamtalen.

Der er ligeledes et felt vedrørende den generelle jobsøgningsadfærd, hvor sagsbehandle-

ren kan krydse af, hvis jobsøgningsadfærden er i orden.

48. Jobcentret skal ved hver jobsamtale pålægge arbejdsmarkedsparate ledige at søge

mindst 2 konkrete job. Undersøgelsen viser, at det i under 20 % af de gennemgåede per-

sonsager er angivet, at den pågældende er blevet pålagt at søge 2 job. I de øvrige 80 %

fremgår det ikke, om den enkelte er blevet pålagt at søge mindst 2 job. Dette er dog ikke

nødvendigvis ensbetydende med, at den enkelte kontanthjælpsmodtager ikke er blevet

pålagt at søge konkrete job, men kan være udtryk for en manglende registreringspraksis.

Vurdering

49. Hver 5. kontanthjælpsmodtager får ifølge jobindsats.dk ikke en jobsamtale mindst hver

3. måned som fastsat i loven. Fra jobcenter til jobcenter er der stor forskel på, hvor mange

ledige der ikke får samtalen rettidigt. Til trods for at der er en lille usikkerhed i opgørelserne,

finder Rigsrevisionen, at jobcentrenes rettidighed er for lav.

50. Jobcentrene dokumenterer ikke i tilstrækkelig grad, at de påser, at arbejdsmarkedspa-

rate kontanthjælpsmodtagere skal have søgt og pålægges at søge mindst 2 konkrete job

siden sidste jobsamtale med jobcentret.

Dialogguiden

Sagsbehandlerne be-

nytter dialogguiden

som redskab til at gen-

nemføre jobsamtaler.

Dialogguiden indehol-

der en række præde-

finerede felter og bru-

ges først og fremmest

til at foretage en syste-

matisk beskrivelse og

samlet vurdering af

kontanthjælpsmodta-

gerens beskæftigelses-

potentiale. Men kon-

tanthjælpsmodtagerens

jobsøgning og det vi-

dere forløb kan også

noteres i guiden.

Aktiveringstilbud

Ifølge LAB-loven kan

jobcentret give 3 typer

aktiveringstilbud:

•

vejledning og op-

kvalificering

•

virksomhedspraktik

•

løntilskud.

Ledige under 30 år skal

som udgangspunkt ha-

første

tilbud om ak-

tivering efter 13 sam-

menhængende uger

på kontanthjælp, mens

ledige over 30 år skal

have første aktiverings-

tilbud senest efter 9

måneder på kontant-

hjælp. Når det første

aktiveringstilbud er af-

sluttet, skal kontant-

hjælpsmodtagere have

tilbud om

gentagen

ak-

tivering senest efter 6

måneder på kontant-

hjælp.

Tilbud om aktivering

51. Alle kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til at deltage i aktiveringstilbud. LAB-loven

fastlægger, hvornår den ledige har ret og pligt til at påbegynde aktiveringen. Overordnet set

skelner loven mellem rettidighed i

første

og i

gentagne

tilbud om aktivering. Ifølge LAS-loven

er kommunen ikke berettiget til refusion af kontanthjælpen for perioder, hvor kontanthjælps-

modtageren ikke har fået aktiveringstilbud til tiden. Kommunen skal derfor omkontere kon-

tanthjælpen til en ikke-refusionsberettiget konto, så kommunen ikke får statsrefusion i perio-

den, fra kontanthjælpsmodtageren skulle have været aktiveret, til vedkommende bliver det.

For at vurdere jobcentrenes aktiveringsindsats har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

jobcentrene giver kontanthjælpsmodtagere første og gentagne aktiveringstilbud rettidigt

jobcentrene omkonterer kontanthjælpen, så kommunerne ikke får statsrefusionen i de

tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke er blevet aktiveret rettidigt.

Rettidighed i aktiveringstilbud

52. Rigsrevisionen har på baggrund af tal fra jobindsats.dk opgjort, hvor stor en andel af kon-

tanthjælpsmodtagerne som har fået første og gentagne aktiveringstilbud rettidigt i 4. kvartal

2008. Resultatet ses i figur 4, hvor jobcentrene er sorteret efter graden af rettidighed. Hver

søjle repræsenterer et jobcenter, og rettidigheden på landsplan er markeret med rødt.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Figur 4. Andel af kontanthjælpsmodtagere, som fik første eller gentagen aktivering til tiden i

4. kvartal 2008 fordelt på jobcentre

(%)

100

Personer med ret til aktivering i alt: 23.848

Lav rettidighed

Jobcentre

Høj rettidighed

Note: Rettidigheden er ikke korrigeret for personer, som er fritaget for aktivering på grund af sygdom,

barsel mv.

Kilde: Jobindsats.dk samt Rigsrevisionens beregninger.

53. I alt 23.848 kontanthjælpsmodtagere havde krav på aktiveringstilbud i 4. kvartal 2008.

Figur 4 viser, at 62 % af kontanthjælpsmodtagerne fik tilbud til tiden, mens 38 % ikke fik det.

Mere end hver 3. ledige fik således ikke aktiveringstilbud til tiden ifølge jobindsats.dk. Figur

4 viser en stor spredning på jobcentrenes rettidighed i aktiveringstilbud. Jobcentret med den

højeste rettidighed gav 94 % af kontanthjælpsmodtagerne tilbud om første eller gentagen

aktivering til tiden, mens der var tale om 37 % i jobcentret med den laveste rettidighed. Det

fremgår ikke af jobindsats.dk, hvor store overskridelser der er tale om.

54. Beskæftigelsesministeriet finder, at jobcentrenes rettidighed er lav. Som tidligere nævnt

har ministeriet iværksat en handlingsplan, der skal forbedre jobcentrenes rettidighed.

55. Rettidigheden er ikke korrigeret for, at ledige kan være fritaget for aktivering på grund af

barsel, sygdom mv. Det betyder, at jobcentrenes rettidighed reelt er højere, end det fremgår

af figur 4. Den betydelige spredning indikerer imidlertid også, at der er stor forskel på, hvor

mange ledige de enkelte jobcentre fritager for aktivering.

Fritagelse for aktivering

56. Jobcentrene kan fritage ledige for aktivering ved bl.a. barsel og sygdom.

Undersøgelsen har vist, at en årsag til den store spredning i rettidig aktivering kan være, at

der er stor forskel på andelen af de ledige, jobcentrene fritager. Den gennemsnitlige andel

af fritagne kontanthjælpsmodtagere i undersøgelsen er 25 %, men tallet svinger fra 12 % til

45 % mellem jobcentrene.

57. Fritagelse for aktivering registreres ikke på jobindsats.dk. Jobcentre med en høj andel

fritagne ledige vil alt andet lige fremstå med en lav rettidighed i aktiveringstilbud, fordi kon-

tanthjælpsmodtageren er fritaget og derfor ikke har fået tilbud om aktivering.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

58. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at problematikken om fritagelse er velkendt og vil

indgå i en evaluering af ministeriets forsøg med intensiv kontakt med kontanthjælpsmodta-

gere (Projekt ”Alle i gang”), som forventes offentliggjort i 3. kvartal 2009.

59. Beskæftigelsesministeriet er enig i, at jobcentrenes praksis for fritagelse bør belyses

bedre, men finder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at tage højde herfor på job-

indsats.dk. Ministeriet oplyser desuden, at det er planen at indføre nye matchkategorier, så

ledige, der er fritaget for aktivering, placeres i en selvstændig matchkategori. Endvidere er

det planen at registrere sygdom og barselsforløb. Herved gives bedre mulighed for at ud-

skille fritagne ledige, og det vil ifølge ministeriet forbedre statistikken.

Omkontering af kontanthjælp

60. Kommunen mister retten til refusion af kontanthjælp, hvis en ledig ikke bliver aktiveret

rettidigt. Rigsrevisionen har undersøgt, om kommunerne omkonterer kontanthjælpen, så

de ikke får refusion ved manglende rettidig aktivering.

61. Undersøgelsen har vist, at kommunernes praksis er forskellig. 2 kommuner omkonterer

ikke kontanthjælpen, mens 3 kommuner omkonterer på foranledning af kommunens revisor.

Endelig har 5 kommuner oplyst, at de af egen drift omkonterer kontanthjælpen til en ikke-

refusionsberettiget konto. Kun 2 af disse kommuner har skriftlige arbejdsgangsbeskrivelser

for proceduren.

62. Én kommune i Rigsrevisionens undersøgelse har for de første 10 måneder af 2008 op-

gjort det beløb, som skal omkonteres som følge af manglende rettidighed. Eksemplet er gi-

vet i boks 1.

BOKS 1. ESTIMAT OVER, HVOR MEGET KONTANTHJÆLP EN KOMMUNE OMKONTERER

VED MANGLENDE RETTIDIGHED I AFGIVELSEN AF AKTIVERINGSTILBUD

Et mellemstort jobcenter med en gennemsnitlig andel fritagne personer (25 %) og en rettighed i ak-

tivering over landsgennemsnittet har opgjort, at der i perioden fra 1. januar til og med 31. oktober

2008 er i alt 6.176 dages overskridelse af det rettidige tilbud om aktivering af kommunens kontant-

hjælpsmodtagere.

