Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om betalingskonti.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 13.01.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Socialdemokraterne støtter lovforslaget, der skal ses i forlængelse af tidligere lov om forbrugernes ret til at have en basal indlånskonto på rimelige vilkår. Med lovforslaget sikres forbrugerne adgang til en basal betalingskonto. Med lovforslaget bliver det nemmere for forbrugerne at sammenligne de forskellige udbydere af betalingskonti, og dermed gøres det nemmere at skifte pengeinstitut. Det må formodes, at det også vil medvirke til en større konkurrence på denne type af bankforretning.

Med loven vil der komme krav om, at forbrugerne ved indgåelse af aftaler om betalingskonto skal have udleveret et dokument, der beskriver samtlige de gebyrer, der er, i forbindelse med betalingskontoen.

Socialdemokraterne ønsker at følge Forbrugerrådet Tænks forslag, der forpligter pengeinstituttet til at udlevere dette dokument allerede første gang, en forbruger henvender sig og udtrykker ønske om at oprette en betalingskonto. Vi ønsker også en præcisering af, at det skal være gratis at få udleveret gebyropgørelsen, jf. artikel 5, stk. 1 i direktivteksten. Desuden ønsker vi, at der skal være et loft over, hvad det må koste forbrugerne at have en basal betalingskonto. Vi finder det naturligt, at loftet er de samme 15 kr. om måneden, som der er fastsat for basale indlånskonti.

Men som sagt kan jeg meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogle bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det lovforslag, som vi skal behandle her, er jo et lovforslag, som ligger lidt i umiddelbar forlængelse af et tidligere lovforslag, som har været fremsat her i Folketinget. Det var det, der hed L 154, som blev behandlet i tilbage i 2015, om ret til en basal indlånskonto. Det var et lovforslag, som Dansk Folkeparti ikke var tilhænger af. Vi stemte også imod, fordi der jo sådan set var tale om, at man skulle betale 15 kr. om måneden for at have ret til en basal indlånskonto. Det betød jo så, at der lå et fast gebyr på 180 kr. om året for at have en indlånskonto.

Det, der så kommer med det her lovforslag, er jo, at man også skal have en basal betalingskonto, hvor der ikke er en lovbestemt gebyrstruktur, men hvor det er op til den enkelte bank at finde ud af, hvad den må tage, og hvad den vil tage for den pågældende service. Der står også i ministerens bemærkninger til L 103 her, at den basale betalingskonto skal tilbydes enten vederlagsfrit eller mod det, der hedder et rimeligt gebyr. Og der vil jeg da så have lov til at være lidt kritisk, i forhold til hvad man vurderer er et rimeligt gebyr. Hvis man spørger i bankerne, hvad et rimeligt gebyr er, så er det måske ikke det samme som det, som forbrugerne vil kalde et rimeligt gebyr for en serviceydelse.

Der står jo også i lovforslaget her, at pengeinstitutterne må beregne det her nye gebyr ud fra tre parametre, herunder pengeinstitutternes omkostninger, samt det, der hedder en rimelig fortjeneste. Jeg er ikke sikker på, at det, man kalder en rimelig fortjeneste inden for banksektoren, er det samme, som forbrugerne kalder en rimelig fortjeneste. Vi er i Dansk Folkeparti lidt bekymret for, om det her bliver en gebyrskrue. Det bliver et sted, hvor pengeinstitutterne har mulighed for at kradse yderligere gebyrer ind hos danske forbrugere og folk, som har en konto.

Vi synes også i Dansk Folkeparti, at det er lidt af en provokation, når vi jo har lavet en lovpligtig Nemkonto både for private danske husholdninger og for selv de allermindste mikrovirksomheder, og når alle andre i øvrigt også skal have en Nemkonto. Det er noget, vi har vedtaget der skulle være en lov om. Bagefter prøver vi så på at sælge de her to lovforslag, L 103 og L 154 fra sidste samling, som værende en rettighed, altså som et gode, som noget, man ligesom får forærende af rent forbrugeretiske grunde.

Vi synes ikke, at der er meget rettighed i det. Vi synes jo, at man pålægger folk en udgift, og så er der altså tale om falsk varebetegnelse – det vil jeg gerne sige til erhvervsministeren. Det er falsk varebetegnelse, når man påstår, at det her er noget, man får sådan en velerhvervet ret til. Nej, man får et nyt gebyr – tillykke med det.

Det er ikke noget, vi kan støtte i Dansk Folkeparti. Vi synes, der er tale om et skisma; vi synes, det er forkert. Vi er også udmærket klar over, at det her jo er i tråd med Europa-Parlamentet, hvor vi jo har skullet gennemføre Rådets direktiv om sammenlignelighed mellem gebyrer osv. Men vi mener stadig væk, at det her er et overgreb på i stedet for en rettighed til de danske forbrugere. Vi synes i det mindste, at ministeren må gå ind at kigge kritisk på det her med, at der ikke er et decideret loft over gebyret.

Det er også det, som der bliver redegjort for, bl.a. i høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk, hvori man jo også siger, om det ikke var rimeligt, at der var et loft over, hvad det her gebyr kunne være. Når vi nu har et loft på de 15 kr. om måneden, altså 180 kr. om året for en basal indlånskonto, som vi vedtog sidste år, kunne loftet så ikke f.eks. være, at den her betalingskonto selvfølgelig var inkluderet uden yderligere beregning? Det er jo den samme konto, vi taler om. Uanset om det er en indlånskonto eller en betalingskonto, tror jeg ikke, der vil være ret mange, der vil vælge at sige: Jeg tror, at jeg tager to forskellige konti; jeg tager én, som jeg kan bruge til betalinger, og én, som jeg kan sætte penge ind på. Jeg tror, de fleste nok vil vælge én konto til det hele.

