Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 19. december 2014
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed
(Lægesamtaler, lægelig
stofmisbrugsbehandling, frit valg i forbindelse med
stofmisbrugsbehandling og befordring af personer i lægelig
stofmisbrugsbehandling med heroin)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1202 af 14. november 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Kapitel
41 affattes således:
»Kapitel 41
Lægesamtaler og lægelig
stofmisbrugsbehandling
§ 142.
Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som ønsker at komme i
stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social
service, en vederlagsfri lægesamtale.
Stk. 2. En samtale i
henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden
iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter denne lov
eller efter lov om social service.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et stofmisbrug,
vederlagsfri lægelig behandling med
afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig
behandling i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud
på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler
herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private
institutioner.
Stk. 5.
Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte
kommunalbestyrelser i regionen behandlingstilbud m.v., jf. stk. 3,
til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og
rådgivning.
Stk. 6. Behandling i
henhold til stk. 3 skal iværksættes, senest 14 dage
efter at en person, som ønsker at komme i
stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig til kommunen med
ønske om at komme i lægelig behandling med
afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 7. En person, som
er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan vælge
at blive behandlet på en anden offentlig eller privat
institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret,
medmindre der er tale om lægelig behandling med
diacetylmorfin (heroin). En institution kan afvise at modtage en
person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan
dog kun afvise at modtage en person, som har valgt institutionen,
hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 8. Fristen i
henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at
blive behandlet på en anden offentlig eller privat
institution end den, hvortil bopælskommunen har
visiteret.«
2.
Efter § 170 indsættes:
Ȥ 170
a. Kommunalbestyrelsen i den kommune, som er ansvarlig for
lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i
medfør af § 142, stk. 3, kan yde befordring eller
befordringsgodtgørelse til og fra behandlingen.
Stk. 2. Ministeren for
sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om
ydelse af befordring og befordringsgodtgørelse efter stk. 1.
Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om
befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til tilskud
til lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) efter
§ 168, stk. 1, og regler fastsat i medfør
heraf.«
3. §
252 affattes således:
Ȥ
252. Bopælskommunen afholder udgifter til behandling
for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægelig
stofmisbrugsbehandling efter § 142, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For personer,
som er visiteret til lægelig behandling med
afhængighedsskabende lægemidler, jf. § 142, stk.
3, og som vælger at blive behandlet på en anden
offentlig eller privat institution end den, hvortil
bopælskommunen har visiteret, jf. § 142, stk. 7, betaler
bopælskommunen til den kommune eller region, hvis institution
er valgt, eller til den valgte institution, såfremt den er
privat, et beløb, som svarer til den takst, der betales af
kommuner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af
tilbud om lægelig behandling, jf. § 142, stk. 4, med den
kommune eller region, hvis institution er valgt, eller med den
valgte private institution. Såfremt en kommune, hvis
institution er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter
kommunen en pris, som bopælskommunen skal betale. Prisen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere
behandlingen.
Stk. 3. Den kommune, som
er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin
(heroin) i medfør af § 142, stk. 3, afholder udgifter
til behandlingen.«
4.
Efter § 261 indsættes:
Ȥ 261
a. Den kommune, som er ansvarlig for lægelig
behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af §
142, stk. 3, afholder udgiften til befordring eller
befordringsgodtgørelse efter § 170 a.«
§ 2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af
4. august 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 361 af 9.
april 2013 og § 3 i lov nr. 519 af 26. maj 2014, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 41, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 142, stk. 2.« til: »§
142, stk. 4.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
§ 4
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2 kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.