5.13 Betænkningens indhold
Udvalgenes betænkninger over forslag følger en skabelon og er derfor meget standardiserede. Det er udvalgssekretæren, der er ansvarlig for, at formalia i betænkningerne er i orden.
Folketinget besluttede i folketingsåret 2018-19, at betænkningerne alene skal omfatte de oplysninger, der er centrale og væsentlige – bl.a. indstillinger og ændringsforslag – mens der, hvad angår oplysninger og dokumenter, der kan ses på Folketingets hjemmeside, kun er en kort omtale med henvisning hertil.
En betænkning indeholder disse informationer:
- Orientering om stillede ændringsforslag (når der er stillet ændringsforslag)
- Indstillinger
- Politiske bemærkninger
- Ændringsforslag med bemærkninger
- Kort omtale af udvalgsarbejdet i øvrigt, herunder om forudgående høring over lovforslaget
Betænkninger kan herudover udbygges med andre informationer, f.eks. om dispensationer fra Folketingets forretningsorden, tilkendegivelser fra udvalget eller ministeren og udvalgets eventuelle beslutninger om evaluering af loven m.v. Betænkninger kan også indeholde informationer om emner, som udvalget særlig har beskæftiget sig med. Der kan også indgå oplysninger om, at udvalget har haft en bestemt forståelse af en bestemmelse i et lovforslag, eller andre forudsætninger af betydning for den efterfølgende fortolkning af loven for derigennem at øge betænkningens generelle informationsværdi og retskildeværdi.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et centralt element i betænkninger er indstillinger til lovforslaget og til eventuelle ændringsforslag fra folketingsgrupperne og eventuelle medlemmer af udvalget uden for folketingsgrupperne (UFG). Indstillingerne fortæller i mere eller mindre præcise vendinger, hvad de enkelte folketingsgrupper og eventuelle udvalgsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG) vil stemme. Selv om formuleringerne af indstillingerne langt hen ad vejen er standardiserede, er det de enkelte udvalgsmedlemmer, der på folketingsgruppens vegne formulerer en indstilling, herunder hvor præcis og detaljeret den skal være. Der kan således ved formuleringen af indstillinger f.eks. indgå politiske og taktiske hensyn, der gør, at indstillingen om en folketingsgruppes stemmeafgivning til et endeligt lovforslag kommer til at bero på udfaldet af afstemningen om ændringsforslag ved 2. behandling.
Der forekommer mange varianter af indstillinger. En indstilling, der tit optræder i betænkninger, er følgende: »[Folketingsgruppens] medlemmer af udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.« Denne indstilling kan betyde to ting: Enten at folketingsgruppen kun stemmer ja til lovforslaget ved 3. behandling, hvis ændringsforslagene vedtages, eller at folketingsgruppen også stemmer ja til lovforslaget, selv om ændringsforslagene ikke bliver vedtaget.
Folketingsgrupperne er ikke forpligtet til at formulere en indstilling i betænkningen. Derfor støder man også på følgende formulering i betænkningen: »[Folketingsgruppens] medlem af udvalget vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.« Medlemmet kan herefter evt. gå på talerstolen ved 2. behandling og fortælle, hvad folketingsgruppen stemmer til ændringsforslag og lovforslaget, men det er ikke noget krav. Medlemmerne kan også nøjes med blot at afgive deres stemme.
En betænkning skal dog indeholde nogle indstillinger. Ellers vil den ikke kunne accepteres som grundlag for 2. eller 3. behandling af et forslag, som er blevet henvist til behandling i udvalget.
Udvalgssekretariatet grupperer indstillinger, der er ens. Det vil fremgå, hvilke folketingsgrupper og eventuelle medlemmer af udvalget uden for folketingsgrupperne (UFG), der står bag indstillingen, og om disse udgør et flertal eller et mindretal i udvalget.
Det kan undertiden være svært at gennemskue, hvad det endelige resultat af afstemningen om et lovforslag bliver, bl.a. fordi et mindretal eller et flertal i udvalget ikke altid vil afspejle et mindretal/flertal ved afstemningen i Folketingssalen. Betænkninger indeholder ud over en oversigt over udvalgets sammensætning ved betænkningsafgivelsen en oversigt over folketingsgruppernes størrelse og antal eventuelle medlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG). Disse informationer bruges, når indstillingerne skal vurderes. Her kan man f.eks. se, om folketingsgrupper, der samlet udgør et mindretal i et udvalg, udgør et flertal i Folketingssalen.
Indstillinger fra folketingsgrupperne og eventuelle udvalgsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG) er ofte ledsaget af politiske bemærkninger. Det kan f.eks. være bemærkninger, der begrunder indstillingerne eller omtaler særlige forhold vedrørende lovforslaget, som folketingsgruppen/udvalgsmedlemmer uden for folketingsgrupperne (UFG) lægger vægt på.
Nogle gange leverer udvalgsmedlemmer repræsenterende forskellige folketingsgrupper et fælles bidrag til politiske bemærkninger. Det kan eventuelt være folketingsgrupper, der udgør et flertal i Folketinget. Om det er et flertal eller et mindretal, der står bag de politiske bemærkninger, kan være afgørende for, hvilken retskildeværdi de har.
Ændringsforslag
Betænkninger indeholder de ændringsforslag, som ministeren og udvalgsmedlemmer stiller til 2. behandling. Det fremgår af betænkningen, hvem der har stillet ændringsforslaget, og hvilke folketingsgrupper og eventuelle medlemmer af udvalget uden for folketingsgrupperne (UFG) der i forbindelse med betænkningsafgivelsen har sagt, at de vil stemme for ændringsforslaget. Desuden er der bemærkninger til hvert ændringsforslag i betænkningen. Her skriver ministeren eller de folketingsgrupper og eventuelle medlemmer af udvalget uden for folketingsgrupperne (UFG), der har stillet ændringsforslaget, hvad ændringsforslaget medfører, og eventuelt også, hvad der er baggrunden for ændringsforslaget.
Svar og henvendelser m.v., som tillægges særlig vægt
Der kan som hovedregel ikke ske optryk i betænkningen af spørgsmål/svar og andet materiale, som ligger på Folketingets hjemmeside. I stedet kan der i betænkningen laves en henvisning til og omtale af henvendelser eller besvarelser af udvalgets spørgsmål m.v., som har haft særlig betydning for udvalgets (eller en del af udvalgets medlemmers) stillingtagen til lovforslaget. Af hensyn til retskildeværdien bør det fremgå, hvem der står bag henvisningen og omtalen, herunder om det er hele udvalget eller et flertal eller et mindretal i udvalget.
Folketingsgrupperne og eventuelle medlemmer af udvalget uden for folketingsgrupperne (UFG) kan derudover i de politiske bemærkninger redegøre for, hvad de hver især anser for væsentligt i forhold til de pågældende svar m.v.
Hvis udvalget under udvalgsbehandlingen har truffet beslutning om f.eks. evaluering af loven eller der er særlige emner, udvalget har behandlet og tillagt vægt, jf. afsnit 5.9, eller udvalget har modtaget en tilkendegivelse fra ministeren, som ministeren ønsker medtaget i betænkningen, bør dette også fremgå af betænkningen.
