Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, NB, SIU, JF og Inger Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF, EL, RV, KD og Sikandar Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF ikke kan støtte forslaget om at udskyde revisionen af de ulovlige logningsregler. Det er regler, som vi siden 2016 har vidst er i strid med EU-retten, fordi generel og udifferentieret logning udgør et indgreb navnlig i retten til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger. EU-Domstolen afsagde den 6. oktober 2020 La Quadrature du Net-dommen. I dommen fastslår og gentager EU-Domstolen bl.a. konklusionerne fra Tele2-dommen fra 2016 om generel og udifferentieret logning, nemlig at generel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten, fordi logning udgør et særlig alvorligt indgreb i privatlivets fred. Derudover fremgår det også af dommen,

- at de indsamlede data kan gøre det muligt at drage meget præcise slutninger om privatlivet for de personer, hvis data er blevet lagret, og gøre det muligt at lave en meget præcis profil af de berørte personer,

- at masselogningen kan medføre et indgreb i retten til respekt for kommunikation og have afskrækkende virkninger, der kan afholde borgerne fra at udøve deres ret til ytringsfrihed, og

- at teleudbydernes lagring af data i sig selv udgør en risiko for misbrug og ulovlig adgang.

Dommen tydeliggør dog, at muligheden for logning med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed ikke er i strid med EU-retten. Selv om det er tilfældet, er der behov for at ændre de danske regler, fordi Danmark derudover også bruger logningen som et redskab til generel efterforskning og bekæmpelse af kriminalitet.

Den nye EU-dom fra 2020 gør det klart, at generel og udifferentieret logning heller ikke kan opretholdes midlertidigt. Den fortsatte opretholdelse af de eksisterende nationale regler, som der lægges op til med lovforslaget, er således i strid med EU-retten og ikke mindst med den grundlæggende ret til privatliv.

Justitsministeren har da også på et samråd i januar 2021 om dommen erkendt, at man rent faktisk ikke kan håndhæve og sanktionere efter de danske regler, hvis teleselskaberne skulle vælge at standse logningen. SF finder, at teleselskaberne sættes i en penibel situation, idet regeringen beder dem fortsætte logningen, på trods af at det er ulovligt ifølge EU-retten.

Justitsministeren har imidlertid fremlagt en skitse til et nyt regelsæt. Dette bekymrer SF, da den i meget høj grad lægger op til at videreføre de eksisterende danske regler. Det ser ud til, at forslaget ikke umiddelbart vil afgrænse den generelle logning til kun at gælde den nationale sikkerhed. Det fremgår da også af skitsen, at der er en »væsentlig procesrisiko«, hvilket SF ikke finder særlig betryggende. Politiet skal naturligvis have efterforskningsredskaber, men der skal være en proportionalitet mellem forbrydelse og indgreb, og borgerne skal ikke masseovervåges.

SF mener ikke, at overvågning giver frihed, og SF kan således ikke støtte lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2021 og var til 1. behandling den 9. april 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. januar 2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 174. Den 24. marts 2021 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.