Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om Miljøministeriet og Skatteministeriet har en tilfredsstillende forvaltning af og et tilfredsstillende tilsyn med udledningen af spildevand i Danmark. Undersøgelsen omfatter perioden 2016-2022. 

Spildevand er alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og arealer, hvor vand ikke kan trænge igennem. Al udledning af spildevand kræver ifølge miljøbeskyttelsesloven en tilladelse. Miljøstyrelsen fører tilsyn med udledningen af spildevand fra spildevandsselskaber og særligt forurenende virksomheder. Kommunerne giver tilladelser til spildevandsselskaber, og Miljøstyrelsen giver tilladelser til særligt forurenende virksomheder. Landbrugets udleding af spildevand indgår ikke i undersøgelsen.

Skattestyrelsen fører kontrol med, om der betales korrekt spildevandsafgift. Provenuet fra spildevandsafgiften udgør 280 mio. kr. årligt ud af i alt 85 mia. kr. i samlet afgiftsprovenu.

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets tilsyn med udledning af spildevand har været utilstrækkeligt. Det gælder overblik over, hvem der har tilladelse til at udlede spildevand, kontrol med, om vilkårene for tilladelserne er overholdt, og relevant håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven ved lovovertrædelser. Konsekvensen af et utilstrækkeligt tilsyn er, at vandmiljøet, jorden og grundvandet kan være belastet unødigt.

Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets kontrol med spildevandsafgiften ikke har været helt tilfredsstillende. Statsrevisorerne finder det sandsynliggjort, at Skatteministeriet kunne have fundet flere spildevandsudledere, som ikke har betalt korrekt spildevandsafgift, hvis ministeriet havde arbejdet mere risiko- og databaseret.  

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende undersøgelsesresultater:

• Det er positivt, at Miljøstyrelsen udvælger spildevandsudledere til tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang. Miljøstyrelsen har imidlertid ikke overblik over alle tilladelser og dermed ikke et fuldstændigt grundlag for udvælgelsen. I 2022 manglede 9 % af tilladelserne til renseanlæg, 82 % af tilladelserne til overløb og 87 % af tilladelserne til regnvandsudløb.
• Miljøstyrelsen har i 10 ud af 77 tilfælde ikke opfyldt lovkravet om løbende at revurdere tilladelserne til særligt forurenende virksomheder.
• Miljøstyrelsen har i de 12 tilsynssager, som indgår i undersøgelsen, fundet i alt 98 overtrædelser af vilkårene i tilladelserne i perioden 2016-2022. I de 12 tilsynssager har Miljøstyrelsen 21 gange fundet ulovlige udledninger af spildevand på grund af manglende tilladelser.
• I de 12 tilsynssager har Miljøstyrelsen i omkring halvdelen af tilfældene med manglende tilladelser eller overtrædelse af vilkår gjort brug af håndhævelsesmulighederne henstilling og indskærpelse, men ikke hårdere håndhævelsesmuligheder som fx politianmeldelse.
• Miljøstyrelsen har for 11 ud af 77 særligt forurenende virksomheder ikke overholdt miljøtilsynsbekendtgørelsens krav om, at der skal føres tilsyn - mindst hvert 3. år.
• Skattestyrelsen har ikke udnyttet muligheden i spildevandsafgiftsloven for at indhente data fra Miljøstyrelsen og dermed få et samlet overblik over, hvem der kan have pligt til at betale spildevandsafgift.
• Skattestyrelsen har udvalgt 12 sager til kontrol. Styrelsen fandt mindre fejl i 8 af de 12 sager. Fejlene beløb sig samlet set til ca. 300.000 kr. 

Statsrevisorerne bemærker, at Miljøstyrelsen i lovgivningen hverken har pligt til at føre tilsyn med, om kommunerne overholder deres pligt til at indberette udledninger af spildevand, eller angiveligt har mulighed for at håndhæve det. Statsrevisorerne vurderer, at Miljøstyrelsen bør forholde sig til, om der er væsentlige fejl eller mangler i kommunernes 
indberetninger, da det har betydning for tilsynet med overholdelse af vilkårene i tilladelserne. 

 

 

Deltagere i statsrevisormødet:

Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger Sarbo (RV), Serdal Benli (SF), Monika Rubin (M) og Lars Christian Lilleholt (V).