5.5 Høringssvar og høringsnotat
Høringssvar er de bemærkninger, som interesseorganisationer, myndigheder m.fl. sender til et ministerium, når de er blevet bedt om at kommentere et lovudkast eller et lovforslag. Disse bemærkninger er bl.a. væsentlige for ministeriets egen vurdering af, om lovforslaget indholdsmæssigt og lovteknisk er egnet til at opnå sit formål. Høringssvarene er også vigtige for folketingsmedlemmernes vurdering af, om lovforslaget er rimeligt og hensigtsmæssigt. I praksis foretager ministerierne derfor som altovervejende hovedregel høring over lovforslag, inden de fremsætter dem i Folketinget. Det skal fremgå af et lovforslags bemærkninger, om lovforslaget har været sendt i høring, og hvem høringsparterne er.
Høringsparterne bliver bedt om at sende deres kommentarer til ministeriet inden en bestemt dato. Mange vælger også at lægge høringssvaret på deres hjemmeside, samtidig med at de sender det til ministeriet. Andre vælger at sende en kopi af høringssvaret til det udvalg, som senere skal behandle lovforslaget. Pressen vinkler mange politiske nyhedsartikler ud fra udvalgte høringsparters kommentarer til lovforslaget. Ifølge offentlighedsloven har offentligheden i almindelighed adgang til høringssvarene i ministerierne fra det tidspunkt, hvor lovforslaget er fremsat.
Der kan være store variationer i, hvor lang tid et lovudkast er i høring. Udvalget for Forretningsordenen har i sin beretning nr. 4 af 9. maj 2007 om opfølgning på konferencen den 9. oktober 2006 om samspillet mellem Folketing og regering understreget vigtigheden af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, og har udtalt, at udvalget kan støtte, at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under 4 uger.
Ministeren skal som hovedregel oversende høringssvarene og et høringsnotat til det eller de relevante udvalg samtidig med fremsættelsen af lovforslaget. Undtagelsesvis kan Folketinget acceptere, at høringssvar og -notat først sendes til udvalget efter fremsættelsesdagen. Høringssvar og -notat skal dog altid oversendes senest kl. 15.00 7 dage inden 1. behandlingen. Det indebærer, at hvis 1. behandlingen f.eks. er planlagt til en tirsdag, skal høringssvar og -notat oversendes senest tirsdag kl. 15.00 i ugen inden 1. behandlingen.
Høringsnotatet indeholder et kortfattet referat af høringssvarene samt en kommentar fra ministeren til høringssvarene. Af ministerens kommentar i høringsnotatet bør det fremgå, på hvilke punkter de hørte er blevet imødekommet, og på hvilke punkter de hørte ikke er blevet imødekommet, og begrundelserne herfor.
Ordningen med at få høringssvarene og høringsnotatet oversendt inden 1. behandling af regeringens lovforslag giver Folketinget mulighed for at gennemføre en grundigere og mere indholdsrig 1. behandling, samtidig med at den enkelte minister får mulighed for at imødegå bemærkningerne i høringssvarene på et så tidligt tidspunkt som muligt og derved undgå unødvendige spørgsmål ved 1. behandling og senere i udvalgsbehandlingen.
Foreligger høringssvar og -notat ikke i overensstemmelse med fristerne, må ministeriet påregne, at tidspunktet for 1. behandling udskydes, medmindre der træffes særlig aftale med Folketingets formand.
Folketinget anbefaler på den baggrund, at ministersekretariaterne ved kalenderplanlægningen af en 1. behandling tager højde for, at 1. behandling placeres på et tidspunkt, hvor høringssvar og -notat må forventes at være oversendt til det relevante udvalg inden for de aftalte frister.
Hvis et lovforslag ikke sendes i høring, eller hvis det først sendes i høring samtidig med fremsættelsen – f.eks. ved indgreb, hvor formålet ville være forspildt, hvis der blev foretaget en høring før fremsættelsen – bør ministeren informere om det i fremsættelsestalen og give en begrundelse. Ministeren bør også angive, hvis ministeren ønsker lovforslaget førstebehandlet, inden høringssvar og høringsnotat foreligger.
Udvalget for Forretningsordenen udtalte i beretning nr. 15 af 24. marts 2021, at lovforslag, uanset at de ønskes hastebehandlet, som altovervejende hovedregel sendes i høring, også selv om lovforslaget ønskes behandlet på meget kort tid. Udvalget har derudover udtalt, at det forhold, at der er bred tilslutning til eller enighed blandt Folketingets partier om et lovgivningsinitiativ, grundlæggende ikke bør være et argument for at undlade høring.
Retningslinjerne for oversendelse af høringssvar og -notat gælder som minimum og erstatter derfor ikke eventuelle mere vidtgående aftaler om høringssvar og høringsnotater, som de enkelte udvalg har indgået med deres ressortministerium.
Der kan undertiden opstå tvivl om, hvorvidt ministerierne skal oversende interne høringssvar, dvs. høringssvar fra en intern myndighed el.lign. under ministeriets ressort. Udgangspunktet er, at også sådanne interne høringssvar bør oversendes, men praksis kan variere fra udvalg til udvalg, bl.a. afhængigt af, hvilke aftaler udvalgene har indgået med deres ressortminister.
For så vidt angår høring over et privat lovforslag, kan det relevante fagudvalg beslutte, om det private lovforslag skal sendes i høring.