Så det her er simpelt hen noget skidt. L 154 er som sagt et tidligere lovforslag om basal indlånskonto, som vi stemte imod. Hvis man kigger på, hvad der har heddet L 154 tidligere, så havde vi faktisk også et L 154 i forrige valgperiode; det var et lovforslag om retsstilling vedrørende sørøveri. Det har jo ikke meget med det her at gøre, det vil jeg da gerne erkende, men der er altså tale om en form for overgreb på folk. Det er lidt en form for røveri, når vi med den her lov giver de her nye gebyrmuligheder til de danske banker.

Så vi siger pænt og høfligt nej tak til direktivet, selvfølgelig, men så sandelig også til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Det giver rigtig god mening, når der er gennemsigtighed på markedet. Det er vigtigt for forbrugerne, så man har fuld indsigt i, hvad ting koster, og så man kan bruge sin købekraft, hvor man nu synes det er klogest og bedst for en selv. Så det er med til at sikre konkurrencen, når der er gennemsigtighed, og det er sådan set det, der er hele formålet med lovforslaget her, eller i hvert fald en central del af det. For jeg tror, de fleste er vant til at kigge på rentesatser, når man skal kigge på, hvor det er mest attraktivt at tage et lån. Der er masser af portaler, hvor man kan sammenligne forskellige lånetyper.

Det kniber måske lidt mere på gebyrsiden. Det er noget, som kommer ind lidt ad bagvejen. Og man må sige, at som kunde eller forbruger er det jo i sidste ende lidt ligegyldigt, om man betaler sine omkostninger til et pengeinstitut eller en kreditformidler via renter eller via gebyrer. Det ender alligevel med at skulle betales fra den samme baglomme. Og derfor er det ganske fornuftigt, at der nu kommer noget mere fokus på, hvad man betaler som forbruger, når det gælder gebyrer, både i forhold til en årlig gebyroversigt, og når man opretter en konto, nemlig at man får at vide, hvad det er, man kan forvente at forskellige services koster i gebyr, så man ved det på forhånd. Det skaber klarhed, og det giver rigtig god mening.

Det giver også rigtig god mening, at der bliver lidt mere styr på, hvad det er for nogle regler, der gælder, når man ønsker at flytte sit kundeengagement i et pengeinstitut til et konkurrerende pengeinstitut – også hvis man ønsker at gøre det til et andet EU-land – at man nu får klarlagt, præcis hvordan det skal foregå, så man som forbruger ikke kommer til at hænge i et vacuum, og så det ikke tager alt for lang tid.

Så er der selvfølgelig også elementet med en basal betalingskonto. Som andre har sagt, ligger det i forlængelse af det forslag, der tidligere har været, om, at man har ret til en basal indlånskonto. Man kan selvfølgelig sige, at det er lidt specielt – og der må jeg sige at min tilgang nok er lidt anderledes end Dansk Folkepartis ordførers – at sige, at det er et overgreb mod forbrugerne. Vi giver sådan set forbrugerne en rettighed til at få en konto, en rettighed, som de ikke har i dag, hvor man som pengeinstitut kan afvise at tage en kunde ind. Det kan pengeinstituttet fortsat, hvis det er en, der opfører sig til gene for andre kunder eller pengeinstituttets personale, men man får altså en rettighed.

Jeg synes et eller andet sted, det giver god mening, at når man nu får den mulighed for ikke bare at have en indlånskonto, men også en betalingskonto, så er det jo ikke noget, der er gratis, ej heller for dem, der udbyder de. Og derfor er der ligesom på indlånskonti en mulighed for, at man kan opkræves en betaling herfor. Det skal selvfølgelig være rimeligt, og det er så defineret i direktivet, som der også er blevet redegjort for.

Men jeg må sige, at for mig at se handler det altså om, at det er en positiv rettighed, vi giver til forbrugerne, at man nu har sikkerhed for, at man har adgang til en betalingskonto, således at man kan få ordnet sin betalingsservice, og at man på alle mulige tænkelige måder kan gøre brug af de digitale muligheder, man har som kunde i sit pengeinstitut. Så for mig at se handler det altså om, at vi giver borgerne en bedre rettighed, nogle bedre muligheder, og ikke en ny gebyrskrue. For alternativet ville måske for nogle være, at man slet ikke kunne få en sådan konto.

Så grundlæggende synes vi fra Venstres side, at der er tale om et ganske fornuftigt forslag, der skaber noget mere gennemsigtighed og klarhed og giver forbrugerne nogle bedre rettigheder. Det skulle gerne fremme konkurrencen, og det er der såmænd altid god grund til, for det betyder, at vi som forbrugere kan slippe lidt billigere, når konkurrencen styrkes. Så derfor er det et ganske fornuftigt lovforslag, som vi naturligvis støtter fra Venstres side.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten er vi sådan set grundlæggende positive over for det her lovforslag. Det er jo ærgerligt, at den her slags gode ideer først bliver gennemført, når de kommer fra EU, men ikke desto mindre ser vi det som nogle positive skridt i forhold til bankkunders og borgeres rettigheder.

