L 40 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Forhøjelse af bøde for parkering på ramper, forhøjelse af parkeringsafgifter for store køretøjer, Færdselsstyrelsens mulighed for overtagelse af parkeringskontrollen og ændring af klagemyndighed).

Af: Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 29-11-2018

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. november 2018

20181_l40_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. november 2018

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Forhøjelse af bøde for parkering på ramper, forhøjelse af parkeringsafgifter for store køretøjer, Færdselsstyrelsens mulighed for overtagelse af parkeringskontrollen og ændring af klagemyndighed)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 97 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og 3 kan påklages til transport-, bygnings- og boligministeren.«

2. I § 99 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 kan påklages til transport-, bygnings- og boligministeren.«

3. I § 118, stk. 1, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

4. I § 118 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 46, stk. 2, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde, hvis overtrædelsen er begået med køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.«

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.

5. I § 121, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »510 kr.«: », jf. dog stk. 6.«

6. I § 121 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Afgiften udgør 2.040 kr. for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

7. I § 122 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan for statslige veje bestemme, at kontrollen med overholdelse af de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1, helt eller delvis overlades til Færdselsstyrelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

8. § 122 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Parkeringsafgift pålagt af en kommunal vejmyndighed i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 3 fordeles efter transport-, bygnings- og boligministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommunale vejmyndighed, på hvis område kontrollen udføres.«

9. I § 122 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »vejmyndighedens parkeringskontrol« til: »parkeringskontrol«.

10. I § 134, stk. 4, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

11. I § 140, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Klager modtaget før den 1. januar 2019 over afgørelser truffet efter færdselslovens § 97, stk. 2 og 3, og § 99, stk. 3, afgøres af Rigspolitiet.

Stk. 3. Regler fastsat i medfør af færdselslovens § 122 a, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af færdselslovens § 122 a, stk. 5.