Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme er effektiv. 

Hvidvaskloven forpligter en række virksomheder (fx pengeinstitutter, realkreditinstitutter, advokater og spiludbydere) til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis de har mistanke om, at transaktioner vedrører hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet fører tilsyn med, at de forpligtede virksomheder lever op til lovens krav. Antallet af underretninger er steget markant de senere år. Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) skal analysere og vurdere, om underretningerne skal videregives til  myndigheder under Justitsministeriet og Skatteministeriet, hvor de skal nyttiggøres til fx politikredsenes og Politiets Efterretningstjenestes (PET) efterforskning af strafbare forhold eller til afgørelser i Skatteforvaltningen. 

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Erhvervsministeriets, Skatteministeriets og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at misbruge danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Statsrevisorerne kritiserer:

• At de 3 ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ikke effektivt har understøttet de forpligtede virksomheder i deres arbejde med at opdage og underrette om mistænkelige transaktioner.
• At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndigheder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.
• At politiet, SØIK og PET ikke i tilfredsstillende grad har givet Hvidvasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretninger er blevet anvendt til. Det har gjort det vanskeligt for Hvidvasksekretariatet at give de forpligtede virksomheder en fuldstændig tilbagemelding om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke har kunnet udarbejde en fuldstændig statistik til Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne baserer bl.a. sin kritik på:

• De nationale risikovurderinger skal bruges til at målrette indsatsen. Hvidvasksekretariatets risikovurdering af hvidvask er imidlertid først blevet færdig i 2019, og PETs risikovurdering af finansiering af terrorisme bliver først færdig i 2020, selv om risikovurderingerne allerede i 2017 blev kritiseret for ikke at leve op til internationale standarder.
• Ingen af tilsynsmyndighederne har udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har i perioden 2016-2018 kun kontrolleret 3 % af de forpligtede virskomheder, som de skal føre tilsyn med, mens Spillemyndigheden har kontrolleret 25 % af spiludbyderne.
• Hvidvasksekretariatets model til screening af underretninger er for simpel og sikrer ikke, at de mest risikofyldte underretninger udtages til gennemgang.
• Hvidvasksekretariatets analysearbejde og unikke adgang til at se på tværs af underretningerne har kun i begrænset omfang tilført værdi til sekretariatets videregivelser. Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet 3 oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af resursemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.
• SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgøre, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 %, og PET ikke kan opgøre det. 
  
  

Ministrenes svarfrist 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Beretningen Kort fortalt

Deltagere i statsrevisormødet:
Klaus Frandsen (RV), Villum Christensen (LA), Frank Aaen (EL), Britt Bager (V), Flemming Møller Mortensen (S)

Afbud fra:
Henrik Thorup (DF)