Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 24. maj 2012
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Ungarn
§ 1. Bestemmelserne i overenskomst
af 27. april 2011 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Ungarn
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse, for så vidt angår
indkomstskatter, med tilhørende protokol, jf. bilag 1,
gælder her i landet.
§ 2. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3. Lov nr. 424 af 14. juni 1995
om tiltrædelse af protokol af 17. marts 1995 til overenskomst
af 24. oktober 1978 mellem Danmark og Ungarn om undgåelse af
dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og
formueskatter, ophæves.
§ 4. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
O V E R E N S K O
M S T
MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN
UNGARN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF
SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Kongeriget Danmark og Republikken Ungarn, der
ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter og til videre at udvikle og lette
deres forhold,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
PERSONER OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de
kontraherende stater.
Artikel 2
SKATTER OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse
på indkomstskatter, der pålignes på vegne af en
kontraherende stat eller af dens lokale myndigheder uden hensyn
til, hvorledes de opkræves.
2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter,
der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af
rørlig eller fast ejendom, skatter på det samlede
beløb af gager eller lønninger udbetalt af
foretagender, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke
overenskomsten skal finde anvendelse, er:
a) I Ungarn:
(i) den personlige
indkomstskat; og
(ii)
selskabsskatten;
(herefter
omtalt som »ungarsk skat«);
b) I Danmark:
(i) indkomstskatten
til staten; og
(ii) den kommunale
indkomstskat;
(herefter
omtalt som »dansk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på skatter af samme eller væsentlig samme art, der
efter datoen for overenskomstens undertegnelse pålignes som
tillæg til, eller i stedet for de gældende skatter. De
kontraherende staters kompetente myndigheder skal underrette
hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i
deres respektive skattelove.
Artikel 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
1. Medmindre andet fremgår af
sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst
den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykket
»Ungarn« betyder Republikken Ungarn og betyder,
når det anvendes i geografisk sammenhæng Republikken
Ungarns territorium;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med international ret og ifølge dansk
lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk
udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
c) udtrykkene
»en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Ungarn eller Danmark, alt efter
sammenhængen;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person;
f) udtrykket
»foretagende« anvendes på enhver form for
erhvervsudøvelse;
g) udtrykkene
»foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller flyet
udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende
stat;
i) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
(i) I Ungarn:
ministeren for national økonomi eller hans
befuldmægtigede stedfortræder;
(ii) I Danmark:
skatteministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
j) udtrykket
»statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk
person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
(ii) enhver
juridisk person, ethvert interessentskab, sammenslutning eller
anden enhed, der består i kraft af den gældende
lovgivning i en kontraherende stat;
k) udtrykket
»erhvervsvirksomhed« indbefatter udøvelse af
frit erhverv og af anden virksomhed af selvstændig
karakter.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af
overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er
defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har
på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik
på de skatter, som overenskomsten finder anvendelse på,
idet enhver betydning i denne stats skattelove skal gå forud
for den betydning, dette udtryk er tillagt i denne stats andre
love.
Artikel 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket
»en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne
stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet kriterium af
lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver
dertil hørende lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog
ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af
indkomst fra kilder i denne stat.
2. En juridisk person, som er hjemmehørende
i en kontraherende stat efter denne stats lovgivning, og som
generelt er fritaget for beskatning i denne stat, skal ved
anvendelse af denne overenskomst anses for at være
hjemmehørende i denne kontraherende stat.
3. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de
kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter
følgende regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge stater, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er
statsborger;
d) hvis han er
statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i
nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
4. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person
efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge
kontraherende stater, skal den anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor sædet for den virkelige
ledelse findes.
Artikel 5
FAST DRIFTSSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket
»fast driftssted« et fast forretningssted, gennem
hvilket et foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis
udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted«
omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra
et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et
værksted; og
f) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs-, samle-
eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis
det varer mere end 12 måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der
anvendes ved efterforskning af naturforekomster, skal anses at
udgøre et fast driftssted, men kun hvis virksomheden varer
ved i mere end 12 måneder. Virksomhed, som udøves af
et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende, skal
anses for udøvet af det foretagende, med hvilket det er
forbundet, hvis den pågældende virksomhed
a) er
væsentligt den samme, og
b) er
beskæftiget med samme projekt eller operation,
med mindre de pågældende aktiviteter
udøves samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke skal
foretagender anses som forbundne, når de samme personer
direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen i foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne
artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke
at omfatte:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver
kombination af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter,
forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er
et resultat af denne kombination, er af forberedende eller
hjælpende karakter.
6. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i
tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandlet i stykke 7 -
handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis
udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at
indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende
anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til
enhver virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset
til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 5, og som,
hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke
ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et
fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller
beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden
måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene
selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
INDKOMST AF FAST EJENDOM
1. Indkomst, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver af fast
ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er
beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal
tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den
kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er
beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der
anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste
betalinger som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at
udnytte, mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster;
skibe og fly skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje
eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder
også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der
tilhører et foretagende.
Artikel 7
FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i
en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet
driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som
kan henføres til dette faste driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke
medfører andet, skal der, i tilfælde, hvor et
foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted,
i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som
under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger,
som er afholdt for det faste driftssted, herunder
generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, hvad
enten omkostningerne er afholdt i den stat, hvor det faste
driftssted er beliggende, eller andetsteds.
4. Ingen fortjeneste skal kunne henføres
til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har
foretaget indkøb af varer for foretagendet.
5. Ved anvendelsen af de foregående stykker
skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,
ansættes efter samme metode år for år, medmindre
der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden
fremgangsmåde.
6. I tilfælde,
hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af
bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
INTERNATIONAL TRANSPORT
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i
en kontraherende stat, ved driften af skibe og fly i international
trafik kan kun beskattes i denne kontraherende stat.
2. Ved anvendelsen af denne artikel skal
fortjeneste ved drift af skibe og fly i international trafik
omfatte
a) fortjeneste ved
udlejning af skibe og fly med besætning (»time«
eller »voyage«), og
b) fortjeneste ved
udlejning af skibe og fly uden besætning
(»bareboat«), hvis sådanne skibe og fly anvendes
i international trafik af lejeren, eller hvis lejeindtægten
har nær tilknytning til fortjeneste ved drift af skibe og fly
i international trafik.
3. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i
en kontraherende stat, fra brug, rådighedsstillelse eller
udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og
lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til
transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i
denne kontraherende stat.
4. Bestemmelserne i stykke 1-3 finder også
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
5. Hvis foretagender fra forskellige lande er
blevet enige om at drive skibe eller fly i international trafik
gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne
artikel kun anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer
til den andel i konsortiet, som ejes af et foretagende i en
kontraherende stat.
Artikel 9
FORBUNDNE FORETAGENDER
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i
en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de
to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår
vedrørende deres kommercielle eller finansielle
forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse
foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men
som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette,
medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i
overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en
kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat
medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste,
som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet
beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede
fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde
været de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet
dér af fortjenesten, hvis den er enig i den regulering, som
er foretaget af den førstnævnte stat. Ved
fastsættelsen af sådan regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder
skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
UDBYTTE
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også
beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler
udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i
denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab (bortset fra et interessentskab, som ikke er
skattepligtigt), der direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det
selskab, som udbetaler udbyttet, og denne andel ejes i en uafbrudt
periode på mindst et år;
b) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
en pensionskasse eller anden lignende institution, som udbyder
pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med
henblik på at sikre sig pensionsydelser, når en
sådan pensionskasse eller anden lignende institution er
oprettet og skattemæssigt godkendt i overensstemmelse med
lovgivningen i denne anden stat;
c) 15 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til
at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er
udbetalt.
De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler
for gennemførelsen af disse begrænsninger.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste,
samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme
skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til
lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager
udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der
beliggende fast driftssted, og den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne
i artikel 7 anvendelse.
5. I tilfælde,
hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, erhverver fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne
nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre
udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med
et fast driftssted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på
selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte
udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis
består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra
denne anden stat.
Artikel 11
RENTER
1. Renter, der hidrører fra en
kontraherende stat og retmæssigt ejes af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten
de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger, men omfatter ikke indkomst
omfattet af artikel 10. Straftillæg ved for sen betaling
anses ikke for renter i relation til denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted, og den
fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald
finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig
forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer,
eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renterne,
set i forhold til den gældsfordring for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt
mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan
forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne
artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald kan det overskydende beløb
beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
ROYALTIES
1. Royalties, der hidrører fra en
kontraherende stat og retmæssigt ejes af en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i
denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag
for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret
til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde,
herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industriel,
kommerciel eller videnskabelig erfaring.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende
fast driftssted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger
til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med
et sådant fast driftssted. I så fald finder
bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig
forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer,
eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at
royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed
eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse
med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
KAPITALGEVINSTER
1. Fortjeneste, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved
afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som
er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Fortjeneste, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved
afhændelse af aktier eller tilsvarende rettigheder, hvis
værdi for mere end 50 pct.'s vedkommende direkte eller
indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, bortset fra fortjeneste omfattet
af denne artikels stykke 2, ved afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast
driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den
anden kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse
af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med
hele foretagendet), kan beskattes i denne anden stat.
