Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020, og på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuldstændighed i beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020. 

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og mangler i ministeriernes forvaltning i 2020, som bl.a. har givet Rigsrevisionen anledning til 4 kritiske udtalelser på Skatteministeriets område. 

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skatteministeriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og mangler i statens forvaltning. 

Statsrevisorerne skal særligt pege på disse sager, hvor der kan påpeges  risiko for ineffektiv opgaveløsning, tab af indtægter for staten og kompromittering af borgeres og virksomheders retssikkerhed: 

• Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende budgetstyringen af it-projekter. Styringsgrundlaget i en meget stor del af ministeriets it-projekter lever ikke op til kravene i den fællesstatslige it-projektmodel. Ministeriet har heller ikke etableret tilstrækkelige systemer og processer, der sikrer, at alle projekter over 10 mio. kr. indmeldes til Statens It-råd, og at it-projekter over 60 mio. kr. forelægges Folketingets Finansudvalg.
• Skatteministeriet anvender kun i begrænset omfang alle de administrative sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder love og regler på skatteområdet, som skatte- og afgiftslovgivningen giver hjemmel til.
• Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende inddrivelsen af offentlig persongæld for 114,1 mia. kr. Kun ca. 10 % af persongælden er overført til det nye inddrivelsessystem PSRM, hvor gælden fx kan inddrives via lønindeholdelse. Ministeriet har ikke en systematisk opfølgning over for skyldnere, som ikke betaler af på deres gæld, og har heller ikke tilrettelagt en vejledningsindsats over for skyldnere, der over tid opbygger en større og større gæld. Inddrivelsen af persongæld er derudover begrænset af, at mere end ⅓ af gælden er låst for inddrivelse på grund af problemer med datakvaliteten.
• Skatteministeriets opkrævning af renter er ikke i overensstemmelse med de regler, der fremgår af gældende lovgivning. Regelbruddene har medført, at mange borgere og virksomheder er blevet opkrævet for meget eller for lidt i renter, og at staten lider økonomiske tab ved udbetaling af rentegodtgørelse og ved manglende opkrævning af renter.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at der på 10 ministerområder har været sager med regelbrud og forvaltningsmangler:

Regelbrud i statens lønforvaltning
En af de største udgifter i statsregnskabet er løn til ansatte i staten. Staten udbetalte 86 mia. kr. i løn i 2020 via Statens Lønsystem (SLS). 

• Forsvarsministeriet, Kulturministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet har regelbrud, fejl og mangler i flere sager. Det er 2. gang på 3 år, at Rigsrevisionen påpeger, at Forsvarsministeriet og det daværende Socialministerium skal styrke lønforvaltningen.
• Forsvaret har systematiske fejl i et nyt tidsregistreringssystem, der blev taget i brug i 2019. Det har medført fejl i ca. 1.158 medarbejderes løn for i alt ca. 3,4 mio. kr.
• Kriminalforsorgen har ikke har sikret, at arbejdstidsloven og bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn overholdes. Reglerne om arbejdstid er indført for at beskytte medarbejdernes sundhed og sikkerhed i arbejdet.
• Copenhagen Business School (CBS) har tildelt et engangsvederlag på 692.000 kr. til en afgået rektor i strid med reglerne, selv om CBS’ daværende bestyrelsesformand var gjort bekendt med reglerne. Udbetalingen er i strid med vilkårene for det statslige tilskud, som CBS modtager.
• På Justitsministeriets område har politiet systematisk fejlberegnet tjenestemandspensionen for suspenderede tjenestemænd i politiet. Fejlen har medført, at suspenderede tjenestemænd får en højere pensionsalder, end de ellers er berettigede til.
• Finansministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang overvåget, om ministerierne omgår reglerne om stillingskontrol, når de ansætter chefer på individuelle kontrakter. Revisionen har vist, at 7 ministerier har indgået 24 ud af 33 individuelle kontrakter med en løn, der overstiger lønnen for en lønramme 37-stilling, uden at Finansministeriet har godkendt det. Det svarer til fejl i 73 % af de kontrakter, Rigsrevisionen har revideret.

Mangelfuld indkøbsforvaltning
Staten køber årligt varer og tjenesteydelser for 40 mia. kr. Indkøb udgør således en væsentlig udgift for det enkelte ministerium og for staten som helhed.

• En stikprøverevision af 220 indkøbssager ved virksomheder under Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at der var regelbrud i 23 % af købene i stikprøven. Stikprøven viste også, at alle 5 ministerområder har regelbrud i sager om EU-udbud.

Mangler i it-sikkerheden
It-sikkerhed er afgørende for, at statens virksomheder kan løse opgaver. Mangler i it-sikkerheden kan medføre, at virksomhederne ikke kan opretholde driften, og indebærer risiko for, at statens og borgernes oplysninger kompromitteres.

• Miljøstyrelsen har ikke sørget for en sikker håndtering af data i Jagtportalen. Den mangelfulde forvaltning indebærer risiko for, at data i Jagtportalen om borgernes våbentilladelser, skydeprøver, jagttegn, vildtudbytte mv. kan manipuleres eller falde i de forkerte hænder. 

Årsregnskaber uden for statsregnskabet
Rigsrevisionen reviderer en række selvstændige offentlige virksomheder, som helt eller delvist finansieres af staten. 

• Revisionen ved sundhed.dk for 2020 har givet anledning til en kritisk udtalelse i påtegningen, idet der var væsentlige forvaltningsmangler i aktivitets- og resursestyringen. Sundhed.dk har ikke etableret systemer og processer for en aktivitets- og resursestyring, der i al væsentlighed understøtter en god offentlig økonomistyring og forvaltning.

Ministrenes svarfrist: 2 mdr.

• Se hele beretningen her
• Se Kort fortalt her

Deltagere i statsrevisormødet:
Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Britt Bager (KF), Mette Abildgaard (KF), Leif Lahn Jensen (S)