Jobcentret har oplyst, at beløbet, som kommunen skal omkontere til en ikke-refusionsberettiget kon-

to for de første 10 måneder af 2008, er estimeret til 2.030.465 kr., hvis der tages udgangspunkt i en

gennemsnitskontanthjælp på 10.000 kr. månedligt. Det betyder, at kommunen ikke får 35 % statsre-

fusion af beløbet, hvilket svarer til ca. 700.000 kr.

Det beløb, der skal omkonteres til en ikke-refusionsberettiget konto, er bestemt af den tildelte kon-

tanthjælp i hvert enkelt tilfælde i den konkrete periode, hvor aktiveringen ikke er sket til tiden. Det

faktiske beløb kan således først opgøres ved den endelige kontering.

63. Eksemplet i boks 1 viser, at manglende rettidig aktivering af ledige betyder, at et konkret

jobcenter for de første 10 måneder af 2008 skal omkontere kontanthjælp for ca. 2 mio. kr.

til en ikke-refusionsberettiget konto. Det betyder, at kommunen mister ca. 700.000 kr. i stats-

refusion. Eksemplet illustrerer, at det potentielt er store beløb, kommunerne samlet set får i

uberettiget refusion, hvis ikke de af egen drift omkonterer kontanthjælpen.

64. Beskæftigelsesministeriet har primo april 2009 indskærpet reglerne for omkontering af

kontanthjælp over for kommunerne. Ministeriet har desuden oplyst, at ministeriet i samar-

bejde med de kommunale it-leverandører planlægger at udvikle en model for automatisk

it-understøttelse af hjemtagelse af refusion for dagpengemodtagere. Når dette er gennem-

ført, planlægges der gennemført en tilsvarende model for kontanthjælpsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES BESKÆFTIGELSESINDSATS OVER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Vurdering

65. Undersøgelsen har vist, at mere end hver 3. kontanthjælpsmodtager ifølge jobindsats.dk

ikke får tilbud om aktivering til tiden. Der er stor forskel blandt jobcentrene på, hvor mange

ledige der får aktiveringstilbuddet rettidigt. Til trods for at der er en vis usikkerhed i opgørel-

serne, finder Rigsrevisionen, at jobcentrenes rettidighed er for lav.

66. Jobcentrene kan fritage ledige for aktivering. Undersøgelsen har vist, at andelen af fri-

tagne svinger meget fra jobcenter til jobcenter. Kommunerne og Beskæftigelsesministeriet

opgør ikke antallet af fritagne. Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes praksis for at fritage

kontanthjælpsmodtagere bør belyses bedre. Ministeriet er enig heri.

67. Kommunen mister retten til refusion, hvis en kontanthjælpsmodtager ikke får tilbud om

aktivering til tiden. Undersøgelsen har vist, at det er forskelligt, om kommunerne hjemtager

statsrefusion for perioder, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke er rettidigt aktiveret. Nogle

kommuner får derfor refusion, de ikke er berettiget til. Rigsrevisionen finder det tilfredsstil-

lende, at Beskæftigelsesministeriet i april 2009 har indskærpet reglerne over for kommuner-

ne, og finder, at ministeriet bør følge op på kommunernes praksis på området.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES RÅDIGHEDSVURDERINGER AF ARBEJDSMARKEDSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

IV. Jobcentrenes rådighedsvurderinger af

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Jobcentrene undersøger og vurderer ikke altid, om arbejdsmarkedsparate kontant-

hjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

68. Beskæftigelsesministeren har fastsat regler for de rådighedsbetingelser, der gælder for

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og jobcentrenes rådighedsvurderinger.

Reglerne er stort set identiske med reglerne om rådighed for dagpengemodtagere.

69. Overordnet set er der 3 situationer, hvor jobcentrene skal vurdere, om arbejdsmarkeds-

parate kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet. Situationerne er nær-

mere beskrevet i boks 2.

BOKS 2. JOBCENTRENES RÅDIGHEDSVURDERING AF ARBEJDSMARKEDSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet

Jobcentret skal undersøge og vurdere en persons rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for

arbejdsmarkedet, fx hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan overtage arbejde eller er arbejdssø-

gende.

Negative hændelser

Jobcentret skal vurdere en persons rådighed ved en række negative hændelser, fx hvis personen

udebliver fra beskæftigelsesindsatsen såsom samtaler og aktiveringstilbud eller undlader at give

meddelelse om sygdom.

Gentagen sygemelding

Jobcentret skal vurdere en persons rådighed, når personen gentagne gange har meldt sig syg i for-

bindelse med jobsamtaler, formidling af arbejde, aktiveringstilbud mv.

Kilde: §§ 23-25 i bekendtgørelse nr. 1099 af 20. september 2007 om rådighed for personer, der

ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed.

70. Jobcentrenes rådighedsadministration forudsætter, at centrene har informationer om,

hvorvidt den enkelte ledige deltager i beskæftigelsesindsatsen, og at centrene reagerer på

denne information, hvis det er usikkert, om personen opfylder betingelserne for at modtage

kontanthjælp. Rigsrevisionen har undersøgt, om de kommunale jobcentre rådighedsvurde-

rer arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ved at:

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES RÅDIGHEDSVURDERINGER AF ARBEJDSMARKEDSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

•

sikre sig et tilstrækkeligt informationsgrundlag om arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-

modtageres rådighed

undersøge og vurdere, om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere står til rådig-

hed, når en situation giver anledning til det.

Jobcentrenes informationsgrundlag

71. For at vurdere, om jobcentrene sikrer sig et tilstrækkeligt informationsgrundlag om ar-

bejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres rådighed, har Rigsrevisionen undersøgt,

hvorvidt jobcentrene har informationer, der belyser:

•

tvivl om den lediges rådighed for arbejdsmarkedet

negative hændelser

gentagne sygemeldinger.

Tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet

72. Som en del af indholdet i jobsamtalerne i det individuelle kontaktforløb skal jobcentrene

følge op på, om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere søger job og kan overtage

arbejde. Fx skal den ledige søge mindst 2 konkrete job.

73. Jobcentrene har ikke nogen entydig registreringspraksis af de konkrete job, som perso-

nen skal pålægges at søge i forbindelse med jobsamtalen. Desuden er der heller ikke nogen

entydig registrering af, hvordan jobcentrene følger op på de mindst 2 job, som personen har

skullet søge siden sidste samtale.

74. Undersøgelsen har vist, at jobcentrene følger op på kontanthjælpsmodtagernes generel-

le jobsøgning ved at afkrydse et felt i dialogguiden om, hvorvidt jobsøgningsadfærden er

ok eller ej. Ved vurderingen af kontanthjælpsmodtagerens beskæftigelsespotentiale i dialog-

guiden kommer det frem, om personen kan overtage arbejde.

75. Den ledige skal endvidere én gang om ugen bekræfte sin jobsøgning på jobnet.dk. Job-

centrene får besked, hvis personen ikke har foretaget denne registrering på jobnet.dk.

76. Jobcentrene får på baggrund af jobsamtalerne og den lediges ugentlige bekræftelse af

sin jobsøgning informationer om, hvorvidt der er tvivl om personens rådighed for arbejds-

markedet. Opfølgningen på de lediges konkrete jobsøgning i forbindelse med jobsamtaler-

ne er dog ikke altid dokumenteret på jobcentrenes sager.

Negative hændelser

77. Nogle af de negative hændelser, der giver anledning til, at jobcentrene skal rådigheds-

vurdere den ledige, opstår i den lediges kontakt med jobcentret. Andre situationer forudsæt-

ter, at jobcentrene får viden fra eksterne aktører. Det drejer sig især om den lediges fravær

mv. fra aktivering.

78. De negative hændelser, fx udeblivelser fra møder, der opstår i kontanthjælpsmodtage-

rens kontakt med jobcentret, bliver registreret på personens sag. Aktiveringen varetages

enten af en kommunal enhed, andre aktører eller offentlige og private virksomheder, hvor

den ledige er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud.

79. Undersøgelsen har vist, at jobcentrene har standardblanketter, som aktiveringsstederne

skal bruge til at indberette fravær mv. Jobcentrene stiller også krav til de enkelte aktører om,

at de skal indberette fravær mv. Et enkelt jobcenter har oplyst, at centret først fra starten af

2009 har stillet krav om, at andre aktører skal registrere og indberette fravær.

Bekræft jobsøgning

hver uge

Arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodta-

gere skal hver uge be-

kræfte deres jobsøg-

ning på jobnet.dk. Be-

kræftelsen sker ved, at

den ledige med en af-

krydsning registrerer,

at han/hun søger job.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES RÅDIGHEDSVURDERINGER AF ARBEJDSMARKEDSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

80. Flere jobcentre har imidlertid også oplyst, at der er forskel på, hvor gode aktiveringsste-

derne er til at indberette fravær mv. Jobcentrene får stort set altid de fornødne indberetnin-

ger fra de kommunale aktiveringssteder, mens det er mere svingende med indberetninger

fra andre aktører samt virksomheder.

