L 77 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.).

Af: Transportminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 06-02-2020

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. februar 2020

20191_l77_som_vedtaget.pdf

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. februar 2020

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret bl.a. ved lov nr. 1559 af 18. december 2018 og senest ved lov nr. 556 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 86 a, stk. 5, ændres »Politiet« til: »Transportministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.

2. I § 118, stk. 12, indsættes som 5. pkt.:

»Ved fastsættelse af bøder for føreres og virksomheders overtrædelse af bestemmelserne om afholdelse af det regulære ugentlige hvil omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en særlig skærpende omstændighed, hvis hvilet tilbringes i køretøjet.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2020.