L 137 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love.

(Sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 22-04-2021

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april 2021

20201_l137_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april 2021

Forslag

til

Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love

(Sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekontrol)

§ 1

I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1430 af 5. december 2018 og § 6 i lov nr. 2197 af 29. december 2020 og senest ved § 5 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 72, stk. 2, indsættes efter »pålægget efterkommes«: »eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes«.

2. Efter § 84 indsættes:

»§ 84 a. Virksomheder, der efter § 72, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

3. I § 88, stk. 1, ændres »§§ 82-84« til: »§§ 82-84 a«.

§ 2

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 og senest ved § 5 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 46, stk. 10, 1. pkt., affattes således:

»En virksomhed, der med leveringssted her i landet, jf. kapitel 4, leverer varer eller ydelser, som den har købt af en virksomhed, jf. kapitel 3, hæfter solidarisk for betaling af afgiften.«

2. I § 46, stk. 10, nr. 1, indsættes efter »varer«: »eller ydelser«.

3. I § 74, stk. 5, 2. og 4. pkt., og § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt., indsættes efter »efterleves«: »eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af at påbuddet ikke efterleves«.

4. I § 77 indsættes som 3. pkt.:

»Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, kan ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af at påbuddet ikke efterkommes.«

5. Efter § 81 indsættes:

»§ 81 a. Virksomheder, der efter § 74, stk. 5, jf. stk. 4, eller § 75, stk. 9, modtager et påbud om indsendelse af oplysninger eller materiale og undlader senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme påbuddet som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019, som ændret senest ved lov nr. 204 af 13. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) virksomheden leverer varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.«

2. I § 11, stk. 13, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Dog kan told- og skatteforvaltningen undlade at frigive sikkerheden, hvis der på frigivelsestidspunktet efter 1. pkt. er indledt en kontrol af virksomheden. Resulterer kontrollen i, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives på afgørelsestidspunktet den del af sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens den resterende del af sikkerheden frigives, når tilsvarene er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan forhøjelse, sker frigivelsen ved kontrollens afslutning.«

§ 4

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 75 indsættes:

»§ 75 A. Virksomheder, der efter § 86, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af regnskabsmateriale med bilag og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

2. I § 86, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Der kan pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltningen har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggelsen af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag skal ske inden en fastsat frist, og fristen overskrides. De daglige bøder kan gives, indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 75 A, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.«

§ 5

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 6. marts 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 672 af 19. april 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 4, indsættes efter »fremkommer«: »eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 32 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget om at give told- og skatteforvaltningen oplysninger, jf. stk. 3, ikke efterkommes«.

2. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Virksomheder, der efter § 29, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 6

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19. november 2019, § 4 i lov nr. 2221 af 29. december 2020, lov nr. 2222 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 203 af 13. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 25 a, stk. 1, indsættes efter »pålægget efterkommes«: »eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 27 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«.

2. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 29:

»§ 27 a. Virksomheder, der efter § 25 a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 7

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 58 a, stk. 2, indsættes efter »påbuddet efterkommes«: »eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 60 a, stk. 1 eller 2, som følge af at påbuddet ikke efterkommes«.

2. Efter § 60 indsættes:

»§ 60 a. Virksomheder, der efter § 58 a, stk. 2, modtager et påbud om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et påbud som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 8

I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december 2017, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 203 af 13. februar 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 57, stk. 2, indsættes efter »efterkommes«: »eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 59 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes«.

2. Efter § 59 indsættes:

»§ 59 a. Virksomheder, der efter § 57, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

3. I § 63, stk. 1, ændres »§§ 58 og 59« til: »§§ 58-59 a«.

§ 9

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671 af 8. juni 2017 og § 32 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 28 indsættes før overskriften før § 29:

»§ 28 a. Efterkommes en anmodning om materiale efter § 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af EU på toldlovgivningens område ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at materialet skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 78 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.

Stk. 2. Klage over et pålæg efter stk. 1 har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.«

2. Efter § 78 indsættes:

»§ 78 a. Virksomheder, der efter § 28 a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, og § 3, nr. 1, har kun virkning for leveringer, der finder sted fra og med den 1. juli 2021.

Stk. 3. § 3, nr. 2, har også virkning for sikkerheder, der er stillet før den 1. juli 2021.