81. Når jobcentrene får indberetninger om kontanthjælpsmodtagernes fravær fra aktiverings-

stederne, er årsagen til fraværet i langt de fleste tilfælde anført. Det bekræftes også af de

personsager, som Rigsrevisionen har gennemgået.

82. Arbejdsdirektoratet har oplyst, at direktoratet i den kommende vejledning til rådigheds-

reglerne vil præcisere over for kommunerne, at det er vigtigt, at de indgår aftaler med an-

dre aktører om, hvornår og hvordan udeblivelser fra aktivering og samtaler skal indberettes.

Gentagne sygemeldinger

83. Jobcentrene registrerer sygemeldinger, når en kontanthjælpsmodtager er fraværende,

fx ved jobsamtaler. Rigsrevisionen har ikke set eksempler på, at jobcentrene følger op på,

hvor ofte den enkelte kontanthjælpsmodtager har meldt sig syg i forbindelse med beskæfti-

gelsesindsatsen. Jobcentrene har altså information om kontanthjælpsmodtagernes enkelte

sygemeldinger, men anvender ikke den samlede information til at rådighedsvurdere den le-

dige ved gentagne sygemeldinger.

Vurdering

84. Jobcentrene får ikke altid indberetninger om de lediges fravær mv. fra aktiveringstilbud

og fører ikke statistik med sygemeldinger. Rigsrevisionen finder, at jobcentrene derfor ikke

har det fornødne grundlag for at vurdere, om de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Jobcentrenes rådighedsvurdering

Sanktionering af

kontanthjælps-

modtagere

En rådighedsvurdering

kan føre til en sanktion

af kontanthjælpsmod-

tageren. Jobcentrene

rådighedsvurderer og

indstiller til ydelseskon-

toret i kommunen, hvis

der er grundlag for at

sanktionere den ledige.

Derefter afgør ydelses-

kontoret, om der skal

foretages en sanktion.

Sanktionens størrelse

følger af LAS-loven og

kan fx være en reduk-

tion eller fradrag i kon-

tanthjælpen for en pe-

riode.

85. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om jobcentrene undersøger og vurderer,

hvorvidt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere står til rådighed, undersøgt:

•

omfanget af jobcentrenes rådighedsvurderinger

hvilke situationer der fører til en rådighedsvurdering.

Omfanget af jobcentrenes rådighedsvurderinger

86. På landsplan opgøres det ikke, hvor mange rådighedsvurderinger de enkelte jobcentre

foretager. Hvis rådighedsvurderingen fører til en sanktion over for den ledige, skal kommu-

nen registrere og indberette dette til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcentrene indstiller til kom-

munens ydelseskontor, hvis der er grundlag for at sanktionere den ledige. Ifølge Arbejdsdi-

rektoratet er det kun i yderst få tilfælde, at en indstilling om sanktionering fra jobcentret på

baggrund af en negativ hændelse ikke fører til en sanktion. Kommunernes sanktioner kan

således give en indikation af omfanget af jobcentrenes rådighedsvurderinger.

87. Rigsrevisionen har på grundlag af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen beregnet antallet af

sanktioner pr. 100 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Figur 5 viser antallet af

sanktioner i 4. kvartal 2008 fordelt på kommuner, sorteret efter antallet af sanktioner. Hver

søjle repræsenterer en kommune, og antallet af sanktioner pr. 100 kontanthjælpsmodtage-

re på landsplan er markeret med rødt.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES RÅDIGHEDSVURDERINGER AF ARBEJDSMARKEDSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Figur 5. Antal rådighedssanktioner pr. 100 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i

4. kvartal 2008 fordelt på kommuner (jobcentre)

100

Antal personer i alt: 37.812

Antal sanktioner i alt: 7.065

Lavt antal sanktioner

Kommuner

Højt antal sanktioner

Note: Tallene i figuren kan ikke omsættes til procent, idet den enkelte kontanthjælpsmodtager kan

være blevet sanktioneret flere gange. Tillige kan der indgå ægtefæller, som rammes af en

sanktion på grund af den anden ægtefælles manglende overholdelse af sin rådighedspligt.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Rigsrevisionens egne beregninger.

88. Det fremgår af figur 5, at der i 4. kvartal 2008 var 37.812 arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtagere, og at kommunerne i alt foretog 7.065 sanktioner på baggrund af en

rådighedsvurdering. Det svarer til 19 rådighedssanktioner for hver 100 kontanthjælpsmod-

tagere (markeret med rødt). Figur 5 viser også, at der er stor forskel på, hvor mange sank-

tioner de enkelte kommuner foretager. 24 kommuner har foretaget under 10 sanktioner for

hver 100 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I den anden ende af spektret har

én kommune foretaget 88 sanktioner for hver 100 kontanthjælpsmodtagere.

89. Det er forbundet med en vis usikkerhed at sammenholde sanktioner med rådighedsvur-

deringer. Dels fordi nogle typer rådighedsvurderinger ikke fører til en sanktion, dels fordi rå-

dighedsvurderingen netop kan vise, at der ikke er grundlag for at sanktionere den ledige,

hvis personen fx har en rimelig grund til at ikke at opfylde sin rådighedspligt. Den store for-

skel i antallet af sanktioner kommunerne imellem i figur 5 indikerer imidlertid, at der er for-

skel på, i hvor stort et omfang jobcentrene rådighedsvurderer arbejdsmarkedsparate kon-

tanthjælpsmodtagere. Kommunerne kan ikke sanktionere de ledige uden grund. En høj sank-

tionsandel tyder dermed på, at der er grundlag for at foretage mange rådighedsvurderinger.

Omvendt kan den betydelige spredning indikere, at jobcentre, som foretager få eller ingen

sanktioner, ikke i fornødent omfang rådighedsvurderer kontanthjælpsmodtagerne.

90. Ingen af de jobcentre, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, har et ledelsestilsyn

eller anden form for ledelsesinformation, der belyser, om der bliver foretaget de nødvendige

rådighedsvurderinger.

Situationer, der fører til en rådighedsvurdering

91. Ifølge LAS-loven er det alene negative hændelser, der kan føre til sanktioner. Ovenstå-

ende figur 5 giver således ikke et helt dækkende billede af omfanget og årsagerne til jobcen-

trenes rådighedsvurderinger.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

JOBCENTRENES RÅDIGHEDSVURDERINGER AF ARBEJDSMARKEDSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

92. Undersøgelsen har vist, at det i overvejende grad er negative hændelser, der fører til,

at jobcentrene rådighedsvurderer kontanthjælpsmodtagerne. Dette fremgår både af inter-

viewene med administrative ledere og sagsbehandlere i jobcentrene samt af gennemgan-

gen af personsager.

93. Undersøgelsen har endvidere vist, at der er forskel på, i hvilket omfang jobcentrene rå-

dighedsvurderer kontanthjælpsmodtagerne, hvis disse ikke ugentligt bekræfter deres job-

søgning på jobnet.dk. Hos nogle jobcentre fører dette til mange rådighedsvurderinger, mens

det ikke er tilfældet hos andre.

94. Arbejdsdirektoratet har oplyst, at sanktionsstatistikken fra 1. januar 2009 er blevet udvi-

det, så jobcentrene tillige skal registrere alle hændelser, der fører til en rådighedsvurdering,

og dermed ikke kun sanktionerne afledt af en rådighedsvurdering. Ifølge direktoratet vil det

nye ”hændelsesregister” styrke grundlaget for jobcentrenes ledelsestilsyn, og centrene vil

få mulighed for at foretage indbyrdes sammenligninger. Arbejdsdirektoratet planlægger at

offentliggøre oplysninger fra registret på direktoratets hjemmeside. Beskæftigelsesministe-

riet har desuden oplyst, at sigtet med hændelsesregistret også er at skabe et bedre over-

blik over sammenhængen mellem kommunernes rådighedsvurderinger og sanktioner.

Vurdering

95. Undersøgelsen har vist, at der er stor forskel på, hvor mange rådighedsvurderinger job-

centrene foretager. Jobcentrenes rådighedsvurderinger sker i langt de fleste tilfælde på bag-

grund af en negativ hændelse, fx den lediges fravær fra samtaler og aktivering, og i mindre

omfang på baggrund af manglende jobsøgning og gentagne sygemeldinger.

96. Fremover skal alle jobcentre indberette hændelser, der fører til en rådighedsvurdering.

Rigsrevisionen finder, at såvel Beskæftigelsesministeriet som kommunerne på baggrund af

den kommende rådighedsstatistik bør undersøge nærmere, om nogle jobcentre foretager

for få rådighedsvurderinger, samt om rådighedsvurderinger ved fx den lediges manglende

jobsøgning og gentagne sygemeldinger er underrepræsenteret.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF 300-TIMERS-REGLEN

V. Kommunernes administration af 300-timers-

reglen

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Kommunerne administrerer 300-timers-reglen for ægtepar på kontanthjælp i over-

ensstemmelse med loven. Reglens kompleksitet indebærer, at sagsbehandlingen

er ganske omfattende og kan strække sig over flere år.