4. Fortjeneste, som et foretagende fra en
kontraherende stat erhverver ved afhændelse af skibe eller
fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig
formue, som hører til driften af sådanne skibe eller
fly, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste, som et foretagende fra en
kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af containere
(herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport
af containere), der anvendes til transport af varer i international
trafik, kan kun beskattes i denne stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre
aktiver end de i stykke 1, 2, 3, 4 og 5 nævnte kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
7. Hvis foretagender fra forskellige lande er
blevet enige om at drive skibe eller fly i international trafik
gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i stykke 4
kun anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den
andel i konsortiet, som ejes af et foretagende i en kontraherende
stat.
Artikel 14
PERSONLIGT ARBEJDE I
ANSÆTTELSESFORHOLD
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 15,
17 og 18 ikke medfører andet, kan gage, løn og andre
lignende vederlag, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt
arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som erhverves herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag,
som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den
anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke
påhviler af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den
anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne
artikel kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om
bord på et skib eller et fly, der anvendes i international
trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvor det foretagende,
som driver skibet eller flyet, er hjemmehørende.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan indkomst,
som erhverves fra et fast driftssted beliggende i Danmark af det
dansk, norsk, svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines
System (SAS) for personligt arbejde ombord på et fly i
international trafik, beskattes i Danmark.
Artikel 15
BESTYRELSESHONORARER
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag,
som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller
det tilsynsførende råd for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
Artikel 16
KUNSTNERE OG SPORTSFOLK
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan
indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom
teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller
som sportsudøver, ved hans personligt udøvede
virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat,
beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor
indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af en
optrædende kunstner eller sportsudøver i hans egenskab
som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller
sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14, beskattes i
den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller
sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1
og 2 skal indkomst som nævnt i denne artikel, som tilfalder
en kunstner eller sportsudøver, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, være fritaget for beskatning i den
anden kontraherende stat, hvor kunstnerens eller
sportsudøverens virksomhed er udøvet, når denne
virksomhed er støttet fuldt ud eller i væsentligt
omfang af offentlige midler fra den førstnævnte
kontraherende stat. I så fald kan indkomsten kun beskattes i
den kontraherende stat, hvor kunstneren eller sportsudøveren
er hjemmehørende.
Artikel 17
PENSIONER, SOCIALE YDELSER OG LIGNENDE
BETALINGER
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i henhold
til social sikringslovgivning eller fra anden obligatorisk
pensionsordning efter lovgivning i den anden kontraherende stat,
eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne
anden stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels
stykke 1 medfører andet, kan pensioner og andre lignende
vederlag, som hidrører fra en kontraherende stat og
udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, hvad enten for tidligere tjenesteydelser eller
ikke, kun beskattes i denne anden kontraherende stat. Sådanne
pensioner og andre lignende vederlag kan dog beskattes i den
førstnævnte kontraherende stat, hvis
a) bidrag indbetalt
af den berettigede til pensionsordningen blev fradraget i den
berettigedes skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat; eller
b) bidrag indbetalt
af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for den
berettigede i den førstnævnte stat efter lovgivningen
i denne stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra
en kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller
anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som
fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre
sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller
anden tilsvarende institution er oprettet og skattemæssigt
anerkendt i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat.
Artikel 18
OFFENTLIGE HVERV
1. a) Løn,
gage og andre lignende vederlag, der udbetales af en kontraherende
stat eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun
beskattes i denne stat.
b) Sådan
gage, løn eller andre lignende vederlag kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, og den pågældende er en i
denne stat hjemmehørende person, som
i) er statsborger i
denne stat; eller
ii) ikke blev
hjemmehørende i denne stat alene med det formål at
udføre hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15 og 16 finder
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag for
udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der
drives af en kontraherende stat eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 19
STUDERENDE
Beløb, som modtages med henblik på
underhold, studium eller uddannelse af en studerende eller
lærling, der er eller som umiddelbart før han
besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den
førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 20
ANDRE INDKOMSTER
1. Indkomster, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst,
kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom
som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende
stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, og den rettighed eller det formuegode,
som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald
finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
Artikel 21
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
1. I Ungarn skal dobbeltbeskatning undgås
på følgende måde:
a) I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Ungarn, erhverver indkomst, som efter denne overenskomst kan
beskattes i Danmark, skal Ungarn, medmindre bestemmelserne i litra
b) eller c) medfører andet, fritage sådan indkomst fra
beskatning.
