Forud for flerårsaftalen for 2016-2019 (forlænget til 2020) om politiets økonomi og arbejde iværksatte Rigspolitiet, Justitsministeriet og Finansministeriet en budgetanalyse. Budgetanalysen viste, at politiet ikke var gode nok til at styre, koordinere og sikre en hensigtsmæssig placering af patruljebilerne.

Det var i flerårsaftalen et mål, at politiet i højere grad skulle målrette patruljeringen på baggrund af systematiske analyser af kriminalitetsmønstre.

Folketinget har i perioden 2018-2020 bevilget 17,6 mio. kr. til indkøb og opsætning af 450 overvågningskameraer. Formålet var dels at skabe tryghed i områder, hvor der er jævnlige episoder med vold og uro, dels at forebygge og efterforske kriminalitet.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret, at politiets patruljering har været mere målrettet kriminalitetsmønstret. Undersøgelsen viser, at politiet i gennem-snit i 28 % af tiden har patruljeret i områder, hvor kriminalitets-niveauet ikke lagde op til det.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at politiet ikke har udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer på en måde, der sikrer størst mulig effekt på utryghedsskabende gadekriminalitet. Undersøgelsen viser, at en mere optimal opsætning af overvågningskameraerne kunne have dækket ca. 140 % flere anmeldelser.

Dette er i strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårs-aftalen for 2016-2019 for politiet blev indgået, og da bevillingerne til overvågningskameraer blev givet.  

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgelsen:

• De 5 undersøgte politikredse har i mellem 64 % og 80 % af tiden gennemført målrettet patruljering, dvs. at patruljeringen generelt har fulgt kriminalitetsmønstret.
• Politiet har ikke sikret sig tilstrækkelig viden, inden kameralokationerne blev udvalgt. Politiet har således ikke sikret, at der blev udarbejdet systematiske analyser af kriminalitetsniveauet, eller sikret overblik over, hvor politiet allerede havde opsat overvågningskameraer. Det skyldes, at politiet ikke havde registreret alle kameraerne i registret POLCAM, som siden 2018 har været tilgængeligt for alle politikredse.
• Politiet kunne have opnået mellem 660 og 1.920 flere sigtelser på et år, hvis overvågningskameraerne var blevet opsat på de steder, hvor der var mest gadekriminalitet.
• Rigsrevisionens effektundersøgelse kan ikke påvise, at overvågnings-kameraerne har haft en kriminalitetsforebyggende effekt, men der ses en efterforskningsmæssig effekt.

Statsrevisorerne skal pege på, at politiet har potentiale for en mere effektiv resursestyring ved at opstille mål for sin patruljering. Statsrevisorerne skal anbefale, at politiet i overensstemmelse med flerårsaftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret patruljering. Politiet har også potentiale for i højere grad at målrette opsætning af fremtidige overvågningskameraer, hvis politiet tilvejebringer og benytter viden om effekten af kameraerne.

Ministerens svarfrist 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S), Troels Lund Poulsen (V)

Afbud fra:
Leif Lahn Jensen