Formålet med 300-

timers-reglen

Reglen har til hensigt

at øge det økonomiske

incitament for ægtepar,

der igennem længere

tid har været på kon-

tanthjælp, til at søge

ordinær beskæftigelse

og derved bringe sig

ud af offentlig forsør-

gelse. Reglen under-

streger samtidig, at det

er en betingelse for, at

et ægtepar kan få kon-

tanthjælp i længere tid,

at begge ægtefæller

udnytter deres arbejds-

muligheder og står til

rådighed for arbejds-

markedet.

97. 300-timers-reglen omfatter ægtepar, der begge modtager kontanthjælp. Når ægtefæller-

ne har været ledige i sammenlagt 2 år eller derover, skal de hver især have haft ordinært og

ustøttet arbejde i mindst 300 timer inden for de seneste 24 kalendermåneder for fortsat at

kunne modtage kontanthjælp. Opfylder én af ægtefællerne ikke arbejdskravet, bortfalder

hjælpen til den pågældende. Hvis ingen af ægtefællerne opfylder arbejdskravet, bortfalder

kontanthjælpen til den af ægtefællerne, som kommunen vurderer er længst fra arbejdsmar-

kedet. Perioden på 24 kalendermåneder kan dog forlænges i en række situationer, fx ved

sygdom eller barsel. Bortfaldsdatoen udskydes endvidere i perioder, hvor den ledige er ka-

tegoriseret i matchgruppe 5. Ledige i matchgruppe 5 er nemlig ikke omfattet af 300-timers-

reglen.

98. Der er fastsat særlige regler for varslingen og partshøringen af ægtefæller, der er omfat-

tet af reglen. De skal derfor varsles henholdsvis partshørers senest 6 og 1 måned før, den

enes kontanthjælp bortfalder. Figur 6 viser det tidsmæssige og administrative forløb af en

sag, hvor et ægtepar på langvarig kontanthjælp er omfattet af 300-timers-reglen.

Figur 6. Det administrative forløb frem til stop af hjælpen efter 300-timers-reglen

�½ år

1 år

1�½ år

2 år

Hustru

Løbende beregning af bortfaldsdato

Mand

Parts-

høring

Tilkendelse af

kontanthjælp

Varslingsbrev

Afgørelsesbrev og

stop af den enes hjælp

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF 300-TIMERS-REGLEN

99. Kommunernes administration af 300-timers-reglen strækker sig for hver enkelt ægte-

fælle over mindst 2 år (24 måneder) og indebærer en række forskellige opgaver, som i

kommunen varetages af henholdsvis jobcentret og ydelseskontoret. Rigsrevisionen har

undersøgt, om kommunerne:

•

følger de ægtepar, som er omfattet af 300-timers-reglen

rettidigt foretager de fornødne sagsbehandlingsskridt over for ægtepar, der er omfattet

af 300-timers-reglen.

Afslutningsvis belyses de informationer, der findes om reglens virkning.

100. Der er stor forskel på, hvor mange ægtepar der er omfattet af 300-timers-reglen i de

enkelte kommuner, og dermed også på, hvor meget administrationen af reglen betyder i

den enkelte kommune.

101. Beskæftigelsesministeren har i starten af 2009 fremsat et lovforslag bl.a. med henblik

på at ændre arbejdskravet fra 300 timer til 450 timer.

Kommunernes identifikation og overvågning af ægteparrene

102. Med henblik på at vurdere, om kommunerne følger de ægtepar, der er omfattet af 300-

timers-reglen, har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

kommunerne identificerer ægtepar, hvor begge ægtefæller er omfattet af 300-timers-reg-

len

kommunerne løbende overvåger ægteparrenes situation i forhold til reglen

kommunerne får dokumentation for opfyldelse af arbejdskravet.

Identifikation af ægteparrene

103. En del af de kontanthjælpsmodtagere, der i dag er omfattet af 300-timers-reglen, har

været omfattet af reglen, siden den trådte i kraft den 1. april 2006. Det første år frem til 1.

april 2007 var en overgangsperiode, hvor de berørte ægtefæller skulle dokumentere 150

timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Først fra 1.

april 2008 er reglen blevet fuldt indfaset med krav om 300 timers ordinært og ustøttet arbej-

de inden for de seneste 24 kalendermåneder.

Startfasen

104. De ægtepar, hvor en ægtefælle kunne miste kontanthjælp pr. 1. april 2007, skulle

være identificeret senest den 1. oktober 2006 på grund af det særlige varslingskrav.

105. Undersøgelsen har vist, at kommunerne relativt hurtigt efter vedtagelsen af reglen

kom i gang med at identificere de berørte ægtepar og informere dem om reglens indhold

og konsekvenser. Dette skete bl.a. ved borgermøder. Kommunerne har oplyst, at der i op-

startsfasen var stor usikkerhed omkring fortolkningen af 300-timers-reglen og det tilhøren-

de regelsæt. Fx sendte mange kommuner for en sikkerheds skyld langt flere varslingsbre-

ve ud, end det senere viste sig nødvendigt. Ankestyrelsen har opgjort, at der i startfasen

blev udsendt mere end 9.000 varslingsbreve på landsplan om risikoen for bortfald af kon-

tanthjælpen.

106. Ankestyrelsen traf i januar 2008 en principafgørelse om målgruppen for 300-timers-

reglen. Ankestyrelsen fastslog i sin afgørelse, at det var en betingelse for at være omfattet

af 300-timers-kravet, at begge ægtefæller på tidspunktet for bortfald af kontanthjælpen var

selvstændigt berettiget til kontanthjælp. Tidligere havde der været usikkerhed om, hvorvidt

begge ægtefæller skulle modtage kontanthjælp for at være omfattet af reglen, eller om en

kontanthjælpsmodtager var omfattet af reglen, blot personen var gift.

450-timers-regel

Beskæftigelsesministe-

ren har i januar 2009

fremsat et lovforslag

med henblik på at æn-

dre arbejdskravet fra

300 timer til 450 timer.

Den nye 450-timers-

regel skal også omfat-

te ægtepar, hvor den

ene ægtefælle er i or-

dinært og ustøttet ar-

bejde, mens den an-

den modtager kontant-

hjælp. Ifølge lovforsla-

get skal bestemmelsen

træde i kraft den 1. juli

2009.

Ankestyrelsens

principafgørelse

Ankestyrelsen foreta-

ger principafgørelser

inden for fx beskæfti-

gelsesområdet.

Styrelsen traf sin prin-

cipafgørelse om mål-

gruppen for 300-timers-

reglen på baggrund af

en ankesag, hvor den

ene ægtefælle havde

et ordinært og ustøttet

arbejde og derfor ikke

modtog kontanthjælp.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF 300-TIMERS-REGLEN

Identifikationen i dag

107. På baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse udsendte Beskæftigelsesministeriet

i sommeren 2008 en ny vejledning om 300-timers-reglen.

108. Undersøgelsen har vist, at der efter udsendelsen af den seneste vejledning fra mini-

steriet endelig er skabt klarhed over definitionen af målgruppen i kommunerne. Målgrup-

pen identificeres konkret ud fra en liste over alle ægtepar i kommunen på kontanthjælp,

som ydelseskontoret trækker hver måned og fordeler til de pågældende ægtefællers sags-

behandlere i ydelseskontoret og jobcentret. Såvel ledelse som sagsbehandlere i kommu-

nerne har tilkendegivet, at metoden er omstændelig og tidskrævende, men at den sikrer,

at alle relevante ægtepar identificeres.

Løbende overvågning af ægteparrene

109. Den løbende overvågning af de identificerede ægtepar finder sted i samarbejde mel-

lem ydelseskontor og jobcenter. I jobcentret kontrollerer sagsbehandleren bl.a., om der er

grundlag for at udskyde bortfaldsdatoen på grund af sygdom mv. Sagsbehandleren sender

dernæst oplysningerne tilbage til ydelseskontoret, som herefter træffer afgørelse om det vi-

dere forløb, herunder eventuel information til ægteparret. Den løbende udveksling af infor-

mation mellem de 2 kommunale enheder om ægteparrene foregår kontinuerligt, men er ik-

ke it-understøttet. Det skyldes ifølge kommunerne, at administrationen af 300-timers-reglen

er meget kompleks, og at kommunernes it-leverandører endnu ikke har kunnet udvikle en

holdbar it-løsning.

110. Beskæftigelsesministeriet har tilkendegivet, at det er op til kommunerne at etablere

de nødvendige it-værktøjer, og at en af leverandørerne er i gang med at udvikle sådanne.

111. Undersøgelsen har vist, at overvågningen meget ofte resulterer i, at en eller begge

ægtefæller i løbet af de 24 måneder på kontanthjælp får bortfaldsdatoen udskudt. I mere

end 80 % af de sager, Rigsrevisionen har gennemgået i kommunerne, er der foretaget en

eller flere udskydelser på grund af barsel, sygdom mv. Hvad enten bortfaldsdagen udsky-

des eller ej, skal alle sagerne gennemgås regelmæssigt, hvilket er ganske resursekrævende.

112. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i, at 300-timers-reglen stil-

ler betydelige krav til kommunernes administration. Kravene skal ifølge ministeriet ses i ly-

set af, at kontanthjælpen udgør det underste sikkerhedsnet for borgere i Danmark. Som føl-

ge heraf har Folketinget bl.a. villet sikre, at afgørelser træffes på et korrekt grundlag, og at

der ikke stilles krav til borgerne, som de ikke har mulighed for at opfylde. Det er baggrunden

for, at der ifølge ministeriet stilles ganske betydelige krav til kommunernes administration af

reglen både kvantitativt og kvalitativt.

