Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsvæsenets behandlingstilbud til transkønnede.

Af Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL).

(Fremsættelse 14.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og vi vil gerne se sundhedsministeren igen.

Tak. Det er, som formanden siger, sådan ved at blive lidt hen på aftenen, og vi har jo sådan set lige haft debatten. Nu kan forespørgslen og forslaget ikke sambehandles, men jeg vil ikke bruge så meget tid på at gentage meget af det, jeg sagde i min første tale.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi får debatten. Jeg havde godt kunnet ønske mig, at vi havde taget den på en anden måde, for jeg synes sådan set, at det, der har været det brede politiske samarbejde i den her sag, netop har været et stærkt signal, også i forhold til at signalere, at vi alle sammen har et ønske om at forbedre mulighederne på det her område og sikre, at de mennesker, som vi taler om her, mødes med værdighed og på en respektfuld måde i vores sundhedsvæsen, og jeg står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål og kommentarer, man ikke måtte have haft i første runde. Men jeg synes ikke, der er nogen grund til at gentage det, jeg lige har stået og sagt i forespørgselsdebatten.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke bedt om korte bemærkninger, så vi går til ordførerrækken nu. Det er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak til den fleksible formand. B 83 omhandler transkønnedes muligheder for behandling i sundhedsvæsenet. Jeg vil egentlig indlede lidt ligesom ved forespørgslen, vi havde, og vil sige, at Socialdemokratiet synes, at transkønnedes rettigheder er usandsynlig vigtige. For transkønnede repræsenterer blot en af mange minoriteter i vores samfund, men det er rigtig vigtigt, at vi politisk har en særlig lydhørhed over for minoriteters muligheder og rettigheder i vores samfund

Beslutningsforslaget her omhandler egentlig meget specifikke ønsker i forhold til nogle af de politiske drøftelser, vi har haft tidligere om at flytte transkønnede væk fra diagnoselisten, som WHO havde specificeret på den måde, at transkønnede diagnoser lå inden for det psykiatriske område.

Jeg har bidt meget mærke i, at LGBT Danmark, som jo repræsenterer nogle af dem, der organiserer sig i forhold til transpolitiske interesser, og som er en interesseorganisation for seksuelle minoriteter i Danmark, er kommet med et ændringsforslag til det beslutningsforslag, der ligger her, og jeg vil da sige, at jeg synes, det alt sammen er et spørgsmål om, at vi skal prøve at lave en sammentænkning i forhold til den offentlige høring, der skal være på hele det her område. Og der ved jeg da, for sådan kender jeg også LGBT Danmark, at de også vil sørge for at gøre opmærksom på deres synspunkter, sådan at Sundhedsstyrelsen i deres videre arbejde om tilrettelæggelsen af de her ting bliver opmærksom på tingene.

Jeg vil sige i forhold til specifikke ønsker i beslutningsforslaget her om at flytte behandlingen af transkønnede fra den kliniske sexologi til andre specialer, at jeg allerede i den forespørgselsdebat, vi havde, har gjort opmærksom på, at den specialeplan, der nu ligger, har givet mulighed for, at man også på Aalborg Universitetshospital får behandlingsmuligheden i forhold til transkønnede, og at der her er sket en flytning over til et helt andet regi end det, der kendes fra Rigshospitalet.

Jeg har også givet kommentarer til det, at transkønnede ikke skal igennem en udredning af psykiatrisk karakter, men givet udtryk for, at Sundhedsstyrelsen arbejder med en vejledning, hvor der skal være et multidisciplinært tværfagligt team, hvor der naturligvis skal være de kompetencer til stede, som man kan få behov for i forbindelse med behandling og udredning i forhold til de ting, der måtte være i forbindelse med ens transkønnethed. Det er min faste overbevisning, at der er en lydhørhed og en forståelse, og at der naturligvis også vil være det i den fortsatte offentlige høringsproces i forhold til at få vejledning og andre ting på plads.

