Tak for spørgsmålet. Ja, det mener jeg, hvis man gør det uklogt og på en socialt uansvarlig måde. Regeringen ønsker et bæredygtigt arbejdsmarked. Det er fundamentet for vores velfærd og for vores velstand. Virksomhederne skal på den ene side have adgang til den arbejdskraft, de har brug for, men vi skal samtidig sørge for at få flest mulige ind i det arbejdende fællesskab i vores eget land.
Hverken jeg eller den samlede regering er bange for udenlandsk arbejdskraft, tværtimod. Men det må ikke blive det eneste værktøj, vi griber til. Vi skal også investere i og satse på den danske arbejdsstyrke. Jeg mener faktisk også, vi har et ansvar for at skabe nogle rammer, hvor vi får flest mulige med, særlig i de rigtig gode tider. Her kan vi få nogle af de arbejdsløse, der står lidt længere fra arbejdsmarkedet, med. Vi kan få nogle af de unge inkluderet og måske også, som vi lige var omkring i det foregående spørgsmål, få flere af vores seniorer til at tage en ekstra tørn. Det handler om uddannelse, og det handler om opkvalificering. Med nye kompetencer eller omskoling er der rigtig mange, også i Danmark, der kan bidrage.
Men når man så har skruet på de knapper, er det selvfølgelig også en del af løsningen at kigge til udlandet. Her er det oplagt i første omgang at se over sundet til Sverige eller til resten af Europa, hvor der lige nu er 13 millioner ledige europæere.
Men så er der også international rekruttering. I sidste uge præsenterede regeringen en akutplan for sundhedsvæsenet, hvor udenlandsk arbejdskraft indgår som en del af løsningen, og det står også sort på hvidt, at de tre regeringspartier er enige i regeringsgrundlaget om at gå videre og permanentgøre den aftale om styrket international rekruttering, som blev lavet sidste sommer.
Regeringen går til udfordringen med mangel på arbejdskraft med mange forskellige værktøjer, og det er i min optik både klogt og socialt ansvarligt. Tak for ordet.