Dokumentation for opfyldelse af arbejdskravet

113. Ydelseskontoret kontrollerer, hvorvidt den enkelte ægtefælle har opfyldt arbejdskravet

på de 300 timer inden for de seneste 24 måneder. Alle 10 kommuner i Rigsrevisionens un-

dersøgelse har oplyst, at dette sker gennem løbende indhentning af lønsedler og optælling

af timer, og Rigsrevisionen har også fundet dokumentation herfor i gennemgangen af per-

sonsager. Undersøgelsen har endvidere vist, at flere kommuner også foretager en stikprøve-

kontrol af, om der er tale om reelle ansættelsesforhold.

Vurdering

114. Kommunerne identificerer, som de skal, de ægtepar, der er omfattet af 300-timers-reg-

len, og følger hver ægtefælle i en lang periode. Perioden bliver i mange tilfælde forlænget,

fordi datoen for, hvornår kontanthjælpen skal stoppes, bliver udskudt.

115. Undersøgelsen har vist, at reglen stiller betydelige krav til kommunernes administra-

tion, bl.a. fordi en række informationer om den enkelte ægtefælle kontinuerligt skal udveks-

les mellem jobcentret og det kontor, der varetager udbetalingen af kontanthjælp.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF 300-TIMERS-REGLEN

Kommunernes sagsbehandlingskridt over for ægteparrene

116. Kommunens ydelseskontor har ansvaret for at udsende varslingsbreve og partshø-

ringsbrev til ægtefællerne. Med henblik på at vurdere, om kommunerne foretager de for-

nødne sagsbehandlingsskridt over for ægteparrene, har Rigsrevisionen undersøgt, om

kommunerne:

•

rettidigt udsender varslingsbreve til ægtefællerne

rettidigt udsender partshøringsbrev om standsning af kontanthjælpen.

Varsling af ægtepar

117. I stort set alle de personsager, som Rigsrevisionen har gennemgået i de 10 udvalgte

kommuner, har det været relevant at varsle ægteparret.

118. Undersøgelsen har vist, at alle kommunerne varsler de berørte ægtepar korrekt og ret-

tidigt om overgangsdato, bortfaldsdato(er) og konsekvenserne af 300-timers-reglen i øvrigt.

Som nævnt forekommer det meget ofte, at borgere får udskudt bortfaldsdatoen, og disse

”fritagelsesperioder” kan strække sig over mange måneder. Når bortfaldsdatoen udskydes,

skal der sendes en skriftlig orientering til borgeren med angivelse af en ny bortfaldsdato.

Undersøgelsen har vist, at dette ikke sker i alle tilfælde.

119. Efter varslingsbrevet skal jobcentret som led i det individuelle kontaktforløb følge op på

sagen over for hver ægtefælle, herunder give vejledning og yde bistand til konkret jobsøg-

ning. Undersøgelsen har vist, at enkelte kommuner iværksætter en særlig indsats over for

målgruppen med brug af virksomhedskonsulenter, men at de fleste kommuner ikke foreta-

ger sig noget særskilt over for de ægtefæller, der har risiko for at falde for 300-timers-reglen.

Partshøring af ægtepar og stopsager

120. Undersøgelsen har også vist, at kommunerne overholder reglerne om fremsendelse af

partshøringsbreve og afgørelsesbreve til borgerne, og at dette sker i rette tid.

121. Ydelseskontoret har ansvaret for efter partshøringen at træffe afgørelse i den enkelte

sag og for udsendelse af afgørelsesbrev til borgeren om standsning af kontanthjælpen. I de

tilfælde, hvor ægtefællen som led i partshøringen kan dokumentere at have haft de nødven-

dige 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, er det ydel-

seskontorets opgave at kontrollere dette. I de tilfælde, hvor kontanthjælpen stoppes, får bor-

geren besked inden bortfaldsdatoen. Undersøgelsen viser, at de 10 kommuner i undersø-

gelsen overholder reglerne om, at borgeren skal orienteres om standsning af kontanthjæl-

pen og om grundlaget for, at dette sker.

122. Undersøgelsen har endvidere vist, at kun få kommuner har etableret et specifikt ledel-

sestilsyn med administrationen af 300-timers-reglen. De fleste kommuner har imidlertid op-

lyst, at sagerne, som følge af stor politisk bevågenhed på området, følges tæt fra ledelsens

side. Desuden har nogle kommuner etableret en særlig kvalitetssikring af alle sager, hvor

der træffes beslutning om standsning af kontanthjælpen. Den særlige kvalitetssikring skyl-

des også, at mange borgere klager over kommunernes afgørelser om at stoppe kontant-

hjælpen.

Vurdering

123. Kommunerne varsler rettidigt de berørte ægtefæller og partshører den af ægtefællerne,

der står over for at skulle miste kontanthjælpen. Undersøgelsen har vist, at de fleste kom-

muner foretager en grundig kvalitetssikring af de sager, der fører til standsning af kontant-

hjælpen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

KOMMUNERNES ADMINISTRATION AF 300-TIMERS-REGLEN

300-timers-reglens virkning

124. De besøgte 10 kommuner havde frem til efteråret 2008 standset kontanthjælpen til ca.

470 borgere. Flere kommuner har dog ikke præcist kunnet opgøre, hvor mange ægtefæller

der har mistet kontanthjælpen. Det er højst forskelligt, hvor mange stopsager der har været

i landets kommuner. Landets 2 største kommuner, København og Århus, har stoppet kon-

tanthjælpen til henholdsvis 250 og 100 ægtefæller, mens kommuner som Jammerbugt og

Haderslev slet ingen stopsager har haft.

125. Arbejdsdirektoratet følger måned for måned, hvor mange der har mistet kontanthjæl-

pen på grund af 300-timers-reglen. Direktoratet har oplyst, at ca. 950 personer på landsplan

ifølge den seneste opgørelse fra ultimo 2008 i en kortere eller længere periode har mistet

kontanthjælpen siden 1. april 2007. Dette antal er væsentligt færre end de ca. 1.200 årlige

stopsager, der var skønnet i bemærkningerne til lovforslaget om 300-timers-reglen fra 2006.

126. Undersøgelsen har vist, at kommunerne ikke har statistikker, der belyser, hvor mange

af de berørte ægtefæller der har fået ordinært job,

før

de har fået stoppet hjælpen. Kommu-

nerne har heller ikke statistikker, der belyser, om de personer, der

har

fået stoppet hjælpen,

er kommet i arbejde.

127. Beskæftigelsesministeriet har iværksat 2 eksterne undersøgelser om 300-timers-reg-

len. Ifølge ministeriet viser begge undersøgelser, at reglen virker efter hensigten. Ministeriet

har således oplyst, at en rapport fra Anvendt KommunalForskning (AKF) viser, at kommu-

nerne har fået afklaret, om ledige i målgruppen kan bestride et job eller skal visiteres til an-

den hjælp. Dette er ifølge ministeriet årsagen til, at der er så forholdsvis få ægtefæller, der

har fået stoppet hjælpen. Ministeriet anfører desuden, at det fremgår af en rapport fra Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), at

⅓

af dem, der har mistet kontanthjælpen,

er kommet i arbejde. Hertil kommer, at 25 % af de ledige, der er blevet varslet, men som

ikke har fået stoppet kontanthjælpen, finder job.

128. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at de 2 omtalte undersøgelser kun dækker 300-

timers-reglens startfase. Den seneste af de 2 undersøgelser bygger på data fra efteråret

2007. Det er derfor begrænset, i hvor høj grad undersøgelserne kan belyse 300-timers-reg-

len efter indkøringsfasen.

Vurdering

129. Rigsrevisionen kan konstatere, at kommunerne ikke fører statistik over ægtefæller, der

har fået stoppet kontanthjælpen, er kommet i job eller har fået job, inden hjælpen er stoppet.

Beskæftigelsesministeriet har fået gennemført 2 undersøgelser om 300-timers-reglen. Rigs-

revisionen finder, at ministeriet også fremover bør undersøge reglen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

VI. Beskæftigelsesministeriets tilsyn med

kommunernes beskæftigelsesindsats

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Beskæftigelsesministeriet fører et særligt lovbestemt tilsyn med en begrænset del af

kommunernes beskæftigelsesindsats. Tilsynet udføres i overensstemmelse med reg-

lerne og viser, at jobcentrenes resultater ikke er tilfredsstillende.

130. Rigsrevisionen har undersøgt Beskæftigelsesministeriets tilsyn med kommunernes

beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere.

131. Beskæftigelsesministeriets tilsyn skal ses i sammenhæng med, at kommunerne har

lokalt selvstyre. Det betyder, at den enkelte kommune selv bestemmer, hvordan beskæfti-

gelsesindsatsen gennemføres og tilrettelægges inden for de rammer, som Folketinget har

fastlagt. Ansvaret for, at lovgivningen bliver overholdt, påhviler således i første omgang

kommunalbestyrelsen. Folketinget har på beskæftigelsesområdet givet beskæftigelsesmi-

nisteren hjemmel til at føre henholdsvis et visitations- og et rådighedstilsyn over for kommu-

nerne. Rigsrevisionen har undersøgt, om:

•

Beskæftigelsesministeriets visitations- og rådighedstilsyn over for kommunerne er til-

fredsstillende

Beskæftigelsesministeriets tilsynsaktiviteter dækker kommunernes beskæftigelsesind-

sats.

