Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020, og på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020. 

Rigsrevisionen har for fjerde år i træk taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig - dog således at § 38. Skatter og afgifter i alle væsentlige henseender er rigtig bortset fra virkningerne af en række væsentlige usikkerheder, uafklarede differencer og betydelige fejl. Dette forbehold har dog i 2020 ikke haft den konsekvens, at Rigsrevisionen har taget forbehold for det samlede statsregnskab.

Revisionen har vist, at det samlede statsregnskab for 2020 i alle væsentlige henseender er rigtigt, og at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne.

Statsrevisorerne finder det særdeles kritisabelt, at Skatteministeriet heller ikke i 2020 har kunnet sikre, at indtægtssiden i statsregnskabet er korrekt. 

Forbeholdet for rigtigheden af § 38. Skatter og afgifter skyldes bl.a.:

• at Skatteministeriet i 2020 fortsat ikke har en retvisende opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige
• at Skatteministeriet ikke har sikkerhed for flere registreringer i regnskabet
• at regnskabet indeholder en række konkrete fejl på i alt 1,5 mia. kr.
• at der er usikkerheder og uafklarede differencer om en række poster i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter.

Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at Danmark stadig ikke har en effektiv skatteforvaltning.

Statsrevisorerne har siden 2009 gjort Folketinget og skiftende regeringer opmærksom på de alvorlige problemer på skatteområdet. 

Da Folketinget godkendte statsregnskabet for 2017 i april 2019, var der bred enighed blandt Folketingets partier om, at genopbygning af en effektiv skatteforvaltning er af højeste prioritet. Det kan Statsrevisorerne fortsat tilslutte sig. 

Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at vi og Rigsrevisionen fortsat følger udviklingen i Skatteministeriet tæt og løbende søger tvivlsspørgsmål af betydning for Folketingets godkendelse af statsregnskabet – især på skatteområdet – afklaret bedst muligt. 

Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2020 var et underskud på 14,5 mia. kr. i statens driftsregnskab. Resultatet var bedre end budgetteret. Statens udgifter var samlet set 15,2 mia. kr. mindre end bevilget. Staten har haft merindtægter på 32,4 mia. kr. 

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at regnskaberne på de øvrige ministerområder i alle væsentlige henseender er rigtige. 

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at der er risiko for fejl i regnskabet i en række virksomheder under Forsvarsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet som følge af mangelfulde kontroller i forbindelse med betalinger og tilskudsforvaltning. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at der er fejl og usikkerheder i Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter. 

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved:

• Skatteministeriets beregning af kursværdien af de restancer, der er sendt til inddrivelse, er ikke retvisende. De samlede restancer er opgjort til 125,1 mia. kr. i statsregnskabet til en kursværdi af 23,8 mia. kr. Heraf udgør restancer på § 38. Skatter og afgifter 86,1 mia. kr. til en kursværdi på 12,8 mia. kr.
• Forsvarsministeriet har fortsat et mangelfuldt systemunderstøttet kontrolmiljø på indkøbsområdet, bl.a. manglende funktionsadskillelse i økonomisystemet DeMars.
• Beskæftigelsesministeriet burde hurtigere have udbedret manglerne i det klassiske refusionssystem, der anvendes til at udbetale ca. 19 mia. kr. om året til kommunerne.
• Børne- og Undervisningsministeriet har ikke tilstrækkelig systemunderstøttede kontroller i det centrale økonomi- og studieadministrative system (CØSA), der anvendes til udbetaling af tilskud og regnskabsaflæggelse.
• Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter er mangelfuld, herunder utilstrækkelige forretningsgange og værdiansættelse af igangsatte og færdiggjorte it-projekter.

COVID-19-pandemiens påvirkning af statsregnskabet for 2020
Den globale COVID-19-pandemi har præget kontrolmiljøet og regnskabs-aflæggelsen i ministerierne, og den har begrænset Rigsrevisionens adgang til de reviderede. Statsrevisorerne kvitterer for, at Rigsrevisionen i samarbejde med ministerierne på trods heraf har kunnet gennemføre revisionen og erklære sig om statsregnskabet med høj grad af sikkerhed.

Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet ikke indeholder tal for de enkelte ministeriers forbrug af de COVID-19-bevillinger, som Folketinget har bevilget. Statsrevisorerne finder det formålstjenligt, at statsregnskabet fremover indeholder tal for ministeriernes forbrug af bevillinger og foretagne hensættelser til COVID-19-formål, både på resultat- og balancesiden.

Tillægsbevillingsloven for 2020 indeholder en oversigt fordelt på ministerier over de ca. 94 mia. kr., som er bevilget til ekstraordinære udgifter til COVID-19 i 2020. Oversigten  omfatter ikke udgifter på knap 2 mia. kr. til erstatninger til minkavlere, der er bevilget via en lovbunden bevilling og derfor ikke optages på tillægsbevillingsloven. Den omfatter heller ikke tiltag, som er gennemført inden for finanslovens bevillinger. Statsgarantier indgår i oversigten med en tabsramme.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Britt Bager (KF), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S).