Tak for svaret.
Forud for den materielle arv går jo den immaterielle.
Altså, sten er jo et udtryk for åndens produkt i fysisk form, og derfor giver det vel også god mening, at man inddrager bygningskulturen.
Der er faktisk også en god grund til at gøre det.
Bygningskultur 2015, som Kulturstyrelsen sammen med bl.a.
Realdania har lavet, viste jo, at folk interesserer sig helt vildt for det her, og det kan også betale sig for dem.
Deres huse bliver mere værd, hvis de er i et område med bygningskultur.
Folk vil meget gerne bevare deres kulturarv, når det drejer sig om bygningskultur.
Jeg hører lidt, at ministeren måske kunne tænke sig at sætte det på, så det bliver en del af danmarkskanonen, men jeg er lidt i tvivl om, at det finder nåde hos folk, men det tror jeg egentlig det gør.
Hvis man kigger lidt på den rapport, der blev lavet, og som jeg nævnte før, vil man se, at folk er begejstrede for deres kulturarv, for deres bygningskultur, og at de gerne vil bevare den.
Problemet er bare, og ministeren har jo i et svar fra 16.
marts i år skrevet til mig, at der er mange kommuner, som har svært ved at prioritere bygningsbevaringsområdet, og den manglende prioritering kan tilskrives færre økonomiske ressourcer i kommunerne.
Det er selvfølgelig en af grundene.
Men derfor er det jo alligevel vigtigt, at vi sætter fokus på det, og det kunne man gøre gennem en danmarkskanon, gennem involvering af borgerne og dermed også lægge pres på de kommuner, som ikke kan finde ud af det.
Jeg kommer selv fra en kommune, som har begået store synder med hensyn til det byhistoriske, men nu er vi opmærksomme på det og vil bare sørge for, at andre ikke begår de fejl, som vi har begået, og derfor vil det være fornuftigt at inddrage bygningskultur som en del af en danmarkskanon.