Indførelse af et stats-

ligt tilsyn

I 2002 indgik regerin-

gen og en række par-

tier i Folketinget ”Flere

i arbejde”-reformen, der

ændrede beskæftigel-

sespolitikken.

Efterfølgende vedtog

Folketinget i 2004 en

række ændringer i

LAB- og LAS-loven,

der gav beskæftigel-

sesministeren hjem-

mel til 2 statslige til-

synsaktiviteter over for

kommunerne:

Rådighedstilsynet tråd-

te i kraft den 1. juli

2004.

Visitationstilsynet tråd-

te i kraft den 1. januar

2005.

Beskæftigelsesministeriets visitations- og rådighedstilsyn

132. Med henblik på at vurdere Beskæftigelsesministeriets visitations- og rådighedstilsyn

har Rigsrevisionen undersøgt, om ministeriet:

•

gennemfører de 2 tilsyn i overensstemmelse med de krav, der er i lovgivningen mv.

følger op på resultaterne af de 2 tilsyn i overensstemmelse med de krav, der er i lovgiv-

ningen mv.

Visitations- og rådighedstilsynet

133. Beskæftigelsesministeren har i LAB-loven bemyndigelse til at fastsætte regler om et

statsligt tilsyn med jobcentrenes visitation. Det fremgår heraf, at beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, hvordan jobcentrene skal vurdere, hvilke tilbud eller aktiviteter der skal

gives (i loven benævnes det ”visitationen”). Tilsynet knytter sig hertil og retter sig mod kom-

munernes praksis for vurderingen (visitationen). Desuden fremgår det af loven, at kommu-

nerne mister retten til refusion, hvis et sagsbehandlingsskridt i forbindelse med visitationen

ikke foretages rettidigt. I praksis er det ifølge Beskæftigelsesministeriet som oftest på grund

af manglende rettidighed ved afholdelse af jobsamtaler, at kommunerne mister refusion.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

134. I LAS-loven er beskæftigelsesministeren pålagt at føre tilsyn med kommunernes rå-

dighedsvurderinger af de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Tilsy-

net skal ifølge loven omfatte kommunernes afgørelser om de lediges rådighed samt kon-

sekvenser og sanktioner. Resultatet af tilsynet skal meddeles den enkelte kommune, her-

under om eventuelle fejl har refusionsmæssige konsekvenser.

135. Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet udfører begge tilsyn.

Visitationstilsynets indhold

136. Reglerne om visitationstilsynet findes i en bekendtgørelse med tilhørende vejledning.

Boks 3 viser indholdet i visitationstilsynet.

Baggrunden for

visitationstilsynet

At sikre ensartethed i

kommunernes praksis

samt at sikre borgernes

rettigheder. Der var på

daværende tidspunkt

et stort udsving i, hvor

stor en andel af kom-

munernes kontant-

hjælpsmodtagere der

blev tilmeldt det davæ-

rende AF (i dag staten

i jobcentret).

BOKS 3. INDHOLD I VISITATIONSTILSYNET

Arbejdsdirektoratet skal føre tilsyn med, om kommunen foretager følgende sagsbehandlingsskridt

ved jobsamtalerne i det individuelle kontaktforløb:

•

afholder samtalerne rettidigt

•

indplacerer kontanthjælpsmodtageren i en matchkategori

•

vurderer den lediges beskæftigelsespotentiale gennem dialogguidens opmærksomhedspunkter.

137. Visitationstilsynet skal ifølge reglerne foretages ved stikprøvekontrol af udvalgte per-

sonsager, hvis størrelse og sammensætning afgøres af Arbejdsdirektoratet og meddeles

kommunen.

Baggrunden for

rådighedstilsynet

Et ønske om at sikre,

at ydelsesmodtagere

reelt står til rådighed

for arbejdsmarkedet.

Der eksisterede alle-

rede et tilsyn med a-

kassernes rådigheds-

vurderinger af de for-

sikrede ledige (dag-

pengemodtagere).

Formålet er at sikre

kvaliteten af kommu-

nernes rådighedsvur-

deringer, og at der ad-

ministreres efter regler-

ne. Tilsynet skal bidra-

ge til at sikre, at kom-

munen ikke fejludbeta-

ler kontanthjælp.

Rådighedstilsynets indhold

138. I modsætning til visitationstilsynet er kravene til indholdet i Arbejdsdirektoratets rådig-

hedstilsyn fastsat i LAS-loven. Beskæftigelsesministeren har dog med hjemmel i loven yder-

ligere specificeret indholdet i tilsynet. Boks 4 viser indholdet i rådighedstilsynet.

BOKS 4. INDHOLD I RÅDIGHEDSTILSYNET

Arbejdsdirektoratet skal føre tilsyn med:

•

kommunernes afgørelser om rådighed

•

kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner.

Tilsynet skal kun omfatte personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp alene på grund af

ledighed (dvs. arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere).

139. Arbejdsdirektoratet skal foretage rådighedstilsynet på baggrund af stikprøvekontrol af

udvalgte personsager, tilsynsbesøg og spotundersøgelser fordelt over året.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

Gennemførelsen af de 2 tilsyn

Visitationstilsynet

140. Arbejdsdirektoratet har siden tilsynets ikrafttrædelse den 1. januar 2005 gennemført 2

runder af visitationstilsynet og er nu i gang med 3. runde. Første tilsyn i 2005 var et pilotpro-

jekt. Omfanget af tilsynene ses af tabel 1.

Tabel 1. Arbejdsdirektoratets visitationstilsyn

Tilsynsår

2005

2007

2008

Benchmarkingrapport

Juni 2006

December 2007

September 2009

Periode for sager

1. januar 2005 - 31. august 2005

1. september 2005 - 30. september 2006

1. januar 2007 - 30. september 2008

Antal

kommuner

Antal

personsager

166

1.002

ca. 2.500

Frem til 2007 var der i alt 271 kommuner. I dag er der 98 kommuner.

Forventet dato for offentliggørelse af benchmarkingrapport.

141. Tabel 1 viser, at visitationstilsynene i 2005 og 2007 omfattede henholdsvis 11 og 43

kommuner, mens tilsynet for 2008 forventes at omfatte samtlige 98 kommuner.

142. Undersøgelsen har vist, at Arbejdsdirektoratet gennemfører visitationstilsyn som forud-

sat i bekendtgørelsen mv. og dermed ser på, om jobcentrene holder jobsamtalerne rettidigt,

indplacerer den ledige i en matchkategori og bruger dialogguiden til at vurdere personens

beskæftigelsespotentiale. Undersøgelsen har endvidere vist, at direktoratet gennemfører

tilsynene på baggrund af stikprøvekontroller og meddeler resultatet til kommunerne.

Rådighedstilsynet

143. Arbejdsdirektoratet har siden rådighedstilsynet trådte i kraft den 1. juli 2004 gennem-

ført 3 tilsynsrunder. Herudover gennemførte direktoratet et pilotprojekt i 2004. Af tabel 2

fremgår omfanget af Arbejdsdirektoratets tilsynsbesøg.

Tabel 2. Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn

Tilsynsår

2004

2005/2006

2007

2008

Benchmarkingrapport

April 2005

April 2007

Marts 2008

Marts 2009

Periode for sager

1. juli 2000 - 30. december 2004

1. oktober 2004 - 30. september 2005

1. januar 2006 - 30. juni 2006

1. januar 2007 - 1. januar 2009

Antal

kommuner

131

Antal

personsager

490

1.924

925

1.333

Frem til 2007 var der i alt 271 kommuner. I dag er der 98 kommuner.

144. Undersøgelsen har vist, at Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn omfatter det indhold,

der er krav om i regelsættene.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

Arbejdsdirektoratets

3 spotundersøgelser

145. Arbejdsdirektoratet skal som nævnt basere sit rådighedstilsyn på stikprøver af person-

sager, tilsynsbesøg og spotundersøgelser. Undersøgelsen har vist, at Arbejdsdirektoratet

ved samtlige tilsynsrunder primært har anvendt brug af stikprøver. Direktoratet har endvi-

dere foretaget tilsynsbesøg, men har kun anvendt spotundersøgelser i 3 tilfælde.

Opfølgning på resultaterne af visitations- og rådighedstilsynet

146. For både visitations- og rådighedstilsynet er der 3 krav til Arbejdsdirektoratets opfølg-

ning. Direktoratet skal for det første give en tilbagemelding til kommunen på den

enkelte

personsag,

der er udvalgt til tilsyn. For det andet skal kommunen have en

samlet afrappor-

tering

om resultaterne senest 3 måneder efter afslutningen på tilsynet. Viser tilsynet, at der

er særlige forhold, fx en høj fejlprocent, kan direktoratet indlede en dialog med kommunen.