Det skal være mine kommentarer. Det var ikke så mangefoldigt, som det plejer at være, men til gengæld kan jeg få lov til at supplere med at sige, at vi ikke støtter beslutningsforslaget, som det ligger her, og det gør ej heller Det Radikale Venstre. Tak.

Tak til ordføreren, og vi går videre til fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil også gøre det kort, for vi har været inde på debatten i forbindelse med forespørgslen. I Dansk Folkeparti kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget. Vi er rigtig glade for, at ministeren har taget teten i forhold til netop den problemstilling, som vi har talt om det sidste års tid, og at vi har haft de møder, der har været med miljøet. Vi ser frem til den høringsperiode, der nu er, og vi glæder os til at få det hele på plads, så det kan gøres til en værdig behandling af dem, der har brug for den behandling, som vi netop taler om.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Vi har netop debatteret emnet faglig vejledning for transkønnede under debatten om forespørgsel nr. F 48, og jeg tænker, at vi har haft en rigtig god og dyb debat med mange facetter. Derfor kan det virke lidt spøjst at nævne det hele en gang til, for det kan jo ikke undgås, at jeg kommer til at gentage mig selv i denne ordførertale.

Som jeg hører det, er vi alle enige om, at vi er nået rigtig langt i arbejdet for at sikre en god og værdig behandling af transpersoner. Danmark har netop som det første land i verden fjernet transkønnede fra WHO's liste over psykiske sygdomme, for det er ikke en psykisk sygdom at være transkønnet, og vi er i Venstre stolte over, at vi har taget et vigtigt opgør med en træls fordom. Men vi er ikke i mål endnu, vi skal fortsat arbejde for, at minoriteter på samme måde som alle andre bliver mødt med værdighed og respekt og har de samme grundlæggende rettigheder som alle andre.

Sundhedsstyrelsen har igangsat arbejdet med udarbejdelsen af en ny faglig vejledning for behandling af transkønnede, og der ligger en lang, åben og inddragende proces til grund for arbejdet, hvor både danske og internationale eksperter er blevet hørt. Det er og har været væsentligt for os i Venstre, at processen har været præget af tillid og dialog, og det har været en prioritet for sundhedsministeren, at processen har været både åben og inddragende.

Som jeg også sagde i min tidligere ordførertale, er det afgørende for os i Venstre, at den nye faglige vejledning både har faglig tyngde og samtidig tager det hensyn, at transpersoner hverken diskrimineres eller stigmatiseres. Vi har tidligere i ordførerkredsen fået en orientering om det igangværende arbejde, og set fra min stol peger pilen i den rigtige retning. Og med til en god faglig vejledning hører også det rette balancepunkt. Forslagsstillerne fra Enhedslisten stiller med deres beslutningsforslag en række krav som f.eks. det, at den behandlingsansvarlige ikke bør være en psykiater. På ordførermødet fik vi oplyst, at der i udkastet til den nye vejledning på området ikke er krav til, at den behandlingsansvarlige læge skal være en psykiater. Det er ofte komplicerede problemstillinger, som følger transpersoner, og derfor er det afgørende, at behandlingen forankres i et multidisciplinært team; hvor den organisatoriske behandlingsforankring placeres, er nu ikke så afgørende. Der lægges op til, at mange fagligheder skal i spil, og udgangspunktet er den enkeltes behandlingsbehov og særlige problemstillinger.

Men når det er sagt, mener jeg ikke, at vi i Folketinget skal diktere, hvad den faglige vejledning skal indeholde, eller hvilken faglig ekspertise som udfører behandlingen. I Venstre har vi tillid til Sundhedsstyrelsen, landets øverste sundhedsfaglige myndighed, og de eksperter, som har givet input, bl.a. ved Sundhedsstyrelsens konference den 28. marts i år. I Venstre ser vi frem til den nye vejledning, og vi vil gerne opfordre regionerne til, at man nøje overvejer, hvordan udredning og behandling af transkønnede tilrettelægges bedst muligt.

