Aflevering af ministerredegørelser når valget er udskrevet

08.05.2019

Ministerredegørelser skal ikke afleveres til Statsrevisorerne, før valget er gennemført, og ministre er udpeget - med mindre den siddende minister ønsker det.

Fra folketingsvalget er udskrevet 7. maj 2019 og indtil, at ministrene er udpeget efter valget 5. juni 2019, skal ministerierne ikke aflevere ministerredegørelser til Statsrevisorerne med kopi til Rigsrevisionen.

Det betyder, at svarfristen vil blive overskredet på de ministerredegørelser, der skulle have været afleveret i denne periode. Det forventes, at ministerredegørelserne afleveres hurtigst muligt efter, at ministrene er udpeget efter valget.

Statsrevisorerne fortsætter deres møder og andre aktiviteter.

Næste statsrevisormøde er 10. maj 2019.

Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985