Endelig skal direktoratet offentliggøre de samlede tilsynsresultater i en

benchmarkingrap-

port.

Tilbagemeldinger på personsager

147. Undersøgelsen har vist, at det af direktoratets tilbagemeldinger på personsagerne i vi-

sitationstilsynet fremgår, om der er fejl i jobcentrets gennemførelse af jobsamtalerne med

den ledige, og om samtalerne er gennemført rettidigt. Ved rådighedstilsynet fremgår det, om

kommunens afgørelse har været rigtig. Derudover gives der også tilbagemeldinger på, om

tilsynsresultatet fra den enkelte sag har refusionsmæssige konsekvenser.

Samlet afrapportering om tilsynet til den enkelte kommune

148. Det fremgår af den samlede afrapportering til kommunen, om direktoratet finder resul-

tatet af tilsynet tilfredsstillende. Ved en fejlprocent på mellem 7 og 14 vurderer direktoratet

resultatet som ikke tilfredsstillende, og ved en fejlprocent på 15 og derover vurderes resulta-

tet som uacceptabelt. Derudover angives antallet af fejl i kommunens sager samt meddelel-

se om de samlede refusionsmæssige konsekvenser.

149. Undersøgelsen har vist, at nogle af kommunerne finder tidsperioderne for sagerne hi-

storiske, og nogle finder, at lange ventetider har gjort tilsynsresultaterne ubrugelige.

150. Arbejdsdirektoratet har ingen opgørelser over sagsbehandlingstiderne og dermed, om

fristen på de 3 måneder til den enkelte kommune overholdes. Direktoratet har oplyst, at en-

kelte afrapporteringer tidligere har overskredet fristen, men at det i dag er hovedreglen, at

det ikke sker.

151. Generelt forventer Arbejdsdirektoratet, at kommunerne i dialog med kommunens revi-

sor følger op på direktoratets tilsynsresultater, herunder berigtiger refusion, hvis kommunen

har fået refusion på et forkert grundlag. Arbejdsdirektoratet har ikke ført nogen særlig dialog

med kommuner med en høj fejlprocent. I efteråret 2008 tilføjede Arbejdsdirektoratet dog til

sin afrapportering over for kommuner med et uacceptabelt resultat, at kommunen inden 3

måneder skal redegøre for de initiativer, som kommunen vil sætte i værk for at rette op på

sagsbehandlingen.

152. Arbejdsdirektoratet er i 2009 begyndt løbende at offentliggøre kommunernes samlede

resultater i visitations- og rådighedstilsynet på direktoratets hjemmeside. Formålet er at give

kommunerne mulighed for løbende at sammenligne resultaterne.

153. Beskæftigelsesministeriet har den 31. marts 2009 fremsat et lovforslag, der bl.a. inde-

holder forslag til en bestemmelse, der forpligter kommunalbestyrelsen til at behandle det

samlede resultat af Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn på et møde. Formålet er at under-

strege kommunalbestyrelsens ansvar og sikre, at der følges op på resultaterne af rådigheds-

tilsynet. Der er ikke fremsat et tilsvarende lovforslag om kommunalbestyrelsens opfølgning

på visitationstilsynet. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at det især skyldes 2 forhold. For

det første overvejer ministeriet, om visitationstilsynet skal ændres. For det andet er det iføl-

ge ministeriet en principiel afvejning, i hvor høj grad staten kan og skal stille krav til sagsbe-

handlingen i kommunalbestyrelserne.

Sag omkring om-

deling af aviser i

København og på

Frederiksberg.

Sag omkring rekrut-

tering af medarbej-

dere til et postcen-

ter.

Sag omkring rekrut-

tering af medarbej-

dere til en konkret

virksomhed.

De 3 spotundersøgel-

ser har alle været for-

anlediget af enkeltsi-

tuationer fra pressen

eller den politiske de-

bat.

Uacceptabelt resultat

(fejlprocent på 15

eller derover)

I visitationstilsynet for

2007 havde 79 % af

kommunerne et uac-

ceptabelt resultat.

I rådighedstilsynet for

2008 havde 22 % af

kommunerne et uac-

ceptabelt resultat.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

Offentliggørelse af benchmarkingrapporter

154. Arbejdsdirektoratet har offentliggjort benchmarkingrapporter ved afslutningen på de en-

kelte tilsynsperioder. I forbindelse med

visitationstilsynet

offentliggjorde direktoratet bench-

markingrapporter i 2006 og 2007. For så vidt angår

rådighedstilsynet

har direktoratet offent-

liggjort rapporter i 2005, 2007, 2008 og 2009. Direktoratet har dermed afgivet en benchmar-

kingrapport efter afslutningen af hver runde på begge tilsyn.

155. For samtlige tilsyn gælder det, at direktoratet samlet set har vurderet, at tilsynsresulta-

terne har været

ikke tilfredsstillende.

Det skyldes fx, at der i visitationstilsynet for 2007 var

fejl i 33 % af sagerne, og at direktoratet fandt, at 79 % af kommunerne havde et utilfreds-

stillende resultat.

156. Visitationstilsynene i 2005 og 2007 medførte, at de involverede kommuner skulle tilba-

geføre refusion til staten for henholdsvis knap 1 og 3 mio. kr. Rådighedstilsynene havde i

2005/2006, 2007 og 2008 refusionsmæssige konsekvenser for henholdsvis ca. 650.000 kr.,

ca. 150.000 kr. og 329.000 kr.

157. Af boks 5 fremgår det, at kommunerne kan miste refusion for udgifterne til kontanthjælp

som konsekvens af Arbejdsdirektoratets tilsyn. Kommunerne kan også miste refusion ved

manglende rettidig aktivering, men denne situation har intet med resultaterne af Arbejdsdi-

rektoratets tilsyn at gøre.

Tilsynsresultater

Visitationstilsynet:

2007:

Fejl i 33 % af

sagerne.

2005:

Fejl i 48 % af

sagerne.

Rådighedstilsynet:

2008:

Fejl i 12,1 % af

sagerne. 41 % af de

undersøgte kommuner

administrerede ikke

rådighedsreglerne til-

fredsstillende.

2007:

Fejl i 7,2 % af

sagerne. Derudover

bemærkninger til kom-

munernes administra-

tion i 10 % af sagerne.

2005/2006:

Fejl i 27 %/

13 % af sagerne (2 un-

dersøgelser). Bemærk-

ninger til kommunernes

administration i hen-

holdsvis 46 % og 23 %

af sagerne.

BOKS 5. TILSYNETS REFUSIONSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Kommunerne kan miste statsrefusion som konsekvens af Arbejdsdirektoratets visitations- og rådig-

hedstilsyn. Kommunen mister kun refusion i de sager, der er udtaget til tilsynet, og hvor der er fejl.

Kommunerne kan have andre sager med fejl, men det har ingen refusionsmæssige konsekvenser.

Derimod mister kommunen refusion i alle sager, hvor en ledig ikke får tilbud om aktivering rettidigt.

Kommunerne skal selv sikre, at de ikke får refusion. Dette er ikke en del af direktoratets tilsyn, og

de 2 situationer, hvor kommunerne mister refusion, har intet med hinanden at gøre.

Vurdering

158. Undersøgelsen har vist, at Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet fører 2

lovhjemlede tilsyn med kommunerne i overensstemmelse med reglerne. Et visitationstilsyn,

der omfatter jobcentrenes jobsamtaler med hensyn til rettidighed, vurdering af den lediges

beskæftigelsespotentiale og matchgruppeindplacering, samt et rådighedstilsyn med kom-

munernes afgørelser om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres rådighed mv.

159. Arbejdsdirektoratets visitations- og rådighedstilsyn har vist, at der er mange fejl i kom-

munernes administration af begge områder, og generelt vurderer direktoratet, at resultater-

ne ikke er tilfredsstillende.

160. Arbejdsdirektoratet har i efteråret 2008 iværksat et særligt tiltag for at følge op over for

kommuner med et uacceptabelt tilsynsresultat. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at der er en

løbende dialog mellem kommunerne og direktoratet om tilsynsresultaterne, ikke mindst om-

kring visitationstilsynet, hvor mange kommuner har et uacceptabelt resultat.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

Omfanget af Beskæftigelsesministeriets tilsyn med kommunerne

161. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke dele af beskæftigelsesindsatsen der er omfattet

af Beskæftigelsesministeriets tilsyn.

Omfanget af de lovhjemlede tilsynsaktiviteter

162. Beskæftigelsesindsatsen indeholder som tidligere illustreret 3 overordnede faser og

rådighedsvurderingerne, jf. figur 7.

Figur 7. Beskæftigelsesindsatsens indhold

Løbende rådighedsvurderinger

Aktivering i min. 4 uger

Cv-samtale

inden for

1 måned

�½ år

Ansøgning

om kontant-

hjælp

1 år

1�½ år

Kontaktforløb med jobsamtaler mindst hver 3. måned

163. Arbejdsdirektoratets lovhjemlede tilsynsaktiviteter retter sig kun mod dele af beskæfti-

gelsesindsatsen.

Rådighedstilsynet

dækker kommunernes rådighedsvurderinger (den mør-

kegrå markering i figur 7).

Visitationstilsynet

omfatter alene jobsamtalerne i det individuelle

kontaktforløb (den mørkegrønne markering).

