Ca. 600 forsyningsselskaber har monopol på at transportere el, gas og varme til boliger og virksomheder i Danmark. Forsyningsselskaberne ejer nettet og har omkostninger, som finansieres af forbrugernes betalinger for forsyning af el, gas og varme. En gennemsnitlig husstand bruger ca. 37.000 kr. årligt på forsyningsydelser. En forudsætning for, at borgere og virksomheder ikke betaler for meget for forsyningsydelserne, er et effektivt tilsyn.

Forsyningstilsynet blev ved lov etableret som et organisatorisk og økonomisk uafhængigt tilsyn i 2018. Tilsynet skal især sikre forbrugernes interesser i forsyningssektoren og skal arbejde for høj effektivitet i forsynings-sektoren, lavest mulige priser, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling. 

De senere år er forsyningsselskaberne i stigende grad samlet i større koncerner. Der skal i den forbindelse føres tilsyn med, at koncernforbundne selskaber ikke indgår interne koncernforbundne aftaler uden konkurrence og til overpris, som sendes videre til forbrugerne.

Statsrevisorerne finder, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt. Det gælder både grundlaget for kontrol og den gennemførte kontrol af, om forsyningsselskaberne har indgået ulovlige koncernforbundne aftaler. 

Statsrevisorerne finder det sandsynliggjort, at Forsyningstilsynet kunne have fundet flere lovbrud – og dermed grundlag for påbud til selskaberne om at nedsætte priserne – hvis tilsynet havde arbejdet mere risikobaseret. Kontrollen med varmeforsyningsselskaberne, som udgør 557 ud af samlet 600 forsyningsselskaber, har stort set været fraværende med kun ét pristilsyn, hvilket udgør en betydelig risiko for forbrugerne.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

• Forsyningstilsynet har ikke haft tilstrækkelig viden om de forsyningsselskaber, der skal kontrolleres, og kan dermed ikke vurdere, hvor risikoen for fejl og lovbrud er størst.
• Forsyningstilsynet har igangsat færre kontroller i 2020-2021 end i 2018-2019, og kontrollerne har primært været rettet mod 2 mindre væsentlige omkostningsområder hos forsyningsselskaberne.
• Forsyningstilsynet har kun i ét tilfælde ført pristilsyn med varmeforsyningsselskabernes koncernforbundne aftaler uden for energispareområdet.
• Forsyningstilsynet har fundet lovbrud i knap halvdelen af de kontrollerede aftaler og har på den baggrund pålagt forsyningsselskaberne at nedsætte priserne med i alt ca. 62 mio. kr.
• Forsyningstilsynet har i perioden 2018-2021 udstedt påbud og påtaler til de selskaber, der har brudt forsyningslovens bestemmelser om koncernforbundne aftaler, og selskaberne har efterlevet påbuddene.
• Forsyningstilsynet har ikke haft en samlet tilsynsstrategi baseret på risiko og væsentlighed og har ikke fulgt op på effekten af sine kontroller og reaktioner ved lovbrud.
• Rigsrevisionens gennemgang af 123 overvågningsprogrammer indsendt til Forsyningstilsynet viser, at ca. 81% af programmerne for perioden 2018-2020 ikke fuldt ud opfylder kravet om, at selskaberne sikrer, at koncernforbundne aftaler indgås på konkurrencelignende vilkår.

Statsrevisorerne konstaterer, at undersøgelsen afdækker uklarhed om og mangel på lovhjemler til et styrket forsyningstilsyn.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Mikkel Irminger Sarbo (RV), Serdal Benli (SF), Minika Rubin (M), Lars Christian Lilleholt (V)