I foråret 2020 lukkede store dele af aktiviteten i Danmark for at inddæmme smitteudbruddet af COVID-19. Som følge heraf afsatte Folketinget ca. 102 mia. kr. til midlertidige kompensationsordninger til erhvervslivet, heraf 96 mia. kr. til de 3 største ordninger: lønkompensation, kompensation til selvstændige og kompensation for faste omkostninger.

Denne beretning omhandler Erhvervsministeriets forvaltning af de 3 største kompensationsordninger i den første fase fra marts til august 2020. Ministeriet modtog i alt ca. 214.000 ansøgninger om kompensation til de 3 ordninger i første fase. I den første fase er der i alt udbetalt ca. 26 mia. kr., hvilket udgør ca. 98 % af den samlede udbetalte kompensation til erhvervsområdet i perioden, mens der i alle 4 faser frem til oktober 2021 er udbetalt ca. 48 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet på kort tid og under vanskelige forhold har implementeret hjælpepakkerne og har levet op til Folketingets målsætning om hurtig udbetaling til erhvervslivet.

Statsrevisorerne finder dog, at Erhvervsministeriets indsats for at minimere risikoen for fejludbetalinger og svig med de 3 største kompensationsordninger ikke har været helt tilfredsstillende. Kontrollen med ordningerne er i høj grad baseret på en efterkontrol, som endnu ikke er gennemført, og som er udskudt flere gange. Efterkontrollen er i nogle tilfælde planlagt for ufuldstændigt, og der er ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelser fra Hvidvasksekretariatet.

Statsrevisorerne konstaterer, at udskydelsen af efterkontrollen – ikke mindst efterkontrollen af de særligt risikable sager – indebærer risiko for, at nogle virksomheder kan have modtaget uberettiget kompensation, som det ikke vil være muligt at få tilbagebetalt. 

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

• Erhvervsministeriet har generelt designet et robust og sammenhængende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt, og mere risikable ansøgninger udtages til manuel kontrol. Kontrollerne suppleres af henvendelser fra Hvidvasksekretariatet om mulig svig, som ministeriets kontroller ikke kan fange.

• Erhvervsministeriet har for 86 % af de manuelt behandlede ansøgninger i førkontrollen afdækket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne. For 5 % af ansøgningerne er der begået fejl i sagsbe-handlingen, og for 8 % af ansøgningerne er det kun delvist afdækket, om virksomhederne lever op til tildelingskriterierne.
   
• Erhvervsministeriet har udskudt efterkontrollen af ansøgninger med ca. 11 måneder, som dermed ligger op til 1½ år efter udbetalingen af kompensation, og ministeriet har ikke afdækket behovet for en tidligere efterkontrol af særligt risikable sager.
  
  
• Selv om 76 % af henvendelserne fra Hvidvaskesekretariatet anses for relevante, er opfølgning på henvendelserne udskudt uden klar begrundelse. 

• Erhvervsministeriet har kun i få tilfælde straksudbetalt ansøgninger, som var undtaget fra straksudbetaling. Dog har Erhvervsstyrelsen ikke etableret et fuldt overblik over målgruppen for straksudbetaling.

• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om lønkom-pensation, kompensation til selvstændige og straksudbetalinger har samlet set været tilfredsstillende. Det er dog ikke er helt tilfredsstillende, at 7 % af virksomhederne, der har søgt om kompensation for faste omkostninger, har måttet vente mere end 60 dage på en afgørelse.

Ministerens svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)