164.

Visitationstilsynet

omfatter kun visse dele af indholdet i jobsamtalerne. Boks 6 viser det

indhold i jobsamtalerne, som

ikke

indgår i visitationstilsynet.

BOKS 6. INDHOLD I JOBSAMTALERNE, DER IKKE ER OMFATTET AF VISITATIONSTILSYNET

opfølgning på kontanthjælpsmodtagerens jobsøgning

fastlæggelse af den videre jobsøgning

drøftelse af muligheden og behovet for aktivering med den ledige

opfølgning på, om arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har fundet 2 ledige job, der er

relevante at søge

•

pålægning af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere om at søge mindst 2 relevante job

og påse, at personens cv er fyldestgørende.

•

165. I boks 6 er opregnet de forskellige sagsbehandlingsskridt, som ikke indgår i Arbejds-

direktoratets tilsyn med jobcentrenes jobsamtaler. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at

direktoratet kun har hjemmel til at føre tilsyn med den specifikke del af jobsamtalerne i det

individuelle kontaktforløb, der vedrører de værktøjer, som jobcentrene anvender som grund-

lag for deres vurdering af de lediges behov for aktivering og tilbud.

166. Arbejdsdirektoratets tilsynsaktiviteter omfatter dermed ikke følgende elementer i kom-

munernes beskæftigelsesindsats, jf. figur 7:

•

de indledende sagsbehandlingsskridt (den lysegrønne markering)

dele af det individuelle kontaktforløb (den mørkegrønne markering)

tilbud om aktivering (den røde markering).

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

167. Konkret betyder det, at Arbejdsdirektoratet fx ikke fører tilsyn med, om jobcentrene ret-

tidigt holder cv-samtaler, giver kontanthjælpsmodtagere tilbud om aktivering til tiden, og om

jobcentrene følger op på de lediges jobsøgning under jobsamtalerne.

Øvrig opfølgning over for kommunerne

168. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet – ud over det særlige visitations- og

rådighedstilsyn med kommunerne – også fører et mere generelt tilsyn på området. Derud-

over kontrollerer kommunernes revisorer områder med statsrefusion, og statsforvaltninger-

ne følger den generelle lovlighed af den kommunale forvaltning.

169. Beskæftigelsesministeriets mere generelle opfølgning er forankret i Arbejdsmarkeds-

styrelsen med tilknyttede aktører og omfatter følgende aktiviteter:

Jobindsats.dk

170. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at jobindsats.dk er etableret med henblik på at

sikre dokumentation og gennemsigtighed i kommunernes indsats og resultater. Som tidli-

gere omtalt indeholder jobindsats.dk informationer om rettidigheden i kommunernes job-

samtaler og tilbud om aktivering. Desuden indeholder jobindsats.dk også oplysninger om

andre centrale områder såsom udviklingen i antallet af den enkelte kommunens kontant-

hjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, udviklingen i ledigheden samt anvendel-

sen af andre aktører.

Resultatrevision mv.

171. Arbejdsmarkedsstyrelsen har endvidere udviklet en såkaldt resultatrevision på bag-

grund af jobindsats.dk. Resultatrevisionen viser udviklingen i kommunernes indsats og re-

sultater. Jobcentret skal indhente det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger til resultat-

revisionen. Kommunalbestyrelsen skal herefter årligt drøfte resultatrevisionen og offentlig-

gøre den med sine bemærkninger. Resultatrevisionen dækker såvel den statslige som kom-

munale del af jobcentret, men det er alene den statslige del af resultatrevisionen, der skal

sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ifølge Beskæftigelsesministeriet sikres det dog gen-

nem resultatrevisionen, at kommunerne, beskæftigelsesregionerne og ministeriet selv får

indsigt i den kommunale indsats.

Beskæftigelsesregioner

172. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at beskæftigelsesregionerne løbende har møder

med jobcentrene om udviklingen i deres indsats og resultater. Målingerne fra jobindsats.dk

samt regionernes og kommunernes egne analyser bliver drøftet på disse møder. Møderne

har bl.a. til formål at sikre, at jobcentrene løbende har fokus på at forbedre deres indsats.

Arbejdsmarkedsstyrelsen får gennem beskæftigelsesregionerne et generelt kendskab til

kommunernes indsats.

173. Beskæftigelsesregionerne følger op på jobcentrenes rettidighed i jobsamtalerne, lige-

som Arbejdsdirektoratet gør det gennem visitationstilsynet. Det betyder, at Beskæftigelses-

ministeriet både via Arbejdsdirektoratet og beskæftigelsesregionerne på et enkelt område

følger op på den samme del af kommunernes indsats. Beskæftigelsesministeriet har oplyst,

at den politiske aftale om kommunaliseringen af jobcentrene betyder, at beskæftigelsesre-

gionernes opfølgning skal intensiveres yderligere. Ifølge ministeriet skal der efter afslutnin-

gen på det igangværende visitationstilsyn (september 2009) ske overvejelser omkring frem-

tiden for direktoratets visitationstilsyn.

174. I modsætning til Arbejdsdirektoratets tilsyn har Arbejdsmarkedsstyrelsens samlede op-

følgning dog ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det betyder, at selv om re-

gionerne på baggrund af jobindsats.dk konstaterer, at jobcentrene enten ikke afholder job-

samtaler rettidigt eller ikke giver de ledige tilbud om aktivering til tiden, så mister kommuner-

ne ikke refusion.

Resultatrevision

Resultatrevision udar-

bejdes hvert år af job-

centrene og viser ud-

viklingen i den statsli-

ge og kommunale be-

skæftigelsesindsats

over 2 år.

Resultatrevisionen ud-

arbejdes i en skabelon

udarbejdet af Arbejds-

markedsstyrelsen og

skal baseres på data

fra jobindsats.dk.

Resultatrevisionen skal

vise resultater og ef-

fekter af indsatsen set

i forhold til sammenlig-

nelige jobcentre.

Desuden skal resultat-

revisionen indeholde

en vurdering af, om

der er indsatsområder,

hvor der er behov for

en mere effektiv be-

skæftigelsesindsats.

Beskæftigelses-

regioner

Som led i kommunal-

og beskæftigelsesre-

formen blev der pr.

1. januar 2007 oprettet

beskæftigelsesregio-

ner

under Arbejdsmar-

kedsstyrelsen.

Beskæftigelsesregio-

nerne overvåger og til-

vejebringer dokumen-

tation for resultater og

effekter af såvel den

statslige som den

kommunale beskæfti-

gelsesindsats.

Statsrevisorerne beretning SB12/2008 - Bilag 1: Beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNES BESKÆFTIGELSESINDSATS

175. Som omtalt i kap. III indeholder jobindsats.dk ikke oplysninger om jobcentrenes cv-

samtaler, og rettidigheden i bl.a. aktiveringsindsatsen er ikke korrigeret for fritagelse. Det

indebærer, at der er nogle begrænsninger og en vis usikkerhed i at bruge jobindsats.dk til

at følge op på kommunernes beskæftigelsesindsats.

Kommunernes revisorer

176. For de refusionsbelagte områder som kontanthjælpsområdet er der stillet nærmere

krav til den revision, som foretages af kommunens egen revisor. Kommunens revisor skal

følge op på, om kommunen hjemtager refusion på et korrekt grundlag. Det skal bl.a. ske

ved, at revisor efterprøver kommunens forretningsgange, sagsbehandling og opfølgning

samt anvendelsen af it-systemer på området. Endvidere skal revisor foretage juridisk-kritisk

revision ved sagsgennemgang på udvalgte områder, hvor fokus er på overholdelse af lov-

givning og regler. Konkret vil det sige, at hvis revisor finder anledning til det, kan revisor og-

så påse, om kommunen overholder de krav, der er til beskæftigelsesindsatsen i lovgivnin-

gen.

177. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet følger op på kommunernes revi-

sionsberetninger, der omfatter områder med statsrefusion. Arbejdsdirektoratet og Arbejds-

markedsstyrelsen gennemgår revisionsberetningerne i fællesskab og tager stilling til, om

der er fejl og mangler, som kommunen og revisor skal følge op på.

Vurdering

178. Beskæftigelsesministeriet fører med visitations- og rådighedstilsynene et særligt tilsyn

med en begrænset del af beskæftigelsesindsatsen. Resultaterne af ministeriets tilsyn kan

have refusionsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune.

179. Ud over visitations- og rådighedstilsynene følger Beskæftigelsesministeriet gennem

beskæftigelsesregionerne mere generelt op på kommunernes indsats. Denne opfølgning

er baseret på beskæftigelsesregionernes dialog med de enkelte kommuner om deres re-

sultater på jobindsats.dk. Resultaterne har ikke refusionsmæssige konsekvenser for den

enkelte kommune.

Kommunens revisor

Revisionen af kommu-

nens regnskaber fore-

tages af en sagkyndig

revisor, som kommu-

nen selv antager.

Indholdet i revisionen

er fastlagt i bekendt-

gørelse nr. 1498 af

12. december 2007

om statsrefusion og

tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og

revision.

Rigsrevisionen, den 13. maj 2009

Henrik Otbo

/Inge Laustsen