Det er for det første positivt, at lovforslaget tilstræber, at forbrugerne får mere gennemsigtighed i forhold til de desværre mange og ret uoverskuelige gebyrer, som bankerne lader regne ned over os. Vi så gerne, at man strammede op, så forbrugerne allerede fik oplysninger om de gebyrer, når man indhentede tilbuddet, og ikke, som det fremgår af lovforslaget, samtidig med at en aftale om betalingskonto indgås.

Vi ser det også rigtig positivt, at der fastsættes den her grænse på 12 dage for, hvor længe det må tage at flytte en konto fra den ene bank til den anden. Det er vi ikke særlig gode til i Danmark, og der er jo en del beregninger, der viser, at hvis vi var lidt bedre til at søge banker, som havde lavere gebyrer og lavere renter, så ville danskerne kunne spare milliarder af kroner. Det er altså penge, som dermed ville ryge fra bankernes lommer og ned i almindelige danskeres lommer, og det er jo en rigtig god idé.

Et andet positivt indhold i det her lovforslag er det, som er blevet drøftet mest heroppefra, nemlig retten til en basal betalingskonto, som også dem, man med en måske lidt mærkelig formulering kalder ikke attraktive kunder for bankerne, får ret til, altså at alle danskere får ret til en basal betalingskonto. Det synes jeg er helt nødvendigt, for jeg tror, vi alle sammen godt ved, at man ikke længere kan fungere i samfundet uden at have den her type konto. Altså, der er så mange ting, der foregår den vej, og derfor er det afgørende, at private banker – nu har vi overladt bankdriften i Danmark til private – ikke kan udelukke nogen fra at have en konto.

I Enhedslisten mener vi sådan set, at alle borgere burde have ret til en gebyrfri konto, altså simpelt hen fordi det som alt muligt andet, vi deltager i i samfundet, er en nødvendighed for overhovedet at kunne agere som borger i et samfund. Derfor synes vi egentlig, at det ikke burde være en forretning, men en rettighed. Og det gør selvfølgelig også, at vi ikke er tilfredse med den her formulering om, at bankerne kan opkræve et rimeligt gebyr. Altså, der er alt for meget elastik i det, og jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordførers bemærkning om, hvad et rimeligt gebyr er. Vi ser meget gerne, at der sættes et klart loft. Det kunne være de 15 kr. om måneden, som gælder i forhold til indlånskontoen.

Jeg synes jo, det er interessant – hvis jeg hører rigtigt; nu må vi selvfølgelig høre de øvrige ordførere, også fra oppositionen – at det lyder, som om der skulle være mulighed for at få samlet et flertal i Folketinget, som vil stille et ændringsforslag til det her lovforslag, der sikrer et sådan loft. Det er i hvert fald sådan, jeg hører Dansk Folkeparti. De vil godt nok, siger de, stemme nej til lovforslaget, men der er jo ikke noget til hinder for, at man, før man stemmer nej til lovforslaget, er med til at vedtage et ændringsforslag, der i det mindste trækker det i den rigtige retning, altså ved at sætte det her loft over det. Jeg ville i hvert fald have svært ved at forstå, hvis Dansk Folkeparti ikke ønsker det.

Så med de ord vil jeg slutte. Jeg synes som sagt, der er positive takter i det her forslag, og jeg håber, vi kan få rettet de her hjørner til gennem et flertal med Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

De forrige ordførere har gennemgået lovforslagets indhold, og jeg vil gerne understrege, at det her ikke er et lovforslag, vi er vildt begejstrede for – altså for det, at man siger til nogle virksomheder, at de skal tilbyde nogle kunder et bestemt produkt. Derfor meddelte vi også erhvervsministeren, at en forudsætning for, at vi kunne støtte det her lovforslag, i hvert fald var, at bankerne selvfølgelig kan få deres udgifter dækket, når vi herindefra pålægger dem at tilbyde forbrugerne en bestemt konto.

Det imødekom erhvervsministeren, og det er jo lidt svært for os at stemme nej, når nu vi bliver imødekommet med hensyn til et specifikt ønske, vi har haft i forbindelse med det her lovforslag. Så vi har egentlig tænkt os at stemme ja, men det er under den klare forudsætning, at bankerne rent faktisk kan få deres udgifter dækket. Som jeg lige husker høringssvarene, var det sektorens egen forventning, at de samlede omkostninger ville beløbe sig til op imod 80 mio. kr. Det var det, man forventede, og det er jo et ganske stort beløb. Det er jo en omkostning, som skal dækkes på den ene eller på den anden måde, og derfor synes vi sådan set, at det er rimeligt, at omkostningen bliver dækket i forbindelse med den konkrete udgift forbundet med, at man skal tilbyde en betaling.

