Når staten og regionerne bygger, skal der udvises skyldige økonomiske hensyn. Det indebærer, at staten og regionerne skal bygge på den økonomisk mest fordelagtige måde under hensyntagen til den påtænkte anvendelse og fremtidige drift. Offentlig-private partnerskaber (OPP) kan overvejes som projektform, hvis det samlet set vurderes økonomisk fordelagtigt. Da OPP-projektformen med privat finansiering medfører forøgede finansieringsomkostninger i forhold til, hvis staten eller regionerne selv havde finansieret projektet, skal staten og regionerne vurdere, om de forøgede finansieringsomkostninger kan opvejes af andre økonomiske fordele.

OPP-projektformen er kendetegnet ved, at etablering, drift og vedligeholdelse sammentænkes i én kontrakt – som regel ved et anlægsprojekt. En OPP-kontrakt indgås mellem en offentlig ordregiver og en privat leverandør. Den private leverandør forpligter sig til at levere opførelse og finansiering af anlæg og sikre efterfølgende drift og vedligeholdelse i kontraktens løbetid, typisk 20-30 år. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland ikke har haft et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, når de har valgt OPP-projektformen i perioden 2005-2020. Der har ikke været tilstrækkelig sikkerhed for eller dokumentation for, at fordelene ved OPP-projektformen opvejer de forøgede finansieringsomkostninger. 

Der er således risiko for, at det samlet set ikke har været økonomisk mest fordelagtigt for staten og regionerne at vælge OPP-projektformen. 

Statsrevisorerne konstaterer: 

• At statens forøgede finansieringsomkostninger indgår i Bygningsstyrelsens 11 OPP-projekter, men at oplysningerne ikke fremgår eksplicit af de totaløkonomiske vurderinger. Dermed er der ikke transparens om den ekstra finansieringsomkostning, som fordele ved OPP-projektformen skal opveje. Rigsrevisionens analyse viser, at de forøgede finansieringsomkostninger kan være lige så store som anlægsomkostningerne.
• At Bygningsstyrelsen ikke har dokumenteret de kvalitative forhold, der indgår i beslutningsgrundlaget. Forholdene er i vidt omfang subjektivt skønnede og er ikke baseret på dokumentation, der kan efterprøves. Størrelsen på de væsentligste prissatte variable skifter fra projekt til projekt på baggrund af Bygningsstyrelsens faglige, men udokumenterede vurderinger.
• At Bygningsstyrelsen i 5 ud af 11 projekter har anbefalet OPP-projektformen, selv om styrelsens egne beregninger viste, at den var dyrest.
• At ingen af de 4 regioners beslutningsgrundlag dokumenterer, at OPP-projekternes økonomiske fordele opvejer de forøgede finansieringsomkostninger ved projektformen.
• At der for 7 af regionernes 10 projekter ikke blev udarbejdet analyser, der sammenlignede OPP-projektformen med et totalentrepriseprojekt, inden der blev truffet beslutning om valg af projektform.
• At Region Sjælland og Region Syddanmark valgte OPP-projektformen, selv om den blev anset for at være dyrere, mens Region Nordjylland og Region Midtjylland ikke har udarbejdet økonomiske sammenligninger mellem projekterne.

Statsrevisorerne har noteret sig, at Transportministeriet vil iværksætte en analyse af, hvordan der i fremtiden kan arbejdes med beslutninger om valg af OPP-projektformen. Statsrevisorerne finder, at Transportministeriet bør koordinere eventuelle initiativer med Finansministeriet, der er ansvarlig for de overordnede regler og rammer for anvendelsen af OPP-projektformen.

Statsrevisorerne finder det problematisk, at samspillet mellem anlægsrammen, deponeringsreglerne og reglerne om OPP tilskynder regionerne til at vælge OPP-projektformen, selv om den måtte være dyrere. 

Ministerens svarfrist: 4 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Britt Bager (KF), Jesper Petersen (S), Mette Abildgaard (KF)