b) I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Ungarn, erhverver indkomst, som efter bestemmelserne i artikel 10
kan beskattes i Danmark, skal Ungarn indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den skat, der er betalt i Danmark. Sådant
fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af skatten, som
beregnet inden fradraget er givet, som svarer til sådanne
indkomster oppebåret fra Danmark.
c) I
tilfælde, hvor indkomst, som er erhvervet af en person, der
er hjemmehørende i Ungarn, efter enhver bestemmelse i
overenskomsten er fritaget for beskatning i Ungarn, kan Ungarn
alligevel tage den indkomst, der er fritaget fra beskatning, i
betragtning ved skatteberegningen af den pågældende
persons øvrige indkomst.
d) Bestemmelserne i
litra a) finder ikke anvendelse for indkomst, erhvervet af en
person, der er hjemmehørende i Ungarn, når Danmark
anvender bestemmelserne i denne overenskomst til at fritage
sådan indkomst fra beskatning eller anvender bestemmelserne i
artikel 10, stykke 2, for sådan indkomst.
2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås
på følgende måde:
a) I
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, erhverver indkomst, som efter denne overenskomst kan
beskattes i Ungarn, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra
c) medfører andet, indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Ungarn;
b) sådant
fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige
den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet,
der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Ungarn;
c) i
tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, erhverver indkomst, som efter denne overenskomst kun kan
beskattes i Ungarn, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten fradrage den del
af indkomstskatten, som kan henføres til indkomst, der
hidrører fra Ungarn.
Artikel 22
IKKE-DISKRIMINERING
1. Statsborgere i en kontraherende stat kan ikke i
den anden kontraherende stat undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end
den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne
anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til
skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne
bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke
er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
2. Statsløse personer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke i nogen af
de kontraherende stater undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den
pågældende stat under samme forhold, særligt med
hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende
stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden
stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der
driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne
fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at
indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige
begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som
følge af ægteskabelig stilling eller
forsørgerpligt over for familie indrømmer personer,
der er hjemmehørende inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder
anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der
betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne
fratrækkes ved opgørelsen af et sådant
foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som
hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis
kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller
indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, kan ikke i den
førstnævnte stat undergives nogen beskatning eller
dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end
den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller
måtte blive undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 finder
bestemmelserne i denne artikel anvendelse på skatter af
enhver art og betegnelse.
Artikel 23
FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE
AF GENSIDIGE AFTALER
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende
stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der
måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning,
indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende
stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er
omfattet af artikel 22, stykke 1, for den kompetente myndighed i
den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal
indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham
den første underretning om den foranstaltning, der
medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan
nå frem til en rimelig løsning, søge at
løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed
i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå
en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til
de tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne
lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder
eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De
kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder
kan træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem
en fælles kommission, der består af dem selv eller
deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af
en aftale i overensstemmelse med de forudgående stykker.
Artikel 24
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at
være relevante for at gennemføre bestemmelserne i
denne overenskomst eller for administrationen eller
håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende
skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges
på vegne af de kontraherende stater eller deres lokale
myndigheder, i det omfang denne beskatning ikke strider mod
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1 og 2.
2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har
modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på
samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i
medfør af denne stats interne lovgivning og må kun
meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller
afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er
omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte.
Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende
oplysningerne til sådanne formål. De må meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges
en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig
hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn
(»ordre public«).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om
oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden
kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af
oplysninger for at indhente de oplysninger, der er anmodet om,
uanset om den anden stat ikke måtte have behov for disse
oplysninger til dens egne skatteformål. Forpligtelsen i det
foregående punktum gælder med forbehold af
begrænsningerne i stykke 3, men i intet tilfælde skal
sådanne begrænsninger fortolkes således, at de
gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at
meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen
skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i
stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for
en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot
fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel
institution, repræsentant eller en person, som optræder
i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
Artikel 25
MEDLEMMER AF DIPLOMATISKE
REPRÆSENTATIONER OG KONSULÆRE EMBEDER
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 26
IKRAFTTRÆDEN
1. De kontraherende stater skal ad diplomatisk vej
give hinanden underretning om, at deres interne betingelser for
denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.