Men som sagt er det ikke et lovforslag, som på nogen måde har groet i vores have. Det her med at give folk sådan nogle rettigheder bryder vi os sådan set ikke om. Det må være sådan, at der er et marked, der bestemmer, hvad der er behov for, og når der er et behov, vil markedet også levere på det. Men som sagt et lidt lunkent ja herfra, under forudsætning af at sektoren altså kan få dækket de omkostninger, som vi her pålægger den. Tak.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg kender jo selvfølgelig udmærket Liberal Alliances grundholdninger til samfundet og økonomien, altså at virksomhederne skal have før alt andet, og at vi andre som borgere så ikke skal have nogen særlige rettigheder. Men helt konkret, hvad angår det her forslag, ser ordføreren så slet ikke noget problem i, at vi har borgere i Danmark, som ikke vil kunne få en konto, selv om alle de forhold i vores samfund, der er blevet nævnt, Nemkonto og alt mulig andet, gør, at det faktisk er nødvendigt at have en bankkonto? Er det ikke rimeligt nok, at vi, når vi overlader driften af f.eks. noget så vigtigt som finanssektoren alene til private, så også stiller nogle krav den anden vej, nemlig at selvfølgelig skal de kunne levere det her? For det er en forudsætning for, at vores samfund fungerer, at borgerne kan deltage i samfundet. Altså, er I ikke alligevel – med al respekt for jeres holdning, selv om vi er meget uenige – landet lidt for langt ovre i at se på virksomhedernes interesser her og lidt for lidt på borgernes og samfundets interesser?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at Pelle Dragsted helt tydeligt ikke kender vores holdninger til samfundet, når han er så fræk at påstå, at vi skulle sætte virksomheder over alt andet. Det gør vi på ingen som helst måde. Vi er et liberalt parti. Virksomheder er jo lavet af mennesker, startet af mennesker. Det er hr. Pelle Dragsted ikke så meget for, på trods af at han kan kigge ud i verden og se, at det er i de lande, hvor der er mulighed for, at mennesker kan starte virksomheder, at befolkningen har det klart bedst.

Der er nogle dilemmaer i det her, og det er det, jeg sådan set også prøver at anerkende. Der er nogle dilemmaer. Det er rigtigt, at det er svært at fungere i et samfund i dag, hvis man ikke har en konto. Vi har også lavet sådan noget som Nemkonto osv., så vi pålægger jo folk at have en konto. Der siger vi så at når man pålægger nogle private virksomheder, at de skal tilbyde konti, så synes vi sådan set også, at det er rimeligt, at de kan få de udgifter, der er dertil, dækket. Det synes vi er en ganske rimelig betragtning, og jeg vil gerne igen understrege, at en forudsætning for, at vi kan støtte det her lovforslag, da er, at i det her tilfælde kan nogle banker få dækket de omkostninger, som vi herindefra pålægger dem. Og jeg vil sige til Pelle Dragsted, at omkostningerne jo bliver dækket på den ene eller på den anden måde.

Tak. Hr. Pelle Dragsted.

De kunne jo bl.a. dækkes ved, at man ikke udbetalte det omfang af milliarder i udbytte, som bankerne gør i de her år. Det er ikke sådan, at de mangler penge i den finansielle sektor, det tror jeg vi kan være enige om. Selvfølgelig fungerer lande bedst, hvis man kan starte virksomheder og alt muligt andet. Det er slet ikke det, vi diskuterer. Det, vi diskuterer, er, om man som samfund så kan stille nogle krav til de virksomheder. Det gør vi på en lang række områder. Vi stiller miljøkrav, vi stiller arbejdsmiljøkrav. Og det kan godt være, at Liberal Alliance i virkeligheden gerne vil af med alt det, men det er ligesom det, vi gør, og det er jo ikke altid sådan, at man kan kompensere for det. Det er, fordi man som virksomhed også er en del af samfundet, og derfor stiller vi nogle krav. Derfor forstår jeg ikke helt, hvorfor det ikke også er et rimeligt krav at stille, at man skal tilbyde det her, uden at man så samtidig vil lade de her ikkeattraktive kunder betale, for så bliver resultatet jo, at nogle vil stå uden en konto.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Pelle Dragsteds kommentar viser en unuanceret tilgang og måske i virkeligheden, hvor lidt forståelse hr. Pelle Dragsted har for, hvordan sådan et marked virker. Hr. Pelle Dragsted siger, at man bare kan udbetale mindre udbytter. Vi herindefra og EU har jo pålagt bankerne nogle kapitalkrav. Det betyder, at de skal have noget kapital. Det har vi sagt at de skal have. Det vil sige, at der er nogle mennesker, der skal investere i bankerne, og det gør de altså ikke, hvis ikke de kan få nogle udbytter den anden vej. Sådan fungerer det nu engang. (Fjerde næstformand (Mette Bock): Jeg tror, vi er ved at sige, at tiden er gået). Det er i orden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Amstrup fra Alternativet.

Mange tak. Det bliver et noget mindre lunkent ja for vores vedkommende. Vi synes, at lovforslaget giver en god, øget forbrugerbeskyttelse, og det forbedrer bl.a. forbrugerens muligheder for valg af både bank og kontoform. Vi er også rigtig glade for den større gennemsigtighed, der bliver skabt på bankmarkedet, og for sikringen af forbrugernes ret til en basal betalingskonto.

Nu har jeg også hørt de andre ordføreres bekymring i forhold til gebyret, og jeg synes da også, at det peger i en fornuftig retning, sådan at vi kan tale om et ændringsforslag i det videre udvalgsarbejde.

Alt i alt synes vi at der er rigtig mange gode tiltag i lovforslaget, og det støtter vi gerne fra Alternativets side.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Det Radikale Venstre.

Fra radikal side synes vi også, det er meget vigtigt, at alle borgere har mulighed for at få en betalingskonto til en rimelig pris eller måske endda gratis. Det er jo sådan, at det er meget svært at opretholde et moderne liv, hvis man ikke har en konto til at få sin løn ind på og til at betale sine regninger fra, når man vil købe ind på nettet eller overføre penge til andre mennesker. Samtidig synes jeg også, det er godt, at forbrugerne får mere klarhed over, hvilke gebyrer de kan risikere at komme til at skulle betale, hvis de vælger den ene bank frem for den anden. Jeg kan huske, at vi i 2014, tror jeg at det var, havde en diskussion om gebyrer.

