Tak for besvarelsen.
Jeg vil jo give justitsministeren ret i, at det ikke er en sag, hvis mål vi er uenige om, men min utålmodighed er måske lidt større end det.
Justitsministeren lovede under samrådet i foråret, at der ville ske markante forbedringer, men de er svære at få øje på i den rapport, som Rigsadvokaten er kommet med i oktober.
Ventetiderne bør altså bringes ned, og jeg hører også justitsministeren anerkende, at det ikke er godt nok, og jeg anerkender også de initiativer, der er sat i gang.
For vi skal huske på, at mens børnene venter, svækkes deres vidneudsagn, barnets hukommelse svækkes, og der er større risiko for påvirkning, jo længere tid der går.
Hvad der er mindst lige så problematisk, er, at børnene i ventetiden ikke kan komme i gang med at få den støttende behandling, de har brug for, til at bearbejde de overgreb, de har været udsat for.
Så det er altså en alvorlig sag.
Jeg rejste den her sag via udvalget for første gang for halvandet år siden, det var, inden justitsministeren blev justitsminister, og har siden fulgt den op med spørgsmål til ministeren og i samråd, og hver gang er det blevet lovet, at der ville blive gjort en helt særlig indsats, så man kunne komme ned på den 7-dagesafhøringsfrist, som Rigsadvokaten anbefaler.
Ifølge den nye opgørelse fra Rigsadvokaten viser det sig nu, at 5 ud af landets 12 politikredse i årets 6 første måneder havde en gennemsnitlig ventetid på over 30 dage.
Som sagt er jeg temmelig utålmodig efter, at der skal ske noget, og vil derfor også spørge ministeren, om ikke ministeren mener – når nu det drejer sig om børn, der er udsat for overgreb, og det er en delvis forudsætning for, at de kan modtage behandling, at politiets afhøringer har fundet sted – at der er brug for at speede yderligere op.