2. Denne overenskomst træder i kraft den
tredvte dag efter modtagelsen af den sidste af de i stykke 1
omhandlede underretninger, og dens bestemmelser har virkning i
begge kontraherende stater:
a) med hensyn til
skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der
erhverves på eller efter den 1. januar i det
kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten
træder i kraft;
b) med hensyn til
andre indkomstskatter, for skatter, der opkræves
vedrørende ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger
efter det, hvor overenskomsten træder i kraft.
3. I tilfælde,
hvor en fysisk person på datoen for denne overenskomsts
underskrivelse var hjemmehørende i Ungarn og modtog pension,
hidrørende fra Danmark, kan pension, som omfattet af artikel
17, stykke 2, som denne person modtager efter overenskomstens
ikrafttræden, kun beskattes i Ungarn, så længe
den pågældende forbliver hjemmehørende i
Ungarn.
4. Overenskomsten mellem den Ungarske
Folkerepubliks regering og Kongeriget Danmarks regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue
underskrevet den 24. oktober 1978, opsiges og ophører med at
have virkning:
a) med hensyn til
skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der
erhverves på eller efter den 1. januar i det
kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten
træder i kraft;
b) med hensyn til
andre skatter på indkomst og formue, for skatter, der
opkræves vedrørende ethvert skatteår, der
begynder på eller efter den 1. januar i det kalenderår,
der følger efter det, hvor overenskomsten træder i
kraft.
Artikel 27
OPSIGELSE
Denne overenskomst forbliver i kraft, indtil den
opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater
kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse
om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af
ethvert kalenderår efter 5 år fra overenskomstens
ikrafttræden.
I så fald ophører denne overenskomst
med at have virkning i begge kontraherende stater:
a) med hensyn til
skatter, der indeholdes ved kilden, på indkomst, der
erhverves på eller efter den 1. januar i det
kalenderår, der følger efter det, hvor meddelelsen er
givet;
b) med hensyn til
andre indkomstskatter, for skatter, der opkræves
vedrørende ethvert skatteår, der begynder på
eller efter den 1. januar i det kalenderår, der følger
efter det, hvor meddelelsen er givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede,
dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Budapest, den
27. april 2011, på dansk, ungarsk og engelsk, idet hver tekst
har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse med
hensyn til fortolkningen skal den engelske tekst være
afgørende.
| | For Kongeriget Danmark: | For Republikken Ungarn: | Mads Sandau-Jensen | András Kármán | | |
|
PROTOKOL
til Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Ungarn til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter underskrevet i Budapest, den 27. april 2011
Kongeriget Danmark og Republikken Ungarn er i
tillæg til Overenskomsten til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter, underskrevet i Budapest, den 27.
april 2011, blevet enige om følgende bestemmelser, som skal
udgøre en integreret del af den nævnte
overenskomst:
1. Ved anvendelsen af denne overenskomst er
»sædet for den virkelige ledelse« det sted, hvor
ledelsen af et foretagende og den overordnede leder eller gruppen
af øverste ledere af foretagendet, som leder hele
foretagendets daglige arbejde, er placeret for at udøve
deres virksomhed.
Skulle det sted, hvor ledelsen har sit sæde,
afvige fra det sted, hvor den daglige ledelse har sit sæde,
vil »sædet for den virkelige ledelse« være
det sted, hvor den daglige ledelse udøves.
2. Der er enighed om, at interessentskaber
(betéti társaság, közkereseti
társaság) oprettet i Ungarn beskattes i Ungarn som
selskaber, og at de derfor falder ind under definitionen af
»selskab« og er hjemmehørende i Ungarn.
3. Ved anvendelsen af denne overenskomsts artikel
17, stykke 1, omfatter betalinger, modtaget efter enhver anden
ordning fra midler tilvejebragt af en kontraherende stat,
især arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,
barselsdagpenge og uddannelsesstøtte.
4. Overenskomsten er uden præjudice for
forpligtelserne i henhold til Ungarns og Danmarks medlemskab af Den
Europæiske Union.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede,
dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive
regeringer, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Budapest, den
27. april 2011, på dansk, ungarsk og engelsk, idet hver tekst
har lige gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse med
hensyn til fortolkningen skal den engelske tekst være
afgørende.
| | For Kongeriget Danmark: | For Republikken Ungarn: | Mads Sandau-Jensen | András Kármán | | |
|