I 2013 havde vi den der diskussion om, hvorvidt alle havde ret til at have en konto. Det var der, hvor en af de store banker valgte, at det var de fattige, der ligesom skulle betale for at have en konto, og så kunne alle andre få en gratis. Det kom de ikke godt af sted med. Men vi havde også en god diskussion om gebyrer, og jeg tog lige et tjek af, hvad man kan risikere at komme til at skulle betale gebyr for. Det er for at have en konto, for at hæve penge, for at have et kort, for at overtrække sin konto, for at oprette et lån, for at betale et girokort, for at hæve ved skranken eller for f.eks. at lægge et budget. Noget af det er det måske meget fair at man som bank kan sige er en service, som man kan tage et gebyr for, men det i hvert fald rart for forbrugerne at vide, hvad de kommer til at betale gebyr for.

Derfor synes vi også, det giver mening, at Forbrugerrådet påpeger, at gebyroplysningsdokumenterne skal foreligge i god tid. Vi synes også, det giver mening at snakke om, hvorvidt der skal være et loft på gebyret for overhovedet at have en konto, sådan som flere ordførere har nævnt. Men alt i alt kan vi støtte forslaget, og vi håber, at vi i udvalgsprocessen kan komme nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst ikke mindst fra Forbrugerrådets side, lidt nærmere.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Fra SF's side synes vi også, at direktivet er rigtig godt, og at det her lovforslag er næsten lige så godt som direktivet. Så vi ønsker faktisk i lighed med nogle af mine kollegaer, at man i højere grad retter ind både efter direktivets ånd, men også dets tekst, og det er både i forhold til et gebyrloft, men også i forhold til tidspunktet for udlevering af gebyroplysningsdokumentet, som fru Ida Auken også var inde på.

Jeg synes faktisk, at Forbrugerrådet netop påpeger nogle af de ting, som skulle ændres i lovforslaget, for at det bliver rigtig godt og egentlig også mere i tråd med direktivet. I præamblen til direktivet står der, at formålet med prisreguleringen er at sikre, at så mange svagtstillede og kommercielt uattraktive forbrugere som muligt får adgang til betalingskonti med basale funktioner. Så det mest centrale her er netop at få et loft over gebyrerne – i bedste fald at det bliver gratis, men i hvert fald et loft over dem.

Så vi håber fra SF's side, at ministeren vil se velvilligt på det, ellers begynder der, som hr. Pelle Dragsted også var inde på, at tegne sig et flertal for et ændringsforslag til lovforslaget. Jeg håber i hvert fald, at DF trods udmeldinger om, at man ikke kan støtte det her, vil hjælpe med til, at lovforslaget i højere grad sikrer, at det ikke bliver en gebyrskrue, og at vi sikrer forbrugernes interesser i højere grad.

Derfor vil vi fra SF's side også afvente vores stillingtagen. Vi synes, direktivet er rigtig godt, og at der også er mange gode takter i lovforslaget, men vi har brug for at få strammet op på de her nævnte områder.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Der er mange gode takter i forslaget. Vi er altid som udgangspunkt – uden undtagelse – på forbrugerens side. Forbrugeren får nu med lovforslaget her både mulighed for at sammenligne priser bedre, men også adgang til at få en konto næsten uanset hvad.

Det dilemma, der jo altid er for mennesker, som vil både erhvervslivet og forbrugerne det godt, er jo, at vi som samfund ikke som udgangspunkt kan tvinge virksomheder til at tage nogle kunder. Det kan jo være forbrydere; det kan være kunder, som misligholder deres kontrakt; det kan være kunder, som generer og chikanerer andre. Og der kan man jo ikke som samfund sige til nogle virksomheder, som er privat drevet og tjener deres egne penge, at de skal tage nogle bestemte kunder.

Omvendt er vi jo også i en situation, hvor man som borger i samfundet i dag har brug for – og det er nødvendigt – at have en konto, hvor man kan få indsat nogle penge, og at man har et betalingskort, så man kan foretage nogle dispositioner.

Jeg og Det Konservative Folkeparti synes, at forslaget her rammer den rigtig balance. På den ene side sikrer vi altså, at man som forbruger får mulighed for at få adgang til en sådan konto, samtidig med at vi får de positive benefits i forslaget med hensyn til mere transparens. På den anden side sikres det også, at hvis man opfører sig direkte uanstændigt eller misligholder de aftaler, der er indgået, kan et bestemt pengeinstitut selvfølgelig ikke påtvinges at tage en som kunde.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til erhvervs- og vækstministeren.

Tak for det, og tak for bemærkningerne fra de ordførere, der har haft ordet. Generelt må man starte med at sige, at der jo er en rimelig bred opbakning til lovforslaget som sådan. Der er enkelte partier, som er mere kritiske, og det er jo også helt fornuftigt. Men som en række ordførere har sagt, er hovedformålet med det her lovforslag jo at øge forbrugerbeskyttelsen ved at give den enkelte forbruger en række nye rettigheder og værktøjer, som også kommer til at forbedre forbrugernes valgmulighed og generelt gør det nemmere for forbrugerne at forholde sig til et aktivt valg af pengeinstitut. Det er sådan set det, der også står i formålet, og som ligger bag lovforslaget.