Som jeg tidligere har nævnt, er det i dag international dag mod transfobi og homofobi, og afslutningsvis vil jeg gerne tilkendegive, at det glæder mig, at vi netop på denne dag her i Folketingssalen debatterer transpersoners muligheder og rettigheder. Vi er nået langt i Danmark, og vi har meget at være stolte af. Andre steder i verden ser billedet helt anderledes ud. Jeg bliver oprigtigt både trist, ked af det og oprørt, når mennesker forfølges, slås ihjel eller stenes, blot fordi de elsker en af samme køn. Der har vi en fælles opgave i at få ændret tingenes tilstand.

Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget som fremsat, men vi vil meget gerne bidrage til en fælles beretning. Vi har tidligere på tværs af Folketingets partier leveret et fint stykke arbejde, hvor vi har tilkendegivet vigtigheden af, at også minoritetsgrupper som f.eks. transpersoner både behandles med respekt og værdighed og naturligvis modtager behandling af høj kvalitet ligesom alle andre borgere i Danmark.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Da emnet for beslutningsforslaget og forespørgselsdebatten jo stort set er ens, vil jeg kun fremhæve de vigtigste pointer og gøre det kort – det er det, vi i Liberal Alliance kalder effektivisering.

Det har været vigtigt for os og for mig, at transkønnedes forhold og situation kom frem i lyset, at vi fik det debatteret, og at vi forstår og respekterer deres ønsker. Jeg synes, at den nye vejledning imødekommer en del af den meget berettigede kritik, som transpersoner har fremført. Og jeg gentager lige, at der ikke længere vil være et nationalt krav om samtale med en psykiater for at få hormonbehandling. Der vil stadig væk være et tværfagligt behandlingsteam, men det vil bero på en individuel vurdering, om der er behov for eller ønske om, at den transkønnede møder en psykolog eller en psykiater. Det vil således mere have karakter af en mulighed eller et tilbud, end det er et krav. Det er vigtigt, at vi kun har en psykiater ind over i de tilfælde, hvor der er tale om en psykisk syg person, eller hvis man selv beder om det. Og vi er godt på vej med de her ting, men vi er langtfra i mål.

Flere af de punkter, som der adresseres i det her beslutningsforslag, er allerede indeholdt i den nye vejledning, og resten er man nok ikke helt klar til endnu. Så der ligger stadig væk et stort arbejde der.

I beslutningsforslaget lægges der op til, at vi skal diktere regionerne, hvordan de skal handle, og det kan vi ikke, og det vil vi ikke. Derfor støtter Liberal Alliance ikke beslutningsforslaget, men meget gerne en beretning, der lægger op til et videre arbejde for reelt at få transkønnede helt ud af psykiatrien.

Jeg skal hilse fra Konservative og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget, men gerne en beretning.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg skal også gøre det kort – det er nok en af de korteste førstebehandlinger, der har været her i Folketingssalen i lang tid.

Vi støtter fra Alternativets side beslutningsforslaget – det fremgår sikkert også, i lyset af den forespørgselsdebat, som vi lige har haft, klart. Som Socialdemokratiets ordfører nævnte, har der jo været en henvendelse fra LGBT Danmark, hvor de kommer med nogle ændringsforslag og nogle tilføjelser til beslutningsforslaget, og det synes jeg vi skal se på i det videre arbejde. En af de ting, der ikke er nævnt her, er jo adgangen til hormonbehandling hos privatpraktiserende gynækologer, som man havde før revisionen, som Sundhedsstyrelsen lavede i 2012, og det er jo noget af det, som vi også synes at man bør støtte. Socialdemokratiets ordfører nævner Aalborg som eksempel på, at man har flyttet behandlingen ud af psykiatrien, og der vil jeg sige, at det jo stadig væk ikke er muligt at få hormonbehandling hos privatpraktiserende gynækologer, som er noget af det, man kunne før revisionen i 2012.

