Spm. nr. US 38

Qujanaq. [Taleren talte grønlandsk].

Sidste år præsenterede Grønland et udkast til vores forfatning, som skal bruges, den dag Grønland bliver statsdannet, og i morgen bliver det beslutningsforslag, der bliver fremsat af Kuno Fencker fra Siumut, behandlet i Inatsisartut – et beslutningsforslag, der er af afgørende betydning for både Grønland og Danmark. Forslaget, der ligger i forlængelse af forfatningskommissionens arbejde, bygger på § 21 i selvstyreloven, som angiver, at man ved beslutning om grønlandsk statsdannelse skal indlede forhandlinger mellem regeringen og naalakkersuisut med henblik på at gennemføre statsdannelsen for Grønland. Hvis disse forhandlinger i givet fald ender med at blive påbegyndt, er der meget at tage fat på for at sikre de bedste vilkår for hele vort folk, således at processen sker på den mest hensigtsmæssige måde for alle. Selvstyreloven sigter ikke efter en såkaldt løsrivelsesmodel, men en forhandling, der i demokratisk ånd endegyldigt vil resultere i Grønlands højhedsret.

»Intet om Grønland uden Grønland« er ikke ligefrem ligetil, når man ikke kan sidde med ved bordet i større internationale organer, som har direkte indflydelse på vores miljø, land og folk. Grønland har derfor adskillige gange udtrykt et klart ønske om at blive indlemmet i flere af disse internationale organisationer og råd, hvilket kræver, at Grønland agerer som en stat. Derfor er der behov for en nyordning i forhold til samarbejdet med Danmark, der sikrer ægte ligeværdighed, hvilket vi fra Siumut mener kan ske igennem statsdannelse.

Med de ord vil jeg spørge: Hvordan ser De som statsminister på muligheden for at forhandle med naalakkersuisut om at etablere en ny konstruktion af kongeriget, hvori Grønland agerer som en statsdannet enhed? Og ser statsministeren dette som en mulighed for at skabe et samarbejde, hvori man respekterer Grønlands ønske om selvbestemmelse og på samme tid kan sikre et solidt partnerskab mellem de to nationer?

Statsministeren.

Først og fremmest tusind tak for spørgsmålet, og tak for vores i øvrigt gode samarbejde. Jeg har meget stor respekt for de diskussioner, der foregår i det grønlandske samfund om Grønlands fremtid. Jeg respekterer det. Jeg har meget, meget stor forståelse for den diskussion, der pågår.

Det er ikke sådan, at der ligger en henvendelse fra naalakkersuisut til den danske regering om hverken statsdannelse eller lignende skridt. Det er klart, at hvis der kommer en sådan henvendelse, forholder jeg mig til den som statsminister, men den diskussion, der pågår nu oven på det arbejde, der også henvises til i spørgsmålet, synes jeg egentlig ikke jeg skal blande mig i. Det betragter jeg faktisk i respekt for Grønland som et grønlandsk anliggende.

Spørgeren.

Qujanaq. [Taleren talte grønlandsk].

Tak for svaret, statsminister. Måske kan man komme lidt tættere på det ved så at spørge på en lidt anderledes måde. Det er således, at de her samtaler om ønsket om, ikke at løsrive sig, men netop at statsdanne, også indebærer, at man har nogle forhandlinger, der netop gør, at man kan sikre de bedste vilkår for begge de folk, der også kommer til at blive berørt af det – både dem, der lever i Grønland, men også dem, der lever i Danmark. Det er lidt som led i det, at man prøver at efterspørge, om der er velvillighed og åbenhed for dialog og ikke modstand fra regeringens side mod at kunne føre de forhandlinger ud fra selvstyrelovens § 21.

Statsministeren.

Ja, det kan jeg svare anderledes konkret på, for det er klart, at hvis der kommer en henvendelse fra naalakkersuisut om at afdække, hvilke rammer der alternativt kan være end det, vi kender fra rigsfællesskabet, eller der kommer et konkret ønske om statsdannelse eller en anden juridisk konstruktion, vil vi som regering selvfølgelig gå ind i den dialog. Grønlands fremtid er Grønlands. Det er min helt grundlæggende holdning. Så det ville vi selvfølgelig, og det har vi i øvrigt også tilkendegivet over for naalakkersuisut.

Spørgeren.

Qujanaq. [Taleren talte grønlandsk].

Det er jo således, at når vi snakker om statsdannelse nu om dage, snakker man også om de forskellige former for konstruktioner, der netop også kan opbygges hermed. Bl.a. er der snakke om det, som nogle kalder løsrivelse, der nærmest handler om at blive isoleret fra resten af verden, men der er jo næsten ikke nogen lande i hele verden, der er så isolerede, at man reelt set er selvstændig. Alle er begyndt at blive mere og mere afhængige af hinanden, og vi ser det endda med Danmark, som på et tidspunkt også har afgivet en eller anden del af sin suverænitet til EU, fordi man opbygger det her styrkede samarbejde.

I forbindelse med den debat om statsdannelse i Grønland kommer spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen af de her bånd, der stadig knytter sig mellem Grønland og Danmark, der måske også stadig kan forblive i samarbejdet på den ene eller anden måde, hvor Grønland så stadig agerer som en stat, ligesom Danmark stadig agerer som en stat, selv om noget sker i samarbejde med EU. Kunne man forestille sig, at man fra regeringens side var åben over for sådan et samarbejde med et potentielt selvstændigt Grønland?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at rigsfællesskabet ikke kan være en statisk størrelse. Verden forandrer sig. Det gør vi også – de tre lande, der er med i rigsfællesskabet, de tre folk, der er i rigsfællesskabet.

Jeg synes ikke, det ville være rigtigt, at jeg foregriber en diskussion, som naalakkersuisut ikke har rejst over for mig som landets statsminister og over for den danske regering. Jeg synes, vi bliver nødt til at tage det i den rækkefølge. Hvis der kommer et ønske fra naalakkersuisut om, at vi skal påbegynde et udredningsarbejde, politiske diskussioner, forhandlinger, hvad det nu måtte være, så vil vi gå positivt ind i den dialog, men det bliver nødt til, i mine øjne, at være Grønland og det grønlandske folk, der forholder sig til Grønlands fremtid og det grønlandske folks fremtid, og jeg vil ikke gå ind i den diskussion. Det vil jeg på det tidspunkt, hvor der er et klart ønske om, at vi skal gøre det.

Tak til spørgeren.

Vi går videre til den næste spørger, som er fru Aaja Chemnitz, IA. Værsgo.