Det, som jeg så også synes er vigtigt at sige, er, at lovforslaget jo også gennemfører direktivet om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner i dansk ret. Og lad mig også i den forbindelse sige, vi jo her arbejder med en direktivnær implementering. Der er mange partier, der går op i, at man ikke nødvendigvis skal lave en overimplementering via den måde, vi laver dansk lovgivning på, og det har jeg da også noteret mig at der er partier der stadig synes er vigtigt. Derfor vil jeg også bare nævne det her fra Folketingets talerstol, sådan at det er tydeligt, at det her ikke betyder, at vi går videre end det, der bliver os pålagt i forbindelse med direktivet.

Et af elementerne i lovforslaget, som jeg gerne vil fremhæve, er, at vi sikrer alle forbrugere retten til en basal betalingskonto. Dermed får forbrugerne adgang en række væsentlige bankydelser, f.eks. muligheden for at få tilknyttet et betalingskort, adgang til netbank samt adgang til at gøre brug af betalingsservice. Kontoen vil også kunne bruges som Nemkonto, men forbrugeren vil også have mulighed for at bruge kontoen til de nye mobile betalingsløsninger som MobilePay, Swipp m.v. Betalingskontoen skal tilbydes gratis eller til et fair og rimeligt gebyr, og her har jeg selvfølgelig noteret mig, at det er der et ønske om at vi skal diskutere under udvalgsbehandlingen, og det vil jeg bestemt også gøre. Alt andet ville nok også være mærkeligt. Jeg har trods alt også fornemmelse for, at der er partier, der mener, at de allerede her kan se muligheden for – jeg kunne se glæden i øjnene hos hr. Pelle Dragsted – at regeringen var ved at bringe sig selv i mindretal. Det skal man jo altid være opmærksom på. Men jeg ved jo også, at hr. Pelle Dragsted går meget op i det samarbejdende folkestyre. Det gør han i hvert fald generelt, når han holder taler. Nu må vi så se på, om det også gælder i udvalgsbehandlingen. Men jeg rækker i hvert fald en stor bjørnelab frem til, at vi diskuterer det her. Mig bekendt var der heller ikke nogen entydig melding fra Socialdemokratiet på det her spørgsmål. Derfor tror jeg, det giver god mening at diskutere det, og det vil jeg gøre.

Men jeg vil så også sige, at sådan som det er tænkt, vil Finanstilsynet netop kunne føre tilsyn med, at der ikke bliver opkrævet urimelige gebyrer i et institut, og vil have kompetencen til at pålægge et institut at reducere sit gebyr, såfremt det vurderes at overstige omkostningerne tillagt en rimelig fortjeneste. Der må man sige at Joachim B. Olsen faktisk havde nogle ganske udmærkede betragtninger – nu er han til stede i salen, det er godt – om, at på grund af de EU-krav, der er stillet, til bl.a. polstring af bankerne, så er der jo også et krav om, at bankerne er i stand til at tjene penge og opbygge kapital. Det er helt rigtigt. Og der er jo ikke noget, der er gratis. Jeg kunne notere mig, at SF's ordfører sagde, at man jo bare kunne gøre det gratis. Jamen der er ingenting, der er gratis. Der er jo nogen, der skal betale for det, der er gratis, trods alt. Men det behøver vi ikke nødvendigvis at tage en lang diskussion om i dag. Men vi vender jo nok tilbage til det spørgsmål.

Lad mig også sige, at et andet vigtigt tiltag i lovforslaget er, at vi forbedrer gennemsigtigheden i forhold til pengeinstitutternes gebyrer, hvilket også gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne gebyrer på tværs af institutterne. Med lovforslaget bliver der indført nye regler om, at pengeinstitutterne skal udlevere et såkaldt gebyroplysningsdokument til en forbruger samtidig med indgåelsen af en aftale om betalingskonto. Desuden skal oplysninger være let tilgængelige på pengeinstitutternes hjemmeside og i filialerne – alt sammen noget, som er med til at skabe en større gennemsigtighed. Det har jeg også noteret mig at en lang række partier har kvitteret for.

Ved siden af pligten til at udlevere et gebyroplysningsdokument indføres der endvidere krav om, at pengeinstitutterne mindst en gang om året udleverer en gebyropgørelse til forbrugeren, som viser de omkostninger, som forbrugeren faktisk har afholdt – igen, synes jeg, et godt, gennemsigtigt, transparent instrument, som i bund og grund også gør det nemmere at være forbruger.

Lad mig til sidst sige, at et tredje vigtigt element i lovforslaget her er, at det fremover bliver nemmere for forbrugerne at skifte pengeinstitut og derved medvirke til en øget konkurrence mellem institutterne. Det er helt afgørende for mig – og der må jeg sige at jeg er enig med Enhedslistens ordfører; det er sjældent, det sker, men når det sker, skal man huske at sige det – at det selvfølgelig også er vigtigt, at man kan skifte mellem banker eller finansielle institutter. Det siger sig selv. Det er fuldstændig afgørende, og der er også penge at spare her. Vi ved fra utallige undersøgelser, at det, at man ved, hvad ens omkostninger er, giver rigtig, rigtig gode muligheder for, at man på et marked kan se og teste, hvor man gerne vil være, og ikke mindst, om der er penge at spare.