Men med de bemærkninger, som er kommet fra LGBT, og som jeg synes vi skal kigge på, støtter vi beslutningsforslaget. Vi støtter også klart en fælles beretning, hvis vi kan blive enige om det. Tak.

Tak til ordføreren. Og så går vi videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det, formand. I SF mener vi, at der er to forhold, der skal være gældende i forhold til behandlingstilbud til transkønnede. 1) at behandlingstilbud skal sidestilles med øvrige specialer, så transkønnede, som skal gennemgå en behandling, kan være sikre på, at behandlingen lever op til Sundhedsstyrelsens standarder for kvalitet, og 2) at behandlingstilbud defineres i et egentligt pakkeforløb, som sikrer individuel rådgivning og behandling.

Det er SF's holdning, at Sundhedsministeriets primære aktie i transkønnedes vilkår netop er behandlingen. Og netop af hensyn til ligestillingen bør et behandlingsforløb derfor også først og fremmest tage udgangspunkt i sundhedsfaglige kriterier.

Ligesom andre grupper af borgere kan have en særinteresse i andre behandlingsforløb, skal transkønnede naturligvis på samme måde sikres indflydelse under skyldigt hensyn til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering. Det er også vigtigt for SF, at ministeren sikrer, at Sundhedsstyrelsens vejledning bringes i overensstemmelse med beslutningen om, at transkønnethed ikke længere skal figurere som en psykiatrisk lidelse. På samme måde er det også vigtigt for SF, at udflytningen af specialer sker, i takt med at det faktisk er fagligt forsvarligt, og at det defineres i en egentlig specialeplan på lige fod med andre specialer.

Set i det lys vurderer vi også, at beslutningsforslaget fra Enhedslisten er velkomment, men at der også er plads til en drøftelse af nuancerne. Jeg lyttede mig til, at flere ordførere har foreslået, at forslaget kan behandles i udvalget med henblik på en eventuel fælles beretning. Det synes jeg lyder som en rigtig, rigtig god løsning, så vi kan få fokus på det gode formål, men i respekt for de faglige og kvalitative kriterier.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Stine Brix, Enhedslisten.

I praksis har vi jo her reelt forsøgt at slå to debatter, der ellers ikke må slås sammen, sammen til en, og det synes jeg er helt fint. Jeg synes nu ikke, det er helt korrekt, som Dansk Folkepartis ordfører siger, at forespørgslen og beslutningsforslaget omhandler det samme, for det gør forespørgslen, som den er fremsat, efter min mening ikke. Men vi har reelt diskuteret behandling bredere set under forespørgslen, og derfor er det også helt fint, at vi har gjort, som vi har gjort her.

Jeg synes, det er vigtigt at huske, når vi diskuterer den her sag i Folketinget, hvordan forløbet har været i nogle af de andre sager, hvor der er sket fremskridt for transpersoner. Det var ikke Sundhedsstyrelsen, som tog initiativ til at fjerne transkønnethed fra listen over psykiatriske diagnoser. Det var sådan set heller ikke Folketinget, der tog initiativet. Men det var i mange, mange år et krav fra både transpersoners organisationer og menneskerettighedsorganisationer, at vi skulle gøre noget. Det gjorde vi heldigvis, og det lykkedes os til sidst at få Sundhedsstyrelsen med på det.

Det var samme forløb omkring det juridiske kønsskifte. Jeg synes også, at vi ser samme forløb her om behandlingen. Det er i høj grad de transpersoner, som i mange, mange år kæmper som aktivister og igennem organisationerne, som gør, at vi overhovedet ser på det her område. Som fru May-Britt Kattrup sagde tidligere i debatten, er det jo, fordi der er dygtige folk, som adresserer de her problemstillinger, at der er mange af os, der overhovedet forholder os til dem – ellers var det måske ikke lige det, vi ville have fået øje på som det første.

