Statsrevisorerne noterer sig med tilfredshed, at Rigsrevisionen efter 5 år med forbehold for Skatteministeriets §38 Skatter og afgifter ikke længere tager forbehold på området. 

Statsrevisorerne fremhæver, at der er svagheder i 4 ministeriers regnskaber og regnskabsforvaltning, som kan udgøre risici i forhold til en korrekt regnskabsaflæggelse og en sikker og effektiv forvaltning af offentlige midler. Ingen af svaghederne har dog medført fejl i statsregnskabet.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets del af statsregnskabet for 2022. Det skyldes en væsentlig fejl i regnskabet, idet Erhvervsministeriet har en hensættelse på 5 mia. kr., som der ikke forventes at blive behov for. Rigsrevisionen tager efter 5 år med forbehold for Skatteministeriets §38 Skatter og afgifter ikke længere forbehold på området. Statsrevisorerne ser dog fortsat med stor alvor og bekymring på Skatteministeriets regnskabsaflæggelse og forvaltning samt ministeriets styring af it-projekter. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret denne praksis siden 2019.

Se Statsrevisorernes betænkning her

Sager, som Statsrevisorerne gør Folketinget opmærksom på:
I betænkningen ser Statsrevisorerne på tværs af de 22 beretninger, de har afgivet i folketingsåret oktober 2022 - september 2023, og gør Folketinget opmærksom på 5 beretningssager på grund af deres kritiske og /eller principielle karakter. Sagerne omhandler:

• it-beredskabet for statens samfundskritiske it-systemer bør styrkes
• alvorlig kritik af Forsvarsministeriets økonomistyring og opnåelse af resultater (3 beretningssager)
• fortsat usikkerhed om Skatteministeriets forvaltning af gældsinddrivelse.

FAKTA OM DEN ENDELIGE BETÆNKNING OVER STATSREGNSKABET
Den endelige betænkning er en rapport til Folketinget, som først og fremmest indeholder Statsrevisorernes indstilling om godkendelse af statsregnskabet for forrige år. 
Den endelige betænkning fungerer derudover som en årsrapport, da den indeholder informationer om sager, bemærkninger, tvivlsspørgsmål og besigtigelser. Den indeholder også oversigter over, hvordan Statsrevisorerne har fulgt op på beretninger fra indeværende og tidligere år samt ministerredegørelser og notater fra Rigsrevisionen, der har ligget til grund for Statsrevisorernes opfølgning. 

Endelig indeholder betænkningen oplysninger om, hvordan statsrevisorkollegiet er sammensat i valgperioden 2022-2026 og hvem der har erklæret sig inhabile i hvilke beretningssager. 

FAKTA OM STATSREVISORERNE

De seks statsrevisorer er valgt af Folketinget:

Mette Abildgaard (KF), MF formand

Leif Lahn Jensen (S), MF næstformand

Mikkel Irminger Sarbo (RV)

Serdal Benli (SF)

Monika Rubin (M), MF

Lars Christian Lilleholt (V), MF

Statsrevisorernes opgaver er fastlagt i grundlovens § 47 som revisionskontrol med den offentlige forvaltning.

Ved løsning af deres opgaver samarbejder Statsrevisorerne med Rigsrevisionen. Statsrevisorerne afgiver således de beretninger, som de modtager fra Rigsrevisionen, til Folketinget med eller uden bemærkninger.

Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser. For yderligere information, se www.ft.dk/statsrevisorerne.

Kontakt: Sekretariatschef Michala Krakauer, tlf. 6162 5268