Så med det vil jeg sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget, og noterer mig også, at der har været en god og imødekommende modtagelse af forslaget, om end der er ting, vi nok kommer til at diskutere under udvalgsbehandlingen. Det vil jeg se frem til.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Malte Larsen, Socialdemokraterne.

Tak til ministeren. Jeg vil også glæde mig til at få det her forslag i udvalgsbehandling. Jeg noterer mig, at det punkt, vi sikkert kommer til at diskutere mest, er, hvilket gebyr der er rimeligt for at have den konto, og her må det være en afvejning af risici over for den forbrugersikkerhed eller forbrugerbeskyttelse, som jeg synes der skal ligge i forslaget. Personligt har jeg betalingskonti, der er gratis, og det tror jeg da en stor del af os har. Derfor har jeg lidt svært ved at se, at det ikke også skulle være almindelig logik for pengeinstitutterne.

Så er der to ting, som vi måske lidt nemmere kommer til at diskutere eller i hvert fald få afklaret. Den ene er, at direktivet skriver, at man skal have gebyrdokumentet udleveret »i god tid«, og at det her lovforslag lægger op til, at det er ved indgåelse af aftale. For mig er det jo en overimplementering i bankernes eller pengeinstitutternes interesse. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et krav, at det blev udleveret, samtidig med at man anmodede om konto. Som den anden ting kunne jeg godt tænke mig, at det gebyrdokument, altså årsoversigten, kunne udleveres gratis til de allersvageste, hvis man kom ned i pengeinstituttet og anmodede om det.

Tak. Ministeren.

Jamen jeg vil bare kvittere for, at der nu bliver tilkendegivet en lang række politiske ting, der skal drøftes under udvalgsbehandlingen. Generelt set har jeg jo noteret mig, at Socialdemokratiet bakker op om det her forslag. Så hører jeg så, at Socialdemokratiet har nogle ting, de mener de gerne vil drøfte og måske præcisere. Det er jeg selvfølgelig åben for at vi gør.

I forhold til spørgsmålet om det, som har fyldt ret meget i dag, nemlig spørgsmålet om, hvad et rimeligt gebyr er, vil jeg sige, at det tror jeg vi bliver nødt til også at have en lidt mere teknisk gennemgang af. Nu er vi trods alt i en politisk forsamling her, men jeg tror, jeg vil indbyde til en teknisk gennemgang, hvor man kan høre lidt om, hvad der ligger bag den her formulering. For det er der selvfølgelig også overvejelser over. Der er jo aldrig noget, der nødvendigvis er gratis, og man skal altid passe på, at man ikke kun tager afsæt i, hvad man selv kender til, og hvad man selv oplever. Der kan jo være særlige omstændigheder, der gør, at man selvfølgelig som bank eller som institut skal have mulighed for på en eller anden måde at tage et gebyr. Og så har vi jo Finanstilsynet, som kommer til at vogte over, at det ikke bliver for dyrt.

Tak for det. Den næste spørger er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg sætter også pris på, at ministeren ligesom rækker hånden frem og siger: Lad os prøve at se, om vi ikke kan møde hinanden.

I forhold til det, som er blevet diskuteret mest, nemlig rimeligheden af et gebyr, så skriver Forbrugerrådet jo netop – apropos det, ministeren lige var inde på: Det er ikke muligt for den enkelte forbruger at vurdere størrelsen af et rimeligt gebyr på baggrund af de foreslåede kriterier. Det er heller ikke muligt for f.eks. Pengeinstitutankenævnet at vurdere, om et givet gebyr er rimeligt, eller hvor meget den øvre grænse for et rimeligt gebyr kan variere fra pengeinstitut til pengeinstitut. Det er heller ikke muligt med en civilretslig håndhævelse af de her regler.

Endelig, som ministeren selv var inde på, kan Finanstilsynet blive nødsaget til at vurdere det. Der er jo hundrede pengeinstitutter i det her land. Hvis man skal ind at vurdere individuelle sager og vurdere i hvert enkelt tilfælde – hvis de overhovedet kommer frem – bliver det jo et bureaukrati uden lige. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Altså, jeg ved ikke, om det er bureaukrati uden lige. Generelt set har vi jo skabt relativt mange kontrolfunktioner for Finanstilsynet i dag, som er pålagt gennem lovgivning. Jeg tror, det kommer helt an på, hvordan man indretter det her. Det kommer også an på, hvordan bankerne fastsætter de gebyrer, som vi taler om.

Men omvendt er jeg jo heller ikke ekspert i gebyrstrukturer. Jeg er trods alt minister, jeg er ikke bankuddannet til at kunne have en drøftelse om de her gebyrstrukturer i dag fra Folketingets talerstol. Det synes jeg vi skal have under udvalgsbehandlingen, hvor der så også bliver lejlighed til at komme lidt mere i detaljen. Nu har vi jo en politisk tilkendegivelse i dag, og jeg mener stadig væk, det er muligt at lave det her. Ellers ville jeg ikke foreslå det. Så ville der også have stået, hvad de økonomiske byrder havde været for bankerne, hvis det var blevet fuldstændig umuligt at håndtere. Jeg noterer mig, at der er en uenighed om, hvad de finansielle institutioner synes de måtte få af administrative byrder. Men det er jo noget, som vi vurderer at vi ikke er enige i.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Vi har, lad os sige 2 millioner kunder, som synes, at de gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, om netop deres gebyr er rimeligt; vi har et Finanstilsyn, der har rigtig, rigtig travlt; der er mange sager, og det har der været i en del år, som kræver mange kræfter. Derfor mener jeg, at det jo også kan være udtryk for en politisk holdning, at man finder et givent loft over gebyret og siger: Det her er rimeligt; det må alle pengeinstitutter kunne være dækket ind af.