Formålet med det her beslutningsforslag, som efterhånden er et par måneder gammelt, er at sætte på dagsordenen, at vi ønsker, at man, når man laver en ny vejledning i forhold til behandlingen af transkønnede, tager en grundlæggende anden tilgang til det eller laver et andet behandlingsparadigme, som jeg har skrevet i beslutningsforslaget. Det, der er det mest væsentlige for mig, er, at vi reelt tager konsekvensen af den forståelse, som jeg synes der bredt set internationalt er af, hvad transkønnethed vil sige, altså hvad det vil sige at have en kønsidentitet, som er en anden end den, man bliver født med. Der er nemlig bredt set internationalt en anerkendelse af, at det alene er en selv, som kan afgøre, hvad ens kønsidentitet er. Det vil aldrig være en læge eller en psykiater eller for den sags skyld nogen som helst andre, som vil kunne afgøre, om man som menneske er transkønnet eller ej; om man som menneske har en anden kønsidentitet end det biologiske køn, man er født med.

Den erkendelse afspejler vores behandlingspraksis i dag ikke, og jeg mener egentlig heller ikke, at den erkendelse har bundfældet sig i det udkast til vejledning, vi har set nu. For hele tankegangen er stadig bygget op om, at man skal igennem en udredning hos et multidisciplinært team – det er for så vidt underordnet, hvem der skal lave en udredning – og at man skal leve op til en indikation, og at man skal have en eller anden grad af, som der står i vejledningen, kønsdysfori.

Det, vi ønsker tilgangen skal være i sundhedsvæsenet, er at anerkende, at det er den enkelte selv, som ved, om vedkommende er transkønnet og har brug for behandling. Det er derfor, vi skriver, at behandlingen skal basere sig på informeret samtykke, altså at man får god viden om, hvilke fordele og hvilke bivirkninger der er ved en behandling, men at man i sidste ende selv træffer en beslutning om, om man ønsker eksempelvis hormonbehandling eller kirurgi.

Derfor mener jeg ikke, at det udkast til vejledning, vi har set hidtil, er optimalt endnu. Det ligger i naturlig forlængelse heraf, at det er det, som Alternativets ordfører efterlyste, nemlig at vi i en eller anden grad vender tilbage til den praksis, som vi tidligere har haft i årtier, nemlig at man kan gå til en privatpraktiserende gynækolog, uden at der skal en psykiater ind over, og få hormonbehandling. Det er klart, at det ligger implicit i den tilgang, og det fremgår også af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det selvfølgelig skal være en mulighed igen. Dermed er det også et svar til en af ordførerne tidligere, som jeg ikke kan huske hvem var, som sagde, at det skal være med et multidisciplinært team i alle sammenhænge. Det mener vi ikke der nødvendigvis skal være. Det er forskelligt, om det er nødvendigt.

Så har jeg også noteret mig LGBT Danmarks høringssvar til beslutningsforslaget. De kommer med nogle gode tilføjelser, som vi ikke har været opmærksomme på i første omgang. De fremhæver bl.a. det, at vi i Danmark har en ret ringe kvalitet, når det gælder den nedre kirurgi, og de henviser til, at man i Belgien og Holland, som begge lande er væsentlig større end Danmark, har et samarbejde, hvor man laver det. Jeg synes, det ville være helt oplagt, at vi også tager det med i vores vejledning. Det kunne være et samarbejde i nordisk regi, så vi sikrer, at der er en vis volumen, sådan at de kirurger, der skal performe den her kirurgi, også kan gøre det med en høj kvalitet. Så vil jeg fremhæve forslaget, som også kommer fra LGBT Danmark, om, at man skal have et tilbud om adgang til psykologbistand. Det synes vi er rigtig, rigtig fint.

Så det er for at sige lidt om, hvad der er tankerne med vores beslutningsforslag. Det handler om at sætte en retning for vejledningen. Der tales lidt, som om vi er enige om det hele. Sådan hører jeg det faktisk ikke. Kan vi blive enige om noget af det, nogle af de væsentligste ting, så vil vi gerne diskutere en beretning videre. Men det må jo komme an på indholdet af en sådan beretning. Men lad os tage den videre i udvalget.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.