Men jeg håber, at vi kan mødes på midten i det her spørgsmål.

Ministeren.

Jamen altså, jeg vil gerne give tilsagn om det, ordføreren beder om, nemlig at vi kan mødes der, hvor det er sund fornuft at mødes. Det er godt, og det støtter jeg varmt.

Selvfølgelig lægger jeg også op til, at vi må tage en drøftelse af det her. Det synes jeg kun er fornuftigt. Men jeg siger bare, at jeg tror, det her tema bl.a. også vil have godt af at blive belyst i en lidt mere teknisk gennemgang, hvor man også kan få lejlighed til lige at blive lidt klogere på nogle af de bagvedliggende mekanismer, der er. Men ja, mon ikke det kan lykkes at lande den her sag. Det har jeg jo også en interesse i; jeg har jo en interesse i, at jeg faktisk får det igennem, jeg gerne vil have som minister, da det jo er regeringens lovforslag, og jeg er jo afhængig af, at Folketinget bakker op om det her lovforslag. Så det tror jeg lykkes.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Ja, jeg vil faktisk forsøge at tale med to tunger – helt bevidst. Jeg synes, det er lidt underligt, at ministeren for det første erkender, at han ikke er bankuddannet, og det kan jeg da bekræfte – jeg har kendt ham i mange år – men så siger, at vi hellere må få det her belyst via en teknisk gennemgang. Jeg er helt indforstået med, at der kan være meget fornuft i at få komplicerede sager belyst via en teknisk gennemgang, og det har vi ofte gjort vedrørende erhvervspolitik i Erhvervsvalget i Folketinget – bl.a. på realkreditområdet og med hensyn til SIFI-krav og alt muligt andet. Men sagt i al beskedenhed: Man behøver ikke at være bankuddannet, og man behøver ikke en stor teknisk gennemgang for at forstå det her, som vi debatterer i dag.

Det, der er stridens kerne, er jo, som ministeren også selv siger i sin skriftlige fremsættelse, at den basale betalingskonto skal tilbydes enten vederlagsfrit eller mod et rimeligt gebyr. Så burde ministeren også på forhånd have undersøgt, hvad et rimeligt gebyr så kunne være. Og det er jo det, ministeren ikke har villet gøre. Ministeren har jo ikke villet implementere med eksempelvis et maks.-gebyr, sådan som Forbrugerrådet anbefaler.

Ministeren.

Man skal altid passe på med at være venlig – specielt over for Dansk Folkeparti. Det har jeg lært; det skal jeg prøve at stoppe med. Men nu er jeg det alligevel, for det her er sådan set en håndsrækning, et tilbud om at tage en drøftelse om det her. Ja, jeg ved fuldstændig, hvad det er, jeg har foreslået, og det kan jeg stå helt på mål for.

Jeg er ikke enig i det, som Forbrugerrådet skriver, og jeg siger også, at der jo kan være forskellige gebyrstrukturer fra bank til bank. Det tror jeg bestemt også at hr. Hans Kristian Skibby er opmærksom på lige præcis er det, der også kan være tilfældet.

Men hvorom alting er, har jeg ikke tænkt mig at gøre det her til nogen stor polemisk debat. Jeg synes, at man også en gang imellem skal prøve at arbejde for at lave nogle ganske fornuftige vedtagelser i Folketinget. Det er gerne det, der skal drive en, så det driver også stadig væk mig. Og det står jo alle frit for at komme til det møde. Men hvis det er åbenlyst for enhver, skal man bare lade være med at komme, og så kommer dem, der har lyst.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jo, men jeg har egentlig ikke noget imod de tekniske gennemgange. Jeg synes bare, det er en forkert præmis i den her sag, at man ligesom skal give et billede af, at det er en indviklet og kompleks sag, som man behøver at være bankuddannet for at kunne forstå. Jeg er heller ikke bankuddannet; jeg er speditør og har arbejdet inden for kagebranchen i mange år. Det er noget helt andet end det herinde i Folketinget. Jeg har været lager- og transportchef; jeg er ikke bankuddannet.

Derfor synes jeg bare, det er lidt forkert, når ministeren nu prøver at pakke det her ind i noget pænt gavepapir i form af en teknisk gennemgang. Jeg beder ikke om en teknisk gennemgang. Jeg beder bare om, at man i hvert fald som minimum får det gebyr på, som jeg har efterspurgt, lige siden ministeren startede med det her lovforslag.

Ministeren.

Altså, jeg er jo helt opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er fuldstændig enighed mellem Dansk Folkeparti og regeringen på det her felt. Det må vi jo nok erkende at vi bliver nødt til at acceptere. Jeg er også enig i og kan bekræfte, at hr. Hans Kristian Skibby er speditionsuddannet og dermed også har en stærk kompetence inden for hele den del, der handler om fastsættelse af priser og gebyrer. Jeg tror ikke, jeg går ind i den debat. Jeg tror bare, jeg konstaterer, at jeg tager en diskussion med Folketingets partier – og jeg tror, jeg vil gøre det som en teknisk gennemgang – og hvem der kommer, og hvem der ikke kommer, må vi se på. Men jeg vil glæde mig til at se dem, der har lyst til at være med i den diskussion.

Med disse ord må vi konstatere, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.